1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Ål Plantage udgør med sin bynære beliggenhed et vigtigt nærrekreativt skov- og naturområde, og det er en væsentlig del af målsætningen for plantagen, at den udvikles som sådan. I den østligste del af plantagen tættest på Oksbøl by, understøttes dette ved en udvikling mod et løvtræsdomineret skovbillede. Desuden prioriteres det højt at styrke oplevelsen af kulturmiljø i denne del af plantagen særligt med tanke på fortællingen om områdets benyttelse som flygtningelejr i årene efter 2. Verdenskrig. Natur- og landskabværdier i plantagen forøges ved genopretning af vådområdet omkring Gåsekær og ved udvikling mod lysåben græsningsskov og åben eng i området omkring Grundsø.
1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
I området nordøst for Gåsekær påbegyndes afviklingen af de nuværende bevoksninger af sitkagran. I området mellem Ål Præstesø og Grundsø igangsættes skovgræsning. Ved boldbanen rørlægges en mindre del af en grøft.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
Landskabsbilledet i Ål Plantage skal udvikles, så den østlig del på sigt bliver præget af løvtræer, mens den vestlige del fortsat vil være domineret af nåletræer. Området syd for Præstesø ned mod Grundsø udvikles mod en mere lysåben skov og åbne engarealer.
I plantagens nordvestlige del skal moseområdet ved Gåsekær udvides og udvikles til at være et stort sammenhængende vådområde, der strækker sig fra Søndre Gåsekærvej, over Nordre Gåsekærvej og helt op til Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn. Vandstanden hæves gradvist og først når bevoksningerne af sitkagran er afviklet. Landskabet udvikles til et mere åbent moseområde afløst af spredte lysåbne skovarealer domineret af birk og skovfyr.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis bøg med gran, sitkagran og skovfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Ål Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
Overordnet udvikles skovbevoksningerne i Ål Plantage mod tre forskellige mål, der varierer med jordbundsforhold og nærheden til Oksbøl.
Den østligste del skal udvikles mod en plantage med en væsentlig andel af bøg i blanding med sitkagran og andre løvtræsarter. Denne skovudviklingstype giver dels mulighed for produktion af nåletræ og har samtidig stor rekreativ værdi, idet blandingen af løv og nål er varieret at se på året igennem og med både lysåbne og mere tætbevoksede lukkede områder. Den midterste del af plantagen udvikles fortsat mod egentlig produktionsskov domineret af sitkagran, men med en væsentlig indblanding af fyr og løvtræ.
I alle bevoksninger, hvor sitkagran indgår som produktionstræart, skal en aktiv bevoksningspleje kunne understøtte udviklingen mod en langsigtet stabilitet og sundhed samt muligheden for naturlig foryngelse. Det er målet at opnå en etageret og uensartet bevoksningsstruktur med træer i alle aldre og størrelser.
Den sydvestlige del af plantagen udvikles mod en fyrretræsdomineret skov med varieret indblanding af bl.a. birk og eg. For at bevare og udvikle skovtypen udnyttes skovfyrrens evne til selvforyngelse på åbne flader, f.eks. ved at der skabes små lysåbne arealer i nærheden af ældre bevoksninger, hvorfra der kan ske spredning af frø.
I mindre områder i plantagen dels i Gåsekærområdet og dels i området mellem Grund Sø og Præstesøen, er det målet at udviklingen går mod lysåbne bevoksninger med en blanding af enkeltstående dybkronede træer og holme af træer. Disse områder er på kortet betegnet som græsningsskov, og vil da også i fremtiden indgå som en del af det areal, der i Ål Plantage er omfattet af græsningspleje.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan
1.4 Naturpleje
I Ål Plantage er der for den kommende periode planlagt et omfattende genopretningsprojekt med sikring af mere naturlig vandstand i hele området omkring Gåsekær. Dette sker ved afvikling af alle produktionsbevoksninger af sitkagran og derefter sløjfning af grøfter og vandstandshævning i området. Det er målet at området kommer til at fremstå som en vekslen mellem sø og mose især mod sydvest samt eng og mindre lysåbne bevoksninger især mod nordøst i projektområdet.
