Når Anton Johnsen klatrer op i 10 meters højde og skaber et hulrum med motorsav og sneglebor, er det for at give eremitbillen en chance for at overleve. Veteranisering af træer er en stor del af LIFE Open Woods metoder til at sikre sjældne arters overlevelse, fordi deres levesteder forsvinder. Billen har ikke tid til at vente på at træer bliver 200-300 år, så LIFE Opens Woods udvikler metoder, der kan skabe “gamle” levesteder meget hurtigere.
Levesteder for eremit
Eremit (Osmoderma eremita) er en vedboende art, som er rødlistet og i fare for at uddø. De 200-300 år gamle træer, den lever i, forsvinder, og der kommer ikke “nye” gamle træer til.
En kræsenpind
Eremit er hvad man populært kan kalde en kræsenpind, og de særlige krav den stiller, er omsat til muldkasser og skabelse af hulrum i levende træer, der i løbet af kort tid er indflytningsklar for både eremit og andre organismer.
Billen lever hele sit liv i gamle, hule og solbeskinnede løvtræer. Larverne lever i levende træers hulheder, og billen bevæger sig kun op til 100 meter væk fra det træ, hvor den i 3-4 år lever som larve.
>> Se film om eremit - LIFE Open Woods arbejde for at bevare de sjældne arter
Hvordan veteraniserer man et træ?
Anton Johnsen fra Krat & Ko har gennemført en stor del af de veteraniseringer, der er skabt i LIFE Opens Woods projekter fx i Lekkende Dyrehave [LINK til artikel på hjemmesiden]. Vi har været på besøg for at se, hvordan han skaber indgrebet til fordel for eremit og vedborende arter.
Et lille indgreb, som gør en stor forskel
I LIFE Open Woods er en stor del af arbejdet, at flere træer giver flere varierede levesteder, som ellers kun gamle træer kan give. Det gør man i praksis ved aktivt at påføre yngre eller modne løvtræer skader, sådan at en række arter kan begynde en langsom veteranisering af træet.
Mange vil slet ikke bemærke at træet er veteraniseret. Som det fremgår af filmen og billederne herunder er indgrebet meget begrænset.
Træets naturlige beskyttelsesmekanismer vil kapsle indgrebet ind. Men åbningen vil gøre at eremit kan flytte ind, når hulrummet efter 5-10 år har fået de rette betingelser for billen. For træet er det et lille indgreb, men for eremitbillen og andre vedboende arter, kan det gøre en stor forskel.
Paraply-art
Eremit er en såkaldt paraply-art, forstået som paraply for en lang række andre arter. Når man gør noget for at fremme betingelserne for at eremitten kan overleve, fremmer man også for fx. svirrefluer, hvepse, bier, flagermus og hulrugende fugle.
Slår man træet ihjel med veteranisering?
Nej, hensigten er IKKE at dræbe træerne, men tværtimod at skabe et langvarigt samspil mellem vækst og forfald i levende træer. Eremitbillen flytter ikke ind i døde træer. Den har netop brug for træer, der er i veteranfasen eller træer, som har hulrum, der imiterer veteranfasen. Det er de indgreb LIFE Open Woods udvikler.
En lille urørt skov er en forudsætning
En forudsætning for at skabe levesteder for eremit er, at en del af skoven ikke dyrkes og at der skabes solbeskinnede træer, som kan danne de veterane egenskaber eremit har brug for.
I LIFE Open Woods projektet arbejder målrettet med at konvertere produktionsløvskove til urørte skove med mange mikrohabitater og høj diversitet i skovstruktur og arter.
>> Læs også om Biodiversitet i private skove
Andre veteraniseringsmetoder
Veteranisering dækker og en bred vifte af metoder, der efterligner naturens veterantræer. LIFE Open Woods har også bidraget til sprængning af træer. Det er fx risikotræer, der har potentiale til at falde ned i hovedet på besøgende. Der reducerer man risikoen ved at sprænge det risikable væk og lade resten af træet blive stående. Samtidig kan det være en åben indgang for råd, svampe og insekter.
>> Læs også artiklen: Der sprænges