Skovrejsning og naturarealer ved Aalborg

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter tre natur- og skovområder, der er beliggende tæt ved Aalborg; Drastrup Skov, Poulstrup Skov og Kalkgrav samt Svalebakken.

Drastrup Skov er en del af et igangværende kommunalt og statsligt skovrejsningsprojektområde beliggende sydvest for Aalborg. Drastrup Skov udgør samlet set p.t. et ca. 370 ha stort skov- og naturområde. Skoven er bl.a. etableret i samarbejde med Aalborg forsyningsselskaber for at sikre beskyttelse af rent drikkevand og for at skabe nye rekreative tilbud med plads til friluftsliv og naturoplevelser. Naturstyrelsen har indtil 2014 opkøbt og delvis tilplantet de 371 ha fordelt på en række delvist sammenhængende arealer. Der udestår stadig en del opkøb, der skal binde disse klumper bedre sammen. Skovrejsningsområdet omfatter i alt ca. 650 ha.

Skovrejsningsområdets centrale dele ligger på et højtliggende moræneplateau, der afgrænses af tre markante ådale mod syd, øst og nord samt Duedal mod vest. Området består af store kuplede bakker, der fra alle sider fures af flere erosionsdale, og området er således meget kuperet. Den nye skov består overvejende af løvtræer, der sammen med nåletræshegn, utilplantede slugter og partier med blomstrende og frugtbærende buske, som giver et meget afvekslende landskab.

Poulstrup Skov og Kalkgrav udgøres p.t. af en række mindre arealer, der er beliggende syd for Aalborg tæt op af Visse by. Arealerne er i samarbejde med Aalborg forsyningsselskaber opkøbt i perioden 1995-2009 som en del af en målsætning om via skovrejsning at etablere et netværk af offentlige skove fra Kongshøj til Poulstrup-området med henblik på at beskytte vigtige dele af Aalborgs drikkevandsmagasiner. Området består primært af en nedlagt og efterbehandlet kalkgrav (ca. 30 ha). Hertil kommer nærliggende mindre parceller med ny skov, som indgår i det større skovrejsningsområde. Fra toppen af kalkgraven er der en spektakulær udsigt over Aalborg og Limfjorden. Landskabet er bakket og domineret af det store krater efter kalkgravningen og de mindre skovplantninger. Poulstrup Skov ligger i tilknytning til et større kommunalt skovområde omkring Poulstrup sø og Dall Hede.

Svalebakken ligger fem kilometer syd for Aalborg. Naturstyrelsens areal på 1,7 ha udgør den nordøstligste del af Store Svalebakke, som er en mindre hedebakke med en gravhøjen på toppen. Arealet er en del af et større fredet naturområde ved Dall Hede og Poulstrup Sø.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Drastrup Skov og Poulstrup Skov og Kalkgrav er primært etableret som bynær skovrejsning med henblik på beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer i de underliggende kalklag. Der er under projekternes udformning desuden taget stort hensyn til områdernes landskabelige potentiale og særlige landskabskarakteristika.

I Drastrup Skov er friluftsliv og skovdrift prioriteret særligt højt. Det er en vigtig målsætning, at skovrejsningsområdet udvikles til at udgøre gode rammer for friluftslivet. Friluftsmæssigt er der potentiale for udvikling af partnerskabsprojekter i området i takt med at skovrejsningen udvides. Det er målsætningen med skovdriften at bidrage til områdets grundvandssikring i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift med et fokuseret træartsvalg. Skovdriften og naturplejen skal bidrage til at fremme den friluftsmæssige og landskabelige oplevelsesværdi af området samt bidrage til at højne biodiversiteten. Naturindholdet er endnu præget af skovens lave alder, men arealerne forventes på sigt at komme til at indeholde væsentlige naturværdier.

