Sønderskovgård

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Sønderskovgård

Sønderskovgård ligger ca. 4 km sydvest for Nr. Broby. Ejendommen er på 48,5 ha og blev erhvervet i 1987 med etablering af en frøplantage for øje. Den forholdsvis magre jord, det forhold at klimaet i området omkring Hårby er temmelig tørt samt at området er rimelig skovfattigt har været medvirkende faktorer for placeringen af frøplantagen. Arbejdet med planlægningen af og i frøplantagen foretages af Naturstyrelsen Nordsjælland.

I driftsbygningerne er etableret tørrestue til opbevaring af kogler mv og en klængestue: Et sted hvor frøene frigøres fra koglerne og renses mv.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

 

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Sønderskovgård

1,1

 0

3,3

10,6

10,4

7,3

 0

10

5,8

48,5

Tabel: Skovarealer

 

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Sønderskovgård

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

1,5

0,7

0,6

3

5,8

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Sønderskovgård prioriteres særligt produktion af skovfrø højt, og skovdriften vil blive tilrettelagt herefter. Det betyder også at de andre planelementer hhv. landskab, kulturmiljø, natur og friluftsliv er prioriteres sekundært.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

De landskabelige værdier i Sønderskovgård er begrænsede og der er derfor ingen tiltag i planperioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Sønderskovgård er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Skovudviklingstyperne har en tidshorisont på flere trægenerationer. Det betyder, at valget af skovudviklingstypen ikke nødvendigvis afhængig af den nuværende bevoksning, men bunder af en grundlæggende vurdering af de skovdyrkningsmæssige muligheder på den enkelte lokalitet.

Dette er tilfældet på Sønderskovgård, som i dag dyrkes som frøplantage med sitkagran og rødgran. Det langsigtede perspektiv for Sønderskovgård er, at når bevoksninger ikke længere fungere som frøplantage, skal skoven overgå til skovudviklingstypen gran med bøg og ær. Derfor vil skoven på lang sigt udvikle sig til en nåletræsdomineret blandskov, hvor der vil være et godt potentiale for produktion af kvalitetsnåletræ.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Der er ingen naturplejetiltag i planperioden.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der er ingen plejetiltag for kulturmiljøet, idet der ikke er registeret fortidsminder på arealet. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminde og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Der er udlagt en facilitetszone midt i skoven for at sikre muligheden for på lang sigt at understøtte et evt. voksende friluftsliv. Resten af skoven er udlagt med friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

I det nordvestlige hjørne af arealet er jordarten glacialt smeltevandsgrus, i den nordlige del i øvrigt er der et større område med moræneler. Omkring selve gården finder man glacialt smeltevandssand og -grus samt et mindre parti med postglacialt ferskvandsgytje. Syd for gården er man ned på smeltevandsfloddalens leje, her findes ekstramarginalt smeltevandssand.

2.2 Landskab

Sønderskovgård ligger i den NØ-lige del af en smeltevandsdalen, hvor det ikke her afspejles tydeligt, idet terrænet ikke har præg af dalskråning og er mere bakket op mod den tilstødende randmoræne uden egentlig dalbundspræg, åbne flader og transparente hegnsstrukturer. Skalaen er mindre og området præges i højere grad af et mere ensartet jordbrugslandskab.

2.3 Skoven

Alle bevoksninger på Sønderskovgård er anlagt som frøplantage. Der er således blandt andet etableret bevoksninger med rødgran, sitagran, lærk nordmannsgran og birk. Bevoksningerne drives derfor med henblik på frøproduktion, og ikke efter de naturnære skovdyrkningsprincipper. Der kan stadig etableres enkelte flere frøavlsbevoksninger på ejendommen. Det har vist sig, at det er svært at gennemføre kulturanlæg i den vestlige del af ejendommen. Jordbunden er blevet undersøgt, og der er ikke kendte forklaringer herpå.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Der findes et par lysåbne slettearealer centralt i området. Mod syd støder Naturstyrelsens areal op til Kasbæk. Langs vandløbet er der en smal bræmme med rød-el og birk og et vist naturpræg.

2.6 Kulturmiljø

Der er ikke registreret fortidsminder på ejendommen

2.7 Friluftsliv

Sønderskovgård har kun mindre betydning for friluftslivet og frøplantagen rummer ingen faciliteter eller p-pladser.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Skoven er ikke beliggende i et Natura 2000-område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Der er ingen § 3 arealer i området.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ingen regionale udviklingsplaner eller kommuneplaner, der vedrører arealet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er hverken fredninger eller vildtreservater på Sønderskovgård.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele Sønderskovgård ligger i et område udlagt med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Størstedelen af Sønderskovgård er ikke udlagt som grave- eller interesseområder ifølge gældende råstofplan. Et mindre område i den sydvestlige del af skoven er dog udlagt som råstofgraveområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Alle bevoksninger på Sønderskovgård er anlagt som frøavlsbevoksninger, og er kåret eller undervejs til at blive kåret til frøavl.

Skov nr.

Skov

 

Litra

Areal (ha)

Anvendelse

Årgang

Egenskab

105

Sønderskovgård

130

a

2,1

NOB

1988

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

b

3,9

REL

1988

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

c

0,7

UKU

2012

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

d

3,3

LÆR

1993

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

e

0,4

ALØ

1987

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

g

2,3

LØN

2012

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

h

0,7

ALØ

2012

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

130

j

0,8

ALØ

2009

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

131

a

5,2

NGR

1989

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

132

a

6,4

RGR

1987

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

132

b

2,3

DGR

1991

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

132

c

1

HAS

1997

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

132

d

0,6

UKU

 

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

132

e

0,7

ALØ

1997

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

132

f

1,1

TSU

2000

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

a

4

SGR

1987

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

b

3,3

LÆR

1987

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

c

1

LØN

1991

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

d

0,6

ALØ

1988

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

e

0,6

UKU

2012

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

f

0,5

ALØ

1987

Frøavlsbevoksning

105

Sønderskovgård

134

g

1,1

ALØ

2011

Frøavlsbevoksning