Hugst, kulturer og bevoksningspleje

Hugst, kulturer og  bevoksningspleje

Indledning

Ved driftsplanlægningen fastlægges en række centrale parametre for de næste 15 års drift, herunder den samlede hugst i den kommende 15-årige planperiode, omfang og intensitet af nye skovkulturer, omfanget og metoder for pleje af naturarealer, omfang og metoder for pleje af fortidsminder, mulighederne for nye friluftsfaciliteter mv.

I nærværende kapitel opstilles rammen for omfanget af de næste 15 års hugst og foryngelse. Denne ramme er i de næste 15 år retningsgivende for den årlige hugst og kulturplanlægning på enheden. Rammen evalueres og revideres efter 6 år. Rammen er baseret på registrering og analyse af de nuværende bevoksningers træarter, aldre og vækst, sammenholdt med målsætningerne for skovens udvikling.

Helt overordnet er det målet, at skovdriften sker bæredygtigt – det vil blandt andet sige, at der på langt sigt sikres balance imellem tilvækst og hugst, at dyrkningsgrundlaget løbende forbedres, og at der stræbes mod en jævn aldersfordeling af skovens træer med et deraf følgende højt gennemsnitligt stående vedmasseniveau, hvilket karakteriserer naturnært drevne skove, hvor den strategiske tidshorisont i skovplanlægningen er lang. Den bæredygtige drift omfatter endvidere overholdelse af Naturstyrelsens generelle retningslinjer og en årlig opfølgning herpå. Overholdelse heraf kontrolleres løbende af en uvildig instans som følge af styrelsens certificering i henhold til FSC og PEFC-standarderne.

Dette kapitel er opdelt i tre afsnit som kan sammenfattes i følgende:

• Grundlaget for beregning af vedmasse og hugst: Taksationen og de gennemførte Lidar-analyser viser, at de fra tidligere planer anvendte højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret for bøg, rødgran og sitkagran på enheden. Der er ikke takseret i de øvrige træarter, hvor der derfor tages udgangspunkt i målinger, som blev foretaget ved den sidste driftsplanlægning for 15 år siden.
• Analyse af vedmassestatus, tilvækst og hugst: Aldersklassefordelingen for løvtræ viser, at der er en meget stor arealandel af ældre løvskov på 200 år og derover, samt en stor andel under 30 år. De mellemliggende årgange er små. Fordelingen i nåletræ viser en relativt ujævn aldersklassefordeling, hvor især aldersklassen for rødgran fra 30-59 år er stor. Andelen af arealer med helt unge nåletræer er mindre som følge af omlægningen til naturnær drift, som i praksis har begrænset anlæg af nye nåletræsbevoksninger.

Den beregnede planlagte hugst for de kommende 15 år resulterer for alle løvtræarterne i øgning af vedmasseniveauet – dvs. en opsparing i den samlede stående masse i skoven. Således går for eksempel bøgedriftsklassen fra et gns. vedmasseniveau på ca. 175 m3/ha i planperiodens start til ca. 190 m3/ha i planperiodens slutning. I gran fastholdes det allerede meget høje vedmasseniveau på de ca. 350 m3/ha. Samlet for både løv og nåletræerne øges vedmassen pr. ha fra ca. 230 til ca. 250 m3 pr. ha, svarende til 8 pct. øgning, hvilket er udtryk for, at tilvæksten i perioden overstiger hugsten. Efter danske forhold er 250 m3/ha et relativt højt vedmasseniveau. Ved hugsten i nåletræsbevoksningerne tilstræbes at skabe et net af store længelevende stabile træer med store kroner, som dels kan fungere som frøtræer, dels bidrage til en generel stabilisering af skoven. Målsætninger herfor er beskrevet i det generelle afsnit.

• Foryngelse og skovudvikling: Med naturnær skovdrift sker udviklingen frem mod den ønskede skovudviklingstype langsommere og mere glidende end ved det tidligere renafdriftssystem, da foryngelsen af det enkelte areal strækker sig over lange tidsrum – ja i princippet ideelt sker løbende overalt (skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”). Overgangen vil ske ved gradvis træartsskifte suppleret med løbende selvforyngelse over en eller flere trægenerationer. Med de i denne periode planlagte foryngelser er det målet, at der i alt forynges 460 ha i planperioden, ca. 30 ha årligt. Bøg i varierende omfang er den gennemgående træart i næsten alle de ønskede skovudviklingstyper. Udover bøg satses der på andre løvtræer og træartsblandinger, hvor rødgran og douglasgran og en række andre nåletræer indgår.

