Havbjerg Skov og Brokholm Sø

Beskrivelse

De to delområder; Brokholm Sø og Havbjerg Skov er beliggende i den nordøstlige del af Salling ca. fem km sydøst for Selde. Til området hører også en del af et mose- og engområde kaldet ”Gåsemose”. Dette område ligger mellem søen og skoven og er arealmæssigt forbundet til skoven via nogle smalle jordstrimler. Søen ligger øst for Gåsemosen og adskilt fra denne med kun et par hundrede meter åbent landskab. 

Arealerne i søområdet og Gåsemosen ligger i niveau og på jævnt terræn, herfra stiger terrænet op mod skovrejsningsområdet og skoven. Søen, mosen og skoven udgør markante landskabselementer i en ellers natur- og skovfattig egn.

Sø, skov og mose er etableret som et stort sammenhængende skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekt. Projektet blev gennemført i perioden 1995-2004 og havde til formål at genskabe Brokholm Sø og Gåsemosen samt nedsætte kvælstof udledning til Limfjorden og i tillæg rejse en skov. Derigennem blev små 300 ha tidligere landbrugsjord i Brokholm-området til sø, skov og lave enge – alle nye biotoper på egnen, med potentiale for indvandring af nye planter og dyr. I tillæg hertil havde projektet til formål at øge områdernes rekreative og turistmæssige værdi

Naturstyrelsen har opkøbt 285 ha, heraf 146 ha til søen, 26 ha til mosen og 113 ha til skoven. Søen med omgivende eng- og mosearealer er velarronderet. Gåsemosen er splittet op i to arealer, der lige akkurat støder op til hinanden. Skoven er ligeledes splittet op i to delområder. Begge skovstykker har forbindelse til Gåsemosen. Området domineres af søen og de omgivende enge samt mose og skov.

Havbjerg Skov er etableret på landbrugsjord og har som sådan et andet udgangspunkt end de øvrige hedeplantager på enheden. Der er tale om en relativt nyplantet skov, der strukturelt har plantagepræg i form af ensaldrende bevoksninger, hvorimod træartssammensætningen, både i antallet af arter og sammenblanding, i udgangspunktet er langt mere varieret end i hedeplantagerne

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

NavnBøgEg

Ask
og 
Ær

Andet 
løvtræ
Picea-
arter
Andet
nåletræ
Ikke
skovbevokset
Total
Brokholm Sø   1  141142
Havbjerg Skov113721122261146

Tabel: Skovbevoksede arealer

NavnKratMoseEngOver-
drev
Søer
mv.
VejAndetTotal 
Brokholm Sø 1344 83 1141 
Havbjerg Skov53011 2112162

Tabel: Ikke skovbevoksede arealer

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Havbjerg Skov og Brokholm Sø.

1.1a Overordnede målsætninger

Områderne er etableret med henblik på at forbedrer deres kvaliteter i natur - og miljømæssig henseende og samtidigt øge områdernes rekreative og turistmæssige værdi.

På den baggrund prioriteres naturplejen af de lysåbne arealer højt herunder pleje af søbredderne, eng og mose i samspil med friluftsliv og landskab. Søen med omgivelser sikres som en attraktiv rastelokalitet for ande- og vadefugle - og yngleområde for fuglearter, som er tilknyttet søer og enge. Skovdriften bidrager til at fremme skovnatur med tilknyttede arter i et skovfattigt område og fremme den friluftsmæssige og landskabelige oplevelsesværdi af området. I lyset af disse hensyn vil der også være fokus på vedproduktion på de skovebevoksede arealer.

Det er endvidere et mål at udnytte områdets samlede potentiale for friluftsliv og naturoplevelse ved i samarbejde med Skive Kommune at drive Naturcenter Brokholm med tilhørende rekreative faciliteter.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor de første 5-6 år af planperioden.  Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

For at sikre optimale ynglelokaliteter foretages bekæmpelse af invasive arter for eksempel mink og mårhund i løbet af planperioden.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Naturlig hydrologi i skoven og dermed øget biodiversitet, søges understøttet i løbet af planperioden, når muligheden forekommer under hensyntagen til eventuel vandafledningspligt på naboarealer.

I det omfang der kan opnås finansiering hertil etableres yngleøer i Brokholm Sø af hensyn til fuglelivet og mulighederne undersøges for at genoptage tidligere tanker om genopretning af moseområdet i Gåsemosen.

Kortet viser de planlagte ændringer

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at bevare det åbne landskab ved sø og mose med høj oplevelsesværdi for lokalbefolkning og turister samt skabe et velarronderet skovområde, der understøtter de eksisterende landskabsformer og bevarer de flotte udsigter fra skoven.

Det overordnede landskabsbillede med den nuværende fordeling mellem bevoksede og ikke skovbevoksede arealer ændres ikke fremadrettet, medmindre der opstår mulighed for skovrejsning. I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften i Havbjerg Skov er at udvikle en robust skov, der sikre kontinuert skovdække med stort islæt af naturområder, og som på længere sigt kan virke både som produktionsskov og rekreativt område samt have stor biologisk værdi. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Havbjerg Skov arbejdes med to forskellige skovudviklingstyper, hvor hovedtræarterne på sigt primært bliver eg, skovfyr og bøg.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Havbjerg Skov fremgår af kortet.

I den centrale, højest beliggende del af skoven, med en gruset jordbund, er der udlagt skovudviklingstypen eg med lærk og skovfyr.

I den resterende del af skovområdet, på den bedre og fugtigere jord, tilstræbes en udvikling i retning mod en bøgedomineret skov iblandet lærk, douglasgran og andre løvtræarter. Det vil udvikle sig til en mørkere skyggepræget skov og skovudviklingstypen giver mulighed for kvalitetsproduktion både af bøg og nåletræ.

Naturlig hydrologi i skoven og dermed øget biodiversitet, søges understøttet i løbet af planperioden, når muligheden forekommer under hensyntagen til eventuel vandafledningspligt på naboarealer.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen med naturplejen at genskabe levesteder for dyr og planter tilknyttet lysåbne naturtyper; sø, eng og mose og tilbageholde kvælstof. Søen sikres som en attraktiv rastelokalitet for ande- og vadefugle - og yngleområde for fuglearter, som normalt er tilknyttet søer og enge. På arealerne ned mod søen udvikles enge og overdrev med en artsrig flora og fauna.

Konkret betyder det, at de afgræssede engarealer og arealer med rørsump bevares, og at tilstanden af engene som minimum fastholdes, og hvor det er muligt forbedres. Engene og randzonen ud mod søen bevares som lysåbne naturarealer med en mosaik af græssede og ikke græssede arealer. Områder med sjapvand med kort vegetation på engene fastholdes. Naturplejen foretages primært ved græsning og slåning. Græsningen skal sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vand- og svømmefugle. Med henblik på at skabe yngle- og fourageringsområder for fugle tilknyttet rørskov (blandt andet rørhøg og rørdrum) friholdes rørskoven i den sydlige ende af søen for græsning og slåning.

For at sikre optimale ynglelokaliteter foretages bekæmpelse af invasive arter for eksempel mink og

Eksisterende lysåbne småbiotoper i skoven, der blev etableret ved skovrejsningen i form af vandhuller, enge og mindre sletter, samt skovbryn af blomster og bærbærende buske fastholdes og udvikles i det omfang de naturgivne forhold tillader det.

I det omfang der kan opnås finansiering hertil etableres yngleøer i Brokholm Sø af hensyn til fuglelivet og mulighederne undersøges for at genoptage tidligere tanker om genopretning af moseområdet i Gåsemosen.

Den specifikke løbende pleje af de lysåbne naturarealer fremgår af nedenstående bilag

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen registrerede fortidsminder i området.

1.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af området er at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af området for såvel lokale beboere som turister. Med sin blanding af løv og nåletræarter byder skovarealerne, specielt i den centrale del af skoven, på alle tider af året på oplevelser for publikum.

Der er udlagt to facilitetszoner. Den ene ligger ved søen og omfatter et område omkring naturcentret med tilhørende faciliteter og fugletårnet. Den anden facilitetszone ligger i den sydvestlige del af skoven og omfatter shelterplads, bålplads og motionsbane. 

De øvrige engarealer rundt om søen og selve søfladen er udlagt som stillezone med henblik på at fremme oplevelsen af fuglelivet ved søen og give publikum mulighed for en stille vandretur på stien ved søens sydlige ende samt understøtte målsætningen om at sikre området som en attraktiv rastelokalitet og yngleområde for en række fuglearter. Den øvrige del af arealerne er friluftszone. Zoneringen fremgår af nedenstående kort.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden i søområdet og Gåsemosen er ferskvandssand og -tørv. I den centrale del af mosen er der ferskvandstørv og langs den sydlige og nordlige del af mosen findes der ferskvandssand.

Der blev foretaget en lokalitetskortlægning på den nordlige del af skovrejsningsområdet i 1997. Ifølge jordartskortet findes der moræneler, hvor der på betydelige områder optræder vandstuvning, ogmorænesand på skråningen ned mod Gåsemosen. Øverst på skråningen findes smeltevandssand og enkelte indslag af ferskvandssand.

2.2 Landskab                                                                 

I Nordsalling veksler lavtliggende tørvejordssletter med storformede, udjævnede morænebakker. Orienteringen er fra sydøst mod nordvest. De fleste lavbundsområder er vidtstrakte, bebyggelsesfrie marker, mens arealanvendelsen andre steder er eng og mose. På morænebakkerne er jorden ofte sandet med en del læhegn og småbrug.

Landskabeligt er området attraktivt med store variationer og specielt mod nord og øst, er der gode udsigtsforhold over tilgrænsende landskabsformer og fjorden.

2.3 Skoven

Skoven er tilplantet på tidligere landbrugsjord med varierede bevoksninger med blandinger af flere træarter, hvor løvtræet har stor vægt. Ved anlægget er der foretaget en omfattende jordbundskortlægning og træartsvalget er bestemt herudfra. Området er reolpløjet forud for plantning. Der er en række fugtige partier, der muligvis vil udvikle sig i retning af decideret våde områder i takt med at landbrugsdrænene stopper til.

2.4 Natur

Naturinteressen i området knytter sig primært til søen og de tilgrænsende engarealer samt mose og engområder i Gåsemosen. I Havbjerg Skov og Gåsemosen er der adskillige vandhuller/småsøer. Derudover er der i skoven nogle spredte mindre åbne områder, der henligger som slette eller mose.

Den hidtidige pleje har bestået i årlig slåning af sletterne. Dele af området har været ekstensivt drevet som landbrug inden skovrejsningen. Derfor er der gode muligheder for en udvikling af sletterne mod en mere artsrig og varieret naturtype. På sletten i afdeling 759e gror for eksempel majgøgeurt.

Gåsemosen er meget tilgroet med pil og en større engangsindsats er påkrævet inden dele af den evt. kan overgå til løbende pleje med græsning. Enkelte af søerne fremtræder som et fugtigt område uden permanent vandflade. Ejerstrukturen gør det imidlertid vanskeligt at lave store fælles græsningsfenner.

Arealerne omkring Brokholm Sø består på nær af lidt pilekrat udelukkende af naturarealer i form af eng, mose, vandløb og sø. Eng og mose plejes ved afgræsning suppleret med slåning af sivbræmmer bl.a. af hensyn til fuglelivet.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder i området.

2.6 Friluftsliv

Området er ikke bynært beliggende og besøges ikke nævneværdigt af turister. Brugerne er primært lokale samt brugere af naturcentret. Det er vurderingen at området har stadigt stigende betydning for friluftslivet på Nordsalling.

Naturcenter Brokholm er indrettet i Brokholm Søgård ved bredden af Brokholm Sø. Naturcenteret drives i samarbejde med Skive kommune og henvender sig primært til kommunens skoler og daginstitutioner. Lokale og turister har også mulighed for at bruge faciliteterne på og nær naturcenteret.

Der er adgang til området via fire anlagte parkeringspladser ved henholdsvis naturcenteret samt ved afdeling 755, 757 og 759 i Havbjerg Skov. Der er anlagt ride- og vandrestier i skovområdet med forbindelse til arealerne ved Brokholm Sø. Her er der med udgangspunkt i Naturcenteret en sti, der fører ud til søbredden og forbi det gamlepumpehus, der nu fungerer som fugletårn. Herfra fører stien mod syd langs den østlige bred til et udsigtspunkt, hvorfra fuglelivet i den sydlige del af søen kan betragtes.  Af hensyn til fuglelivet er stien ikke ført rundt om søen. Nord for parkeringspladsen ved Naturcenter Brokholm er der opsat et grillhus, der frit kan benyttes; men som også bliver benyttet af naturcenterets brugere.

Der er fri teltning på arealerne i Gåsemosen og størstedelen af skoven. I vestenden af afdeling 759 er der etableret en lejrplads med tre shelters og i samme afdeling er der opsat en forhindringsbane og et bålhus. Faciliteterne benyttes såvel af publikum i almindelighed som af brugerne af det nærliggende naturcenter.

Der er udarbejdet vandrefolder for området, og i 2014 er en digital guide under udarbejdelse.

Fiskeri er ikke tilladt i Brokholm Sø, men naturcenteret fisker der dog ind i mellem i undervisnings sammenhæng. Brokholm Sø er jagtfrit område.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 sø, eng og mose.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Brokholm Sø og Havbjerg Skov er beliggende i Skive Kommune. Brokholm Sø og Havbjerg Skov er begge udpeget som bevaringsværdigt landskab. I kommuneplanen står der om disse, at indgreb, der ændrer arealernes landskabskarakter, kun må finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede muligheder for almenheden for at opleve landskabet. I områder med særlig landskabelig værdi må anlægsarbejder og byggeri i tilknytning til eksisterende ejendomme kun finde sted, hvis det ikke indebærer en forringelse af de landskabelige, værdier, der ligger til grund for udpegningen. Andet byggeri og andre anlægsarbejder på arealer inden for områder med særlig landskabelig værdi, kan kun tillades eller planlægges, såfremt resultatet giver forbedrede muligheder for rekreative og landskabelige oplevelser for almenheden.

Størstedelen af Havbjerg Skov er udpeget som kulturarvsareal. I kommuneplanen står der om disse, at de kulturhistoriske værdier skal så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

Størstedelen af området rundt om Havbjerg Skov er omfattet af kommunens udpegning af skov-rejsningsområder, men den del, der ligger mellem og syd for Gåsemosen og Brokholm Sø, er ikke indbefattet af udpegningen.

Størstedelen af Havbjerg Skov, med undtagelse af det vestligste hjørne ligger i kystnærhedszonen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger m.v. i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Brokholm Sø, Gråmosen og Havbjerg Skov ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Afdeling 760e følges af Københavns Universitet i dens udvikling da den er udlagt tilnaturlig tilgroning.