I Poulstrup Skov og Kalkgrav prioriteres landskab og natur højt. På de eksisterende arealer er naturpotentialet højt med særlig fokus på kalkelskende arter. Der er desuden fokus på sikring af leve- og ynglesteder for Stor Hornugle. Den friluftsmæssige benyttelse er i dag relativt fragmenteret, og der er p.t. få faciliteter. Det er målsætningen med arealdriften at bidrage til områdets grundvandssikring i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift med et fokuseret træartsvalg.

Svalebakken er et åbent fredet hede- og naturområde, hvorfor naturplejen prioriteres højt.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Ved Poulstrup Skov og Kalkgrav etableres der græsning i bunden af kalkgraven (afdeling 801a) i planperioden for at hindre yderligere tilgroning og fremme forekomsten af kalkoverdrevsarter.

Ved Svalebakken skal der ske rydning af opvækst af birk og bævreasp (afdeling 400), hvis der opstår mulighed herfor i løbet af planperioden, for at opretholde det åbne hede- og naturområde.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Grundet Drastrup Skovs bynære beliggenhed nær ved Aalborg vil der ved skovens videre opbygning fortsat blive taget vidtgående hensyn til det friluftsmæssige og det landskabelige. Således vil der blive arbejdet med at etablere indre udsigtskiler gennem skoven bl.a. over de sletter, der etableres.

Det tilstræbes at give skoven en varieret fremtoning med stort løvtræsindhold og med egnskarakteristiske træer og buske. Eg og bøg vil være de fremtrædende træarter sammen med lind, kirsebær, løn, ask og el. For at skabe variation vil der ind imellem løvtræet være mindre partier med nåletræ – primært skovfyr, østrigsk fyr, douglasgran og ædelgran.

Der skal ligeledes skabes lysninger og opbygges varierede skovbryn ligesom landskabets karakter skal tilstræbes understøttet. De store sletteområder i den vestlige del, der er den mest kuperede del af området, skal bestå af åbne afgræssede flader. Her vil der opstå nye muligheder for friluftsaktiviteter. Omkring samtlige gravhøje friholdes en zone for bevoksning. I det tidligere råstofområde øst for skoven bevares skrænterne utilplantede, mens bunden af grusgraven skal udvikles mod en mosaik af åbne arealer og mindre beplantninger med en stor andel buske. Der arbejdes således dels med lange udsigtslinjer tværs gennem skoven, dels med buede åbne arealer, der følger højdekurverne. Det er desuden et langsigtet mål, at skoven får en bedre arrondering ved sammenbinding af eksisterende ”satellitter”, hvormed der kan opnås bedre stiforbindelse og sammenhæng.

Der tilplantes yderligere landbrugsarealer ved Drastrup Skov (afdeling 552f, 568a, 570b) i planperioden. Disse er opkøbt i den forrige planperiode og ligger endnu som landbrugsjord.

Ved Poulstrup Skov og Kalkgrav er det målsætningen at bibeholde det landskab, der er opstået efter råstofgravning i området i form af kalkgraven i afdeling 801 og grusgraven i afdeling 805 med dertilhørende stejle skråninger. Landskabet vil ændres på sigt i takt med at skovrejsningsarealerne vokser til. Grusgraven er allerede meget tilgroet, mens skråningerne i kalkgraven er under tilgroning. Både kalkbruddet og grusgraven er udlagt til naturlig succession. Dermed mindskes erosion af kalkskrænterne. Dalbunden i kalkbruddet fastholdes som lysåbent areal ved etablering af græsning i løbet af planperioden. De øvrige arealer fastholdes i deres nuværende tilstand som enten lysåbne arealer eller som skovbevoksede. Ved Svalebakken fastholdes det åbne landskab i henhold til fredningen fremadrettet.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovudviklingen i Drastrup Skov og Poulstrup Skov og Kalkgrav er givet ved de udlagte skovudviklingstyper (SUT) som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Der er ingen skovbevoksninger ved Svalebakken.

Eg og bøg vil fremadrettet være de fremtrædende træarter i Drastrup Skov sammen med lind, kirsebær, løn, ask og el. Der er derfor udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær og skovudviklingstypen eg med lind og bøg. For at skabe variation skal der ind imellem løvtræet være mindre partier med nåletræ – primært skovfyr, østrigsk fyr, douglasgran og ædelgran. Nåletræspartierne er dog så små, så de ikke har fået en selvstændig skovudviklingstype, da de i fremtiden kommer til at fremstå som holme i løvskoven. De væsentligste skovdyrkningsopgaver i den kommende planperiode vil være: Tilplantning af nye arealer, kulturpleje i de yngste kulturer, bevoksningspleje særligt i vanskelige blandinger, hvor træartsvariation skal tilstræbes opretholdt, samt 1. og 2. gangs tyndinger i bevoksninger med aldre mellem 20-35 år. Der er erhvervet nogle få ældre skovbevoksninger i skovrejsningsområdet. Disse bevoksninger skal hugstbehandles i perioden.

Poulstrup Skov og Kalkgrav indeholder kun nogle få skovrejsningskulturer (afdeling 800 og 803). Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær i afdeling 800 og græsningsskov i afdeling 803.

1.4 Naturpleje

I Drastrup Skov er det målsætningen at udvikle flere naturarealer i skoven mod eng-karakter, overdrev eller hede afhængig af landskabskarakteren i takt med udviklingen af skovrejsningsområdet. De eksisterende lysåbne naturområder og landskabskiler fastholdes gennem den løbende pleje.

I Poulstrup Skov og Kalkgrav er det målsætningen at udvikle kalkholdige overdrev i afdelingerne 801b, 804 og bunden af kalkgraven i afdeling 801a gennem græsning. Skrænterne i kalkgraven er udlagt til naturlig succession. Overdrevsarealerne i grusgraven i afdeling 805 er ligeledes under tilgroning, men pleje af arealet er meget svær grundet topografien med de stejle skrænter og den rekreative benyttelse af arealet.

Der etableres græsning i bunden af grusgraven (afdeling 801a) i planperioden for at hindre yderligere tilgroning. I muligt omfang kan skrænterne eventuelt indgå i græsningsplejen.

Ved Svalebakken er det målsætningen at fastholde de lysåbne naturarealer i henhold til fredningen.

Hvis der opstår mulighed herfor i løbet af planperioden, skal der ske rydning af opvækst af bævreasp og birk i afdeling 400.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene. Gravhøje beliggende på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Drastrup Skov er anlagt som et rekreativt skov- og naturområde. Der er allerede etableret en række forskellige faciliteter og området er velbesøgt. Der skal fremadrettet være mulighed for yderligere at udvikle friluftslivet i takt med at skovrejsningsområdet eventuelt udvides. Dette afspejles i den udlagte friluftszonering.

Der er udlagt facilitetszoner ved parkeringspladserne, ved hundeskoven i afdeling 553 samt ved festpladsen i afdeling 558d som potentielt kan udnyttes. Den øvrige del af skoven er friluftszone. Der er ikke udlagt stillezone, da skoven endnu er meget fragmenteret og der derfor endnu ikke er potentiale for afvikling af større arrangementer.

Ved Poulstrup Skov og Kalkgrav er der udlagt en lille facilitetszone i afdeling 804. Hele afdeling 805 er også udlagt til facilitetszone og bruges i princippet i dag som uhegnet hundeskov af borgere fra Visse by. Afdeling 801 udlægges til stillezone af hensyn til stor hornugle som yngler i kalkgraven. De øvrige arealer (afdeling 800 og 803) er friluftszone.

Svalebakken er stillezone.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Svalebakken er en dødisbakke, der hovedsalig består af morænesand. Poulstrup Skov og Kalkgrav er tilsvarende Svalebakken beliggende i et landskab med dødisrelief. Jordarterne smeltevandssand, morænesand og skrivekridt er dominerende.

Drastrup Skov ligger på et højdedrag i et kuperet morænelandskab bestående hovedsalig af smeltevandssand og morænesand, og hvor kridtoverfladen ligger ganske nært under overfladen. Højdedraget er afgrænset af marint forland i nord, Gravlevdalens nordligste del i øst, Guldbæk dal ved Svenstrup samt en ikke vandførende NNV-SSØ’gående dal i vest. De højeste niveauer i området ligger omkring 60 meter over havet. Ved boring træffer man hurtigt kridt overfladen i området. Nogle steder er der 50-75 meter ned til kridtet, andre steder er kridtet kun dækket af pløjelaget.

2.2 Landskab

Skovrejsningsområdet Drastrup Skov er en del af Drastrupkilen – der udgør en fremtidig sammenhængende natur- og landskabskile sydøst om Frejlev og ind i Aalborg.

Ved Poulstrup Skov og Kalkgrav er det omkringliggende bakkelandskab overvejende landbrug, men der er også større og mindre natur- og skovområder og arealet grænser op til det fredede naturområde ”Dall Hede og Poulstrup Sø, som Svalebakken er en del af. Det er målsætningen i området, at der skal ske en sammenbinding af eksisterende skovområder gennem skovrejsning.

Svalebakken ligger i det fredede landskab Dall Hede og Poulstrup Sø ved Lille og Store Svalebakke.

2.3 Skoven

Drastrup skoven er etableret som skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Jorden er veldrænet og uden vandberigede arealer. De forudgående jordbundsundersøgelser har vist at jordbunden egner sig til langt de fleste træarter.

Eg og bøg har høj tilvækst og god trivsel. Nåletræer som sitkagran, douglasgran, grandis og lærk har høj vækst og udvikler sig så ensartet, at de kan indgå i blanding. Dog kan der være en tendens til, at grandis har en dårlig kulturstart og flere steder er bagefter de øvrige træarter. Men er grandis kommet med i kulturstarten klarer den sig flot. Bøg er flere steder plantet med indblanding af ædelgran og fuglekirsebær. Ædelgranen har ikke været skærmet mod vildt og er bidt voldsom tilbage, men der er dog egnede træer på de fleste arealer, som bringes med via bevoksningspleje. Fuglekirsebær har en meget kraftigere ungdomsvækst i forhold til bøg og står de fleste steder som dominerende overstandere. Disse kan dog med fordel tyndes ud allerede i alderen 15-20 år, hvor kun individer med en ret gennemgående akse uden tveger bevares og opstammes.

Douglasgran egner sig generelt ikke til monokultur på enhedens arealer og i Drastrup Skov er der flere eksempler på dette blandt andet i afdeling 559. Det er sandsynligvis den højtliggende kalkundergrund, som bevoksningen her bærer præg af. I afdeling 556b og 557f har der været stormfald i douglasgranen og i 557f har en stor andel af træerne fået basalsvaj. Nåletræerne opnår kun ringe læ for vinden i skovrejsningen i det der ikke er gamle bevoksninger og stå i læ af. Nåletræerne er ofte indplantet samtidig med omgivende løvtræ, som kun har nået ½ højdevækst i forhold til nåletræerne, og dermed ydes der kun ringe læ for kraftig vind på trækronen. Douglasran er meget følsom særligt i ungdommen og helt frem til ca. 60-70 års alderen, hvilket giver dyrkningsmæssig udfordring ved brug af træarten i skovrejsning. Men noget tyder på, at enkelttræ indblanding af nåletræ i løvtræ kan lade sig gøre. Det gør sig blandt andet gældende i afdeling 554a og 554h, hvor nåletræerne opnår en høj enkelttræsstabilitet.

Der er flere bevoksninger med blandinger af ask, ær, løn, lind, fuglekirsebær og rødel. Disse trives vækstmæssigt og følges godt ad. Asken er meget svækket af svampen asketoptørre og de fleste steder forsvinder den helt fra bevoksningen. Løn og lind har høj andel med tveger. Fuglekirsebær har en lidt kraftigere ungdomsvækst end de øvrige træarter og kan i enkelte tilfælde udvikle sig dominerende, men ellers er disse arter velegnet i blanding, og fuglekirsebær bør behandles på samme måde som i blanding med bøg – tveger tages ud i den første tynding og emner med ret akse stammes op. Rødel har god ungdomsvækst i Drastrup Skov, men tilvæksten og trivslen klinger af i 15-25 års alderen, hvor den kan fjernes i de første tyndinger.

De tilplantede arealer ved Poultrup Skov og Kalkgrav er primært anlagt af forsøgsmæssige årsager. Der er lavet forsøg med udsåning af bøg på et mindre areal, ligesom der er anlagt to små indhegnede prøvefelter med den kalk- og varmeyndende tarmvridrøn, som blandt andet anvendes til fremstillings af musikinstrumenter.

Der er ikke skovbevoksninger ved Svalebakken.

2.4 Natur

Ved Drastrup Skov består naturarealerne overvejende af åbne sletter, der er friholdt for skovtilplantningen som en del af landskabsplanlægningen i det kuperede terræn. Derudover er der nogle eng- og overdrevsarealer herunder to større gamle grusgrave, hvor der på få år er kommet en fin tør overdrevsvegetation. Hvor det arealmæssigt er muligt af hensyn til topografien, består naturplejen i afgræsning på alle de lysåbne arealer.

Poulstrup Skov og Kalkgrav er domineret af de tidligere råstofgrave, hvor der er gravet kalk og grus. Kalkgraven består af en vestlig del på 24 ha, hvor der er bevaret profiler og afgravningsflader i skrivekridtet. De ældste dele af kalkgraven har udviklet sig til overdrev (afdeling 804) og her sker der naturpleje med afgræsning. Poulstrup Kalkgrav er også opholds- og ynglested for stor hornugle. Der er blandt andet opsat redekasser til stor hornugle.

Svalebakken er et mindre fredet hedeareal, hvor plejen består i rydning af opvækst med års mellemrum. Arealet er så lille og isoleret, at det ikke har været muligt at etablere græsning på arealet. Arealet kan måske på sigt indgå som en del af Aalborg Kommunes græsning i området. 

2.5 Kulturmiljø

Drastrup Skov indeholder få men markante gravhøje. Odderhøj i afdeling 563a udgør en markant top i landskabet, hvorfra der er udsigt til Limfjorden mod nord og det centrale Himmerland mod syd. Højens beliggenhed giver en udfordring i forhold til publikums færdsel på højen, og der føres hyppige tilsyn med Odderhøj for at modgå eventuelt slid.

Ørnehøj i afdeling 569a er en flot stenstue, som er blevet fremhævet i landskabet efter nedrivning af bygningerne fra Grøndalsvej 25.

Mules grav er en flot langdysse, som ligger inde på et naboareal, men støder op til afdeling 562c.

I afdeling 566q ligger der ligeledes en spektakulær gravhøj. Gravhøjen er en del af en gruppe af gravhøje, hvoraf de tre øvrige ligger på naboarealer. Hele gruppen af gravhøje er tilplantet med sitkagran, og de bør fritlægges og plejes i deres helhed.

I områderne ved Drastrup Skov har der været anlagt militære anlæg i forbindelse med Grevens fejde. Der gik tidligere et forsvarsdige ned over Frederikshøjs marker i afdeling 567 og 568, som stammer fra slaget ved Aalborg 18. december 1534, hvor Johan Rantzaus nedkæmpede bondeopstanden og efterfølgende gennemførte plyndring af Aalborg.

Der er ingen fortidsminder ved Poulstrup Skov og Kalkgrav.

2.6 Friluftsliv

Drastrup Skov er blandt andet anlagt med sigte på nærrekreativ anvendelse fra Aalborg og de umiddelbare nabobyer Frejlev og Svenstrup. Der er således flere parkeringspladser, opholdspladser med borde/bænke og primitive overnatningssteder. Området har status som skov til fri teltning. Der ligger en populær hundeskov i afdeling 553, og der er et omfattende og velbesøgt vandrestinet.  