I et område fra Grundsø og i et strøg gennem skoven mod sydøst er det også planen at gennemføre en indsats for at fremme udviklingen af fugtige skovnatur. Det undersøges nærmere, hvad der er mulighed for at gøre, så dele af strækningen udvikles mod et mere lysåbent moseområde, og hvordan et eventuelt genopretningsprojekt vil kunne forme sig. Det er foreløbigt planlagt at rørlægge en grøft, der leder vand væk fra sportspladsen i Oksbøl. Dette sker for at bevoksningen ikke længere kan afvandes til grøften, så vandet i stedet holdes tilbage i området og bidrage til at området udvikles til en skovmose.
Det er målet at forbedre vandkvaliteten og forløbet af det beskyttede vandløb, der løber fra Præstesø til Fåresø syd for plantagen. Skovdyrkningsmålet om at opnå en højere løvtræsandel i nåletræsbevoksningerne er et vigtigt element i at nå dette, ligesom det er hensigten at mindre områder langs vandløbet skal være uden træbevoksning. En mulig vandstandsændring og forbedring af det gravede forløb af vandløbet skal undersøges nærmere, og igangsættes når det er muligt. I sammenhæng med dette delprojekt, er det ved selve Præstesøen målet på at gennemføre et projekt, hvor opstemningen ved søen fjernes og der f.eks. i stedet etableres et stryg. På den måde kan der opnås et mere naturligt forløb på vandløbet nedstrøms søen, og dermed et større område med tidvis våd eng omkring søen.
Den igangværende græsningspleje i plantagen fortsættes, og flere områder medtages til løbende at omfatte størstedelen af plantagen. Formålet med dette er, at ydereligere udbredelse af den invasive art glansbladet hæg forhindres. Samtidig bidrager skovgræsningen til en god oplevelse for besøgende i plantagen. Området ved Gåsekær vil også fremover være inddraget i græsningsplejen i sammenhæng med græsningen i plantagen, for her at understøtte udviklingen af lysåbne fugtige naturtyper.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
I samarbejde med Museet for Varde By og Omegn arbejdes der allerede nu på en forbedret formidling af historier om efterkrigstidens flygtningelejr i området. I den forbindelse iværksættes en indsats med synliggørelse og pleje af udvalgte elementer fra flygtningelejren.
Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Målet med planlægning for friluftsliv i plantagen, er at skabe plads til både natur og mennesker og deres forskellige friluftsaktiviteter. Der udlægges forskellige zoner for friluftslivet, for derigennem at tage hensyn til forskellige brugergrupper samt for at styre fremtidige investeringer i publikumsfaciliteter. Zoneinddelingen fremgår af kortet.
Det er målet, at Ål Plantage fortsat skal udgøre et vigtigt nærrekreativt skovområde i forhold til Oksbøl by og Oksbøl Vandrehjem. Mange aktiviteter og faciliteter koncentreres derfor naturligt i den østligste del af plantagen tættest på Oksbøl by. Vådområdet omkring Gæsekær prioriteres som et stille område, hvor naturoplevelsen er i centrum. Behovet og muligheden for på sigt at opsætte et udsigtstårn i dette område vurderes i takt med udviklingen af naturområdet. De mellemliggende og sydlige dele af plantage vil fremover være friluftszone.
De eksisterende faciliteter opretholdes med særligt vægt på vedligeholdelse af hundeskoven, naturlegepladsen og ØKO-basen. Der arbejdes på at få udgivet en vandretursfolder for Ål og Vrøgum Plantage.
Jagt udlejes fortsat i den vestlige del af Ål Plantage.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
1.7 Forsvaret
Forsvaret har planer om at anlægge et nyt kampvognsspor gennem Ål Plantage. Dette er en del af en større plan for udvidelse af nettet af kampvognsspor i hele Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn og omkringliggende plantager.
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Ål Plantage grænser i øst op til Oksbøl og strækker sig i et bånd vestover væk fra byen. Mod nord grænser plantagen op til Vrøgum Plantage og i øvrigt omgives plantagen fuldstændigt af Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn, der hovedsageligt udgøres af åbne heder.
