
Med hund
Der er hundeskov i den nordøstlige ende af Nørreskoven. Her må din hund gå løs, hvis du har kontrol over den. Hunde er også velkomne i andre dele af skoven, men her skal de være i snor.
Læs mere om hund i skoven
Lystfiskeri
Det er frit fiskeri i Furesøen. Hvis du er mellem 18 og 65, skal du have et fisketegn.
Se mere på fisketegn.dk
Landgangssteder, overnatning og bålpladser
Ved Caspars Dam i den nordvestlige ende af skoven ud mod søen er der en bålhytte, som du frit kan benytte. Husk selv at medbringe brænde.
Hvis du kommer i kano eller kajak, er der landgangssteder langs med Furesøen. Her er også bålpladser, hvor du frit kan slå lejr for en enkelt nat. Der er også landgangssted med bålplads ved Kollekolleslugten og ved Åsevang.

For handicappede
Ved Furesøbad er der fine tilkørselsforhold, og her er det muligt at komme helt ned til vandet i kørestol. I øvrigt er Nørreskoven meget kuperet, og fra Frederiksborgvej ned mod Furesøen er der mange steder stejle skrænter. Derfor råder Naturstyrelsen til, at man kender sine begrænsninger, så man er sikker på at kunne komme frem og sikkert hjem igen.
Toiletter
Der er toiletter, kiosk og café/restaurant ved Furesøbadet.