Rold Skov og Rebild Bakker

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Naturstyrelsens arealer i og ved Rold Skov det vil sige: Gravlev Ådal, Rebild Bakker, Mosskov, Fællesskov, Østre Banevej Skov, Nørre Skov og Arden Skov.

Naturstyrelsens arealer i Rold Skovkomplekset ligger på kanten af Lindenborg Ådal få kilometer syd og vest for Skørping. Rold Skov dækker et areal på omkring 8.000 ha og består af mange skovpartier med hver deres navn. Naturstyrelsen ejer ca. 25 % af selve skovområdet omfattende Mosskov, Fællesskov, Rebild Bakker, Nørre Skov og Arden skov. Sammen med Gravlev Ådal udgør disse arealer et stort sammenhængende skov- og naturkompleks på godt 2.300 ha.

Rold Skov området er stærkt kuperet og især mod ådalen er det kendetegnet af flere markante dal-erosioner, som danner de falske bakker langs dalen og som giver denne det markante udtryk – bedst kendt ved Rebild Bakker.

Historisk er næsten hele den statslige andel af Rold Skov gammel skovjord, men ved statens overtagelse af jorden – pga. skattegæld hos ejeren af Buderupholm gods - i 1826 henlå meget store dele som hede og overdrev, mens mange af skovarealerne havde karakter af krat og pur. Egentlig skov fandtes nok kun på hen ved 1/3 af arealet. Der blev derfor indledt et omfattende gentilplantningsarbejde, som stod på i hele 1800-tallet, og som i meget vidt omfang blev foretaget med nåletræ. Pga. nåletræernes særdeles gode vækst og produktion på de grusede jorder har denne træartspolitik været fortsat op gennem det nittende århundrede, og har resulteret i en væsentlig forskydning mod en meget høj andel nåletræ. Ved starten af sidste driftsplanperiode (1998) var fordelingen ca. 30/70. I 2015 er træartsfordelingen fortsat under stærk forandring men nu mod en næsten ligelig balance mellem løv og nål, idet indførelsen af den naturnære drift i statsskovene i 2004 - og dermed målsætningen om hjemmehørende arter og løvtræ - har åbnet øjnene for, at en øget indbringelse af specielt bøg er nødvendigt for at sikre et langsikret stabilt og robust skovøkosystem.

Naturstyrelsens områder i Rold Skovkomplekset domineres af selve skovarealerne i Mosskov, Fællesskov og Nørreskov suppleret med de lysåbne arealer i Gravlev Ådal og lyngbakkerne i Rebild Bakker. De skovbevoksede arealer var indtil 1990erne meget intensivt tilplantede og indeholdt kun få lysninger ved og omkring de større søer. Gennem den sidste driftsplanperiode er der via en massiv og vedvarende indsats for at skabe mere variation og naturindhold genskabt en mosaik af lysninger og åbne naturområder i skoven via rydning og genskabelse af moser, etablering af vandhuller og småsøer, etablering af sletter, skovenge og lysninger.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Rold Skov området er et stort og varieret skov- og naturområde, der rummer meget store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier og området leverer samtid en høj andel af træprodukter.

Prioritering af hvilke hensyn, der skal veje tungest, kan derfor variere selv inden for korte afstande. Det betyder, at man i den praktiske drift nøje og løbende skal overveje og afveje alle hensyn.

Ved områdets forvaltning skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at Rold Skov er udpeget både som EF-habitatområde og som EF-fuglebeskyttelsesområde. Dette gælder både for skovnaturtyperne og for de lysåbne naturtyper samt for en lang række arter. Der skal gøres en særlig indsats for at genskabe endnu flere af de mange små, men spredte vådbundsområder, som var karakteristiske for området, før man i 1800-tallet - som led i skovdriften - iværksatte omfattende afvanding og tilplantning af disse.

Mulighederne for et omfattende og alsidigt friluftsliv skal tillægges stor vægt, da de statslige arealer traditionelt har haft en meget stor friluftsmæssig søgning – dels fra lokalområdet og dels pga. kort afstand til Aalborg - Danmarks 4. største by. Rebild Bakker er på top 15 over de mest besøgte naturområder i Danmark - og friluftslivet tilgodeses her og i skoven af et veludbygget netværk af stier, ruter og faciliteter.

