1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Den overordnede målsætning for Vrøgum Plantage er, at den fortsat skal udvikles og fungere som en plantage, hvor træproduktion baseret på naturnær skovdrift er i fokus. Landskabeligt skiller plantagen sig ud fra de fleste andre plantager i området, da der er forholdsvis gode produktionsforhold, der har dannet forudsætning for et varieret skovbillede med en del løvtræer. Det er målet, at driften af plantagen fortsat skal underbygge og udvikle denne variation. Den landskabelige variation skal også komme til udtryk ved en vekslen mellem både lysåbne naturområder, tætsluttede stabile skovbevoksninger og lysåben skov med gamle højstammede træer.
Det er målet, at friluftslivet forsat skal tilgodeses i plantagen særligt i den bynære østlige del. Ballonparken, hundeskov, hjertesti og de øvrige markerede ruter er vigtige omdrejningspunkter for friluftsaktiviteter i plantagen.
Der findes flere kulturmiljøer i plantagen. Det er målet, at pansergraven fra 2. Verdenskrig, Hans Nielsens Have og resterne af den gamle skovplanteskole bliver vedligeholdt og synliggjort, så det i større grad bliver muligt at erkende disse kulturhistoriske levn i plantagen.
I området ved Barnsø er det målet at nå nærmere mere naturlige hydrologiske forhold.
1.1b Planlagte tiltag.
Der er planlagt nogle konkrete tiltag, som skal bidrage til opfyldelsen af den overordnede målsætning og som planlægges iværksat i løbet af de første 5-6 år af planperioden.
En del af den gamle pansergrav i området nordøst for Den Fredede Hede ryddes for træer og frilægges, så den kommer til at fremtræde mere synligt som et historisk kulturminde og som landskabselement.
I bevoksningen af egetræer ned mod Barnsø planlægges det at igangsætte skovgræsning. Der iværksættes en nænsom renovering af Hans Nielsens Have, og ved Snorrehøj etableres en ny parkeringsplads.
Kortet viser de mest markante ændringer
1.2 Landskabsplan
I den østlige del af Vrøgum er det målet, at skovbilledet fortsat udvikles mod en langt større andel af løvtræer. Dette vil give en spændende variation til de ellers monotone nåletræsplantager i området.
I Vrøgum Plantage findes flere klitformationer ovenpå de gamle istidsaflejringer. Øst for den store lysåbne Fredede Hede er det planen, at plantagen brydes op, og en del af en stor klit ryddes for træer. I sammenhæng med Den Fredede Hede vil dette skabe et åbent strøg gennem skoven langs Pansergraven og med markante klitformationer. I området tættest på heden er det målet, at bevoksningerne på sigt afvikles helt, og området udvikles mod lysåben hedenatur på klitten. Dette vil give en storslået mulighed for erkendelse af terrænforskellene og for at få udsigt fra Sadel Klit og Skorstensklitten. Længere mod nord langs pansergraven er det målet, at skoven over tid skal udvikles mod en mere lysåben skov med højstammede træer eller træer i enkeltgrupper, hvor det er muligt at ane terrænet under trækronerne.
I den nordvestligste del af plantagen er det ligeledes målet, at skabe variation i landskabet ved at dele af de tætte nåletræsbevoksninger udvikles mod mere lysåben skov og mindre områder helt uden træer. Det er planen, at området over tid skal udvikles mod et mere åbent klitlandskab med gamle overstandere af især skovfyr, og at en lysåben skov dermed kan danne en gradvis overgang til den lukkede og tæt sluttede skov omkring.
Kortet viser den langsigtede landskabsplan
1.3 Naturnær skovdrift
Det langsigtede mål med skovdriften er at understøtte udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis bøg med gran, sitkagran, skovfyr og bjergfyr. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Vrøgum Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
I den østlige del af plantagen hvor dyrkningsforholdene er bedst, målrettes skovning og foryngelse, så bøgen på sigt bliver hovedtræarten i større områder, dog stadig med stor indblanding af sitkagran som produktionstræ.