Ål Plantage er en fyrre- og grandomineret plantage, der er anlagt som en del af sandflugtsbekæmpelsen i perioden 1886-88. Der er i løbet af den foregående planperiode blevet foretaget magelæg med forsvaret, og den vestligste del af plantagen ejes således i dag af forsvaret.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Der findes flere vandlidende områder i plantagen. Dette er bl.a. gældende for området syd for Præstesø, ved Grundsø, der tidligere har haft langt større udbredelse. Fra Grundsø mod sydøst i retning ned mod Grundsøvej og videre til Nøkkesøvej findes også et sammenhængende stærkt vandlidende område. På ældre kort er Gåsekær benævnt ”Gaase Søe”, hvilket antyder, at vandstanden også i dette område har været højere end i dag.
I de vandlidende dele af plantagen består undergrunden oftest af sand med grus, enkelte steder ler (afføgen moræne). I den østlige del af plantagen findes sandblandet og magert moræneler under det påføgne sandlag. Imellem klitterne er leret dækket af kun et tyndt sandlag (25-50 cm), mens det på klittoppene nogle steder ikke umiddelbart er muligt at nå ned til leret gennem sandlaget.
I store dele af plantagen findes et al-lag på op til 30 cm’s tykkelse, der dog er gennemtrængeligt af rødder.
2.3 Landskab
Ål Plantage er en del af et større hede- og klitlandskab, der er karakteriseret som en mosaik af plantager, åbne heder og mange vådområder af forskellig størrelse. Karakteristisk for dette landskab er også, at plantagerne findes i de mere kuperede områder med indlandsklitter, mens hederne findes på det jævne terræn, hvor tørre og våde partier afløser hinanden.
En del af Ål Plantage ligger på den vestligste kant af Varde bakkeø. Terrænet stiger derfor i den østlige del af plantagen ind mod Oksbøl. Det let bakkede landskab er her bygget op af flyvesandsdækket moræne, og der findes en del tueklitter. I den vestlige del findes et større afblæst område med hedemoser, og hvor bl.a. Gåsekær ligger.
Tættest på Oksbøl findes en stor andel af løvtræer, mens plantagen i øvrigt helt overvejende består af nåletræer. Præstesøen er beliggende i den nordøstlige del, og her forbindes plantagen til Barnsø i den sydlige del af Vrøgum Plantage.
Ål Plantagen bærer præg af at der efter 2. Verdenskrig her har været en flygtningelejr med ca. 35.000 indbyggere. Dette ses bl.a. ved et stærkt udbygget vejnet, der stadig er synligt i skoven og afspejler, hvordan infrastrukturen var i lejren.
2.4 Skoven
Der findes gode produktionsjorde især i den østlige del af plantagen. Her er bevoksningerne meget varierede, hvad træarter angår, og der er bl.a. en stor andel af løv, hvoraf meget er plantet i løbet af den seneste planperiode. Alle løvtrækulturer er plantet under hegn, for at undgå bidskader. I plantagen findes også en del sitkagran. Den er vigtigste vedproducent og har en central rolle i bl.a. Ål Plantage, hvor der findes områder med god morænejord. Den trives fint, dog ikke på de vandlidende jorde, og der er gode resultater med naturlig foryngelse af sitkagran i plantagen.
Der er desuden en høj andel af fyr i plantagen, bl.a. skovfyr og contortafyr. Sidstnævnte også i rene bevoksninger, der gennem de senere år er søgt afviklet. Skovfyr er hovedtræarten på de flyvesandsdækkede morænejorde. I produktions øjemed har skovfyr dog ikke den rolle, som den tidligere var tiltænkt og i praksis bliver der udelukkende oparbejdet flis i skovfyrbevoksningerne. Skovfyr udviser god stabilitet og sundhed. Træarten har et godt potentiale både som stabiliserende element i bevoksningerne på de gode jorde, og som dominerende art på den sandede jorde samt som landskabeligt element.
Ædelgran er også en udmærket vedproducent på de bedre jorde i plantagen og har generelt en god vitalitet. Den selvsår sig villigt og har potentiale i blanding med bl.a. bøg.
