Samlet beskrivelse - Blåvandshuk

Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Blåvandshuk. Det omfatter arealer fra Skjern Enge i nord til Fanø i syd. Ved Skjern Å og engene i ådalen, på Tipperne, Holmsland Klit og Lønborg Hede er det den lysåbne natur med udbredte ferske enge, strandenge, heder og klitter der præger billedet. Strandengene strækker sig ligeledes på Skallingen og Langli, der ligger som vigtige fuglelokaliteter i det nordlige Vadehav. Indimellem ligger de store plantager domineret af nåletræer. Yderst mod Vesterhavet ligger Nyminde, Blåbjerg, Kærgård og Vejers Plantager, der ligger som værn mod vestenvinden. Lidt tilbagetrukket ligger den nyere anlagte Nr. Nebel Skov samt Vrøgum, Ål, Bordrup-Oksby og Ho Plantager. På Fanø ligger plantagen som en ø på øen, midt i de udstrakte hede- og klitlandskaber.

Målene i planen er udarbejdet ud fra et langsigtet perspektiv, hvilket særligt gælder for plantagerne, hvor opbygningen af flerstrukturerede og selvforyngende skovsystemer vil tage flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden.
Det samlede areal er pr. 1. juli 2012 på 15.879 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.

Vision og målsætning for arealdriften.
Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift, og viderefører disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på arealenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og fungerer samtidig som formidlingsredskab om Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften. Etableringen af Nationalpark Vadehavet, der omfatter arealerne på Skallingen, Langli og Fanø har særlig betydning for koordineringen af driften af de berørte arealer i forhold til nationalparkplanen.

Vision

Driften på Naturstyrelsen Blåvandshuk repræsenterer en effektiv og bæredygtig forvaltning med en balanceret afvejning af beskyttelsen af naturen og landskabet, benyttelsen til friluftsliv og produktionshensyn i skoven.

• Her er det muligt at opleve vestjyske landskaber præget af store vidder og områder med naturlig dynamik, og en natur med et rigt dyre- og planteliv domineret af hjemmehørende arter.
• Der er plads og muligheder for et varieret friluftsliv.
• Alle enhedens plantager drives naturnært, og domineres af hjemmehørende eller lokalitetstilpassede træarter.

Plantagerne er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Blåvandshuk skal til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 17 områdeplaner for Blåvandshuk.

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram med status af den 1. juli 2012. Af diagrammet fremgår, at over 50 % af alle arealer ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er ubevokset. Andelen af ubevokset arealer skal findes i store strandenge samt klit- og hedearealer langs Vesterhavet, men også arealerne langs Skjern Å. Da jordbundsforholdene i området generelt er præget af næringsfattig sandjord er træartsvalget begrænset til hovedsageligt nåletræ, både fyr og gran. Andelen af løvtræ er lille og indgå oftest i blanding med nåletræ og kun i få plantager som hovedtræart i bevoksninger.

Landskabsværdier

Naturstyrelsen Blåvandshuk forvalter udbredte vestjyske landskaber, der strækker sig fra Skjern Enge i nord til Fanø i syd. Her, hvor mennesker gennem århundreder har kæmpet mod sandflugtens hærgen ses nu de skovklædte bakkede klitlandskaber. De nåletræsdominerede plantager indgår i en mosaik med vådområder, søer og ferske enge, og vidstrakte klitheder og strandenge breder sig, hvor landskabet åbner sig ud mod stranden og Vesterhavet.

Det er målet gennem forvaltningen at bidrage til at beskytte disse varierede og egnskarakteristiske kystlandskaber. Markante landskabselementer som f.eks. parabelklitter, vigtige udsigtspunkter og de landskabelige sammenhænge, der visuelt binder skov og åbent landskab skal styrkes og understøttes. Dette vil ske gennem valg af skovudviklingstyper for plantagerne, målrettet skovning, hede- og engpleje og bevarelse af eksisterende samt udlægning af nye lysåbne naturområder. Et eksempel på sådanne tiltag, der skal bidrage til at varetage bl.a. landskabelige hensyn er en planlagt rydning af bjergfyr på Bay’s Klit i Nyminde Plantage, hvorved den nye lysning med fremtidig hedenatur vil skabe en variation i skovbilledet. Et andet eksempel er genoprettelsen af vådområdet omkring Gåsekæret i Ål Plantage.

Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er driftsplanens udgangspunkt for skovdriften, og i driftsplanen udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at opfatte plantagernes opdeling i behandlingsenheder på. Med skovudviklingstyperne inddeles plantagerne større områder, hvor de naturgivne forhold er sammenlignelige og ønskerne om udviklingen for bevoksningerne i hovedtræk er de samme indenfor de enkelte områder som helhed.

De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med en bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005).

Træartsfordeling fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal, er registreret som hovedtræart. Nåletræ er dominerende i alle plantagerne, og er resultatet af tilplantning af klithederne i en tid, hvor plantagerne var tiltænk en rolle som værnskov. Andelen af andet nål er overvejende skovfyr, mens af picia arter, bør nævnes sitkagran, der overvejende er plantet på de lidt bedre jorde. I nyere skovrejsningsområder fx Nebel Skov er andelen af løvtræ af fx eg langt højere. Bjergfyr optræder hovedsageligt i de ydre klitarealer, da træarten kan tåle de barske vind- og saltforhold.

Principperne for naturnær skovdrift har været anvendt i flere af enhedens plantager gennem en årrække, og der er allerede opnået gode erfaringer med bl.a. selvforyngelse i f.eks. Vrøgum og Oksby Plantager. Den fortsatte implementering af naturnær skovdrift ved Naturstyrelsen Blåvandshuk beskrives i hovedtræk i det følgende.

Naturnær skovdrift indebærer for Naturstyrelsen Blåvandshuk i praksis, at driften differentieres så produktion af gavntræ kun sker i egnede bevoksninger på de bedre jorde, mens produktionshensynet er nedtonet til fordel for natur, vildtforvaltnings- og rekreative interesser i de øvrige bevoksninger. Grundlaget for en økonomisk rentabel produktion af både tømmer, træflis og brænde vil således fortsat være til stede og skal udnyttes optimalt. De egentlige produktionshensyn af tømmer fokuseres særligt til Ål, Vrøgum og Blåbjerg plantager, hvor også grundlaget for en sådan produktion er til stede, mens skovning til træflis og brænde foretages i alle plantager, og tilrettelægges bevidst så hugsten kommer til at understøtte andre formål end produktion alene.

Plantagerne har fortsat en væsentlig funktion som værnskove. Dette gælder i særlig grad de helt kystnære plantager som Vejers, Kærgård, dele af Blåbjerg samt Nyminde Plantage. Målet er her at opnå et vedvarende robust skovdække, der er i stand til at modstå vestenvinden og andre påvirkninger, og som i tilfælde af stormfald eller lignende alligevel er i stand til at regenerere sig naturligt.

Selvforyngelse vil være den overvejende metode til fornyelse af bevoksningerne. Plantning af nye kulturer reduceres i takt med, at selvforyngelse indføres. Indplantning i eksisterende bevoksninger anvendes for at indføre fremtidige frøkilder af hjemmehørende og lokalitetstilpassede arter, hvor disse ikke forefindes eller kun i ringe omfang findes i forvejen. I forbindelse med indplantninger og indsatser for selvforyngelse af løvtræ og ædelgran er hegning altid nødvendigt, da der i plantagerne er et højt krondyrtryk, hvilket medfører omfattende bidskader. Frøkildeindplantninger vil blive fortaget ved små hegninger (f.eks. ca. 1000 m2) som der allerede i dag er gode erfaringer med i området generelt.

Hugsten vil generelt være med til understøtte langsigtet stabilitet og sundhed i bevoksningerne og give mulighed for naturlig selvforyngelse. Måldiameterhugst anvendes ved naturnær skovdrift generelt til styring af foryngelsesprocessen og for plantagerne ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er dette i særlig grad gældende i produktionsbevoksningerne. Renafdrifter vil gradvist blive mindre og færre i takt med at især ensaldrende bevoksninger af uønskede ikke hjemmehørende træarter afvikles, herunder særligt bevoksninger af contortafyr. Dog vil en naturlig foryngelse af skovfyr i flere plantager også fremover nødvendiggøre at der hugges mindre lysninger frem for egentlig måldiameterhugst.

I overgangsfasen med indførelse af de naturnære driftsprincipper vil det fortsat være en væsentlig opgave gennem hugsten at sikre, at selvsået contortafyr og til en vis grad også sitkagran ikke bliver for dominerende i den fremtidige bevoksning. Især contortafyr forynger sig meget massivt i områdets plantager. Dette medfører en efterfølgende omfattende udrensningsopgave, da træarten ellers hindrer anden ønsket selvforyngelse. På steder med store frøpuljer af contortafyr, vil det betyde at den massive selvforyngelse accepteres i en årrække, indtil træerne har nået en størrelse, hvor det er økonomisk rentabelt at foretage en rydning til træflis. Ved sådanne gennemhugninger vil andre hjemmehørende arter, for hvilke det er lykkedes at klare sig i konkurrencen med contortafyr, blive tilbage på arealet, hvorved træartsfordelingen langsomt vil blive forskudt til det ønskede.

