Dyr og planter

Hvidbrystet præstekrave. Foto: Alnus, Wikimedia Commons

Hvidbrystet præstekrave

Hvidbrystet præstekrave har Danmark som den nordligste yngleplads, og de yngler kun i Vadehavet. Den sandfarvede fugl er ca. 16 cm lang og kan kendes på sorte ben og en sort plet på siden af brystet. De foretrækker at bygge redde i de lave klitter og kortgræsssede enge på Fanø og Rømø. Især i området ved Klitdiget nær Sønderstrand på Rømø ses de fleste af Danmarks ynglende hvidbrystede præstekraver, som er en truet art.
Læs mere: Artsleksikonet - Hvidbrystet præstekrave

Det er det først og fremmest fuglelivet på Rømø, som det er værd at skrive hjem om. Rømø har almindelige danske dyr som rådyr, harer, ræve, lækatte og rigeligt med mosegrise, men helt unik er de millioner af trækfugle, som passerer hen over Rømø om foråret og efteråret. Det er især godt at observere fugle fra strandengene ved Rømø-dæmningen, Juvre og fra diget i Stormengene ved Havneby.

Stormengene

Ænder, gæs og vadefugle elsker at opholde sig på de forblæste Stormengene på Rømøs sydspids.

Stormengene er et fuglereservat ejet af Fugleværnsfonden, og de har skabt gode levevilkår for den lille gule vipstjert, ederfugl, strandskade, vibe, rødben, lærker og engpibere, der alle yngler i området. Den gule vibstjert lever af de insekter, som er kommet fra de græssende kvægs kokasser.

Nærm dig langsomt toppen af Havnebydiget, hvorfra der er en fortrinlig udsigt til fuglelivet på Stormengene.
Læs mere i Fugleværnsfondens folder: Stormengene - Rømø

Fuglene

Millioner af trækfugle passerer Rømø i april-maj og september-oktober, hvor det er muligt at se mere end 20 forskellige vadefuglearter på en dag. Der vil være flest ande- og vadefugle, men også rovfugle som fjeldvåge, vandrefalk, dværgfalk og rørhøg. Blandt de ynglende vadefugle på Rømø ses strandskade, vibe, rødben og storspove. Ekstra beskyttelse har man givet til de sjældne hvidbrystet præstekrave og dværgterner, som får afspærret deres yngle-områder fra 1. maj til 15. august.

Dværgternen er ca. 24 cm lang og verdens mindste terne - kun halvt så stor som havternen. Den kan kendes på den hvide pande og et gult næb med sort spids. Dværgternen er i antal gået tilbage i Danmark, og de fleste af dem yngler i Vadehavsområdet på Fanø og Rømø, hvor de bygger reder i kolonier på stranden.
Læs mere: Dværgterner

Storspove kaldes også for stor regnspove. På størrelse med en krage er den Danmarks største vadefugl, og den kan genkendes på sit lange, krumme næb, der hurtigt kan finde en sandorm og hive den op i hel tilstand. Om foråret i morgentimerne spreder den sine melodiske fløjt over hede, enge og klitter. Den bygger sin rede direkte på jorden i hedeområderne og gerne nær enge og græsmarker. Den yngler på Fanø og især på Rømø.
Læs mere: Stor regnspove

Ryler - både den almindelige og den islandske - er en af Vadehavets langdistance-flyvere. Den islandske ryle, som - trods navnet - yngler i Sibirien og Grønland, flyver til de vesteuropæiske kyster, mens den almindelige ryle tager hele turen til Vestafrika. Når de lander i Vadehavet i april, maj og juni har de tæret så meget på vægten, at den skal fordobles, før de kan fortsætte nordpå til Sibirien og Grønland. Allerede i slutningen af juli og august er de på retur til varmere himmelstsrøg.
Læs mere: Almindelig ryle og Islandsk ryle

Lille kobbersneppe flyver ofte 4000 km nonstop i løbet af 2½ døgn på deres rejse fra Vestafrika til Vadehavet, hvor der skal tankes brændstof. Brændstoffet består af børsteorme, muslinger og andre bunddyr, der igen giver lidt fedt under fjerene til den sidste del af rejsen til Sibirien og det nordlige Skandinavien. De er på vej nordpå i april-maj, og returnerer sydpå i august-september. Lille kobbersneppe er en vadefugl, som kan kendes på et langt, mørkt og let opadbøjet næb, samt en lys kile på ryggen og en tværstribet hale. Hannen i sommerdragt er kobberrød på undersiden, mens hunnen er grålig med stribet bryst.
Læs mere: Lille kobbersneppe

Rødben er et af de mest udbredte vadefugle i vadehavsområdet, og den ses året rundt på hele Rømø. Den gråbrune fugl kan kendes på sit rød-sorte næb og helt røde ben. Og med en hvid kile på ryggen og hvide vingebagkanter er den også let at få øje på, når den flyver.
Læs mere: Rødben

Strandskader er en af de mest almindelige ynglefugle i Vadehavet, og især på Rømøs strandenge er det let at få øje på den sort-hvide kragefugl, der trods navnet ikke er i familie med skader. Strandskaden lever af orme fra enge og marker i yngletiden, men resten af året står der muslinger på menuen, som den åbner ved at hamre dem i stykker med næbbet. Den kan spise 300 muslinger om dagen.
Læs mere: Strandskader

