Vissenbjerg og Frøbjerg Bavnehøj

Beskrivelse

Områdeplanen dækker arealet ved Vissenbjerg, Topgården og Frøbjerg Bavnehøj.

Arealet ved Vissenbjerg ligger lige syd for Vissenbjerg. Topgården og Frøbjerg Bavnehøj ligger ca. 5 km syd for Vissenbjerg.

Arealet ved Vissenbjerg udgøres af en tidligere lergrav. Arealet blev overdraget af Fyns Amt i forbindelse med Kommunalreformen i 2007.

Topgården ved Brændholt Bjerg blev overdraget til Naturstyrelsen i 2007 ved Kommunalreformen. Græsningsarealerne fungerer sammen med det fredede Brændholt Bjerg, som et sammenhængende naturområde med overdrev, eng og mose. Til ejendommen hører en skovparcel med bøgeskov, der ligger isoleret fra den øvrige del af ejendommen.

Frøbjerg Bavnehøj der er Fyns højeste punkt, 131 m.o.h., ligger mellem Tommerup og Aarup i Assens kommune. Staten overtog arealet i 1969 efter Bavnehøjselskabet, som havde drevet arealet som en ”Fynsk Mindes- og Festplads” siden 1912.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Arealerne er beliggende i det kuperede morænelandskab på Midtfyn. Det markante landskab er derfor en gennemgående prioritet på alle tre arealer. De store landskabelige værdier vil i planperioden fortsat understøttes, så de bevaringsværdige landskaber og udsigter kan bidrage til glæde og gavn fremadrettet.

Arealerne ved Vissenbjerg, Topgården og Frøbjerg Bavnehøj er relativt små områder. Arealerne indeholder flere naturmæssige værdier og det er målsat at forsætte naturplejen heraf, så disse naturværdier bevares. Arealerne indeholder naturtyper som overdrev, eng, mose og krat. Naturværdierne knytter sig b.la. til arter som slimet jordtunge, spidspuklet vokshat og på de sandede partier på Frøbjerg Bavnehøj yngler hedelærke.

På grund af de landskabelige og naturmæssige værdier er arealerne flittigt besøgt og rammerne for friluftlivet vil i planperioden blive prioriteret. Især Frøbjerg Bavnehøj rummer mange faciliteter og med sin baggrund som kulturelt samlingssted og udsigtspunkt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

For at sikre naturtilstanden i rigkæret på arealet ved Vissenbjerg skal pil og birk i planperioden ryddes i en del af afd. 88.

I planperioden skal der, for at sikre landskabet på Frøbjerg Bavnehøj, ske en udtynding af både store og små træer, for at fremme enkelte solitærtræer på arealet i afd. 80.

Kortet viser de planlagte tiltag der gennemføres i planperioden, samt de tiltag der gennemføres hvis samarbejdspartnere og ressourcer kan samles.

1.2 Landskabsplan

Udsigten fra arealet ved Vissenbjerg skal bevares, som en del af fredningskendelsen. For at kunne opfylde fredningen sker der derfor løbende rydninger af opvækst at træer og buske. Ved Topgården skal udsigten også bevares, landskabet skal derfor beholde sit lysåbne udtryk.

Frøbjerg Bavnehøj er med sine 131 meter over havoverfladen Fyns højeste bakke. Lige vest for Frøbjerg Bavnehøj ligger Den Lille Høj (122 m.o.h.) og fremadrettet er der fokus på at sikre de to udsigtspunkter.

I planperioden skal der, for at sikre landskabet på Frøbjerg Bavnehøj, ske en udtynding af træer, for at fremme enkelte solitærtræer på arealet.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for det skovbevoksede areal ved Topgården og Frøbjerg Bavnehøj er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Ved Topgården er der et lille skovareal bestående af en skovparcel i Brændholt Skov. Skoven består af bøgeskov med en veludviklet anemoneskovbund. Skoven er udlagt med skovudviklingstypen bøg med ask og ær.

På Frøbjerg Bavnehøj er der udlagt et areal med skovudviklingstypen græsningsskov, og arealet afgræsses allerede i dag med får. På lang sigt skal de mere skovbevoksede arealer udvikles mod et overdrevslandskab med træer og buske, både med enkelttræer og holme af træer. De første tiltag mod denne skovtype vil blive gjort med en tynding af de eksisterende træer på arealet.

Der er ikke yderligere skov på arealet ved Vissenbjerg og Topgården.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

På arealet ved Vissenbjerg findes en række partier med rigkær, som afgræsses. For at sikre rigkæret i afd. 88 skal opvækst af pil og birk i planperioden ryddes. Mosaikken af åbent græsland, krat og fugtige områder med søer og vandhuller skaber potentiale for et varieret dyre- og planteliv, hvilket er under udvikling. Naturpleje som fremmer og fortsætter denne struktur fortsættes.

