Jenle

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Jenle.

Jenle ligger ned mod Astrup Vig ca. fem km øst for Jebjerg og ca. 15 km. nord for Skive. Området er beliggende på kuperet og skrånende terræn ned mod strandengene ved Astrup Vig.
Jenle er digteren Jeppe Aakjærs tidligere hjem. Den blev købt af staten i 1981. Bygningerne er lejet ud og drives af Skive Kommune og Aakjærselskabet til kulturelle formål. Hovedbygningen rummer mindestuer fra digterens tid med offentlig rundvisning om sommeren. I udhuse og stalde er der indrettet møderum - Jenles Forsamlingshus - og udstillingslokaler, reception, lade med borde og bænke til publikum og toiletter. Forpagterlængen er indrettet til studiebolig som udlejes.

Størstedelen af arealerne er udlagt som åbne arealer, primært landbrugsarealer og slette. De bevoksede arealer består af egekrat og blandet løvskov, der står på skråningerne ned mod Astrup Vig. Skoven glider over i strandeng på de lave arealer ud mod Astrup Vig.

Ejendommen er domineret af kulturmiljøet omkring hovedbygningen, de gamle egekrat, landbrugsarealerne og en betagende udsigt over Astrup Vig.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Skovarealer:

ArealBøgEgAsk og ÆrAndet løvtræPicea-
arter
Ikke skovbevoksetTotal
Jenle25     -     -   -3138

Ikke skovbevoksede arealer:

ArealKratMoseSøer mvStrand engStrand sumpSletteAgerVejAndetTotal
Jenle11   -4   -617   -2 

 

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Den overordnede målsætningen for Jenle har hovedvægt på at sikre adgang til natur og fjordkyst samt på kulturhistorie og også på natur- og landskabelige hensyn herunder bevarelse af egekrat. Således er det målet, at driften af skovene og de lysåbne naturarealer samt de rekreative rammer, bidrager til at videreudvikle det særlige kulturhistoriske miljø, der er tilknyttet Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og gravsted.
På lang sigt er det målsætningen at udvikle landbrugsarealerne til overdrev og egekrat med græsning, tilsået med agern fra egekrattet i en dialog med Skive Kommune og Aakjærselskabet.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ingen planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode.
Der er planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
I den østlige tredjedel af det fredede egekrat (afdeling 543a) foretages der slåning af opvækst i henhold til fredningen med henblik på at holde underskoven nede for at skabe variation og udsigt over vigen. I planperioden erstattes rydning af opvækst på den østlige tredjedel med græsning i perioder ved etablering af samgræsning i perioder med den nedenfor liggende strandeng (sydlig del af afdeling 543g).
Såfremt der er finansiering hertil, foretages der, i et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, en gennemgribende restaurering af det samlede haveanlæg.
I det omfang det er økonomisk muligt igangsættes konvertering af landbrugsarealer til egekrat og overdrev.

Kortet viser de planlagte tiltag

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at landskabsbilledet ved Jenle præges af større åbne landbrugsarealer på de højest beliggende arealer, områder med slette og blandet løvskovsbevoksninger og egekrat på de skrånende arealer og en mindre lysåben strandeng yderst mod Astrup Vig.
Det overordnede landskabsbillede med den nuværende fordeling mellem skovbevoksede og ikke skovbevoksede arealer fastholdes stort set. 
I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at andelen af landbrugsjord i omdrift fastholdes og at størsteparten af de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst. En enkelt mose (afdeling 543j) udlægges til naturlig tilgroning. 
De skovdækkede arealer vil ikke ændre nævneværdig karakter, da de allerede fremstår som blandede løvtræsbevoksninger og egekrat.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift 

Det langsigtede mål med skovdriften i Jenle er bevarelse og udvikling af egekrat og blandet løvskov. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Jenle arbejdes med tre skovudviklingstyper; Urørt skov, græsningsskov og bøg.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper ved Jenle fremgår af kortet.

Der er udlagt skovudviklingstypen urørt skov i den sydlige og østlige del omfattende et fredet egekrat. I egekrattet foretages hugst, i henhold til fredningen af 25. januar 1934, af opvækst af bøg og ahorn. Omkring Jeppe Aakjærs grav kan der hugges med henblik på at sikre udsigten til Jenle. I den østlige tredjedel af det fredede egekrat (afdeling 543a) foretages der slåning af opvækst med henblik på at holde underskoven nede for at skabe variation og udsigt over vigen. For at skabe bedre biodiversitet erstattes slåning af opvækst på den østlige tredjedel i løbet af planperiode med græsning i perioder. Græsningen etableres som samgræsning med den nedenfor liggende strandeng (sydlig del af afdeling 543g).

I dele hvor skovudviklingstypen er bøg, er arealerne omfattet af naturskovsstrategien og drives som plukhugst. Arealerne med plukhugstdrift hugges og plejes i retning mod en bøgedomineret skov med indblanding af andre løvtræarter ved naturlig foryngelse af ask, ær og mange andre løvtræarter og buske som er til stede som naturlige frøkilder.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje 

Ved Jenle er det målsætningen at sikre og fremme biodiversiteten ved at holde de eksisterende strandenge lysåbne gennem kontinuert pleje. Mosen i afdeling 543j ligger hen til naturlig succession. Det er desuden målsætningen, at landbrugsarealerne fastholdes i omdrift og arealet med slette udvikles i retning af et mere artsrigt overdrev. 

For at fremme biodiversiteten etableres der græsningsskov i løbet af planperioden i den fredede urørte østlige tredjedel af egekrattet i afdeling 543a i stedet for den eksisterende rydning af opvækst.

I det omfang det er økonomisk muligt igangsættes konvertering af landbrugsarealer til egekrat og overdrev.

Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet 

En del store træer i det fredede haveanlæg er blevet for dominerende hvorved de ødelægger den oprindelige haves udtryk, hvorfor de skoves. Det samme er tilfældet med en frodig naturlig opvækst af diverse træarter.

Såfremt der er finansiering hertil, foretages der, i et tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, en gennemgribende restaurering af det samlede haveanlæg.

1.6 Friluftsliv

 Friluftszoneringen af arealerne ved Jenle er udlagt med henblik på at understøtte den nuværende brug af arealerne og bygninger.

Størstedelen af området er udlagt som friluftszone med henblik på at give de mange besøgende en mulighed for at opleve landskabet og naturen til fods i skoven og langs kysten samt besøge Nanna og Jeppe Aakjærs grav. 

Parkeringspladsen og bygningerne med omgivelser, herunder haveanlægget, er udlagt som facilitetszone med henblik på at understøtte en fortsat udvikling af den kulturelle, historiske og rekreative udnyttelse af området.

Kortet viser planen for inddeling af området i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden varierer fra moræneler over sandede skrænter til havaflejringer af sand og skaller.

2.2 Landskab

Ejendommen er beliggende på Østsalling i et morænelandskab, der mest er præget af den landbrugsmæssige benyttelse, med små spredte skovområder, der primært ligger på kystskrænten fra stenalderhavet ned mod Astrup Vig ligesom skoven på Jenle.

2.3 Skoven

Skovarealerne på Jenle består henholdsvis af et fredet egekrat på cirka fire hektar – samt af et tilstødende skovareal mod øst og nord, der er beliggende på skrænter ned mod strandengsarealerne ud mod Astrup Vig. Skovens sydlige og østlige del ligger urørt, den øvrige del er plukhugst. Det fredede egekrat er omfattet af udpegningen til urørt skov. Fordelingen fremgår af nedenstående kort.
Det fredede egekrat betragtes som et naturligt egekrat. Blandt egene vokser bøg, vortebirk, bævreasp samt en tæt underskov af hassel og ask. Egekrattet er under tilgroning med bøg og ær, som på sigt vil ændre krattets karakter til blandet løvskov, domineret af bøg og ær. Den urørte status gælder ikke den østlige tredjedel af krattet, hvor underskoven må holdes nede, så der skabes variation og bliver udsigt mellem de gamle træer ud mod vigen. Plukhugstarealer består af blandet løvtræ og mindre egekrat.
Der er i sidste planperiode givet dispensation til hugst i den østlige del af de urørte arealer (sydlig del af afdeling 543c), med henblik på at bevare udsigten fra Jenle.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Strandengen ved Jenle udgør et meget værdifuldt, naturligt engområde som yderst mod Astrup Vig er saltpåvirket og inderst mod skrænten er påvirket af fersk trykvand. Strandengen i afdeling 543g plejes med afgræsning, mens den tilgrænsende mose (afdeling 543j) er bevokset med ældre elletræer og et område mod fjorden er dækket af rørskov.
Ca. 17 ha drives som landbrug, og yderligere 6 ha er udlagt som slette med udvikling mod overdrev.

2.5 Kulturmiljø

Der er ikke registreret fredede fortidsminder på Jenle.
De fredede bygninger og haveanlæg på Jenle drives af Aakjærselskabet og Skive Kommune og danner rammen om et aktivt kulturmiljø. “Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans omfattende folkeoplysende indsats i samtiden og hans kulturelle eftermæle.
I sydskoven (egekrattet) finder man Nanna og Jeppe Aakjærs grav. Der er i 2011 opsat en statue af Jeppe Aakjær i syd kanten af afdeling 543e.

2.6 Friluftsliv

Jenle er meget besøgt både som museum og naturområde. Der er en stor parkeringsplads foran bygningerne, hvorfra der udgår stier til fjorden, egekrattet, statuen af Jeppe Aakjær samt Nanna og Jeppe Aakjærs grav. Der er indrettet handikapvenligt toilet ved parkeringspladsen. Ved stranden er der anvist en lille plads, hvor kajaksejlere kan gå i land og overnatte. Der er ligeledes en lille primitiv overnatningsplads for cykelister og vandrere ved bygningerne, som administreres af Aakjærselskabet.
Der er udarbejdet vandretursfolder over området samt en lokalfolder omhandlende Øst-Salling og Jenle.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med § 3 strandeng.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i den indledende beskrivelse.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ifølge regionplanen er arealet beliggende i et særligt beskyttelsesområde og inden for kystnærheds-zonen. Samtidigt er det beliggende i område med begrænsede drikkevandsinteresser.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Egekrattet omkring Jeppe Aakjærs grav og strandengen nedenfor (afdeling543ah) er omfattet af fredning reg.nr. 00414.00, OFN-kendelse af 25. januar 1934. Det er en status quo fredning, der skal bevare arealet i dets daværende tilstand. Arealet skal henligge ubebygget og uopdyrket og der må ikke foretages anden hugst i krattet, end hvad der er nødvendigt for at bevare det i dets udseende. Der er offentlig adgang til arealet
Hovedbygningen med sidefløj, stald og lade, den græsbevoksede gårdsplads, haveanlægget, det i haveanlægget stående mindesmærke over Jeppe Aakjær og lysthuset med ildsted er omfattet af en bygningsfredning fra 1982, som er udvidet i henholdsvis 1988 og 1992.

3.5 Drikkevandsinteresser

Jenle er beliggende i område med begrænsede drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

Oversigt over udpegede naturskovarealer

Skov nr.NavnAfd.LitranrÅrg.ArealFormål
105Jenle543aEG19153,8Urørt skov år 1994
105Jenle 543bBØG18351,3Plukhugstdrift
105Jenle 543cEG18650,5Urørt skov år 1994
105Jenle 543eEG19550,4Plukhugstdrift
105Jenle 543fBØG19350,8Plukhugstdrift
105Jenle 543hKRT   -0,6Urørt skov år 1994