Bevaring og pleje af de betydelige kulturhistoriske levn og værdier, hvor disse findes, tillægges ligeledes stor vægt.

Når alle disse mangesidige hensyn i skov- og arealdriften er iagttaget i skovforvaltningen, skal det ydermere sikres at der på disse særdeles produktive skovjorder, fortsat sker en bæredygtig afbalanceret produktion af den fornybare og efterspurgte træressource i Nordjyllands største og mest produktive skov.

1.1b Planlagte tiltag

Der er i denne plan planlagt en lang række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og ligeledes en række langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt foreslået tiltag, som kan gennemføres i planperioden, såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor. De planlagte tiltag bidrager alle til opfyldelsen af de overordnede langsigtede mål for området. Nogle af de mest markante ændringer er nævnt nedenfor og yderligere beskrevet i de følgende afsnit.

En markant ændring vil være genskabelse af en række naturligt skovbevoksede tørvemoser med naturlig hydrologi på i dag udgrøftede og plantede nåletræsbevoksede tørvearealer. I løbet af hele planperioden konverteres 13,5 ha nåletræsbevoksninger til skovbevokset mose. Heraf konverteres 3,9 ha i løbet af de første 5-6 år af planperioden, mens 2,9 ha konverteres i den sidste del af planperioden og et areal på 6,7 ha konverteres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor. Yderligere 5,5 ha mose som allerede er under naturlig tilgroning udlægges til skovbevokset mose ved naturlig succession.

Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor udvides arealet med skovgræsning med 9,9 ha til også at omfatte de sidste dele af skrænterne langs Lindenborg Å. I det sydvestlige hjørne etableres et større græsningsprojekt på 45 ha. Projekt omfatter skovarealer, slettearealer og landbrugsjord i omdrift, der fremadrettet afgræsses.

I Rebild Bakker og på skrænterne langs Gravlev Ådal (afdeling 317b og 318b) kræver bevaringen af den langsigtede tilstræbte balance mellem de to Natura 2000-naturtyper ”Hede” og ”Bøg på morbund” at der løbende sker indgreb for at sikre at bøgeskoven ikke overvokser heden. I planperioden vil dette indebære at bevoksningskanten visse steder vil blive trukket længere op ved rydning af skrænten i mindre områder så området kan genudvikles mod hede. I planperioden tages der ligeledes stilling til om og hvor græsningsplejen med geder eventuelt skal udvides, hvis græsningen viser gode resultater mht. at kontrollere tilgroningen.

Et andet markant tiltag vil være, at en række af skovens tilknyttede landbrugsarealer, som i dag er i almindelig landbrugsmæssig omdrift, i anden halvdel af perioden planlægges at skulle overgå til en udvikling mod permanente lysåbne naturarealer uden gødskning og sprøjtning men med græsning. Det drejer sig om afdelingerne 289b, 314bc, 144ab, 139b, 120b, 119c, 66a, 338b og 126b i alt 64,67ha.

Endelig vil pyntegrøntproduktionen, som tidligere har været meget omfattende i Rold Skov, blive udfaset indenfor denne planperiode, og bevoksningerne med nobilis og nordmannsgran vil overgå til almindelig skovproduktion. De stående bevoksninger vil i videst muligt omfang danne udgangspunkt for en overgang til de fremtidige naturnære bevoksninger.

Ovenstående tiltag er vist i nedenstående kort sammen med de øvrige tiltag, der er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

I den store skala er det målet at bevare skovkomplekset intakt som pendant til det åbne landbrugsland, der ellers er dominerende i Himmerland. Det er ligeledes målet at fremhæve og styrke oplevelsen af landskabsformerne omkring Lindenborg Ådal og de falske bakker på skrænterne ned til dalbunden i sammenhæng med Rebild Bakker. I ådalen er det målet at bevare de åbne vandflader og våde engområder.

