Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Stensbæk Plantage

Stensbæk Plantage. Foto: Per Fløng

Geologi

Den sydlige del af plantagen ligger på Ballum Bjerg. Det er en 28 meter høj bakkeø, der er en rest af landskabet fra næstsidste istid for mere end 100.000 år siden. Herfra er der udsigt over hedesletten, som består af sand og grus. Disse materialer blev aflejret af smeltevandet for
ca. 18.000 år siden. Efter isens afsmeltning var vinden i høj grad med til at udforme land-
skabet. Gennem flere perioder blev der flyttet og aflejret tykke lag af flyvesand i området. Sandflugten skyldtes i nogle tilfælde, at mennesket var begyndt at dyrke jorden, og derved blev den mere sårbar over for vindens erosion.

Over for Ballum Bjerg ligger Gram Bakkeø, hvis højeste punkt er 55 meter over havet. Afstanden mellem bakkeøerne er 1700 meter, og i sidste istid buldrede vandet igennem her og skabte de meget stejle skrænter.

Klimper

Terrænoverfladen i området lå tidligere betydeligt højere end nu. Hvor der var fugtige lavninger, dannedes tørv, og i perioder med sandflugt holdt tørven, fugten og planterne på sandet her, mens det omkringliggende tørre sand blæste væk. Til sidst stod lavningerne tilbage som ”øer”, der ragede op i landskabet. Øerne kan være en 4-5 meter høje og kaldes klimper (1). De kan stadig være fugtige eller vandfyldte på toppen.

Klimperne har ligget her i 18.000 år. Man antog tidligere, at de var indlandsklitter, men i 2005 begyndte man at undersøge, hvad det egentlig var. Man kender forskel på de to ved, at når man borer ned og får tørv med op, så er det en klimpe. På en indlandsklit vil man ikke få tørv med op.

Det er meget sjældent, at der er så mange velbevarede klimper på et lille areal. Og det er i det hele taget meget få steder man kan opleve klimper. Ud over Stensbæk Hede er der kun fundet klimper i Frøslev Plantage og ét sted i Holland.

Stensbæk Plantages oldtid

Man antager, at der er sket et landnam engang i jernalderen. Jorden har været dyrket en tid, er blevet udpint og derefter overladt til sig selv. Den er så blevet bevokset med lyng og andet, som kan brænde, og en omfattende brand har blottet sandet og åbnet for vinderosionen.”

Områderne med indlandsklitter og klimper forblev senere udyrkede og danner i dag tre større hedepartier, Stensbæk Hede, Åskov Hede og Ballum Bjerg Hede. Stensbæk Plantage domineres af flyvesand, fordi den ligger på en sandoverføgen del af hedesletten, der gennemskæres af Gelsåen og Gelså dalen.

Store sandfygninger fandt sted omkring år 900. Flyvesandet opstod, fordi bønderne udnyttede jordene i en sådan grad, at de blev helt udpinte. Efterfølgende brande har blottet sandet, så det er blæst sammen i klitter.

I 1650 under det man kalder ’lille istid’ er det sidste sand blæst på klimperne.

Stensbæk Plantages historie

Når de store studedrifter kom forbi på deres vej fra Jylland til Slesvig Holsten, logerede studedriverne på Stensbæk Kro, og studene blev samlet på kroens marker. Poltekræmmerne måtte derimod overnatte i det fri. For at finde læ overnattede de i Polterkræmmerlavningen, deraf navnet (8).

Hele området ved Gelsådalen er gammelt grænseland. Den dansk-tyske grænse fulgte en strækning af Gelsåen fra 1865-1920. Når man går på Patruljestien (5) på Åskov Hede følger man den gamle grænse.

Omkring år 1900 nedbrændte to store hedegårde Åskovgård (3) og Hedeagergård med to års mellemrum. I denne periode var hedelandbruget i nedgang, og derfor blev gårdene ikke bygget op igen.

Den Prøjsiske Stat købte begge gårdene samt jordene til Stensbæk Kro og startede tilplantningen af Stensbæk Plantage i 1904. Tyskerne købte området for penge de havde fået i krigsskadeerstatning fra Frankrig efter krigen mellem de to lande i 1870-1871. Området forblev en del af Tyskland indtil 1920.

De forskellige områder af Stensbæk Plantage har efterfølgende udviklet sig meget forskelligt. I nogle områder udviklede rødgranen sig til godt tømmer, der blev solgt til elmaster. Andre steder stod træerne næsten i stampe.

Omkring 1985 begyndte afviklingen af 1. generations rødgran, og under hensyn til jordbund og klimaforhold blev gentilplantningen mere varieret. Der blev blandt andet plantet et løvtræsskelet, så plantagen blev mere modstandsdygtig over for sygdom og storm, hvilket kan være et stort problem, når der er store flader af rødgran.
Efter orkanen i 1999 er der blevet flere åbne arealer i plantagen og træartsvalget er blevet endnu mere varieret dog med hovedvægten på nåletræ, da plantagen ligger på en hedeslette overføget med næringsfattig flyvesand.

Stensbæklejren

I 1930’erne blev der oprettet en arbejdslejr for unge mænd, som gennem længere tid havde været arbejdsløse. Her blev de så sat til at udbedre veje, afvande fugtige arealer og plante skov. Vejmaterialet hentede de i grusgraven bag ved lejren, og i tilknytning til grusgraven blev bygget en smedje. Lejren blev en tid brugt til AMU-center og asylcenter. I dag drives der højskole i lejren. De tre midterste fløjbygninger står stadig stort set som da de blev opført.

Om navnet Stensbæk

Lige syd for plantagen ligger en bæk, der hedder Stensbæk. Her har der sandsynligvis levet mennesker siden stenalderen, og der kan stadig findes meget flint ved bækken.