Udgivelser fra OplevGudenaa

Gudenåen er Danmarks længste å. Fra Tinnet krat til broen i Randers, hvor den løber ud i Randers Fjord, er den 153 km lang. Undervejs løber åen igennem er række søer, under 66 broer og gennem 8 kommuner.

Med denne størrelse rummer åen en lang række natur og kulturoplevelser, og rigtig mange aktører og organisationer har berøring med mulighederne.

OplevGudenaa valgte at arbejde på at give et overblik over dette store landskabsrum, hvilket er baggrunden for projektets mange udgivelser. For at nå ud til så mange som muligt langs åen valgt man også at udgive på papir. Nedenfor er disse udgivelser opdelt i generelle beskrivelser af Gudenåen og GudenaaPartnerskaber. Udgivelserne er ordnet således, at de ældste står først.

Hvis man ønsker et overblik over mulighederne langs hele åen, er de vigtigste udgivelser:

Beskrivelser af Gudenåens værdier og OplevGudenaa tiltag

Syv stikord om OplevGudenaa (pdf) udgivet juni 2012

Dette er projektets første udgivelse. Beskrivelsen forsøger at sætte en ramme om projektets muligheder i kort og tilgængelig form. Projektets logo er udarbejdet efter denne første udgivelse. A4. 2 sider.

UdiNaturen/Søhøjlandet. Afrapportering af projektet (pdf) udgivet marts 2012

OplevGudenaa har overtaget den rolle, som det tidligere projekt havde, med udvikling af en mobil formidlingsløsning, der høster data fra nationale datasiloer og har værtskabet for det nationale netværk ”Skal vi gå samme mobile vej UdiNaturen”. A4. 23 sider.

GudenaaRegistrant (pdf) udgivet januar 2013

Denne registrant blev første gang udgivet i juni 2012. I forbindelse med afholdelsen af GudenaaKonferencen i januar 2013 blev beskrivelsen opdateret og udleveret under de 3 værters logo: OplevGudenaa, VisitGudenaa og Gudenå Komitéen.

Registranten er en omfattende beskrivelse af Gudenåens muligheder. Beskrivelsen rummer mange kort-registreringer, billeder og eksempler. Siden udgivelsen har den skabt et statusoverblik for de mange aktører langs åen. A3. 43 sider.

FormidlingsKoncept (pdf) udgivet januar 2013

Denne beskrivelse af det formidlingskoncept som vi anbefaler anvendt langs hele Gudenåen, herunder i de mange GudenaaPartnerskaber, blev første gang udgivet i december 2012. Konceptet er et inspirationskatalog, hvor vi anbefaler, at alle genbruger det koncept, som der i forvejen er mest af langs åen, det er det koncept, som Naturstyrelsen har udviklet på de seneste årtier. I beskrivelsen er der en lang række eksempler, herunder priser på de enkelte faciliteter og formidlings metoder. A4. 31 sider.

GudenaaKonferencen

Sammen med VisitGudenaa og Gudenå Komitéen var OplevGudenaa, den 31. januar 2013 i Silkeborg, vært ved en heldagskonference om Gudenåens muligheder. Der var 200 deltagere. I forbindelse med konferensen blev der uddelt en række materialer. Noget af det er nævnt på denne side under udgivelser.

Netværket for mobil formidling – inklusive anbefalinger (pdf) udgivet maj 2013

OplevGudenaa er vært for det nationale netværk ”Skal vi gå samme mobile vej UdiNaturen”. Netværket har ca. 50 projekter som medlemmer. Der afholdes ca. 3 møder årligt med et deltagerantal pr. møde på ca. 30. I denne forbindelse har vi udgivet denne korte beskrivelse og anbefalinger om mobil formidling af natur- og kulturhistorier. A4. 2 sider.

Fælles kommunikationsplan (pdf) udgivet september 2013

Siden 2011 har Gudenå Komitéen, VisitGudenaa og OplevGudenaa arbejdet med udvikling og synliggørelse af Gudenåens værdier. Arbejdet koordineres i GudenåSamarbejdet, og der er gennemført en række fælles aktiviteter, herunder en Gudenå Konference og StoreGudenaaDag. For at sikre en sammenhængende kommunikation til de mange aktører langs åen, har de 3 parter i fællesskab udarbejdet en kommunikationsplan. A4. 12 sider.

