1. Mål og planer
Denne arealvise beskrivelse omfatter Klægbanken, Havrvig Polde, Præstens Ø og Tykråen, Tipperne og øer i Nymindestrømmen.
1.1a Overordnede målsætninger
Tipperne, Klægbanken og de øvrige øer (polde) i Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen udgør en vigtig del af det område, der er omfattet af bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord. Dette er en væsentlig forudsætning for målsætningen for driften. Det er målet fortsat at opretholde gode vilkår for både ynglende og fouragerende strandengsfugle primært på Tipperne og Klægbanken, men målet gælder også for de øvrige øer.
1.1b Planlagte tiltag.
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
Forsøgsvis igangsættes der afgræsning med Muffloner på en af øerne i Nymindestrømmen.
Udstillingen i Tipperhuset ændres.
1.2 Landskabsplan
Det er planen, at Tipperne og alle øer i fjorden skal fremstå som lysåbne naturarealer uden trævækst.
1.3 Naturnær skovdrift
Der er ingen skovdrift på Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord.
1.4 Naturpleje
Tipperne:
Engene plejes primært ved anvendelse af traditionelle driftsformer som slåning og afgræsning. Dialogen med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi v. Århus Universitet (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) om tilrettelægning og den praktiske prioritering af naturplejen på Tipperne videreføres som hidtil.
Søndre Rad (længst mod SV) og Nordre Rad (mod N) er af særlig stor betydning for engfuglene, og disse delområder på Tipperne prioriteres derfor særligt højt, når den løbende pleje tilrettelægges.
Græssende kvæg på Tipperne. Foto: Niels D. Lisborg
Klægbanken:
Det er målet, at vegetationen på Klægbanken holdes kort for at skabe de bedst mulige yngle- og rasteforhold for fuglelivet. Dette sikres ved slåning eller afbrænding.
Øer i Nymindestrømmen:
Ligesom det gælder for de øvrige arealer ved Ringkøbing Fjord, så er det målet, at der på øerne i Nymindestrømmen generelt er en lav vegetation, for at sikre gode forhold for eng- og vadefugle. Det vurderes løbende om der skal iværksættes plejetiltag for at sikre dette. Plejen vil da ske ved slåning af tagrør eller afbrænding. Det overvejes at undersøge og afprøve mulighederne for græsningspleje på øerne ved forsøgsvis at udsætte Muffloner på en af de største øer. Muffloner er en vildtart, der i store træk kan klare sig selv uden daglige tilsyn og faciliteter. Desuden formodes det, at netop denne art ikke vil forlade øen, da den ikke gerne går i vandet, og dyrene kan derfor holdes på det tiltænkte areal.
Havrvig Polde:
Poldene ligger i praksis hen som urørte naturområder, og der er ikke planlagt nye naturplejetiltag på poldene. Behovet vurderes dog løbende.
For at sikre optimale ynglelokaliteter forsætter rævebekæmpelsen på samme niveau som hidtil på alle arealer. Målet er gennem rævejagt og regulering af ræv at nedbringe antallet af ræve i de vigtige yngleområder for fugle, herunder at sikre at der ikke sættes hvalpe på Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Fortællingen om høslet på Tipper-engene bringes med videre i den fortsatte formidling om området.
1.6 Friluftsliv
Adgangen til Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord er reguleret af bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord. Den lovbestemte adgangsbegrænsning er en følge af at, i dette område prioriteres naturbeskyttelsen særligt. I forhold til den generelle friluftszonering på Naturstyrelsens arealer, vil Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord alle fremover være stillezone.
På Tipperne skal anvendelsen af huset til udstilling samt fugletårnet revurderes. Faciliteternes fremtoning, placering og funktioner nytænkes og afvejes i forhold til beskyttelseshensyn og publikums mulighed for at få information og for at opleve fuglelivet på Tipperne uden at forårsage unødig forstyrrelse.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Tipperhalvøen ligger i sydenden af Ringkøbing Fjord. Sammen med Værnengene mod syd, udgør Tipperne et af de største sammenhængende naturområder i landet.