I den mellemstore skala - inde i skoven - er det målet at skabe en meget varieret skov ved at lade de kommende skovudviklingstyper understøtte det varierede naturgrundlag, de kuperede arealer og de mange moser og søer. For også at sikre lys og variation i skoven er der udlagt en række permanent åbne områder, lysninger og udsigtskiler som fastholdes fremadrettet. Der vil være fokus på at skabe sammenhængende varigt lysåbne korridorer rundt i skoven blandt andet til glæde for sommerfugle og andre insekter, ved at etablere forbindelse mellem eksisterende moser, enge og åbne naturarealer og andre permanente åbne områder. Som følge af de Naturnære principper vil der på skovarealerne fremover så vidt muligt ikke blive lavet renafdrifter, men foryngelsen vil via selvsåning eller plantning foregå i mindre grupper i naturlige huller eller som underplantning/såning.

Variationen skal også findes i kontrasterne mellem de forskellige kulturlandskabstyper. For eksempel vælges der forskellige plejetyper i Rebild Bakker hvor landskabet varierer fra helt åbne hedearealer med lyng, som afgræsses, til stævnede bøgeskove (Troldeskoven) og igen til skovbevoksede ”søjlehaller” af kæmpestore douglasgran eller bøg i selve skoven. Denne forskellighed opretholdes også af hensyn til publikum, da de forskellige landskaber giver forskellige oplevelsesmuligheder. Overgangene mellem skovbevoksningerne og de lysåbne arealer inde i skoven vil flere steder blive gjort mere flydende og varieret ved indplantning af blomstrende træer og buske.

De skovdækkede arealer vil ligeledes ændre en del karakter på sigt. I de skovbevoksede dele prioriteres indblanding af flere løvtræarter i bevoksningerne for at sikre stabilitet og fremtidig gode frøkilder til den naturnære drift. Der etableres kun undtagelsesvis ensaldrende monokulturer, fordi bevoksningerne gennem den naturnær skovdrift, løbende ændres til et blandet træartsvalg tilpasset de naturmæssige forhold. Det er endvidere hensigten, at skovlandskabet fremover vil rumme langt flere store og gamle træer samt mere dødt ved. Der tilstræbes over tid at etablere et net af ældre store træer, der dels kan fungere som frøkilder, stabilisatorer og ”skovklimabevarere” og som for en dels vedkommende kan bevares til langsom død og efterfølgende nedbrydning og dermed udgøre trædesten af dødt ved i produktionsskoven.

Udsigter sikres på udvalgte steder. Blandt andet udsigten i afdeling 318 over Gravlev Ådal. Også udsigt fra platforme bevares for eksempel skovtårnene i afdelingerne 257 og 353.

1.3 Naturnær skovdrift

Det er målsætningen på disse optimale skovjorder, med den naturnære skovdrift at skabe en højtproducerende, stabil og varieret skov med kontinuerligt skovdække og dermed varighed af såvel økosystemer som produktionspotentiale. De udlagte skovudviklingstyper understøtter det varierede naturgrundlag, de gamle bevaringsværdige skovtyper, det kuperede terræn og omslutter og beskytter de mange moser, søer og andre lysninger i skoven.

Der er på baggrund af jordbundskortlægning og kendskab til træarternes udvikling og vækst udlagt en række skovudviklingstyper, der fastlægger i hvilken retning skovbevoksningerne på langt sigt skal udvikle sig. Valget af skovudviklingstyper afspejler, at der fremover skal ske en fortsat løbende konvertering af rene nåleskovsbevoksninger til løvtræs- og blandingsbevoksninger med øget anvendelse af hjemmehørende løvtræarter. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af området i skovudviklingstyper i Rold Skov fremgår af kortet.

Bøg er den træart som fra naturens hånd ville være den dominerende og stabile art i Rold Skov og som derfor indgår som et centralt element i den tilstræbte skovudvikling på næsten alle arealer. Nåletræerne – såvel de europæiske – som de nordamerikanske (i særdeleshed douglasgran) optræder næsten alle lokalitetstilpassede og selvforyngende og højt producerende når skovklimaet er optimalt. Målet for den naturnære drift i Rold Skov vil derfor altovervejende være at frembringe forskellige stabile blandinger af bøg og nåletræ. Særligt douglasgran vil være et gennemgående nåletræselement i den naturnære drift i Rold Skov. Douglasgranen kan opnå rigtig god kvalitet, størrelse og stabilitet på lokaliteten og forventes derfor at skulle bidrage til skabelsen af et varigt stabilt skelet sammen med bøg i den fremtidige naturnære statslige del af Rold Skov.