StoreGudenaaDag (pdf) udgivet oktober 2013

Den 13. august 2013 afholdte OplevGudenaa, VisitGudenaa og Gudenå komitéen StoreGudenaaDag. Der blev gennemført i alt 73 arrangementer langs hele åen, der deltog ca. 400 frivillige i afholdelsen og det samlede antal deltagere var på 4-5.000. Udgivelsen er en kortfattet evaluering af dagen. A4. 1 side.

GudenåStierne og Vandvejen (pdf) udgivet oktober 2013

Den røde tråd i projektet OplevGudenaa har fra starten været at beskrive mulighederne for at etablere adgang, tilgængelighed og formidling langs hele Gudenåen. Denne beskrivelse er en forundersøgelse af alle disse muligheder til lands og til vands. Beskrivelsen indeholder 2 kortværk. Et over stierne og et over faciliteterne, der er rettet mod de sejlende på åen. Herudover indeholder beskrivelsen et budget over mulighederne for at forbedre tilgængeligheden, faciliteterne og formidlingen. Budgettet for stierne er på i alt ca. 40 mio. kr. Beskrivelsen af mulighederne for de sejlende er efterfølgende udbygget i Gudenaa-Partnerskabet Sejladsoplevelser på Gudenåen – vandvejen. Se denne under GudenaaPartnerskaber. Drømmen er, at alle disse muligheder kan udrulles sammen med kommunerne i en række lokale GudenaaPartnerskaber. A3. 39 sider.

GudenåKortet (pdf) udgivet december 2013

I et tæt samarbejde med Gudenå Komitéen og VisitGudenaa har vi bidraget til udviklingen af GudenåKortet. Formålet med kortet er at give projektledere og deltagere et værktøj til kortlægning og oplevelsesudvikling i GudenåLandet. I beskrivelse fortælles historien om baggrunden, formålet, arkitekturen og indholdet af GudenåKortet. A4. 5 sider.

Oplevgudenaa.dk (mobil hjemmeside, link) udgivet maj 2014

Denne mobile hjemmesides ide (fungerer både på den store skærm og på telefonen) er, at den med et kort som indgang, skal indeholde alle de informationer, som brugeren langs åen efterspørger. Siden høster data fra 4 nationale datasiloer: Kortene er fra Geodatastyrelsen, stier og faciliteter er fra Naturstyrelsens platform UdiNaturen, kulturhistorierne hentes fra Historisk Atlas og turistinformationen - hvor kan du spise og sove - hentes fra GuideDenmark. Projektet anbefaler, at dataejerne langs Gudenåen sikrer, at alle data er tilgængelige for høstning på disse platforme i høj kvalitet og løbende vedligeholdt.

GudenaaFilmen (link) udgivet juni 2014

I forbindelse med etableringen af den nye Gudenå-udstilling på AQUA har vi optaget en GudenaaFilm. Filmmaterialet er optaget fra helikopter, fra land og under vand. Lige nu findes filmmaterialet i tre udgaver. En stemningsskabende film på 12 minutter, uden tale, som man kan se i biografen på AQUA. Hele helikopteroptagelsen, som man kan få adgang til ved henvendelse hos Lars Nygaard på Aqua. Denne film kan anvendes af bl.a. kommunerne til deres hjemmeside, hvis kommunen gerne vil vise deres del af Gudenåen fra luften. En kort præsentation af projektet, som findes på YouTube.

GudenaaUdstillingen på AQUA i Silkeborg indviet i juni 2014

Oplev Gudenaa har anvendt halvdelen af det samlede støttebeløb til projektet fra Nordea-fonden, på 8,3 mio. kr., til en helt ny GudenaaUdstilling i AQUA’s udstillingsbygning på 2 sal. Der er i forbindelse med udviklingen af denne udstilling udarbejdet en masse materiale, men det er ikke det, der er interessant, man bør besøge udstillingen. Udstillingens ide er: At give gæsten en oplevelse af det, man ikke kan opleve ude langs åen, nemlig det, der sker nede i åen. At gæsten bliver nysgerrig efter den rigtige å og inspirerer til den næste tur ud langs åen.

Gudenaaens App (QR kode) udgivet juni 2014

Som en del af GudenaaUdstillingen på AQUA i Silkeborg har vi udviklet en App om Gudenåen. Udstillingen har 5 nedslagspunkter langs hele åen. Det er disse punkter, som man også kan se på Appen. Med Appen bærer man viden om åen med sig, man kan se en lille helikopter tur over nedslagspunktet, og man kan sende sine billeder direkte til udstillingen på AQUA.