Naturen på arealerne ved Topgården er præget af overdrev og mose, samt større arealer under udvikling til overdrev. Udviklingen understøttes i planperioden

Frøbjerg Bavnehøj afgræsses i dag med får, og der tages løbende slet på de åbne arealer, der ikke er i græsning. Driften skal fortsætte i den kommende planperiode. For at sikre arter som b.la. slimet jordtunge, rødplettet rødblad, spidspuklet vokshat og hedelærke der yngler på de sandede arealer.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen tiltag for kulturmiljøet i denne planperiode. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminde og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Arealet ved Vissenbjerg trækker mange besøgende til, især lokale. Der udlægges to facilitetszoner bl.a. omkring eksisterende shelter. Resten af arealet udlægges med friluftszone der understøtter det aktive friluftsliv.

Topgården udlægges hovedsageligt med stillezone da der er fokus på den ”stille naturoplevelse”, dog med en mindre facilitetszone omkring den eksisterende p-plads.

I planperioden vil den primitive overnatningsplads og toilet på Brændholt Bjerg blive fjernet.

Ved Frøbjerg Bavnehøj udlægges facilitetszone omkring toilethus, amphiscenen og udsigtspunktet for at understøtte de mange aktiviteter, der foregår på højen. Resten af arealet udlægges med friluftszone da der er tradition for store organiserede aktiviteter på arealet.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Frøbjerg Bavnehøj ligger som et særligt fremtrædende bakkeparti i det store dødislandskab omkring Vissenbjerg. Selve Frøbjerg Bavnehøj samt den østlige del af området består af moræneler. Den 122 m høje bakke vest for er kortlagt som smeltevandssand.

Jordbundsforholdene på arealer i Vissenbjerg er domineret af stiv lerjord. Torpgården er mere sandet.

2.2 Landskab

Området ved Vissenbjerg udgøres af et dødislandskab, som er opstået ved en gradvis afsmeltning, som kan aflæses i landskabet. Den bortsmeltede is har her skabt dybt nedskårne smeltevandsslugter. De markante afsmeltningsstadier, der dækker et stort område, er af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi, da fænomenet sjældent ses så markant og tydeligt i terrænet.

I den lavtliggende dødis blev der dannet søer, hvor opslemmede fine lerpartikler kunne bundfældes. Naturstyrelsens areal er netop ler dannet i en issø.

Torpgården er den del af de høje banker, hvor Frøbjerg Bavnehøj er den mægtigste med sine 131 m. Arealet er geologisk en del af dødislandskabet omkring Vissenbjerg.

Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg ligger som et særligt fremtrædende bakkeparti i det store dødislandskab omkring Vissenbjerg med højder på hhv. 131 m og 115m Frøbjerg Bavnehøj er Fyns højeste punkt, men Brændholt Bjerg er nok den mest imponerende af dem alle, fordi den ligger på næsten åben mark og stiger kraftigt mod toppen fra alle sider. Fra bakkerne er der gode udsigter over Højfyns meget bakkede terræn.

Frøbjerg Bavnehøj er beliggende i nationalt geologisk interesseområde nr. 126, Vissenbjerg, hvor landskabet i slutningen af sidste istid er blevet formet af den bortsmeltende is, der har medført dannelse af top-, flad- og konsolbakker samt dybt nedskårne smeltevandsslugter, som ved Afgrunden i Vissenbjerg. De markante afsmeltningsstadier, der dækker et stort område, er af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi, da fænomenet sjældent ses så markant og tydeligt i terrænet.

2.3 Skoven

På Frøbjerg står der spredte løvtræer, især egetræer. Arealet afgræsses, og der tyndes løbende ud i træerne, så udsigter bevares. Enkelte steder står træerne lidt mere tæt, hvor det er foreneligt med landskabs- og naturinteresserne. Skoven er græsningsskov.

Ved Topgården er der en bøgeskovparcel i Brændholt. Skoven er homogen og har en udbredt skovbundsflora. Ellers er der ikke skov på arealerne.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

På Naturstyrelsens areal ved Vissenbjerg er bakkerne overvejende lysåbne græsningsarealer med søer og krat. Arealerne afgræsses med kreaturer og større partier har udviklet sig til overdrev, mens andre er under udvikling til overdrev. Mosaikken af åbent græsland, krat og fugtige områder med søer og vandhuller giver grundlag for et varieret dyre- og planteliv.

Mod nordøst omfatter Naturstyrelsens arealer en del af en markant slugt skabt under den sidste istid, ved afvanding af en stor issø i området.

Arealerne ved Topgården er præget af overdrev og mose, samt større slette-arealer under udvikling til overdrev. Disse slette-arealer plejes ved slæt og afgræsning og samgræsning med selve højdedraget Brændholt Bjerg. På den måde kan frø fra planterne på overdrevet på Brændholt Bjerg spredes til slette-arealerne. Den rødlistede pile-foldhat er fundet i området.

Frøbjerg Bavnehøj er dækket af græs og urtevegetation med enligt stående træer og krat og enkelte træholme. Frøbjerg Bavnehøj og Lillehøj afgræsses med får for at opretholde det åbne landskab. Naturtypen på Frøbjerg Bavnehøj og Lillehøj er overdrev eller græsland.