Grundlaget for beregning af vedmasse og hugst

Hugstberegningen er baseret på resultatet af taksationen af, hvor meget træ der står i skoven, bestemmelsen af tilvæksten - hvor meget skoven gror og de valgte behandlingsmetoder.  Disse sidste - bygger på de generelle retningslinjer for naturnær skovdrift – herunder det løbende udtag af vedmasse. Tidligere indeholdt en driftsplan for en skov normalt en oversigt over, hvilke bevoksninger der i den kommende planperiode skulle forynges (ved renafdrift), og hvad der så skulle plantes på de renafdrevne arealer. Men som konsekvens af beslutningen om at konvertere statens skovdrift til et naturnært skovbrug, søges renafdrifter nu - så vidt muligt - helt undgået, og derfor giver dette afsnit i stedet nu alene en overordnet men ikke geografisk fastlagt ramme for hugst- og foryngelsesindsatsen i den kommende periode og ikke som tidligere en detaljeret lokalitetsfastsat indsats.

Grundlaget for beregningen af vedmassen, tilvæksten og hugsten er en gennemført ajourføring af skovens arealanvendelser (træarter og aldre) og bevoksningsforhold (bevoksningsprocenter, indblandinger m.v.). Dette er gennemført ved markregistrering og taksation, som har givet anledning til justering af de eksisterende bevoksningsdata i register- og planlægningsværktøjet Proteus samt af de anvendte vækst- og hugstmodeller.

Skovene på enheden er gennemgået, bevoksningsforholdene er vurderet, og der er sket en ajourføring af nye foryngelsesarealer. Der er anvendt luftfotos som grundlag.

Vedmassen på skovrejsningsarealer fra de sidste 10-15 år, hvor der ikke tidligere er lavet en registrering, er fastlagt ud fra en ny vurdering af bevoksningsforholdene på driftsplanlægningstidspunktet. Desuden er der på ældre skovarealer korrigeret for bevoksningshuller som følge af de seneste års stormfald.    

I den efterfølgende taksation er der lavet stikprøver for at fastlægge vedmasse-niveauet for træarterne bøg, rødgran og sitkagran, som er blandt de centrale hovedtræarter på enheden. Der er ved taksation gennemført målinger i 29 bevoksninger med bøg, 29 bevoksninger med rødgran, samt 15 sitkagran-bevoksninger.

Der er ved de tidligere driftsplanlægninger fastlagt højde-vedmassekurver for de væsentligste træarter på enheden. Taksationen samt en analyse af Lidar (Light Detection and Ranging) højde- og tæthedsdata viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver fortsat kan anvendes uændret ved denne plans hugst- og tilvækstberegninger.

Bestemmelse af de ikke-takserede bevoksningers data for højder, diametre, stamtal, vedmasse, tilvækst og hugst tager udgangspunkt i standarder for træartsvise formtal samt generelle tilvækst- og hugstmodeller. Bevoksninger som er underlagt særlige hensyn, som begrænser udnyttelsesmulighederne, tages ud af hugstberegningerne. Særlige hensyn kan for eksempel være bevoksninger udpeget som urørt skov. 

For yngre bevoksninger beregnes en årlig hugst svarende til den gennemsnitlige årlige udtynding i bevoksningerne i henhold til standardmodeller. For ældre bevoksninger regnes med en hugst gennemsnitligt hvert femte år, som over en årrække nedbringer vedmassen, således at gunstige lysforhold for foryngelse tilvejebringes, og gradvis konvertering til nye alders- og artsblandede skovbevoksninger igangsættes.

Et eksempel på den anvendte hugststyrke for bøg er givet i tabel 1.

Indtil bevoksningen når alderen 84 år er beregningerne baseret på normal tynding i henhold til standardmodellerne, hvorefter der gås over til hugst hvert 5. år. Ved hvert indgreb søges nu fjernet den i tabellen anførte %-del af den stående vedmasse – stigende fra 11 % ved 84-års alderen til 17 % ved 150 års alderen, som det fremgår. Denne hugstmodel vil langsomt over 65 år reducere den stående vedmasse og derved skabe optimale forhold for foryngelse. Modellen regner desuden med uændret tilvækst indtil ca. 130 års alder, hvorefter der ikke længere beregnes tilvækst, da bevoksningen ved den alder vil have en lavere vedmasse og dermed nedsat produktion.

Hugstmodellen for bøg er eksemplificeret grafisk i figur 1, som fremstiller, hvordan beregning af vedmasse, tilvækst og hugst vil se ud med de anvendte modeller. Denne model fører til en lavere hugst i planperioden end der ville være tilfældet ved anvendelse af modellerne for en traditionel hugst med renafdrift af hele bevoksningen ved alder 110 år eller en model med en kortvarig selvforyngelse mellem alder 100 år og 125 år, som er normen i de frodige løvskovsegne af landet.