De gode historier om Gudenåen – anbefalinger om formidling (pdf) udgivet september 2014

Denne grundige beskrivelse samler op på mange af de tidligere overvejelser og beskrivelser af formidlingen langs åen. Heri er der en lang række anbefalinger og eksempler på, hvordan Gudenåen kan formidles. Der er 2 helt overordnede anbefalinger. Vi bør, af hensyn til brugerne af åen, formidle på samme måde langs hele åen, uafhængigt af kommunegrænser og andre lokale interesser. Vi bør basere formidlingen på data i nationale datasiloer. Her sikres og vedligeholdes data/historier af dataejeren. Det giver sikkerhed for at data altid kan genbruges/høstes af andre. A3. 19 sider.

Formidling ved Vestbirk Vandkraftværk og Den Genfundne Bro – et eksempel på et ubemandet formidlingscenter ved Gudenåen (pdf) udgivet december 2014

I forbindelse med frilægningen af jernbanebroen over Gudenåen ved Vestbirk, har vi valgt at udvikle det ubemandede formidlingscenter til Gudenåen ved broen og ved Vestbirk Vandkraftværk. Beskrivelsen er en detaljeret gennemgang af mulighederne ved værket og ved broen samt en beskrivelse og gengivelse af hele formidlings fladen. A4. 24 sider.

Gudenåens udvikling 2012-2014 – resultater af fællesskaber (pdf) udgivet december 2014

I denne statusrapport forsøger vi at skabe en samlet beskrivelse af alle større tiltag langs Gudenåen i perioden 2012-2014. Mange af tiltagene har forbindelse med OplevGudenaa, mens andre et drevet af nogle af de mange andre aktører langs åen. Beskrivelsen skaber overblik over den fælles indsats og kaster lys over, at vi alle er med i en stor bevægelse. I beskrivelsen omtales 54 projekter. A4. 20 sider.

GudenaaPartnerskaber

OplevGudenaa har udviklet på metoden Lokale Grønne Partnerskabe. Vi har valgt at kalde det GudenaaPartnerskaber. Partnerskaber er også en årlig bevilling på finansloven. Her har man mulighed for, hos Naturstyrelsen, at søge op til 5o % af de midler, som det koster at gennemføre et partnerskab, dog maksimalt kr. 400.000. Metoden giver et solidt lokalt medejerskab til både formulering, gennemførelse og drift af projektet. OplevGudenaa har afsat kr. 350.000 til at hjælpe lokale ildsjæle med at komme fra ide til et velbeskrevet projekt. Det er i denne omgang blevet til i alt 13 GudenaaPartnerskaber, heraf er de fleste beskrevet, se nedenstående udgivelser

For at øge forståelsen for styrker og svagheder i metoden har vi udarbejdet en beskrivelse af mulighederne i GudenaaPartnerskaber. På foranledning af 

et møde med de 8 kommuner langs åen har vi også udarbejdet en drejebog for projektledere af GudenaaPartnerskaber.

Det er GudenaaPartnerskabet, der har ansvaret og opgaven med at udarbejde beskrivelsen af det enkelte projekt, den efterfølgende myndighedsbehandling og finansiering af projektet og selve gennemførelsen. Alle GudenaaPartnerskaberne er i gang med at udfylde/udrulle de overordnede planer og rammer for Gudenåen, som projektet OplevGudenaa beskriver.

GudenaaPartnerskaber (pdf) udgivet januar 2013 (2. udgave)

Her beskriver vi mulighederne i partnerskabsmetoden. Formålet er at inspirere ildsjæle, lokale organisationer og kommuner til at tage metoden i anvendelse for herved at medvirke til at udvikle Gudenåens mange værdier. Beskrivelsen gennemgår en række eksempler på vellykkede og gennemførte partnerskaber. Noget af det, som driver energien i partnerskaber, er: 1. Start småt, tænkt stort, ryk hurtigt. 2. Loyalitet, kompromisser og konsensus. 3. Den stærkeste skal være den mest retfærdige. 4. Vilje, begejstring og fest. A4. 20 sider.