Fra den midterste del af plantagen og ud mod vest udvikles skoven med sitkagran som hovedtræart. Bevoksningsplejen skal understøtte udviklingen af en langsigtet stabilitet og sundhed samt mulighed for naturlig foryngelse. Der vil typisk blive praktiseret en aktiv hugst for at opnå dette. Da det er erfaringen, at sitkagran de fleste steder har en tæt selvforyngelse, vil ny indblanding af andre arter kun kunne ske i huller i selvforyngelsen eller ved en aktiv indsats. Selvforyngelse af skovfyr skal derfor understøttes ved at skabe små lysåbne flader i de bevoksninger af sitkagran, hvor skovfyren ønskes som varig indblanding. Andre arter vil også indgå i blanding med sitkagran, og vil have en stabiliserende funktion i bevoksningerne.
I stort set hele plantagens nordlige del skal udviklingen gå mod stadig større andel af skovfyr, og hvor der i dag allerede findes skovfyr, får denne lov at aldres. Contortafyr og fransk bjergfyr afvikles fortsat løbende med henblik på konvertering til skovfyr. Tilsvarende er det målet, at den sydvestlige del af plantagen udvikles mod fortsat stor andel af skovfyr. Målet er i den del af plantagen at få en lysåben bestand af gamle dybkronede træer, og hvor der kun udføres en svag hugst for opnå dette. I underskoven udføres derimod en mere aktiv bevoksningspleje, der har det mål at undgå for kraftig opvækst af bl.a. sitkagran, der ellers vil overtage skovbilledet. Denne bevoksningspleje kan evt. forsøgsvis ske ved kontrolleret afbrænding af skovbunden under de gamle fyrretræer.
Tre områder med bjergfyr prioriteres bevaret særligt af hensyn til krondyrenes mulighed for roligt dagsophold. Et vigtigt område i denne sammenhæng er bevoksningen af bjergfyr på og omkring Store Klit i den midterste del af plantagen. Vildttrykket er som i alle andre plantager en begrænsende faktor i forbindelse med ønsket om forøgelse af løvtræsandelen. Løsningen på dette vil være, at mindre områder hegnes i forbindelse berigelsesindplantninger.
I bevoksningen af egetræer ned mod Barnsø planlægges det at igangsætte skovgræsning. Her er det målet at der sker en udvikling mod en lysåben bevoksning, der kan danne en naturlig glidende overgang mellem den lysåbne eng og hede ved Barnsø og den tætsluttede nåleskov på den anden side.
I et område i den nordvestlige del af plantagen er det ligeledes målet at der sker en udvikling mod en lysåben bevoksning med spredte dybkronede træer og holme af træer. Dette område er på kortet også vist som græsningsskov, men her er der ingen planer om hegning og græsning med tamdyr. Det er forventningen at krondyr og rådyr kan bidrage til at græsse arealet og holde området delvist åbent.
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan
1.4 Naturpleje
Plejen af de eksisterende lysåbne naturarealer fortsætter som hidtil med periodisk slåning. Af landskabsplanen fremgår det, at der på længere sigt vil blive skabt enkelte nye store åbne naturarealer langs Pansergraven inde i plantagen. Dette vil udover den landskabelige gevinst også give flere indre skovbryn til gavn for især faunaen i skoven. Det er målsætningen, at de nye åbne arealer skal udvikles mod græs- og hedearealer, der vil kunne fungere som fourageringsområder for bl.a. krondyr, og i øvrigt kan bidrage til øget variation generelt i plantagen.
Ved Barnsø er det målet på længere sigt at forbedre naturindholdet og at skabe rum for flere forskellige småbiotoper til gavn for flora og fauna i området. Dette mål søges opfyldt ved at gennemføre en varsom vandstandshævning på de laveste dele af engen omkring søen for dermed at skabe flere fugtige lavninger. Dette kan f.eks. ske ved at fjerne det eksisterende stemmeværk og i stedet anlægge stryg på vandløbet, der løber fra Barnsø mod sydvest.
En oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Pansergraven, der forløber fra nord til syd gennem Vrøgum Plantage, ryddes for træer på den midterste og nordlige del af strækningen. Dette sker for sikre synliggørelse af Pansergraven som et kulturhistorisk levn i landskabet. Formidling søges sikret gennem f.eks. diskret skiltning og i en vandretursfolder eller lignende. Dette tiltag med fritlæggelse af en del af Pansergraven underbygger opfyldelsen af flere målsætninger samtidigt, idet projektet, der tager udgangspunktet i forbedring af kulturmiljøet, også vil gavne både landskab og naturtilstand og dermed også publikumsinteresser i Vrøgum Plantage.
I den østlige del af plantagen er det målet at sporene af Hans Nielsens Have bevares og ikke forsvinder i tilfældig opvækst af træer og buske, og det er derfor planlagt at der skal ske en delvis rydning af opvækst i området. Tilsvarende er dette også målet for plantagens gamle planteskole, der også er under tilgroning. Begge steder fjernes uønsket og slørende selvforyngelse, mens gamle egetræer og andre store markante træer bevares. Det er tanken at Hans Nielsens Have kan stå som et minde og som en del af fortællingen af historien om tidligere tiders agerbrug.
Behovet for pleje af gravhøjene i plantagen vurderes løbende, og det er hensigten at de friholdes for opvækst af træer og buske, der slører højenes fremtoning.
Se den samlede liste over registrerede fortidsminder her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Vrøgum Plantage udgør et vigtigt nærrekreativt naturområde, og derfor er der særligt fokus på friluftsmulighederne i den østligste del af plantagen tættest på Vrøgum by. Det er målet, at alle nuværende publikumsfaciliteter her bevares og vedligeholdes. Særligt lægges der også vægt på at opretholde det gode samarbejde med lokale frivillige kræfter om Ballonparken.
Ved Snorrehøj vest for Barnsø planlægges det at anlægge en ny parkeringsplads, for at imødekomme de til tider trafikale problemer i området.
I forbindelse med landskabsprojektet og frilæggelsen af pansergraven midt i plantagen er det planen, at der også tilrettelægges en ny vandrerute i området. Hermed følger en naturlig mulighed for formidling af historien omkring pansergraven.
Ridestierne i den vestlige del af plantagen benyttes kun i begrænset omfang og niveauet for vedligeholdelsen nedsættes derfor til et minimum. Det er planen, at ridestier, vandreruter og plantagens historie skal formidles gennem en ny vandretursfolder for Vrøgum og Ål Plantager.
Målet med planlægning for friluftsliv i plantagen, er at skabe plads til både natur og mennesker og deres forskellige typer af friluftsaktiviteter. Der udlægges forskellige zoner for friluftslivet for derigennem at tage hensyn til forskellige brugergrupper samt for at styre fremtidige investeringer i publikumsfaciliteter. Det betyder at den østligste del af plantagen, hvor det største aktivitetsniveau er, fremover vil være facilitetszone, mens den centrale og vestlige del vil være friluftszone og et mindre område stillezone. Inddeling af plantagen i forskellige friluftszoner fremgår af kortet.
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse
1.7 Forsvaret
Forsvaret har planer om at anlægge yderligere et kampvognsspor i Vrøgum Plantage fra nordvest og ned langs den østlige rand af Den Fredede Hede. Dette er en del af en større plan for udvidelse af nettet af kampvognsspor i hele Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn og omkringliggende plantager.
2. Beskrivelse
2.1 Generelt
Vrøgum Plantage ligger umiddelbart nord for Ål Plantage. De to plantager adskilles af Præstegårdsvej og heden ved Stibjerg på Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn, der også afgrænser plantagen mod vest. Plantagen grænser i øst op til Vrøgum by, mens Filsøvej mod nord afgrænser plantagen ud mod landbrugsjorderne.
Vrøgum Plantage er en fyrre- og grandomineret plantage, der er anlagt som en del af sandflugtsbekæmpelsen i perioden 1889-1899.
