Lekkende Dyrehave er et af tre privatejede skovområder som indgår i LIFE Open Woods, hvor vi med sikkerhed ved eremitten findes. De andre to er Bognæs og Sorø Sønderskov. Derfor var det naturligt at indlede et samarbejde med Lekkende Dyrehave, som har stillet et område på ca. 40 ha til rådighed for projektet.
Eremit er kronjuvelen for naturtypen
Eremit er en såkaldt paraply-art inden for naturtypen, lysåben skov. Når man gør noget for at fremme betingelserne for at eremitten kan overleve, fremmer man også for fx. svirrefluer, hvepse, bier, flagermus og hulrugende fugle.
Kasper Grønbech Andersen, der er biolog i projektet, kalder eremitten for kronjuvelen i Lekkende Dyrehave. Der arbejdes efter brandmandens lov: når Børsen brænder, forsøger vi at redde dyrebare malerier som det første.
Når eremitbillen er ved at forsvinde, forsøger vi at redde den først ved at sikre eksisterende veterantræer og samtidig skabe nye “veteraner”. Med eremitten i spidsen, kan vi sikre levesteder for mange andre arter som fx. svirrefluer, hvepse, bier, flagermus og hulrugende fugle.
Hvad er der gjort?
Eremitten lever i veterantræer og har brug for hulheder i træerne, for at den kan sprede sig og yngle. Sådanne træer findes i Lekkende. I 2024 blev der fundet 22 træer med eremit i de 86 veterantræer, man undersøgte.
Men der mangler muligheder for at arten kan sprede sig, og der mangler træer, som kan tage over, når de nuværende veterantræer dør.
Billen lever hele sit liv i gamle, hule og solbeskinnede løvtræer. Indsatsen i Lekkende har derfor fokus på at sikre de træer, som allerede huser billen, men i høj grad også at sikre at træer i nærheden udvikler lignende levesteder, som billen kan sprede sig til.
Se filmen: Eremit - LIFE Open Woods arbejde for at bevare de sjældne arter
Derfor har man
> Veteraniseret træer og skabt hulheder nær eremittens levesteder
> Skabt lys omkring veterantræer
> Tyndet bevoksninger
> Opsat muldkasser
Sikring af natur for fremtidige generationer
Målet er at gøre en del af skoven mere varieret, forbedre naturkvaliteten og øge potentialet for biologisk mangfoldighed, så fremtidige generationer også kan opleve en artsrig og mangfoldig natur. Men det er også et mål at lære nye metoder til at sikre eremittens levesteder.
Veteranisering - lille indgreb, med stor effekt
Desværre har eremitten ikke tid til at vente på, at det nødvendige habitat genskabes af naturen selv.
En af de store udfordringer med at sikre vedboende arter som eremit er, at mængden af 200-300 årige løvtræer er for lille til, at billen kan overleve. Og venter vi de 50-200 år, det tager for naturen at skabe de livsbetingelser, så risikerer eremitten at uddø inden.
Derfor har LIFE Opens Woods projektet samarbejdet med fagfolk, der har stor forstand på billens livscyklus og levevis samt fagfolk med stor erfaring i veteranisering. Der er skabt gamle steder i levende træer.
Læs også: Veteranisering: at skabe gamle steder i levende træer
Anton Johnsen har specialiseret sig i at udvikle veteraniseringmetoder med motorsav og sneglebor. I Lekkende har han været flere meter oppe i egetræer omkring eremittens nuværende levesteder og skab huller og hulheder, som i løbet af 5-10 år kan være bolig for billen.
Målet er, at der omkring veterantræerne opstår egnede levesteder meget hurtigere end naturen selv ville skabe dem.
>> Læs artiklen: Veteranisering: at skabe gamle steder i levende træer
Lys omkring veterantræerne
De veterantræer, som har potentialet til at huse eremitten, skal stå lyst. Derfor har man fjernet unge træer i nærheden for at sikre lys til veterantræet. Det er både med til at sikre nødvendige livsbetingelser for eremitten, men det er også med til at skabe levesteder for arter, der lever i dødt ved. De fældede træer får nemlig lov til at ligge i skovbunden.
Formålet med at lysstille er at forlænge levetiden for træer, der allerede anses for biologisk værdifulde, som fx ældre, bredkronede ege, der bliver klemt af opvoksende skyggetræer.
Opsat muldkasser
Som noget af det første i projektet, blev der opsat 8 stk. muldkasser nær eksisterende levesteder. Der var akut brug for flere levesteder, fordi nye veterantræer ikke er i nærheden. Det er en midlertidig løsning, indtil de andre tiltag i projektet har været med til at øge mængden af egnede veterantræer.
Muldkasserne er lavet af egetræ og de fyldes med egeblade, savsmuld og vand for at efterligne eremitbillens naturlige habitat. Den kan altså fungere som levested og dermed trædesten til spredning af arten i området.