Drejebog om Grønne GudenaaPartnerskaber i praksis (pdf) udgivet januar 2014

Vi har i denne beskrivelse samlet mange af de erfaringer, der er høstet i gennemførelsen af de mange partnerskaber, der lever langs Gudenåen. Skanderborg Kommune er den kommune i Danmark, der har gennemført flest partnerskaber. I beskrivelsen er der praktiske anvisninger på alle faser af et partnerskab: Forprojektet, hvor der skabes konsensus om projektets indhold. Hvordan man har mulighed for at sammensætte financier

ingen. Gennemførelsen af den nødvendige myndighedsbehandling. Selve udførelsen af projektet, herunder arbejdet med de frivillige og afrapportering til deltagere og bidragsydere. A4. 15 sider.

Trækstien ved Vejerslev Skov (pdf) udgivet oktober 2012

Dette partnerskab har rekord i hastighed. Fra ideen blev formuleret, til projektet blev indviet på StoreGudenaaDag, den 13. august 2013, gik der kun et år. Partnerskabet har med 7 partnere etableret ca. 700 meter ny træksti langs Gudenåen i Favrskov Kommune. Denne strækning har sikret, at trækstien nu igen er farbar fra Kongensbro til Tange Værket. Det samlede anlægsbudget blev på 1,7 mio. kr., og der blev i alt leveret 457 frivillige timer. A4. 8 sider

Himmelbjergruten (pdf) udgivet december 2012

Partnerskabet etablerer stier fra Ry til Silkeborg og retur til Ry, syd og nord om søerne. Den samlede sti er på ca. 50 km. Partnerskabet har 14 partnere og et samlet finansieret budget på 2,8 mio. kr. Projektet er allerede indviet 3 gange i etaper. Den nye gang- og cykelbro over Mariemunde er indviet. Den soldrevne lille cykelfærge over snævringen midt på stien er indviet. Herved har man mulighed for, fra både Ry og Silkeborg, at gøre rundturen halvt så lang. Den nye sti på nordsiden af søerne blev indviet på StoreGudenaaDag i 2013. A4. 11 sider.

Odden i Silkeborg By (pdf) udgivet februar 2013

Naturstyrelsen Søhøjlandet ejer en halvø i Silkeborg Langsø, lige midt i byen overfor rådhuset. Partnerskabet har udarbejdet et projekt, der giver grundlag for naturoplevelser og aktiviteter på Odden. Aktiviteterne er opdelt i et intensivt rum og et ekstensivt rum. Der er 11 partnere og projektet har et samlet budget på 3,8 mio. kr. Projektet er under myndighedsbehandling og finansiering. A4. 19 sider.

Sydvest for Mossø – Stier og formidling (pdf) udgivet september 2013

Projektområdet strækker sig langs Gudenåen fra Voervadsbro til Klostermølle og indeholder nye stier, en lang række faciliteter til friluftslivet og ny formidling, der giver bedre mulighed for at finde stierne og faciliteterne og få naturoplevelser og at blive præsenteret for den rige kulturhistorie, som området indeholder. Der er 10 partnere, og projektet har et samlet budget på 1,7 mio. kr. Projektet er under myndighedsbehandling og finansiering. A4. 20 side.

Uldum Kær – Stier og formidling (pdf) udgivet april 2013

Projektområdet er det ca. 1.200 ha store Uldum kær. I 2007-2010 gennemførte Naturstyrelsen et stort naturgenopretningsprojekt i kæret. Dette partnerskab er en fortsættelse af det dengang gennemførte projekt. Projektet indeholder nye stier, nye faciliteter for publikum og ny formidling af både natur- og kulturhistorien. Projektet har 12 partnere og et samlet budget på 2,4 mio. kr. Projektet er under myndighedsbehandling og finansiering. A4. 13 sider.

Fra Vestermølle til Gudenåen (pdf) udgivet april 2014

Projektet har skabt en ny vandretur, der bindes sammen af historier fra Vestermølle ved Skanderborg Sø til Gl. Rye og Gudenåen. Projektet er primært et historiefortællings projekt, der binder Skanderborg sammen med Gudenåen, men det har også stået for metodeudvikling og beskrivelse af rollefordelingen mellem parterne. Beskrivelsen indeholder de 28 historier som projektet har skabt, og som nu kan hentes ned ved anvendelse af QR koder. Projektet blev indviet april 2014. Projektet har haft 5 partnere og et budget på kr. 100.000. A4. 32. sider.