I 1768-77 overtog staten den nordlige del af Tipperhalvøen. Allerede i 1898 indførtes bestemmelser om fredning af fuglelivet i området. Målet var at sikre et uforstyrret yngle-, fouragerings- og rasteområde for vandfugle. I 1928 blev reservatet oprettet. I dag er bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord gældende for hele området, dvs. at både Tipperne, Klægbanken samt de øvrige statsejede øer i fjorden og Nymindestrømmen er omfattet af reservatbestemmelserne. Det betyder bl.a., at der det meste af året er adgangsforbud gældende for alle arealer. Ringkøbing Fjord er med undtagelse af det nordvestlige hjørne desuden udpeget som både EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde.
På Tipperne har der siden reservatoprettelsen i 1928 været gennemført omfattende fugletællinger. Tipperne er dermed det sted i landet, hvor der i den længste sammenhængende tidsperiode har været foretaget fugletællinger. I mange år med permanent udstationerede observatører der dagligt har registreret og optalt fugle. Herudover er der foretaget og foretages stadig årlige registreringer af ynglefugle. I dag står DCE, Århus Universitet for observationerne.
Klægbanken er en ca. 3 km lang ø beliggende i den østlige del af Ringkøbing Fjord. Præstens Ø og Tykråen er to små nyopdukkede øer helt tæt ved den østlige bred af fjorden. Øerne, der stort set er overgroet med tagrør, er ofte landfaste.
Havrvig Polde er to småøer udfor Haurvig på Holmslands Klit – Olsens Pold og Vinterleje Pold. Øerne har siden begyndelsen af 1990’erne huset en skarvkoloni.
Ned gennem Nymindestrømmen ligger en række lave øer med strandengs- og rørskovsvegetation. Øerne og Nymindestrømmen øst for øerne er en del af ”Tipperreservatet” og omfattet af færdselsforbud.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
2.2 Jordbundsforhold
Sandaflejringer og marskdannelser.
2.3 Landskab
Tipperne er skabt ved, at sand har aflejret sig i takt med, at udløbet fra Ringkøbing Fjord har flyttet sig gennem de sidste århundreder. Strømforhold og deraf følgende sandaflejringer samt sandfygning har skabt store sandbanker, hvorpå planter efterhånden har kunnet etablere sig. Der har været sammenhængende vegetation på Tipperne siden starten af 1800-tallet.
Landskabet er under fortsat udvikling. På den østlige side af Tipperne findes der et stort lavvandet område med flere nyopståede landflader bl.a. Opgrøden med tagrør og strandeng. Dette område er dannet ved, at der er sket en øget sedimentation som en følge af den omfattende regulering af den nedre del af Skjern Å, der skete i 1960'erne.
Landskabet på Tipperhalvøen er fladt med talrige småsøer, kær og enge, der er gennemskåret af grøfter. Landskabet på de mange øer er ligeledes fladt og præget af forholdene i fjorden. Strandeng og sump med tagrør er de udbredte naturtyper på øerne.
Øerne i Nymindestrømmen og Værnengene er landskabsfredet.
2.4 Skoven
Der er ingen skovdrift på Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord.
2.5 Natur
Tipperne:
Der yngler mere end 1.000 par vadefugle på Tipperne. Almindelige ynglearter er klyde, stor kobbersneppe, vibe, rødben, brushane, almindelig ryle og strandskade. Tipperne er et af de vigtigste yngleområder i Danmark for blandt andet brushane og alm. ryle. Desuden er Tipperne sammen med de lavvandede grunde omkring halvøen rasteplads for tusindvis af vadefugle, ænder og gæs.
Det nordvestligste hjørne - Store Tipper - er udlagt som et kontrolområde på Tipperne, hvor der ikke foretages nogen form for pleje. Området er et eksempel på den udvikling, der foregår når manglende udnyttelse og pleje af strandeng fører til tilgroning med tagrør og pilekrat, og dermed hvilken betydning det i øvrigt har for udvikling i plante- og dyreliv. Frem til 2005 omfattede kontrolområdet også Lille Tipper. Her blev 42 ha tilgroet strandeng dog ryddet for pilebuske og anden høj vegetation for at forbedre forholdene for ynglende engfugle. Arealet bliver nu afgræsset af kreaturer som de omkringliggende strandenge.