Konverteringen til de naturnære driftsprincipper vil tage meget lang tid – ofte flere trægenerationer – inden den ønskede artssammensætning og struktur i alle bevoksningerne er opnået.

Status for den naturnære skovdrift:
Alle ældre bøgebevoksninger er i henhold til Naturskovsstrategien udlagt til enten urørt skov eller plukhugst og behandles herefter.

En række af de ældre (120-180 år) løvtræsbevoksninger (bøg) er derfor via plukhugsten i realiteten under glidende foryngelse, og der vil i perioden fortsat langsomt blive forynget i lysbrønde ved plukhugst af overstandere ved måldiameterhugst. Foryngelsen forventes at strække sig over en længere periode. Der vil typisk gå 30-45 år eller længere, inden stamtallet er bragt ned til det antal, der skal blive stående til naturlig død og henfald. Foryngelse af ensaldrende bøgebevoksninger under 120 år indledes når træerne er ca. 100 år og forventes at strække sig over flere planperioder.

En stor del af de gamle nåletræsbevoksninger er ligeledes under foryngelse og der er gode erfaringer både med deres evne til at huse varierede selvforyngelser og deres funktion som overstandere ved underplantning. Der vil i disse bevoksninger fortsat blive fremmet en langsom foryngelse via skærmforyngelse, gruppeforyngelse og nordrandsforyngelse og vha. plantning, såning og hulboring kombineret med svag kontinuerlig måldiameterhugst i planperioden. Valg af metode i den enkelte bevoksning sker under nøje vurdering af stabiliteten, frøkilderne, foryngelsespotentialet m.v., og lykkes erfaringsmæssigt bedst og enklest i de bevoksninger, hvor robuste træarter som douglasgran, lærk og ædelgran udgør en tilstrækkelig andel.

Skoven rummer som nævnt meget betydelige arealer med urørt skov, plukhugstskov og græsningsskov udlagt efter naturskovsstrategien. I plukhugstområderne foretages der aktiv hugst for at skaffe større variation i bevoksninger og bedre levemuligheder for truede organismer og øge biodiversiteten.

For afd. 1 b, c, d, og h, afd. 352a, afd. 353a og afd. 355 i Nørreskoven uddyber strategien, at området, der rummer den sjældne orkide ”Fruesko” og andre sjældne orkideer, skal drives/plejes med henblik på at opretholde og helst øge bestandene af stedets særegne planter, svampe og andre specielle organismer. Området er udlagt til gamle driftsformer under Naturskovsstrategien uden præcisering af, hvilken blanding af græsning, stævning eller plukhugst der skal foretages, idet driften skal være en blanding i tid og rum af de tre typer. Der skal søges skabt et varieret areal, bl.a. med mere åbne partier svarende til forholdene for 100 – 200 år siden.

Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor udvides arealet med græsningsskov i planperioden med 9,9 ha til også at omfatte skrænterne langs Lindenborg Å. Tiltaget er nærmer beskrevet i afsnit 1.4.

Indsatsen for at genskabe moser ved afdrift af hugtsmodne nåletræsbevoksninger og forbedring af den naturlige hydrologi ved hævning af vandstanden ved grøftelukning fortsætter i perioden. Områderne udvikles på sigt i retning af skovbevokset mose. Tiltaget omfatter et samlet areal på ca. 13,5 ha fordelt på en række mindre bevoksninger over hele skovområdet. Skovudviklingstypen for disse arealer ændres til ”birk med skovfyr og gran” som følge af tiltaget.

Der findes yderligere en række mindre skovmoser som allerede er under tilgroning og som fremadrettet udvikles til skovbevoksede moser. De er ligeledes udlagt med skovudviklingstypen birk med skovfyr og gran. De pågældende arealer omfatter ca. 5,5 ha.
Der er endvidere foretaget et par mindre justeringer i de tidligere udlagte skovudviklingstyper enten i form af arealer, hvor skovudviklingstypen mangler, bør justeres eller slettes:

• Der skal ikke være en skovudviklingstype i afdeling 253, da det er en yngre, og endda Danmarks største, frøavlsbevoksning med nordmannsgran.
• Skovudviklingstypen slettes i afdeling 240. Det er en nobilisgran pyntegrønt bevoksning som afvikles i planperioden og udlægges til lysåbent naturareal (slette).
• Der udlægges skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg i afdeling 142 og 143 og skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk i afdeling 141. Afdelingerne er skovbevoksede og skal også være det fremadrettet.
• I afdeling 168ab ændres skovudviklingstypen fra bøg med douglasgran og lærk til birk med skovfyr og gran. Det drejer sig om en skovbevokset morænetunge, der ligger ud i Havemosen. Hugstmodent sitkagran på kanten af mosen fjernes, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor. Øvrig sitkagran ryddes på sigt og arealet udlægges til naturlig tilgroning.
• Skovrejsningsarealerne ved Arden Skov (afdeling 390a) udlægges med skovudviklingstypen bøg med gran og den lille moseparcel syd herfor (afdeling 390b) udlægges med birk med skovfyr og gran og udvikles til skovbevokset mose.
• I afdeling 300 ændres skovudviklingstypen fra ren bøg til bøg med gran.

1.4 Naturpleje

Det er en helt central målsætning for naturplejeindsatsen at stræbe mod at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag samt opfylde fredningsbestemmelserne for de dele af arealerne langs Lindenborg Å som er omfattet heraf. Der er særlig fokus på at sikre gunstig bevaringsstatus for de for området helt unikke naturtyper og truede arter såsom fruesko og rød skovlilje og kildeområderne langs Lindenborg Å herunder Lille Blåkilde og området ved Kovadsbækkens udspring.

Som følge af Natura 2000-forpligtelserne knytter naturplejeindsatsen sig primært til den nødvendige fortsatte og løbende pleje og opretholdelse af tilstanden på de lysåbne hedearealer, overdrev, enge, søer, moser og kær med fokus på at sikre den rette udvikling på de mange – gennem de seneste år - genoprettede moser og enge. Herudover er der inde i skoven i den løbende pleje fokus på at udvikle floraen på de nye slettearealer som er etableret efter stormen i 2005 således at disse med tiden kan blive biologisk værdifulde skovlysninger med værdi for såvel forskellige sommerfuglearter som biller og andre insekter m.m.

Den løbende pleje af de lysåbne arealer er i nogle tilfælde omfattende og der må benyttes flere plejemetoder på samme areal. Der foretages eksempelvis en intensiv pleje af områderne i Rebild Bakker, hvor rydninger kombineres med afgræsning med får, geder og kreaturer der bidrager til at sikre en balance mellem bøgeskov, enebærkrat og åben hede. Dertil kommer afbrænding og slåning der både medvirker til en løbende foryngelse af hedelyngen og til bekæmpelse af problemarten ørnebregne, der breder sig til store dele af de åbne bakkestrøg og bortskygger al anden flora.

Med et samlet areal på 395 hektar lysåben natur i Rold Skovkomplekset og en mosaik af små og store naturområder arbejdes der med en tematisk gennemgang af nye initiativer for naturplejen i den kommende planperiode.

Særligt om moser

Skoven indeholder en lang række mindre moser, der i dag er i meget forskellig naturtilstand. De ligger enten hen som plejede lysåbne moser, moser under naturlig tilgroning med løvtræ, eller moser der er udgrøftede og bevokset med nåletræ. I den netop afsluttede planperiode blev der gjort en betydelig indsats for genopretning og pleje af en række moser og skabe mere naturlig hydrologi. Siden sidste driftsplan fra 1998 er mosearealet steget fra 87,6 ha til 126,2 ha i alt ekstra 38,6 ha. Der er lukket 32100 meter grøfter med ca 900 konkrete spærringer det har givet i alt 105 ha der henstår med naturlig hydrologi. I tilknytning til afløbsspærringer har det været muligt at forøge antallet af vandhuller og sø fra 11 stk. i 1998 til 72 stk i 2016. De nye vandhuller og søer har en gennemsnitlig størrelse på ca. 1200 kvm. Moseindsatsen fortsættes i den kommende planperiode med henblik på fastholdelse og yderligere styrkelse af dette meget vigtige våde element i Natura 2000-området. Der er endvidere foretaget en konkret vurdering af hvilke moser, der fremadrettet skal fastholdes som lysåbne ved løbende pleje og hvilke moser, der bør overgå til naturlig tilgroning og udvikling mod Natura 2000-skovnaturtypen ”skovbevokset tørvemose” primært med birk, gran og skovfyr. I vurderingen er der i afvejningen indgået om det er muligt at arealet kan gøres mere vådt ved at ændre på de hydrologiske forhold for derigennem at hæmme den naturlige tilgroning. Desuden indgår mosearealets mulighed for at sikre sammenhænge med andre lysåbne naturtyper i vurderingen, samt hvordan arealet bedst bidrager til skovens variation herunder ind- og udsigtskiler for skovgæsterne.