Introduktionen af andre arter ved indplantning af fremtidige frøkilder er her væsentlig, særligt i de bevoksninger, hvor der i dag ikke findes tilstrækkeligt med hjemmehørende arter. Skovdyrkningsmodeller for hugst, foryngelses- og kulturindsats fordelt på de for området vigtigste træarter er at finde som bilag til driftsplanen. I forbindelse med driftsplanen er der udarbejdet seks skovdyrkningsmodeller; tre hugstmodeller for henholdsvis skovfyr, ædelgran og løvtræ og tre konverteringsmodeller for sitkagran på henholdsvis god eller ringe jordbund samt for fyr.

Udviklingen af skovudviklingstyperne vil forløbe over flere trægenerationer. I plantager som Vrøgum og Oksby Plantager er udviklingen allerede godt på vej med flere stadier af naturlig selvforyngelse. I en årrække fremover vil der i flere af plantagerne, som beskrevet ovenfor, i en årrække fremover være en overgangsfase, hvor der gøres en særlig indsats for bl.a. at afvikle uønskede ikke hjemmehørende arter, samt arbejdes på udviklingen mod stabile skovstrukturer med primært hjemmehørende arter.

Med målsætningen om skovudviklingstyper for plantagerne ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er det hensigten det bliver skovfyr, birk og eg der er de vigtigste træarter i hovedparten af fremtidens bevoksninger. Sitkagran vil fortsat være dominerende i bevoksninger med konkrete produktionsmål for øje. I blanding med hovedtræarterne vil også komme til at indgå bøg og ædelgran på de bedre jorde, samt lærk, østrigsk fyr og i mindre grad en række andre arter.

Løvtræ vil dermed komme til at indgå i blanding med nåletræ i alle skovudviklingstyper og nogle steder som holme af løvtræ. På længere sigt forøges andelen af løvtræ dermed generelt i bevoksningerne. Enkelte steder som f.eks. i Nr. Nebel skov og i en del af Nyminde Plantage vil løvtræ forekomme som en selvstændig skovudviklingstype med højere andel af løvtræ – primært eg. Her er målet at skabe sunde og stabile bevoksninger med dybkronede træer, og egentlig træproduktion vil ikke have nogen interesse i disse bevoksninger. Hensynet til ønsket om også at opretholde en sund bestand af krondyr på det nuværende niveau, vil i enkelte tilfælde være begrænsende for, hvad der er i praksis er opnåeligt med hensyn til forøgelse af løvtræandelen. Dette gælder f.eks. særligt Vejers Plantage.

Bjergfyr vil, trods karakteren af at være en ikke hjemmehørende art, også fremover have en væsentlig rolle i de fleste plantager. Den hårdføre træart har vigtige funktioner, dels som værnskov i de yderste klitbevoksninger, hvor andre arter har svært ved at klare sig under den kraftige salt- og vindpåvirkning og generelt ringe vækstvilkår i det magre klitsand, og dels, hvor bevoksningerne har en særlig funktion som skjul for krondyr. I sammenhæng med den omkringliggende klithede og anden natur bidrager bevoksningerne af bjergfyr væsentligt til landskabet med en særlig rumoplevelse og lævirkning samtidig med at der er et kulturhistorisk element i bevarelse af bjergfyrtæppet.

De planlagte skovudviklingstyper fremgår desuden af områdeplanen for hver enkelt plantage.

Skovdriften tilrettelægges så den understøtter, at plantagerne også fremover skal bidrage med naturværdier og give mulighed for et alsidigt friluftsliv.

Naturhensyn i skovdriften

Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer en lang række naturhensyn i skovdriften, og gør sig også gældende i forbindelse med den daglige drift ved Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Biologisk mangfoldighed
Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at understøtte en indre dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i plantagerne. Dødt ved efterlades derfor til naturligt forfald i bevoksningerne f.eks. ved vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt udgåede træer på alle arealer. På den måde indgår dette i den naturlige nedbrydning, og dødt ved bidrager til at sikre plantagens biologiske mangfoldighed ved at skabe vokse- og levesteder for især svampe, insekter og småfugle.