Muldkasserne er placeret max. 100-200 m fra eksisterende værtstræer, for at sikre at eremitterne har mulighed for at sprede sig til dem. Om de flytter ind, vil tiden vise. Koloniseringsraten af eremit i de opsatte muldkasser bliver overvåget i slutningen af projektet.
Urørt skov siden 1997
Lekkende Dyrehave blev allerede i 1997 tinglyst som urørt, og har altså ikke været dyrket i over 25 år. Projektområdet er på ca. 40 ha og ligger i den nordlige del af Hovskov på Sydsjælland.
Det overordnede formål med aftalen er at lade de naturlige processer forløbe frit, hvor skovens artssammensætning og struktur kan forløbe uden menneskelig indgriben. Et andet vigtigt formål i aftalen er at sikre de 200-300-årige bøge og ege mod fældning, for at sikre levesteder for den eksisterende population af eremit samt andre vedlevende insekter. Området er af samme årsag udpeget som Natura 2000-område.
Hvem betaler?
Størstedelen af indgrebene finansieres af EU LIFE midler, suppleret af et tilsagn fra ordningen, Skov med biodiversitetsformål, særlig indsats for arter.
Hvad er et veterantræ?
Et veterantræ er et levende træ, hvor aldringen er begyndt og hvor nedbrydningen stille og roligt bryder grene og ved ned, så træet til sidst dør. Der hvor træet forfalder flytter en lang række organismer ind. Det er organismer som kun kan leve, der hvor træet fx. har hulheder, råd, grove fuger i barken og grove grene. I en dyrket skov fældes træer normalt inden de begynder at ældes. Hvis vi ikke fældede dem vil aldring betyde at væksten stille og rolig bliver mindre og at andre organismer flytter ind. I et veterantræ bor ofte særlige samfund af svampe, insekter, hulrugende fugle og flagermus. Man ser ofte også epifytiske laver og mosser. Disse organismer indgår i adskillige af skovens fødekæder, og et veterantræ fungerer nærmest som et selvstændigt økosystem, der med god grund betragtes som en nøglebiotop. Når træet dør, er det ikke længere et veterantræ.
Eremit - et vedboende insekt
Eremitten (Osmoderma eremita) er en stor, mørk, ensfarvet bille med et svagt metallisk skær. Den har en rynket, læderagtig overside og udskiller et duftstof med lugt som nogen mener dufter af abrikos og fersken - den er også beskrevet som ruskindsagtig. Den bliver mellem 20 og 35 mm lang.
Eremitten er et vedboende insekt og den er oftest knyttet til voluminøse, hule løvtræer (flere meters omkreds), men er også fundet i træer af mindre dimensioner eller større grene.
Findes primært i løvtræer
Den forekommer i mange arter af løvtræer, som regel eg og bøg, men kan også findes i ask, lind, hestekastanje, el og elm og i sjældne tilfælde også i nåletræer. Den findes oftest i fritstående, soleksponeret træer, gerne 200-300 år gamle i bl.a. dyrehaver, men findes også ofte i gamle park- eller allétræer uden for skovene, hvor træerne er mere fristående.
Kun voksen i 2-3 uger
Eremitten lever stort set hele sit liv fra æg til voksen bille i og af det nedbrudte smuld, som findes i bunden af en hulhed i træerne. I september måned, efter 2-3 år som larve inden i hulheden, vil den fuldvoksne larve danne en kokon af sammenkittet smuld, og her vil den ligge som larve vinteren over. I de efterfølgende tidlige sommermåneder forvandler den sig til puppe, og efter 2-3 uger vil den voksne bille gnave sig ud af kokonen.
Flyver i august/september
De voksne biller kan derefter ses flyve fra midsommer til september. De fleste ses omkring midten af august, siddende på de træer, de lever i eller flyvende omkring træerne, ofte højt til vejrs. De er aktive om dagen og de flyver især rundt, når det er varmt og solrigt, men de kan også sværme i skumringen.
Bevæger sig kun ca. 50-100 meter
Den voksne bille lever ca. 1 måned. Mange af de voksne biller forbliver inde i træet, hvor parringen også kan foregå. Hvis den flyver ud af træet, bevæger den sig ikke langt, oftest kun ca. 50-100 m, fra det træ, den er opvokset i. Parringen finder sted sent på sommeren. De 20-30 æg lægges i træsmuldet eller i sprækker i det hule træ. Larverne forlader æggene efter få uger og begynder at æde af det døde træved. Træsmuldet kan efterhånden udgøre mange hundrede liter, og mange andre insekter finder også et levested her. Levestedet kan eksistere i årtier, i et egetræ, måske i hundredvis af år. Arten er fredet og beskyttet via habitatdirektivets bilag II og IV samt Bern-konventionens liste II.