1. Klimper

Det er først i de senere år, man for alvor har fået øjnene op for de geologiske perler, der pryder landskabet i Stensbæk Plantage. Her i hedelandskabet ligger der 11 klimper, som er flade bakker, der rejser sig 4-5 meter op over heden. Nogle af dem er store som fodboldbaner – den største klimpe er 360 meter lang. Klimperne er moser fra oldtiden og har ligget her i 18.000 år. Sandflugt har gjort, at der er blevet skabt de bakker, som i dag ligger i landskabet. Når man står på toppen af en klimpe, er man på højde med det landskab, som oldtidens jægere og bønder bevægede sig rundt i.

Man kan gå en tur ude mellem klimperne og opleve det helt unikke, bakkede landskab. På toppen er klimperne våde, fordi det er gammel mose. Her kan man fornemme, hvor omfattende sandflugten har været ved at se på det store område, som sandet tidligere dækkede. Ved klimperne står der en række informationstavler, hvor man kan få et billede af de geologiske undersøgelser, der har fundet sted i klimperne.

Klimperne er en af Danmarks officielle GeoSites - områder af international betydning for geologisk forskning og undervisning.

2. Ballum Bjerg

Det 28 meter høje Ballum Bjerg er den nordlige kant af Toftlund Bakkeø, som er en rest af landskabet fra næstsidste istid for mere end 100.000 år siden. Herfra er der udsigt over hedesletten, som består af sand og grus. Disse materialer blev aflejret af smeltevandet for
ca. 18.000 år siden. Man kan se over på Gram Bakkeø, der ligger 1700 meter væk. Mellem de to bakkeøer buldrede vandet af sted ved slutningen af sidste istid.

3. Åskovgård

Åskovgård lå her, indtil den nedbrændte i starten af 1900-tallet. Åskovgård ejede området, men ejerne gik konkurs, og gården begyndte at forfalde, inden den brændte.

Det eneste, der i dag er tilbage, er havediget og resterne af en gammel brønd.

4. Engvandingsanlæg

Langs Gelsåen ses resterne af et tidligere engvandingsanlæg fra slutningen af 1800-tallet. For at udnytte næringsstofferne i å-vandet skulle anlægget lede vandet fra åen til engene.

Følger man den grønne vandrerute (se kort) kommer man forbi nogle af vandingskanalerne, som har forbindelse til afvandingskanalen, der løber nord for Stensbæk Plantage.

5. Patruljestien

”Patruljestien” markerer den gamle landegrænse mellem Danmark og Tyskland – det var her grænsen gik, da området fra 1864 til 1920 var tysk. Stien afgrænser Åskov Hede mod vest.

6. Sagnsten

På Åskov Hede kan du se resterne af en stor sten. Sagnet fortæller, at der under stenen er gemt en skat. Skattejægere forsøgte at sprænge stenen bort, fordi de ikke havde tålmodighed til at vente på at stenen vendte sig ved egen kraft. Ifølge sagnet vendte stenen sig, når den kunne lugte, at der blev bagt brød. Sprængningen mislykkedes imidlertid og resterne af stenen findes stadig.

7. Aftægten

På Ballum Bjerg kan du nyde den smukke udsigt over mod Enderupskov. Den stejle skrænt du ser vest for bebyggelsen i Enderupskov kaldes ”Aftægten”, fordi det siges at være her egnens beboere i tidligere tider kom på aftægt. Et sagn fortæller, at gamle mennesker, der ikke længere kunne gøre gavn for føden, fik lidt tobak og en dram, hvorefter de blev skubbet ud over skrænten og ned i åen. Ved ”Aftægten” findes et udsigtspunkt.

8. Poltekræmmerlavningen

I det tidlige forår, når de store studedrifter kom forbi på deres vej fra Jylland til Slesvig Holsten, var der altid poltekræmmere i deres følge. Studedriverne boede på Stensbæk Kro og studene blev samlet på kroens marker. Poltekræmmerne måtte derimod overnatte i det fri. For at finde læ overnattede de i denne lavning, deraf navnet. Senere i 1946 blev lavningen omdannet til en lavvandet sø ved at lede vandet fra Møllebækken ind i lavningen. I dag er søen langsomt ved at blive til mose.

9. Stensbæk Kro

Når studedriverne drev kvæg på Hærvejen, overnattede de gerne på Stensbæk Kro, hvis deres vej gik igennem Stensbæk. Kroen er i dag et husmandssted, hvor jorden er bortforpagtet. Stensbæk kro ligger helt ud til Stensbækvej og navnet står på bygningen.

10. Stenbæklejren

I 1930’erne blev der oprettet en arbejdslejr for unge mænd, som gennem længere tid havde været arbejdsløse. Her blev de så sat til at udbedre veje, afvande fugtige arealer og plante skov. Vejmaterialet hentede de i grusgraven bag ved lejren, og i tilknytning til grusgraven blev bygget en smedje.

Lejren blev en tid brugt til AMU-center og asylcenter. I dag drives der højskole i lejren. De tre midterste fløjbygninger står stadig stort set som da de blev opført.