På denne baggrund er der udvalgt ni mindre moser på i alt 5,2 ha, der fremover udlægges til naturlig succession mod skovbevokset tørvemose. Dette omfatter moserne i afdelingerne 58c, 61f (øst), 64j, 77e, 217e, 327c, 328c, 386b og 244a og udgør primært moseområder, der allerede er under tilgroning. Moserne plejes fremadrettet alene ved fjernelse af sitkagranopvækst.

De øvrige åbne moser fastholdes som lysåbne. I løbet af planperioden undersøges mulighederne for at forbedre hydrologien i den sydlige ende af Lille Økssø mose (afdeling 207/208) ved yderligere vandstandshævning.

Som nævnt under skovafsnittet fortsættes indsatsen fra sidste planperiode med at genskabe skovmoser ved afdrift af hugtsmodne nåletræsbevoksninger og forbedring af den naturlige hydrologi ved hævning af vandstanden ved grøftelukning. Der er foretaget en vurdering af, hvorvidt det vurderes muligt at foretage en konvertering til hhv. lysåben mose eller skovbevokset mose med birk, gran og skovfyr med henblik på at øge naturværdien på disse arealer. På den baggrund er der udpeget et areal på ca. 7 ha, hvor der er planlagt en konvertering til skovbevoksede birkemoser ved rydning af den eksisterende nåletræsbevoksning og naturlig succession i denne planperiode. Områderne ligger enten enkeltvis eller i sammenhæng, hvorved der etableres sammenhængende skovbevoksede mosestrøg. Tiltaget omfatter samlet set afdelingerne: 23c, 98a (delvis), 180ad (delvis), 204a (delvis), 241bc (delvis) og 381c. I afdeling 204a ryddes kun den sydlige del af afdelingen, mens der foretages tynding af den nordlige del af bevoksningen med henblik på at undgå at svække stabiliteten af de omgivende bevoksninger. Den nordlige del af afdeling 204a ryddes og genoprettes derefter i næste planperiode. Yderligere 6,5 ha kan konverteres til skovbevokset birkemose i løbet af planperioden, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor. Det omfatter afdelingerne: 46fe, 134aog 250bde (delvis).

Afdeling 104g og 203 er ligeledes moser, som er bevokset med sitkagran. Afdelingerne hugstbehandles i planperioden mod en langsom konvertering til skovbevokset birkemose og den naturlige hydrologi forbedres afslutningsvis i afdeling 104g.

Særligt om sammenhængende spredningskorridorer

Der arbejdes videre med at fremme biodiversiteten i den skovdominerede del ved at etablere nye lysåbne spredningskorridorer imellem såvel ældre som nye naturgenoprettede moser og søer. Afdeling 304b ligger eksempelvis som en prop mellem Langemosen og en allerede etableret landskabskorridor. Det er hensigten at slugten gennem afdeling 304bd på sigt skal åbnes op og den naturlige hydrologi genoprettes, hvis det er muligt. I denne planperiode foretages der derfor stabiliserende hugst i nabobevoksningerne med henblik på senere rydning og naturgenopretning af afdeling 304bd i en efterfølgende planperiode.

Særligt om bække og siger

Bevoksningskanten langs den nordlige side af Humlebækken i afdeling 247d trækkes et antal meter tilbage ved rydning af nåletræsbevoksning langs bækken. Dermed kommer der mere lys og luft til bækken til gavn for insekter og planter. Der foretages kraftig hugst i nåletræsbevoksningen, der står ned mod sigerne i afdeling 214 a, og 213c med henblik på at fastholde halvskygge og fremhæve landskabstræk samt igangsætte en langsom konvertering til løvtræ på arealet.