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:
Tabel: lysåbne naturarealer
Tabel: skovarealer
2.2 Jordbundsforhold
Plantagen er beliggende på flyvesandsdækket moræne, men mange steder er sandlaget op til en meter tykt, og derfor er det hovedsageligt morænejorden, der danner grundlaget for produktionen. Jorden under sandlaget er rig på ler og kalk og således frugtbar sammenlignet med forholdene længere mod vest. Vrøgum Plantage har gode produktionsmuligheder set i forhold til plantagerne i området. Med undtagelse af det midterste magre klitparti, gælder det generelt at dyrkningsforholdene øges i takt med stigningen i terrænet, dvs. at de bedste forhold findes længst mod øst i plantagen.
2.3 Landskab
Vrøgum Plantage er en del af et større hede- og klitlandskab, der består af en mosaik af plantager, åbne heder og mange vådområder af forskellig størrelse. Karakteristisk for dette landskab er også, at plantagerne ligger i de mere kuperede områder med indlandsklitter og står som kontrast til de åbne heder, der findes på det jævne afblæste terræn, hvor tørre og våde partier afløser hinanden.
En del af Vrøgum Plantage ligger på den vestligste kant af Varde bakkeø. Terrænet stiger derfor i den østlige del af plantagen ind mod Vrøgum. Det let bakkede landskab er her bygget op af flyvesandsdækket moræne, og der findes en del tueklitter.
Skovbilledet i Vrøgum Plantage er mere varieret end i flere af de andre plantager i området. Her findes en god variation i træarter og bl.a. en væsentlig andel af løvtræ, særligt længst mod øst. Mange bevoksninger er her desuden under selvforyngelse, hvilket medfører en varierende struktur med nogle steder tætsluttende underskov og andre steder mere eller mindre åbent mellem træernes stammer.
Umiddelbart sydøst for plantagen ligger Barnsø og Præstesø, der som lysåbne naturområder fungerer som bindeled mellem Vrøgum og Ål Plantager.
2.4 Skoven
I Vrøgum Plantage findes store arealer med god produktion af sitkagran, der er anlagt på arealer, hvor rødderne har tilgang til den sandoverføgne moræne. Bevoksningerne af sitkagran hugstbehandles i dag ud fra princippet om naturnær skovdrift med henblik på at opnå varigt skovdække med naturlig foryngelse. Sitkagranen udviser god vitalitet og stor stormfasthed – også i forbindelse med hugst i ældre bevoksninger. Den naturnære skovdrift i sitkagran er i dag så fremskreden, at der er i plantagen er eksempler på naturnær drift i alle aldersklasser.
De klimatiske og jordbundsmæssige vilkår er gunstige for en række produktionstræarter i øvrigt, det gælder f.eks. ædelgran, grandis, lærk og douglasgran. De to sidstnævnte arter udviser dog ofte en ringe stammeform. Disse øvrige træarter indgår typisk i blanding med sitka og har en stabiliserende funktion.
I plantagen findes et godt potentiale til, at der kan indbringes flere løvtræarter, særligt trives bøg godt i de samme dele af skoven, hvor også sitkagran trives, hvilket generelt vil sige længst mod øst.
Vildtrykket er i de fleste tilfælde den begrænsende faktor, hvilket særligt i den vestlige del af plantagen er en fremtidig udfordring i bestræbelsen på at øge træartsindblandingen i de monotone sitkabevoksninger.
På de ringere jorde med større dække af flyvesand er skovfyr, bjergfyr, fransk bjergfyr og contortafyr de udbredte træarter. De to sidstnævnte fyrrearter bliver løbende afviklet med henblik på konvertering til skovfyr. Selvforyngelse af skovfyr understøttes ligeledes i bevoksninger af sitkagran, hvor den ønskes som varig indblanding.
2.5 Natur
Naturinteresserne knytter sig især til plantagens hedearealer, Barnsø og Barnsøengen og til krondyrene. Plejetilstanden er generelt god for naturarealerne. Hedeplejen er foregået ved afbrænding, slåning og rydning af nåletræsopvækst. Det har vist sig, at plantearter som guldblomme og plettet gøgeurt har god fremspiring efter hedeafbrænding. Der findes linnea i den østlige del af plantagen. Længst mod sydvest findes gamle skovfyrbevoksninger med et højt naturindhold, og hvor der bl.a. findes meget dødt ved i skovbunden til fordel for svampe og insekter.