I Rold Skov, hvor bøgen vokser langsommere, anses den nye model for mere realistisk og i bedre overensstemmelse med de naturnære målsætninger. Det bemærkes, at modellen foreskriver, at der på alle bøgearealer planlægges med at efterlade 50 m3 pr ha ved alder 200 år.

Det skal bemærkes, at konkrete praktiske forhold kan medføre, at beregningsforudsætningen med den opstillede hugststyrke og intervallet på 5 år er gennemsnitsbetragtninger, hvorfor det ikke nødvendigvis bliver den hugst, der gennemføres i den enkelte konkrete bevoksning. Set over enheden som helhed forventes det, at hugsten i bøgebevoksningerne vil følge den angivne kurve, men i den enkelte bevoksning vil det være afgørende, om og hvornår der etableres naturlig foryngelse i bevoksningen, da denne kan fordre lidt stærkere hugst for at give lys. Omvendt vil der være bevoksninger, hvor foryngelsen ikke kommer så godt eller hurtigt, og hvor det derfor kan være relevant at hugge lidt mindre end forudsat i modellen for at forhindre græs. Hertil kommer, at det ud fra en praktisk betragtning formentlig ofte vil være mere rationelt med sjældnere indgreb, men til gengæld med en lidt stærkere hugst ved det enkelte indgreb.

Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile, selvforyngende skovstrukturer i blandinger af løv- og nåletræer er i meget høj grad til stede i langt de fleste skove på enheden. Faktisk er Rold skovområdet et af de steder i landet, hvor en meget lang række af nåletræerne viser størst tilvækst og sundhed i de højere aldre, og hvor det derfor er naturligt at satse på tilvejebringelse af naturnære skove, med løv- og nåletræer i blanding med lang omdrift, store træer og med tiden selvforyngelser af alle træarter.

Status, tilvækst og hugst

På baggrund af den aktuelle status for skovbevoksningerne samt tilvækst- og hugstmodellerne er den kommende hugst beregnet. Hugsten beregnes samlet for hele planperioden og giver således en retningslinje for enhedens årlige hugst – idet målet vil være årligt at hugge en 15'ende-del heraf. 

Aldersfordeling af skovbevoksningerne

Et kendskab til aldersklassefordelingen af bevoksningerne i skoven er vigtigt for at planlægge hvor der skal hugges, således at der på kort sigt ikke sker en for kraftig hugst. I forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift, hvor der gradvis vil opnås en større variation i arts- og alderssammensætning i den enkelte bevoksning, vil det blive vanskeligere at henføre skovens enkelte bevoksninger til aldersklasser. Da omstillingen til naturnær drift imidlertid tager lang tid, er det stadig relevant i denne og de førstkommende planperioder at tage udgangspunkt i aldersklassefordelingen, når hugstmulighederne skal vurderes. Aldersklassefordelingen er påvirket af udlægget af urørt skov, stormfaldet i 2005 og de sidste 15 års etablering af nye unge skove på enheden.

Konkret viser aldersklassefordelingen for løvtræ, at der er en meget stor andel af bøg med alder 200 år og derover, hvoraf langt hovedparten, ca. 150 ha, er udlagt urørt. Aldersgrupperne 0-29 år repræsenterer ligeledes store arealer og vidner om genplantningen efter stormfaldet i 2005 samt de nye skove Aars Skov, Drastrup Skov, Nørager skov, Plantage og Poulstrup Skov (se figur 2).

Med hensyn til nåletræ er arealandelen størst for rødgran mellem alder 30 og 59 år og mindre mht. aldrene 20-29 år og 60-79 år. En betydelig del af bevoksningerne mellem 30 og 39 år er tilplantninger efter stormen i 1981. Aldre over 79 år er meget begrænsede, hvilket skyldes, at de ældre træer – som enheden har en del af - typisk indgår på arealer, der er forynget med ny skov, og derfor er registreret som ung skov. (figur 3). Andelen med aldre under 20 år er begrænset, da den nye praksis med fokus på løvtræ, ikke mindst på skovrejsningsarealer, har medført en mindre arealandel med nyplantning af nåletræ i de sidste 20 år – og når de plantes, er det typisk andre nåletræer end rødgran – nemlig indblandinger af douglasgran og lærk.

Areal og vedmasse

Arealstørrelsen af de enkelte driftsklasser og den hertil beregnede stående vedmasse primo 2016 er beregnet ud fra de opdaterede arealdata i Proteus. Sammenfatningen af status for enheden fremgår af tabel 2.