Følgende arter findes bl.a. på Frøbjerg Bavnhøj. Bugtet køllesvamp, slimet jordtunge, blåbladet rødblad, rødplettet rødblad, bitter vokshat, sortdugget vokshat og spidspuklet vokshat. På sandede partier yngler hedelærke.

2.5 Kulturmiljø

På Naturstyrelsens arealer ved Vissenbjerg er bakkerne omfattet af gamle lergrave. Lergravene fremstår i dag som vandfyldte lavninger i terrænet. I den sydlige del af området står en af de gamle gravemaskiner stadig på kanten af en lergrav.

I den nordvestlige ende af arealet ved Topgården ligger en mindre ellemose. Her har bønderne tidligere hentet brænde: Træerne blev fældet, og skød igen fra roden. Mange af træerne i mosen er derfor ældre end de umiddelbart synes.

Navnet Frøbjerg kommer fra Frej/Freja og man mener at der i oldtiden har været et kultsted for frugtbarhedsguden på højen. Fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet indgik Frøbjerg Bavnehøj i en kæde af bavnehøje, hvor man, bl.a. i krigstid, tændte bål (bavner) på potten for at meddele sig til hinanden. Frøbjerg Bavnehøj er et af den fynske befolknings samlingspunkter. Under Anden Verdenskrig var der folkemøder med alsang på Frøbjerg.

Bavnehøjselskabet blev grundlagt i 1912 og etablerede en ”fynsk mindes- og festplads i lighed med den på Skamlingsbanken” på arealerne omkring Bavnehøj. Området var i perioden 1912 – ca. 1960 rammen om mange folkemøder, grundlovsfester, gymnastik- og håndboldstævner.

I 1930 blev der opført en gymnastiksal. Den brændte i 1959. De udendørs arrangementer blev oftest afholdt på en anlagt plads mellem de to bakker – pladsen findes stadig. Efter 2. verdenskrig blev arealet udvidet og det vi i dag kender som festpladsen kom til. Det kgl. Teater spillede her på sine sommerturneer i begyndelsen af 50´erne og Poul Reumert har kaldt stedet for ”Danmarks smukkeste friluftsscene”.

Der er på området rejst en række mindesten:

• Kvindernes valgret – grundloven 1915 (rejst 1918)
• Genforeningen (rejst 1922)
• 150 året for stavnsbåndets ophævelse (rejst 1939)
• Mindesten over Fyns første folkevalgte biskop, AJ Rued (rejst 1948)
• Sten for to af Bavnehøjselskabets stiftere J Kyed og JJ Vest.
• Grundlovens 150 år (rejst 1999)
• Mindelund for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift, rejst 1954.

2.6 Friluftsliv

På arealet ved Vissenbjerg er der P-plads, shelter, bordebænkesæt mv. Stisystemet er en del af et større stisystem omkring Vissenbjerg. Der er etableret en shelter på arealet med tilhørende bålplads. Der er udgivet en folder for det samlede stisystem.

Topgården har parkeringsplads medadgang til Brændholt Bjerg. Der er udgivet en folder som beskriver ”Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg”.

Frøbjerg Bavnehøj er et yndet udflugtsmål for såvel organiserede som uorganiserede udflugter og der afholdes stadig folkemøder og -fester på festpladsen. Siden 1986 har foreningen Frøbjerg Festspil hvert år i august opført et friluftsspil, som ud over de mange frivillige medlemmer der bygger scenen og optræder, hvert år ses af omkring 20.000 tilskuere.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura 2000 område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Den centrale del af arealet ved Vissenbjerg er præget af § 3 overdrev og § 3 sø. Øst og vest for det det centrale område, er der slette-arealer, som er under udvikling til overdrev.

Arealerne ved Topgården er især præget af § 3 overdrev, men der er også en § 3 mose. Et større slette-areal vil kunne udvikle sig til § 3 overdrev. Det er i flere år blevet udpint ved høslæt, og arealet afgræsses sammen med Brændholt Bjerg.

På Frøbjerg Bavnehøj og Den Lille Høj er der udpeget et § 3 overdrev.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen regionale udviklingsplaner eller kommuneplaner der vedrører arealet ved Vissenbjerg og Topgården.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hele arealet ved Vissenbjerg indgår i fredningen af ca. 315 ha skov- og naturarealer syd for Vissenbjerg. Området er fredet ved OFN kendelse af 17. december 1979 med tillæg. Formålet med fredningen er at sikre landskabelig og naturvidenskabelige interesser – særligt de geologiske interesser-, samt sikre offentlig adgang til området.

Se fredningskendelsen for "Vissenbjerg" her

Hele Frøbjerg Bavnehøj er fredet ved OFN kendelse af 8. februar 1947 med tillæg. Formålet med fredningen er at hindre bebyggelse og anlæg, samt hindring af ny beplantning, som kan sløre områdets karakteristiske formationer og hindre øget råstofgravning.

Se fredningskendelsen for "Frøbjerg Bavnehøj" her

Der er ikke vildtreservater på arealerne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle arealerne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Arealet ved Vissenbjerg, Topgården og Frøbjerg Bavnehøj er ikke udlagt til grave- eller interesseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.