Småbiotoper af særlig interesse f.eks. lokaliteter med orkideer eller almindelig linnæa (Linnaea borealis) registreres på Pas-på-kort. Med disse kort bliver de følsomme lokaliteter kendt af alle medarbejdere og eksterne entreprenører, og derved kan der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med skovdriften.

Eksempler på særlige små områder der denne måde bidrager til den biologiske mangfoldighed findes f.eks. i Oksby Plantage, hvor et område efterlades til fri succession efter stormfald. I den sydlige del af Bordrup Plantage findes gammel birk og skovfyr, der stammer tilbage fra de første plantninger i området.

Naturskov
Der er tidligere udlagt to områder med særlig beskyttet skov i hhv. Kærgård og Blåbjerg Plantager. Begge steder drejer det sig om de særegne sandoverføgne egekrat, der både er fredet og udpeget som henholdsvis Natura 2000 naturtyper og urørt skov jævnfør Naturskovsstrategien. De beskyttede egekrat er imidlertid truet af tilgroning med invasive arter som glansbladet hæg og contortafyr. Fremover vil disse områder fortsat henligge med beskyttelse som urørt skov, og der vil ikke være skovdrift på arealerne. Der vil dog blive indført en mulighed for at foretage nødvendige manuelle og skånsomme plejetiltag med henblik på at sikre selve egekrattene fra tilgroning med uønskede ikke hjemmehørende arter.

Med driftsplanen tages der sigte mod at udvide arealet med urørt skov væsentligt. På kort sigt drejer det sig et område tæt ved Ulfslo i Bordrup-Oksby Plantage, og på lidt længere sigt i løbet af en årrække, er der planer om også at udvide området med urørt skov i Kærgård Plantage og at udlægge et nyt område i Nyminde Plantage.

Arealerne i Bordrup-Oksby Plantage udlægges som urørt umiddelbart med vedtagelsen af denne driftsplan og de øvrige arealer i hhv. Kærgård og Nyminde Plantager udlægges med virkning fra midten af denne planperiode dvs. senest i 2020. Fra det tidspunkt hvor områdernes status som urørt skov træder i kraft, må der principielt ikke foretages skovdyrkningstiltag på arealerne. Undtaget er dog indgreb i forbindelse med vedligeholdelse og rydning af veje og stier, ligesom begrænsning af forekomsten invasive arter på de urørte arealer er mulig jf. den overfor beskrevne tilgroningsproblematik. Det samme gælder i tilfælde, hvor invasive arter breder sig fra de urørte arealer og ind på naboarealer. I perioden indtil de nye områder udlægges som urørt skov, vil der blive foretaget en særlig indsats for at fjerne ikke ønskede arter, herunder særligt contortafyr.

Naturlig hydrologi i skoven
Med denne driftsplan er der et mål om på sigt at opnå mere naturlig hydrologi i flere plantager. De væsentligste elementer i at nå dette mål er, at langt hovedparten af alle eksisterende afvandingsgrøfter ikke længere oprenses, og at der ikke graves nye. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser overfor naboer eller hensyn til f.eks. vandafledning fra vej eller lignende dog medføre at dette fraviges.

I direkte tilknytning til målet om at opnå mere naturlig hydrologi er der med denne plan identificeret flere steder, hvor der er potentiale for, at der kan ske en udvikling mod mere naturlig hydrologi og større biologisk mangfoldighed, hvis der gøres en indsats for at mindske vandafledningen ved aktivt at lukke enkelte grøfter eller ændre forløbet. Dette gælder bl.a for et område sydøst for Grundsø i Ål Plantage, et større øst-vest gående strøg gennem den nordlige del af Vejers Plantage og et område i den østlige del af Fanø Plantage. I disse områder undersøges muligheder og konsekvenser nærmere før der tages endelig beslutning om konkrete genopretningsprojekter. En udvikling mod mere naturlig hydrologi i bevoksningerne vil bidrage væsentligt til en positiv udvikling i den biologiske mangfoldighed idet der skabes en større variation af biotoper og levesteder.

Pyntegrønt

Der findes i flere af områdets plantager bevoksninger med produktion af pyntegrønt til klip. Alle pyntegrøntbevoksninger drives som hidtil. Der anlægges ingen nye pyntegrøntbevoksninger og de nuværende bevoksninger afvikles i takt med, at de mister deres egnethed til pyntegrøntproduktion. Pyntegrøntproduktionen udfases dermed løbende, og bevoksningerne udvikles herefter i retning mod den planlagte skovudviklingstype for det enkelte område.

Naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 5200 ha, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af det samlede areal på Naturstyrelsen Blåvandshuk.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af de ubevoksede arealer, hvor hovedparten er naturarealer med strandeng og hede. Engarealerne, beliggende i Skjern Å deltaet, udgør ligeledes en væsentlig del af naturarealerne.

Plejetilstanden af naturarealerne er generelt god, dog findes der også arealer, hvor bl.a. tilgroning udgør en potentiel trussel, og hvor iværksættelse af enkelte større tiltag med efterfølgende vedligeholdende pleje vil forbedre naturtilstanden. Dette gælder f.eks. for enkelte hedearelaer og små kunstige vandhuller.

Der tilstræbes en aktiv indsats for at bevare og forbedre lysåben natur på enheden. Gennem dette er det målet, at sikre en generelt varieret fauna og flora med gode levesteder for truede og beskyttede arter tilknyttet de sydvestjyske landskaber og naturtyper. Dermed vil den fortsatte pleje af de forskellige naturtyper bidrage til sikring af biologisk mangfoldighed.

Hovedelementerne i plejen og udviklingen af de åbne naturområder er følgende tiltag:
- Friholdelse af de åbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og afbrænding
- Foryngelse af klithedearealer i mosaikstruktur, ved bl.a. etablering af fugtige tørvelavninger, afbrænding og afgræsning
- Slåning eller afgræsning af enge, både strandenge, ferske enge og skovenge
- Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst, prioriteret indsats
- Bekæmpelse af invasive arter

Særligt for de store engområder f.eks. på Skallingen, Tipperne og i Skjern Enge er det målet gennem plejen at sikre gode raste- og ynglebetingelser for mange arter af engfugle og andefugle. Helt centralt i plejen af Naturstyrelsens store engområder – både ferske enge og strandenge – står afgræsningen med kvæg gennem diverse forpagtnings- og græsningsaftaler. Denne pleje søges i videst muligt omfang opretholdt i planperioden, og desuden udvidet til også at omfatte nye arealer heriblandt flere hedearealer f.eks. Lønborg Hede.

Maskinel slåning anvendes som supplement og alternativ til græsningsplejen, hvor dette ikke er muligt. I planperioden vil der som et nyt tiltag på delstrækninger ved de store søer ved Skjern Å blive arbejdet med at finde metoder til slåning i de våde overgangszoner mellem eng og åben vandflade. Det skal være med til at forbedre betingelserne især en række arter af engfugle.

I alle plantager findes mange små lysåbne eng-, mose- og hedearealer. Der lægges stor vægt på, at disse små naturområder opretholdes og plejes for at bevare eller forbedre naturtilstanden. De udgør et meget vigtigt element i at skabe variationer i naturindholdet og dermed biologisk mangfoldighed. Landskabeligt danner naturarealerne desuden en vigtig modsætning til de lukkede og tæt tilsluttede bevoksninger.

Den primære metode til pleje af alle større hedearealer vil også fremover være periodevise afbrændinger, hvorved der fjernes næringsstoffer og lyngens muligheder for foryngelse forbedres væsentligt. Denne plejemetode fungerer særligt godt når den følges op med efterfølgende vedligeholdende græsningspleje, hvorfor der i planperioden vil bliver startet ny græsning på en række hedearealer, der ikke tidligere har været afgræsset. Dette gælder bl.a. Lyngbos Hede og Lønborg Hede.

Naturarealet på enheden øges i de kommende år gennem en række større og mindre naturgenopretningsprojekter. Ved Gåsekæret i Ål Plantage er det eksempelvis målet, at området udvikles til et større naturområde med en mosaik af sø, mose, eng og mindre bevoksninger af hjemmehørende arter. Der er planlagt andre naturprojekter i eller ved flere plantager heriblandt Vrøgum, Vejers og Fanø Plantager.

I driftsplanens områdeplaner findes særskilte beskrivelser af de åbne naturområder i og i tilknytning til plantagerne.  I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne derudover systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de åbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag),  hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår af en liste med alle naturarealerne.

I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 127 områder. En del af disse områder består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også at der kan være naturområder der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Strand
Til Naturstyrelsen Blåvandshuk hører også udstrakte strandarealer. I hovedtræk er der i princippet ingen driftstiltag i forbindelse med strandarealer, og målet er at alle strande friholdes for alle fremmedelementer. Strandene er velbesøgte og dette fordrer vedligeholdelse af adgangsvejene gennem klitterne for at skåne disse og klitnaturen for unødig slidtage.

LIFE
Naturstyrelsen Blåvandshuk har del i et igangværende hedeprojekt der er delvist finansieret af EU-midler. Det drejer sig specifikt om Lønborg Hede, hvor der er igangsat og planlagt en række naturforbedrende tiltag for at imødegå tilgroningsproblematikken både fra opvækst af pile- og fyrrekrat samt blåtopgræs og for at udvide arealet med beskyttede naturtyper bl.a. våd hede.

Der planlægges for også at starte et nyt lignende projekt med det formål at sikre sårbar vestjysk natur.

Natura 2000
Ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er en stor del af de ubevoksede naturarealer og også en mindre andel skovbevoksede arealer omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura-2000 områder. Af det samlede areal er ca. 57 % eller 9000 ha omfattet af Natura 2000. Natura 2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Planerne er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planerne. Naturstyrelsen har valgt at gennemføre Natura 2000-planerne direkte i drifts- og plejeplaner og konkrete Natura 2000-plejeplaner bliver for arealer ved Naturstyrelsen Blåvandshuk udarbejdet sideløbende med denne driftsplan. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner.

I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitattyper tidligere blevet registreret dels af de tidligere amter på de åbne arealer og dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper justeres løbende, men omkring 4000 ha er på Naturstyrelsen Blåvandshuks arealer registreret som habitatnaturtype.

De konkrete Natura 2000 områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan og der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens åbne naturarealer (oversigt findes som bilag). Konkrete planer for åbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000 område fremgår således af denne plan, der også omfatter naturarealer, der ikke er omfattet af Natura 2000. Planer for de skovbevoksede arealer begrænser sig til at omhandle bevarelse af egekrattene i hhv. Blåbjerg og Kærgård Plantager, og er i øvrigt kort omtalt i de konkrete områdeplaner i denne driftsplan. Eksempler på tiltag der iværksættes i medfør af Natura 2000 planerne er etablering af fugtige tørvelavninger på bl.a. Lyngbos Hede ved Blåbjerg Plantage samt opstart af græsningspleje og bekæmpelse af rynket rose langs Nymindestrømmen.

Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for egne arealer kan ses på hjemmesiden.

Øvrige naturhensyn
Der tages hensyn til forekomsten af særlige arter i forbindelse med driften. Dette gælder både for varetagelse af hensyn til levesteder for sjældne og truede arter og særligt værdifulde biotoper samt til bekæmpelse af invasive arter.
Særligt beskyttede arter
I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Blåvandshuk tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.

For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. Et eksempel på en art der gives særlige hensyn er vandranken (Luronium natans), der er en truet vandplante, som har en forekomst i Skjern Å deltaet. Der tages hensyn til planten ved, at der foretages grødeskær og hindres opvækst af krat og træer på den strækning i Skjern Å området hvor den findes, for at sikre bevarelse af artens voksested. Havørn og fiskeørn tages der hensyn til ved sikring af egnede redetræer i Nyminde og Kærgård Plantager og udkigspæl i Hestholm ved Skjern Å. Små værdifulde biotoper eller lokaliteter med særlige arter registreres på Pas-på-kort.
Invasive arter
Kæmpe bjørneklo, rynket rose og andre invasive arter bekæmpes mekanisk, manuelt eller ved afgræsning.

I plantagerne rettes indsatsen særligt mod glansbladet hæg og contortafyr. Bjergfyr betragtes overordnet set også som en invasiv ikke hjemmehørende art. Den forekommer udbredt i alle plantager ved Naturstyrelsen Blåvandshuk, og har her vigtige funktioner som lægiver og som skjul for vildtet. Samtidig er arten plantet på de steder med den magreste jordbund. Yderligere udbredelse af bjergfyr vil blive forsøgt undgået ved rydninger og afbrændinger af heder med års mellemrum.

Fortidsminder
Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige plantager. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.

Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Det tilstræbes at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Helt overordnet lægges hovedvægten på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter indenfor prioriterede geografiske områder, samt på den skrevne naturformidling i form af informationstavler og lignende.

Natur- og landskabsoplevelser er i fokus og danner udgangspunktet for de rammer, der med denne driftsplan sættes for friluftslivet i området. Det er målet, at publikum her uforstyrret kan opleve en spændende vestjysk natur.

Den uorganiserede anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive styret via informationstavler til inspiration samt stier og afmærkede ruter, og sådan at der også kan sikres sammenhæng til stiforløb udenfor Naturstyrelsens arealer. De organiserede og mere actionprægede aktiviteter spredes så vidt muligt jævnt over de robuste arealer, for at undgå for stort pres og nedslidning, og samtidig beskytte de særligt sårbare lokaliteter eller perioder f.eks. i forbindelse med krondyrenes brunst og kalvesætning.

Mulighederne for at opleve uforstyrret fauna på tæt hold bevares og forbedres. Dette vil ske dels ved at sikre gode og rolige fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og uforstyrret kan betragtes, og dels ved at etablere skjul eller udkigssteder, hvorfra publikum kan iagttage dyrene.

Der er planer om at anlægge ny hundeskov i Vejers, Nr. Nebel Skov og i Fanø Plantage, hvor den eksisterende fornyes og omplaceres.

Friluftszonering
I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Plantager såvel som lysåben natur, strand- og klitarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt. De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter. I stillezonerne vil man derimod fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Et eksempel på dette kan være et fugletårn som det findes i Skjern Å området. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer som netop har til formål at opleve den stille natur.

De planlagte stillezoner ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er i stor grad udlagt i områder, hvor der er særlige naturinteresser. Dette gælder f.eks. Skallingen, Langli og Tipperne. Derudover er der i de fleste plantager udlagt mindre stillezoner, for også at give publikum muligheden for en rolig skovoplevelse, dette gælder f.eks. Fanø, Vejers og Blåbjerg Plantager.

I facilitetszoner prioriteres mulige investeringer i arealindretningen indenfor friluftsliv. Det er her der findes forskellige typer af faciliteter til understøtning af friluftsaktiviteter. Konkrete eksempler er Ballonparken i Vrøgum Plantage, hvor der er grill-hytte og legeplads, skovlegeplads og hundeskov i Fanø Plantage eller mountainbikeruter i Blåbjerg Plantage. I facilitetszonerne vil der også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle plantager og naturområder.

I friluftszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nyinvesteringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen er der blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Blåvandshuk til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Bort set fra Skjern Å deltaet findes der på enheden ikke større arealer, der kan bidrage i denne sammenhæng.

Drikkevandsinteresser

Langt størstedelen af arealer under Naturstyrelsen Blåvandshuk ligger indenfor beskyttelseskategorien almindelige drikkevandsinteresser. I de allermest mest kystnære områder er der kun begrænsede drikkevandsinteresser. I dag sker der indvinding af drikkevand fra indvindingsområder i henholdsvis Bordrup-Oksby, Vejers, Ål og Blåbjerg Plantager. Det er et væsentligt mål i skovdriften at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

Vildtforvaltning.

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og naturstyrelsens arealer (1994).

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Blåvandshuk, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Krondyrforvaltningen står centralt i vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Blåvandshuk. Oksbøl Krondyrreservat er et område, hvor forvaltning og jagt på krondyrene sker efter fælles målsætning og retningslinjer i et samarbejde mellem forsvaret og Naturstyrelsen, der tilsammen lægger mere end 16.000 ha til reservatet. Formålet med Krondyrreservatet er at opretholde en afbalanceret og sund bestand med en naturlig køns- og aldersfordeling. Forstyrrelse af dyrene søges holdt på et niveau, hvor de har mulighed for at være dagaktive. Det er hensigten at dette mål også bidrager til at varetage hensyn til publikums rekreative behov, idet det herved bedre muliggøres at opleve dyrene i deres naturlige omgivelser.

Både krondyr og andet vildt kan give anledning til forskellige skader på træer, afgrøder mv.. Ønsket om at begrænse sådanne skader søges opfyldt ved at regulere bestandene så ingen vildtart udvikler sig, så den kan virke uacceptabelt ødelæggende for andre arter eller på sårbare naturområder, bevoksninger og markafgrøder. Herunder tages der hensyn til, at særligt jordbrugserhvervene i området og naboer til Naturstyrelsens arealer ikke skal føle berettigede interesser krænket.

Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på reguleringsafskydning og pleje. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagt gennemføres ved udlejning.

Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Desuden er der i de fleste plantager vildtagre, der tilsås med foderafgrøder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, f.eks. dels ved opretholdelse og etablering af indre ubevoksede arealer og samtidig også opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne. Eksempler på ny planlægning for indre lysninger i plantagerne findes bl.a. i Vrøgum og Nyminde Plantager, hvor der udlagt arealer til skovudviklingstypen græsningsskov. Det sker i den betydning at det er vildtet, der tænkes at skulle græsse i området i modsætning til andre plantager, hvor det er hensigten at tamdyr skal stå for skovgræsningen.

Plejen af de store hede- og engarealer udgør et særligt vigtigt led i vildtforvaltningen. Afbrænding, slåning og kreaturgræsning bruges for at holde heder og enge fri for træagtig opvækst og sikre, at hederne er attraktive for flere arter af sårbare hedefugle og samtidig fungerer som fourageringsområder for bl.a. krondyr. Afbrændingen af hedeområder sikrer at der løbende sker foryngelse af lyngen, der er en vigtig fødekilde for krondyrene særligt i vintermånederne.

Sammenhængen mellem friluftsliv og forvaltningen af krondyr i området er et emne, der prioriteres i forbindelse med planlægningen. Det er et væsentligt mål at publikum tilbydes gode rammer og muligheder for at opleve krondyr i naturen.  Det er som en del af dette planlagt at oprette et jagt- og forstyrrelsesfrit område i Vejers Plantage. Ved at prioritere et område, hvor krondyrene kan få fuldstændig ro, er det målet at få en bestand af trygge og dagaktive dyr, hvilket klart vil forbedre publikums mulighed for at se krondyr i deres naturlige omgivelser også i dagstimerne. Dette vil så kunne ske fra særlige udkigssteder i udkanten af det jagt- og forstyrrelsesfrie område. Planer for dette område er også beskrevet i områdeplanen for Vejers Plantage.

I alle plantager foretages der løbende vurderinger af, hvorvidt de markerede vandreruter er hensigtsmæssigt placerede i forhold til krondyrenes eksisterende og potentielle opholdssteder i de enkelte bevoksninger. I takt med at bevoksningerne ændrer sig som tiden går, vil krondyrene finde nye foretrukne opholdssteder, og da vurderes det om der er behov for at tilpasse ruteforløbene så der tages hensyn både til krondyr og til skovgæsternes tur- og oplevelsesmuligheder i den enkelte plantage.

Øvrige driftsgrene

Naturstyrelsen Blåvandshuk administrerer også enkelte andre driftsgrene, der her omtales kort.

Landbrugsdrift og dyrehold

Målsætningen om at øge naturværdien og sikre gunstig bevaringsstatus for dyr og planter, der knytter sig særligt til lysåbne naturarealer har også delvist indvirkning på driften af landbrugsarealer. Hovedsigtet er derfor at landbrugsarealer drives med det sigte at bidrage til en sikring af naturværdierne, og samtidig skabe yderligere mulighed for naturoplevelser. I denne sammenhæng er det væsentligt at fremhæve vildtagrenes betydning for særligt krondyrenes fourageringsmuligheder indenfor plantagerne.

Fra 2006 har der været skovgræsning i Ål Plantage. Græsningen har vist sig effektiv i hindring af yderligere udbredelse af glansbladet hæg i plantagen og ved Gåsekæret er området blevet holdt åbent. Dyreholdet opretholdes på omtrent nuværende niveau med 20 -30 galloway-stude.
Campingpladser
Vejers Strand Camping og Børsmose Camping hører under Naturstyrelsen Blåvandshuk. Pladserne ligger i naturskønne områder med gode muligheder for naturoplevelser. Det er et overordnet mål med pladserne at de skal bevares som en mulighed for at campere tæt på naturen og udvikling skal derfor ske i respekt for det omgivende landskab med kun få nødvendige faciliteter. Pladserne bliver drevet af private forpagtere. Det er målet at forbedre de eksisterende faciliteter på pladserne, så der kan opnås en bedre vurdering fra campingrådet mht. antallet af tildelte stjerner.

Militært øvelsesterræn
I området mellem Blåbjerg Plantage og Blåvand / Ho omfattes store dele af Naturstyrelsens arealer af ”Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn”. Mellem Forsvaret og Naturstyrelsen er der gennem årene indgået en række formelle aftaler, der giver nogle relevante og tidssvarende rammer for det lokale samarbejde. Hovedaftalerne er hhv. aftale om Oksbøl Krondyrreservat samt overenskomst om ”Forsvarets benyttelse af Oxbøl Statsskovdistrikts arealer”. Sidstnævnte er revideret, således at der i udkast foreligger en aftale, der tager højde for Forsvarets fremtidige ønsker om indlæggelse af nye sporsystemer m.v. på Naturstyrelsens arealer i Blåvandshuk.
Aftalen om Oksbøl Krondyrreservat udgør rammerne for den fælles forvaltning af den lokale kronvildtbestand, med specielt fokus på at sikre vildtets tarv i et geografisk område, der løbende påkalder sig et stærkt behov for koordination af f.eks. bestandspleje og forstyrrende aktiviteter.

Overblik over planens tiltag

Der er for de alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.