Ved Barnsø, der er en såkaldt lobeliesø, er der tidligere blevet ryddet for uønsket træopvækst, og der er foretaget en mindre vandstandshævning i selve Barnsø for at imødegå problemer med okker. Der er delt ejerskab af Barnsø og engene i direkte tilknytning hertil.
Krondyrene er fast etableret i Vrøgum Plantage og i særdeleshed i den fredfyldte og svært tilgængelige bjergfyrbevoksning midt i plantagen omkring Store Klit.
2.6 Kulturmiljø
Pansergraven er et af mange levn langs vestkysten fra det tyske forsvar af Danmark under 2. Verdenskrig. Pansergraven der går fra nord til syd igennem hele plantagens centrale del. Den har siden ligget uberørt hen i skovbevoksningen og overordnet set, er det den bedst bevarede del af anlægget i hele området. Forløbet af pansergraven i plantagen er dog sløret af træernes vækst. Langs graven findes også flere bunkersanlæg.
Ballonparken har fået sit navn efter at det danske militær fra dette område i 1920’erne og 1930´erne sendte bemandede observationsballoner op, hvorfra mandskabet kunne se om artilleriets kanoner ramte rigtigt.
I den centrale del af plantagen findes gamle jorddiger, der markerer resterne af en have (Hans Nielsens Have), der har ligget ved et lille husmandssted, og en skovvej bærer navnet Lummeragervej. Begge eksempler vidner om tidligere tiders anvendelse af området til agerbrug før tilplantningen begyndte i slutningen af det 19. århundrede. Længere mod øst findes rester af en gammel skovplanteskole, der er blevet anvendt i plantagens første årtier.
Der findes desuden flere fredede fortidsminder i form af rundhøje i plantagen, bl.a. Snorrehøj og højen på Præsteheden samt Lille Jens’ Høj længere mod vest ad Præstegårdsvej.
2.7 Friluftsliv
I den østligste kant af Vrøgum Plantage helt op mod Vrøgum by ligger Ballonparken, der er et rekreativt område med legeplads, overdækket grillplads med borde og bænke og toilet. Ballonparken er med dens gode faciliteter blevet til i samarbejde mellem Naturstyrelsen og lokale frivillige kræfter i form af Vrøgum Borgerforening.
I plantagen tættest på byen findes også en såkaldt Hjertesti og afmærkede vandreruter, samt et fugletårn ved Barnsø. Længere mod vest findes også et veludbygget net af ridestier, der dog kun benyttes i begrænset omfang, set i forhold til ridestier i andre plantager i omegnen.
Udover militærets skydebane, findes der desuden en afmærket skydebane i den østlige del af plantagen, der i perioder er lukket af for andre skovgæsters benyttelse af området.
Der er ingen permanent jagtudlejning. Naturstyrelsen afholder årlige dagjagter i den vestlige del af plantagen
2.8 Forsvaret
Forsvaret har stor aktivitet på deres skydebane, der er beliggende i den sydlige del af plantagen. Der er desuden militære øvelsesaktiviteter i den vestlige del af plantagen, hvor der er et antal arealer til faste opmarschstillinger, der med militære pæle er afmærket i terrænet. Af faste anlæg findes der udover skydebanen et militærdepot og kampvognsspor i plantagen. Militærdepotet giver anledning til hyppig daglig motorkørsel i plantagen.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Ingen
3.2 § 3 /§ 28 områder
Der findes hede, eng, overdrev, mose og sø i Vrøgum Plantage
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Vrøgum Klitplantage ligger indenfor kystnærhedszonen. Plantagen er tiltænkt at indgå i en kommende Naturpark Vesterhavet. Områdets naturværdier, friluftslivsmæssige og turistmæssige værdier er gennemgående i både regionale som kommunale udviklingsplaner, kommuneplaner og turismestrategier
3.4 Fredninger og vildtreservater
Ingen fredninger. Vrøgum Plantage indgår i Oksbøl Krondyrreservat, der omfatter statsejede arealer fra Ho Plantage i syd til Nyminde Plantage i nord.
3.5 Drikkevandsinteresser
Plantagen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.