2.5 Natur
Naturinteresserne i Ål Plantage knytter sig især til de lavtliggende og fugtige dele af området. Præstesø er en såkaldt lobeliesø, men har tidligere haft ringe vandkvalitet som konsekvens af udledning af spildevand. Efter et større genopretningsprojekt i sidste planperiode med oprensning af søbunden er tilstanden nu i bedring. Søen er reguleret og afvandingen sker gennem et oprindeligt naturligt vandløb, der dog i dag har et kunstigt forløb i en gravet grøft. Der er potentiale for forbedring af forløbet. Langs vandløbet findes arter som både isfugl og odder.
Ved Grundsø er der foretaget et mindre genopretningsprojekt. Humuslaget blev skrællet af, hvorefter vandstanden blev hævet ved lukning af grøfter? Der er et muligt potentiale for et lignende genopretningsprojekt i skovmosen, der strækker sig ind i bevoksningerne sydøst for Grundsø.
Moseområdet ved Gåsekær er gennem årene blevet afvandet ved kraftig grøftning. I de senere år er vandstanden igen blevet hævet lidt, og der er etableret stryg. Planen er med tiden at få endnu højere vandstand, men man har ventet på en fornuftig afvikling af træbevoksningerne i området. Der er i dette område et godt potentiale for et større vådområde.
Der er i plantagen udbredte problemer med den invasive art glansbladet hæg (Prunus serotina). Arten er forsøgt bekæmpet ved nedskæring og i en del af plantagen tættest på byen, er dette sket i kombination med skovgræsning som vedligeholdende plejemetode. Når der holdes et højt græsningstryk gennem længere tid, ser det ud til, at kreaturerne er i stand til at holde den nede.
Plantagen fungerer som fourageringsområde for en bestand af krondyr. Græsningskreaturer og almindeligt dyrehegn hindrer ikke krondyrenes færden og fouragering i plantagen.
2.6 Kulturmiljø
I den østlige del af plantagen var der i årene 1945-1949 en stor flygtningelejr for ca. 35.000 civile tyskere, der flygtede til Danmark i løbet af de sidste måneder af 2. Verdenskrig. Bl.a. vandrehjemmet, der dengang var hospital og kirkegården i plantagen stammer fra den tid. Museum for Varde By og Omegn står for formidling om flygtningelejren. I samarbejde med museet er Naturstyrelsen i gang med et mindre projekt om bedre synliggørelse af udvalgte levn fra lejren, der kan genfindes i plantagen.
Desuden findes der i plantagen et antal gravhøje herunder ikke mindst i og omkring Ålholt.
2.7 Friluftsliv
Skoven er velbenyttet af især lokale borgere, men også af turister bl.a. i forbindelse med interessen omkring flygtningelejren. Der er vandrehjem, hundeskov, naturlegeplads og en Økobase med bålsted, borde, bænke og shelter. Der er afmærkede vandreruter i den østlige del af skoven og desuden et sundhedsspor samt faste O-løbsposter.
Der findes i dag ingen vandretursfolder for plantagen.
Jagten er udlejet i den vestlige del af plantagen. Der afholdes ikke jagt i den østlige del af plantagen.
2.8 Forsvaret
Forsvaret har speciel tilladelse til bilkørsel på nogle af de større veje i plantagen, særligt den asfalterede vej mellem Nordlågen i Oksbøllejren og Stibjergskydebanen benyttes hyppigt i det daglige.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Ingen
3.2 § 3 /§ 28 områder
Sø, mose og hede.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Ål Plantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier
3.4 Fredninger og vildtreservater
Ål Plantage er en del Oksbøl Kronvildtreservat, der er i 1946 blev oprettet som en aftale mellem Miljøministeriet og Forsvarsministeriet om kronvildtreservat på de statsejede arealer fra Ho Plantage i syd til Nyminde Plantage i nord.
3.5 Drikkevandsinteresser
Hele plantagen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. I den sydligste del af plantagen findes en vandboring og indvindingsoplandet strækker sig bl.a. mod nord ind i den centrale del af plantagen. Området er også udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde.