Arealer på Nord Fur

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Naturstyrelsens arealer på Nordfur.

Arealerne på Nordfur ligger ud mod Livø Bredning på den nordlige del af Fur. Terrænet på Nordfur er præget af kystklinter og erosionsdale og er meget stærkt kuperet fra få meter til 50 meter over havet. Samlet er området på ca. 100 ha, men det ligger spredt over et noget større område med en del privatejede arealer imellem.

Området blev erhvervet af staten i 1970'erne som led i sikringen af arealerne mod molersgravning og for at bevare det åbne markante bakkelandskab og sikre at græs- og overdrevsarealerne er under en fortsat udvikling til gavn for en række insekter, der på landsplan har fået færre levesteder. Gravningen af moler på Fur reguleres nu af langsigtede aftaler med molersindustrien og de erhvervede arealer er nu rekreative områder for den vigtige turisme på øen.

Området domineres af arealer med vedvarende græs og af de stejle skrænter ned mod Livø Bredning.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det enestående geologiske landskab og tilstedeværelsen af særlige naturværdier betyder, at de landskabelige hensyn prioriteres højt på arealerne på Nordfur sammen med en målsætning om at udnytte potentialet, hvor der før var agre, for udvikling af en større sammenhængende overdrevsnatur med en række tilknyttede arter eksempelvis langstakket væselhale og nikkende kobjælde.

Publikums mulighed for at opleve kyst, bakkelandskabet, de geologiske elementer og naturværdierne er ligeledes vægtet højt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltagene omfatter:

Rydning af hvidgranlæhegn på ca. 500 meter mellem afdeling 581/583 mellem litra 583a/583b samt mellem afdeling 577/585), da de udgør visuelle barrierer i landskabet.

Etablering af græsning i egeplantningen i afdeling 581b (0,61 ha) og 579b (2,57 ha), hvor egeplantningerne skønnes at være store nok til at kunne klare et græsningstryk og hvor der er refugier af overdrevsarter.

Nåletræsbevoksningen i afdeling 580b af primært hvidgran ryddes for bjergfyr og hvidgran, eksisterende løvtræ bevares og arealet inddrages i græsningen.

Tilstedeværelsen af ikke registrerede kulturmiljøer på Naturstyrelsens arealer, bl.a. jorddiget omkring Nørre Lundgård og kreaturhusene ved Lundhaven dokumenteres af Fur Museum.

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor planperioden: 
Egeplantningen i afdeling 574c inddrages i græsningen.

1.2 Landskabsplan 

Det er den langsigtede målsætningen at bevare og udvide et sammenhængende, græsset overdrevslandskab med spredte løvtræholme og små enge. Den landskabelige målsætning implementeres gennem naturpleje og naturnær skovdrift.

Det overordnede landskabsbillede med den nuværende fordeling mellem bevoksede og ikke skovbevoksede arealer ændres ikke fremadrettet. Den væsentligste landskabelige ændring består i konverteringen af de resterende nåletræsbevoksninger og egeplantninger til blandet løvskov og egekrat.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst.

Inden for de første 5-6 år gennemføres rydning af hvidgranlæhegn på i alt ca. 500 meter mellem afdeling 581/583 mellem litra 583a/583b samt mellem afdeling 577/585, da de udgør visuelle barrierer i landskabet. 

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften på arealerne på Nordfur er at understøtte natur og landskabsformålet. Dette sker ved at etablere mindre løvtræholme, og gennem græsningspleje sikre holmene som refugier for overdrevsarter, der kan bidrage til udviklingen af de tilstødende slettearealer til overdrev.

Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. På Nordfur arbejdes med to skovudviklingstyper; ”Græsningsskov” og ”Eg med skovfyr og gran”.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper på Nordfur fremgår af kortet.

Der er udlagt skovudviklingstypen græsningsskov på en enkelt nåletræsbevoksning og tre mindre hegnede egeplantninger der er relativt åbne og hvor der er rester af overdrevsarter i bunden.  Hegningerne omkring plantningerne nedtages når egetræerne er blevet robuste nok til at kunne klare græsning af kvæg og der etableres store sammenhængende fenner. Dette forventes at ske i første del af planperioden. Plantningerne vil få præg af egekrat og den lyskrævende flora, som findes bevaret flere steder, vil få bedre vilkår. I den kommende 5-6 årige periode inddrages flere af egeplantningerne i græsningen. Det sammen sker for en enkelt af de tilbageværende nåletræsbevoksninger.  Eksisterende hvidgran ryddes forud for udvidelse af hegnet, mens hjemmehørende arter af løvtræ udvikles til lysåben græsningsskov.

På arealer hvor græsning ikke vurderes muligt enten af hensyn til publikum eller på grund af terrænmæssige forhold udlægges skovudviklingstypen eg med skovfyr og gran. Holmene forventes at udvikle sig til egekrat med spredte skovfyr og en underskov af forskellige buskarter. Småplantninger af bjergfyr, sitkagran og hvidgran ryddes og opvækst af birk, skovfyr og eg efterlades. Der vil være behov for at fjerne dele af nåletræerne som ellers vil udkonkurrerer løvtræarterne. Undtaget fra en målrettet behandling mod den ønskede skovudviklingstype er "Jep Jepsens Skov" afdeling 576, hvor der er plantet særlige træarter, der er fundet som fossiler i moleret. Skoven bevares i sin nuværende sammensætning.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at naturplejen bidrager til at skabe et sammenhængende, græsset overdrevslandskab med spredte løvtræholme og små enge med en høj andel af arter tilknyttet overdrevs- og hedenaturtyper.

Konkret betyder det, at de tidligere agre, der nu er slette, udvikles i retning mod overdrev ved kontinuert græsning og voksesteder for en række typiske overdrevs- og hedearter bevares og udvikles med henblik på at etablere spredningsmuligheder for disse arter, eksempelvis langstakket væselhale, nikkende kobjælde og farve-visse. Eksisterende mose- og engearealer holdes åbne ved græsning. De tilbageværende agre drives fortsat med vedvarende græs.

Følgende tiltag igangsættes med henblik på at fremme ovenstående målsætning. I løbet af de første 5-6 år etableres græsning i egeplantningen i afdeling 581b og 579b, hvor egeplantningerne skønnes at være store nok til at kunne klare et græsningstryk og hvor der er refugier af overdrevsarter. Egeplantningen i afdeling 574c inddrages i græsningen i løbet af planperioden. Nåletræsbevoksningen af primært hvidgran i afdeling 580b ryddes for bjergfyr og hvidgran, eksisterende løvtræ bevares og arealet inddrages i græsningen i løbet af de første 5-6 år. Der foretages ligeledes en generel rydning af læhegn af sitkagran som beskrevet under landskabsplanen.

Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Fur Museum vil i den kommende periode dokumentere tilstedeværelsen af ikke registrerede kulturmiljøer på bl.a. Naturstyrelsens arealer. Registreringen omfatter blandt andet jorddiget omkring Nørre Lundgård og kreaturhusene ved Lundhaven.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af arealerne på Nordfur er at sikre offentlighedens adgang til arealerne og muligheder for ophold samt understøtte oplevelsen af landskabet og stedets særlige natur og geologi.

Der er udlagt fire mindre facilitetszoner spredt over arealerne med udgangspunkt i de eksisterende bygninger, parkeringspladser med tilstødende overnatningspladser.  Emmelstenhus ønskes udviklet til lejrskole/naturskole satellit under Brokholm Naturcenter, hvorfor området er udlagt som facilitetszone.

Der er udlagt facilitetszone ved parkeringspladsen for enden af Råkilde Kærvej inkluderende de omgivende arealer med henblik på eventuel mulighed for udvikling af området på sigt.

Området omkring den primitive overnatningsplads og parkeringspladsen mellem Emmelsten og Rødsten er også udlagt til facilitetszone. Endelig er den store og meget besøgte parkeringsplads for enden af Rødstenvej også udlagt som facilitetszone.

De øvrige arealer er friluftszone, mens det er vurderet, at der ikke er behov for stillezoner på arealerne.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden består overvejende af ferskvandssand og moler, men der er også mindre områder med ferskvandstørv og saltvandssand og -grus.

2.2 Landskab

Landskabet på Nordfur domineres af en øst-vest gående bakkeryg i et randmorænelandskab med stejle moler-skrænter ned mod Limfjorden. Talrige slugter og dale gennemfurer bakkeryggen og landskabet bærer præg af at have henligget som uopdyrkede græsningsarealer gennem århundreder.

2.3 Skoven

Der er meget lidt skov på arealerne, som drives ekstensivt. De bevoksede arealer består af mindre nåletræsbevoksninger – samt spredte egetræsplantninger, der er etableret efter rydning af mindre nåletræsplantninger i sidste planperiode. De resterende småplantninger af bjergfyr, sitkagran og hvidgran er i opløsning og der er opvækst af birk, nåletræ og eg.

Jep Jensens Skov i afdeling 576 er en beplantning af særlige træarter, der er fundet som fossiler i moleret. Skoven er afgrænset mod syd af en lægivende nåletræsbevoksning.

2.4 Natur

Arealer på Nordfur udgør et område med meget stor naturværdi i form af artsrige overdrev, moser og enge blandet med tidligere agre, der ligger som slettearealer. Hovedparten af den beskyttede natur og sletterne plejes med græsning, men for at undgå tilgroning med især tjørn suppleres med slåning med års mellemrum. Enkelte nåletræsbevoksninger er i sidste planperiode ryddet og inddraget i græsningen (afdeling 580).

Der er potentiale for udvikling af et større overdrevsareal på sigt ved at rydde flere nåletræsbevoksninger og inddrage disse i græsningen ligesom flere lysåbne arealer endnu ikke er inddraget i græsningspleje. For eksempel ligger det kystnære overdrev i afdeling 582 uplejet hen og dette rummer områdets mest værdifulde flora, men pleje af arealet er meget problematisk da det er meget stejlt at færdes på selv for får og geder. Der er bevaret levesteder for overdrevsflora flere steder i egebevoksningerne. Disse kan inddrages i græsningsarealet for at sikre lystilgangen til overdrevsfloraen. Ligeledes bør de dominerende gamle læhegn af sitkagran fjernes.

Som en særlig udfordring skal nævnes den massive opvækst af bjørneklo på skræntarealerne.

Følgende sjældne plantearter er fundet på Nordfur: langstakket væselhale, nikkende kobjælde, farve-visse.

2.5 Kulturmiljø

Der findes en enkelt langdysse benævnt Emmelsten i afdeling 585. Emmelstenen er resterne efter en langdysse fra yngre stenalder. Arealerne omkring Lundhaven og Nørre Lundgård ved Langstedhuller er udpeget som kulturarvsareal. Ved Lundhaven ligger ud over jorddiget nogle ”ruiner” af gamle ”Kreaturhuse”. Ved Langstedhuller ligger en del af det gammelt ”indmarksdige” omkring Nørre Lundgård.

2.6 Friluftsliv

Arealerne er meget besøgt af turister der kommer kørende, sejlende eller cyklende til området for at opleve det bakkede kystlandskab, naturen og de særlige geologiske elementer såsom Rødstenen i afdeling 578. Der er adgang til arealerne via et udbredt stinet, der også har forbindelse med stisystemer på tilgrænsende private områder. Der er etableret fire parkeringspladser i tilknytning til stinettet. Parkeringspladsen nedenfor Råkilde Camping er reetableret efter at den tidligere parkeringsplads blev ædt af Limfjorden. På parkeringspladsen ved afdeling 578 er der et kommunalt toilet.

Der er to muligheder for primitiv overnatning. I afdeling 577 er der en primitiv overnatningsplads med to separate shelters. Ved siden af parkeringspladsen, nedenfor Råkilde Camping, er der anvist et areal, hvor kajaksejlere kan hale op og overnatte.

Ejendommen Emmelstenshus - et tidligere såkaldt fiskerlandbrug - er indrettet som et naturcenter, med køkkenfaciliteter og møderum samt plads til overnatning af ca. 30 personer. I tilknytning hertil er der grill og borde/bænkesæt, toilet og en lille udstilling.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3overdrev.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Arealer på Nordfur ligger i Skive Kommune. Arealerne er udpeget som bevaringsværdigt landskab. I kommuneplanen står der om disse, at indgreb, der ændrer arealernes landskabskarakter, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede muligheder for almenheden for at opleve landskabt. I områder med særlig landskabelig værdi må anlægsarbejder og byggeri i tilknytning til eksisterende ejendomme kun finde sted, hvis det ikke indebærer en forringelse af de landskabelige, værdier, der ligger til grund for udpegningen. Andet byggeri og andre anlægsarbejder på arealer inden for områder med særlig landskabelig værdi, kan kun tillades eller planlægges, såfremt resultatet giver forbedrede muligheder for rekreative og landskabelige oplevelser for almenheden. Kystlandskabet er desuden udpeget som værdifuldt nationalt kystlandskab nr. 90 ”Fur”.

Området er udpeget som geologisk bevaringsværdigt. I kommuneplanen står der om disse, at aktiviteter i områderne skal ske på en sådan måde, at områderne ikke forringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller lignende. Arealerne på Nordfur ligger desuden i nationalt geologisk interesseområde nr. 21 "Fur".

Den østlige del af arealerne på Nordfur er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. I kommuneplanen står der om disse, at de kulturhistoriske værdier så vidt muligt skal beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

Arealerne er beliggende i kystnærhedszonen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

En del af arealerne på Nordfur er omfattet af fredningen ”Fur Nordkyst” reg.nr. 05759.00 OFN-kendelse af 30. oktober 1979. Fredningen er en status quo fredning, der medfører, at arealerne skal henligge i deres daværende tilstand. Der må ikke ske terrænændringer, beplantninger og bebyggelse m.v. og større sten må ikke fjernes. Offentligheden er sikret ret til gående færdsel ad stier og har på visse arealer ligeledes ret til ophold. Der må dog ikke ske teltslagning, laves bål og udvises støjende adfærd og hunde må ikke medtages.

Rødsten er omfattet af fredningen ”Langstedhuller” OFN-kendelse nr. 01881.00 af 16. august 1955 således, at der ikke må foretages indgreb af nogen art i selve stenen. Omgivelserne i 20 meters omkreds fredes, så der ikke må foretages forandring af den daværende tilstand. Der må således ikke ske terrænændringer, beplantning, bebyggelse m.v. Offentligheden er sikret gående adgang til stenen af en sti/vej mod syd.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealer på Nordfur ligger ikke i område med drikkevandsinteresser

3.6 Råstofplaner

Moler forekomsterne på Fur er udelukkende knyttet til bakkelandet på Nordfur. Derfor er der opnået enighed mellem molerproducenterne og de offentlige myndigheder om en plan for indvinding og efterbehandling. Planen dækker perioden frem til 2021.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger, forsøgsarealer og genbevaring

Følgende bevoksninger er udlagt til genbevaring: 578a, 578c, 579a, 580a, 580d, 581a, 582a, 582b, 583a, 585c og 585d.