Masser af sjældne fugle observeres jævnligt på øen. Så tag kikkerten med og spot en havørn, en sandterne eller en helt tredje art på besøg på Rømø.
Læs mere: Havørn


Strandens dyr


Konkylien er nok det mest eksotiske sneglehus, vi kan finde på strandene ved Vesterhavet. Selv om rødkonk og almindelig konk ikke hører til de største konkylier, så kan deres snoede sneglehuse alligevel blive ca. 10 cm lange. Konksneglene spiser ådsler og muslinger - de sidste ved at skyde en tunge ind mellem muslingeskallerne, og suge muslingens bløddele. Hunnerne lægger æg sammen i store klumper, der kan indeholde 300.000 larver.
læs mere: Rødkonk og Almindelig konk

Sømusen er søpindsvin, som lever nedgravet i sandbunden i Vesterhavet, hvor de lever af organisk materiale. Deres skaller skyller ind på strandene på Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø, hvor det kan være svært at finde et helt eksemplar med den piggede pels.
Læs mere om Sømus på www.fugleognatur.dk

Strandkrabben er der mange af i Vadehavet om sommeren. De er nærmest altædende, og de kan endda finde på at spise andre krabber. De har ti ben, hvoraf et par af dem er klosakse, som de kan forsvare sig med. De mangler ofte nogle af de otte ben, når de bevæger sig sidelæns. Det skyldes ofte, at de har været oppe at slås og bidt benene af hinanden. De vokser dog ud igen, når de skifter skal 5-10 gange om året i de første par leveår.
Læs mere om Strandkrabben på www.fugleognatur.dk

Amerikansk knivmusling findes i stadig større mængder ved Vadehavet, og den er kommet hertil fra den amerikanske østkyst. Knivmuslingen dukkede først op på Rømø og har siden spredt sig til hele Danmark. Den lever på lidt dybere vand ned til 10 meters dybde, men den kan godt findes i sandbunden, når der er meget lavvande med østenvind.
Læs mere: Amerikansk knivmusling

Blåmuslingen lever ofte i små og store banker, hvor den indtager føde ved at åbne skallerne ved højvande og spise alger og organisk materiale. Den blåsorte musling kan blive op til 10 cm lang og holder sig fast det samme sted hele sit 10-15-årige liv ved hjælp af tynde tråde. Hvis den er heldig, for den ender ofte som føde for søstjerner, krabber, snegle, fisk og fugle.
Læs mere om Blåmuslingen på www.wikipedia.org

Hjertemuslingen bliver op til 5 cm stor og har en vifteformet skal, når vi finder dem på stranden. Når den kaldes en hjertemusling, skyldes det at de levende muslinger er sat sammen af to skaller, der set fra siden er hjerteformet. Den lever et par cm nede i sandet, hvor den graver sig ned ved at skyde en fod ud af skallen. Gennem et ånderør suger hjertemuslingen vand ind og filtrerer det for alger, og sender det ud gennem et andet ånderør. Trods en tyk skal kan en sulten strandskade sagtens smadre den.
Læs mere om Hjertemuslingen på www.fugleognatur.dk

Stillehavsøsters er nu i Vadehavet i stadig større mængder siden midten af 1990'erne. Den hører oprindeligt til i Japan, men kom til Vadehavet via hollandske østersdyrkere, der ikke troede, at den kunne formere sig så langt mod nord. Men det kan den, og bag de op til 9 cm lange, riflede, uens skaller kan der filtreres plankton fra 80 liter vand i døgnet. Af samme grund kan der ophobes giftige stoffer i skaldyrene i sommerhalvåret. Fugle har endnu ikke lært at åbne østers, og der er frygt for, at den oprindelige bestand af blåmuslinger vil gå tilbage pga. østers.
Læs mere: Stillehavsøsters


Sommerfugle

Rømø har mange insekter, og især guldsmede og sommerfugle tiltrækker vores opmærksomhed. Sommerfuglene trives rigtig godt i lyngen og lavningerne på heden, hvor man fx kan se sandrandøje og den sjældne ensian blåfugle, der udelukkende lægger sine æg på klokke-ensian. På de mere skyggefulde steder ses endnu en lille blå sommerfugl, skovblåfugl. Ses kan også duehale, græsrandøje, nældens takvinge og stor bredpande. I klitterne ses den store Sandrandøje, der holder til langs stier og vindbrud i klitterne, fordi det er de varmeste steder, hvor der ikke er vegetation.
Læs mere: Sommerfugle

Ensian-blåfugl er en sjælden sommerfugl i Danmark, men er ret udbredt på Fanø og Rømø. Sommerfuglen suger nektar af klokkelyng, og den lægger sine æg på klokke-ensianplanten. Larven lever de første 2-3 uger i ensianknoppen, hvorefter den lader sig falde ned på jorden, hvor den bliver adopteret af en bestemt myreart. Myrerne bringer larven ned i myretuen, hvor de fodrer den hele vinteren. Til gengæld udskiller larven et sødt sekret, som myrerne spiser. Den smukke, blå sommerfugl er derfor helt afhængig af områder med store bestande af klokkelyng og klokke-ensian.
Læs mere om Ensian-blåfugl på www.fugleognatur.dk


Til toppen af siden