Trækstien ved Ulstrup (pdf) udgivet april 2014

Partnerskabets projektbeskrivelse bidrager med endnu en strækning af den fredede træksti, der går fra Kongensbro til Randers. Projektområdet rummer ca. 3,9 km af trækstien. På ca. 1 km af denne strækning skal der etableres nye træstier. Udover stien rummer projektet også afmærkning, faciliteter til brugerne og formidling. Partnerskabet har 11 partnere og et samlet budget på 4,4 mio. kr. Projektet er under myndighedsbehandling og finansiering. A4. 12 sider.

Trækstien ved Bjerringbro (pdf) udgivet maj 2014

Dette er endnu et partnerskab, der udruller OplevGudenaa’s vision om etablering af et samlet system af Gudenå Stier. Projektområdet dækker ca. 3,6 km af trækstien langs åen gennem Bjerringbro. Udover stien rummer projektet en række faciliteter for publikum, herunder også dem, der sejler på åen. Hertil kommer afmærkning og formidling af området. Partnerskabet har 11 partnere og et samlet budget på 3,2 mio. kr. Projektet er under myndighedsbehandling og finansiering. A4. 15 sider.

Overvejelser om Vestbirk Vandkraftværks fremtid (pdf) juni 2014

Dette GudenaaPartnerskab adskiller sig fra de øvrige ved at være en analyse af mulighederne ved Vestbirk Vandkraftværk. Partnerskabets 7 partnere har sammen analyseret mulighederne og peger på 2 fremtidige senarier: Fortsættelse af den nuværende produktion af vedvarende energi, eller nedlæggelse af el-produktionen og gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt. Det er ikke partnerskabets opgave at vælge mellem senarierne og at gennemføre projektet. Den afgørende faktor for valget bliver den nye vandplan for Gudenåen. Partnerskabet har dog udarbejdet økonomiske overslag for de 2 senarier. Der er etableret et noget større fortsættende partnerskab, der vil se på muligheden for nye stier, faciliteter og formidling omkring værket og den gamle jernbane bro, som er ved at blive retableret over åen. A4. 23 sider.

Sejladsmuligheder på Gudenåen – Vandvejen (pdf) september 2014

Et meget stort GudenaaPartnerskab med 20 deltagere, herunder en repræsentant for alle Gudenå kommunerne, har gennemanalyseret de mange muligheder, som Gudenåen giver en lang række sejlende brugergrupper. De nuværende muligheder og faciliteter er beskrevet, og der er oplistet ønsker til nye og/eller forbedrede faciliteter. Partnerskabet har peget på og beskrevet i alt 26 GudenåKrydsningspunkter, som giver særlige muligheder for brugerne og turisterne, hvor de sejlende krydser de gående, cyklende og kørende gæster. Alle de nuværende faciliteter og de mulige nye er beskrevet og vist på kort. Det samlede budget for opgradering af gamle og etablering af nye faciliteter er på ca. 18 mio. kr. Ideen med denne beskrivelse er, at bl.a. kommunerne langs åen skal arbejde på at sikre udrulningen ved etablering af lokale partnerskaber. A3. 23 sider.

Med denne størrelse rummer åen en lang række natur og kulturoplevelser, og rigtig mange aktører og organisationer har berøring med mulighederne. OplevGudenaa har valgt at arbejde på at give et overblik over dette store landskabsrum. Det er baggrunden for projektets mange udgivelser. For at nå ud til så mange som muligt langs åen, har vi valgt også at udgive på papir. Nedenfor er disse udgivelser opdelt i gennerelle beskrivelser af Gudenåen og GudenaaPartnerskaber. Udgivelserne er ordnet således, at de ældste står først.

Mere om Gudenåen

Gudenåen er med sine 153 km Danmarks længste vandløb. Den har sit udspring i Tinnet Krat nordvest for Tørring, 72 meter over havet, og sit udløb i Randers Fjord. Åen er sejlbar for kanofart fra Tørring og afvander et areal på størrelse med Fyn. 

GudenaaPartnerskaber

Har du en god idé til udvikling af formidling, faciliteter, tilgængelighed og oplevelser langs Gudenåen?

I OplevGudenaa vil vi gerne understøtte andres initiativer langs åen i et åbent samarbejde. Via GudenaaPartnerskaber kan I derfor få bidrag til idé-udvikling og udarbejdelse af en god projektbeskrivelse. Beskrivelsen kan så bruges til ansøgninger og myndighedsbehandling.