Poulstrup Skov og Kalkgrav ligger op ad Visse by og er en integreret del af det nærrekreative område til byen med et selvvedligeholdende trampestinet. Området indgår i den friluftsmæssige benyttelse af de kommunale naboarealer. Via kalkgraven er der stiadgang for mountainbikere og ryttere fra det fredede areal Poulstrup Sø ejet af Aalborg Kommune og via Poulstrup by og videre mod nord. Afdeling 805 er tidligere grusgrav, hvori der er en selvbestaltet hundeskov som opretholdes og gøres officiel. I afdeling 804 er der mulighed for kørsel med mountainbike.

Svalebakken har en meget begrænset rekreativ anvendelse og er kun udnyttet at de helt lokale naboer. Der er ingen faciliteter.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger  

Hverken Svalebakken, Drastrup Skov eller Poulstrup Skov og Kalkgrav er beliggende i Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 overdrev. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

De tre områder er beliggende i Aalborg Kommune.

Drastrup Skov: Det angives i Aalborg Kommunes Kommuneplan 2013, at for at beskytte drikkevandet og opfylde byrådets mål om at fordoble kommunens skovareal, er der syd og øst for Frejlev udlagt store arealer til skovrejsning. De nye skove skal først og fremmest plantes på morænebakkerne for at forstærke landskabets former. Disse skove bliver en klar gevinst for Frejlevborgerne i form af nye nærrekreative udflugtsmål. De nye skove er en del af Drastrupkilen - en sammenhængende natur- og landskabskile sydøst om Frejlev og ind i storbyen. Andre dele af kilen friholdes for beplantning og fremstår som åbne græsarealer. Det gælder for eksempel området omkring Oddershøj øst for Frejlev. Her lægger byrådet vægt på at bevare udsigten samt højens karakteristiske fremtræden i landskabet.

Det er vedtaget, at den 3. limfjordsforbindelse skal ske over Egholm. Linjeføringen fra E45 til Egholm vil - i meget begrænset omfang jf. de foreliggende planer - strejfe den nordlige del af skovrejsningsområdet.

Poulstrup Skov og Kalkgrav: Det fremgår af kommuneplan 2013, at det omkringliggende bakkelandskab overvejende anvendes til landbrug, men der er også større og mindre natur- og skovområder: Kongshøjskoven, Lundby Krat, Dall Hede, Poulstrup Sø, Oppelstrup Plantage, Voldsted Plantage og Flamsted Bakker. I planlægningen lægges der op til en fortsat tilplantning af de regionale skovrejsningsområder mellem Visse, Gistrup og til en sammenbinding af eksisterende skovområder Ferslev, og området mellem Nøvling og Flamsted. Skovrejsningen har sammen med en omlægning fra konventionel til ekstensiv landbrugsdrift også til formål at beskytte grundvandsressourcen mod forurening. En del af området er også udpeget som statsligt skovrejsningsområde.

På Dall Hede som Svalebakken er en del af, er skovrejsning uønsket.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Svalebakken er omfattet af fredningen ”Dall Hede, Poulstrup Sø”, OFN-kendelse reg. nr. 02468.00, af 25. marts 1965. Den statslige del af fredningen udgøres af et lille areal beliggende ved den nord-østlige del af Store Svalebakke. Fredningen har til formål at friholde arealerne fra bebyggelse og at bevare naturen.

Drastrup Skov samt Poulstrup Skov og Kalkgrav er ikke omfattet af fredninger. Men fredningen ”Dall Hede og Poulstrup Sø” grænser op til afdeling 804 i Poulstrup Kalkgrav.  

Svalebakken, Drastrup Skov samt Poulstrup Skov og Kalkgrav er ikke beliggende i et vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Svalebakken, Drastrup Skov samt Poulstrup Skov og Kalkgrav er alle beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

I Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 er der udpeget et råstofindvindingsområde umiddelbart syd-vest for Drastrup Skov.

Der er ikke udpeget råstofområder i eller ved Svalebakken eller Poulstrup Skov og Kalkgrav.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien i de tre områder.