Hvert år tilrettelægges plejen efter et kontaktmøde mellem Naturstyrelsen og DCE, Århus Universitet. Ved hjælp af kreaturgræsning, høslæt og slåning opretholdes engene med kort vegetation, der er optimal for ynglende og rastende vandfugle. Engene holdes fugtige året rundt ved at vandet stemmes op i grøfter og loer; vand afledes normalt kun i tilfælde, hvor det giver problemer for vejen.
Området afgræsses med ca. 500 kreaturer, der fordeles på fem hovedfenner. Rødsands Hage er kerneområdet, hvor der hidtil er blevet prioriteret at følge græsningen op med slåning for at sikre en optimal vegetationshøjde for mange engfugle. I alt bliver ca. en tredjedel af arealerne slået hvert år, skiftende mellem de forskellige delområder. Det er en særlig udfordring at opretholde en regelmæssig slåningspleje af øerne tæt ved Tipperne pga. besværlig transport gennem vaden.
Der foretages rævebekæmpelse på Tipperne bl.a. vha. kunstgrave.
Klægbanken:
Klægbanken er nogle steder bevokset med tagrør, i øvrigt er naturtypen strandeng.
Der er mange rastende fugle på Klægbanken bl.a. gæs, der overnatter på øen.
Vegetationen forsøges holdt kort ved maskinel slåning, hvilket dog har vist sig vanskeligt at imødekomme. På Præstens Ø foretages der med års mellemrum også rørskær.
Klægbanken søges friholdt for ræv i fuglenes yngletid. Øen ligger tæt på fastlandet og med en ofte meget lavvandet flade imellem, er det let for ræve at komme til øen og forstyrre fuglelivet der.
Havrvig Polde og øer i Nymindestrømmen:
På poldene foretages der generelt ikke længere nogen vegetationspleje. Tidligere har der været fåregræsning på øerne.
I Ringkøbing Fjord reguleres skarvernes ynglesucces ved oliering af æg af hensyn til laks og fiskeriinteresser. Kolonien på Havrvig Polde er den eneste lokalitet, hvor et begrænset antal skarv ikke reguleres jf. Forvaltningsplan for skarv i Danmark, september 2010. Der foretages rævebekæmpelse på Havrvig Polde og de øvrige øer.
2.6 Kulturmiljø
Der er ingen registrerede fortidsminder på Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord.
2.7 Friluftsliv
Tipperne og Naturstyrelsens øer i Ringkøbing Fjord er omfattet af en reservatbekendtgørelse med, færdsels- og adgangsforbud. På Tipperne er der dog adgang på nogle bestemte dage, hvor fugleinteresserede og andre besøgende får mulighed for at opleve området, dog efter særlige færdselsregler. Derudover afholdes enkelte guidede ture i løbet af året. Af publikumsfaciliteter findes der på Tipperne parkering, udstilling om fuglene og engene, fugletårn og en kort afmærket vandrerute.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Tipperne, Klægbanken, Præstens Ø og Tykråen, Havrvig Polde og Øer i Nymindestrømmen er en del af Natura 2000-område nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.
3.2 § 3 områder
Alle arealer er i udgangspunktet beskyttet i henhold til §3 i Naturbeskyttelsesloven.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Øerne i Nymindestrømmen er en del af Værnengefredningen (07996.00), der er en landskabsfredning. Tipperne samt Naturstyrelsens øer er en del af vildtreservatet i Ringkøbing Fjord jf. bekendtgørelse nr. 1678 af 20/11/2006 om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord.
Formålet med reservatbekendtgørelsen er at bevare Ringkøbing Fjord, Nyminde Strøm og landarealerne Klægbanke og Tipperne samt polde og øer i fjorden som et samlet naturområde af national og international betydning. Desuden er det målet med reservatet at regulere den erhvervsmæssige og rekreative anvendelse af fjorden under hensyn til fjordens naturværdier, og gennem pleje og drift at tilvejebringe, opretholde og beskytte særlige biologiske værdier i områderne Tipperne og Klægbanke.