Særligt om udvikling af dødt ved

Der udvikles et net af ældre træer i hele skoven, der kan stå til langsom nedbrydning og udgøre trædesten af dødt ved overalt i produktionsskoven. Disse kan udpeges som led i livstræprojektet.
Særligt om pleje af arealer med plukhugst
Sitkagranindblandingen i de unge ege i afdeling 274c ryddes med henblik på at udvikle store fuldkronede egetræer og på sigt skabe sammenhæng med den urørte bøgeskov i nabobevoksningen (afdeling 274a).

Særligt om græsningsskov

Der er to tiltag der omfatter etablering af græsningsskov, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor. Det første omfatter en udvidelse på 9,9 ha af græsningsskoven i Nørreskoven Bakker til også at omfatte skrænterne langs Lindenborg Å på Slettingen (i afdelingerne 30 og 32, 33a, 374a). Målet er at der langsigtet arbejdes frem mod et samlet græsningslandskab med skov, hede og overdrev langs østsiden af åen fra Kovadsbækken og Gravlev enge i syd til Buderupholm bro i nord – og ligeledes videreført i skræntskovene ved Skindbjerglund yderligere mod nord.

Det andet tiltag omfatter et areal på ca. 45 ha., som fremadrettet inddrages til græsning. Projekt omfatter skovarealer, slettearealer og landbrugsjord i omdrift der fremadrettet holdes ved afgræsning. Sigtet er såvel forbedret biodiversitet i løvskoven samt potentiel udvikling af en mosaik af lysåbne arealer, der udvikler sig mod overdrevskarakter. Der etableres græsningshegn, færiste med mere. Projektet omfatter afdelingerne 347, 305, 310, 314, 293, 292, 291 og 290.

Særligt om Rebild Bakker

I Rebild Bakker er det målsætningen at etablere en balance mellem bøgeskov, enebærkrat og åben hede. Bøgestykkerne befinder sig overvejende på de højereliggende partier, således at Store Stendal og de fleste af de markante sidedale, slugter og bakkesider ligger åbne hen. De eksisterende bevoksningsgrænser fastholdes med undtagelse af enkelte bøgeholme i sydsiden af afd. 317d trækkes bevoksningskanten længere op af skrænten ved rydning af skrænterne i mindre delområder i løbet af planperioden og de ryddede områder udvikles mod hede. I planperioden tages der desuden stilling til, om og hvor græsningsplejen med geder eventuelt skal udvides

Særligt om Gravlev Ådal

I Gravlev Ådal (afdeling 420f(del af b)) foretages der førstegangs rydning af nogle af de mindre lommer med pilekrat på den vestlige side af åen. Dele af bevoksningerne med rødel stævnes. Der etableres græsning efterfølgende. Plejen af engene forbedres ved etablering af ny græsning i afdeling 420b. En mindre holm med nåletræ (afdeling 420d) ryddes, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor, og arealet udlægges efterfølgende til fri succession.

Særligt om nye lysåbne arealer

I løbet af de første 5-6 år afvikles nobilis pyntegrønt i afdeling 240. Arealet overgår til lysåben natur.

Særligt om landbrugsarealerne

Det er målsætning, at alle de til skoven knyttede landbrugsarealer som i dag er i omdrift (afdeling 289b, 314bc, 144ab, 139b, 120b, 119c, 66a, 338b og 126b) i alt 64,76 ha på sigt konverteres til lysåbne naturarealer uden gødskning og sprøjtning men med græsning, med henblik på at fremme biodiversitet og landskabelige sammenhænge. Arealerne plejes ved græsning kombineret med slæt i overgangsperioden. Hvor det kan lade sig gøre og det giver mening inddrages de omkringliggende skovarealer i hegnene. Der etableres eventuelt solitære egetræer og hjemmehørende buske på arealerne, så de får karakter af skovenge eller overdrev, hvorved der skabes landskabelig-, natur- og driftsmæssig sammenhæng til de omkringliggende græssede skovarealer. Forventningen er at de på langt sigt vil kunne opnå karakter af eng og overdrev og at der på disse randarealer mod skoven vil kunne skabes en mere glidende overgang mellem skov og åbent land – en natur- og landskabsform som der er en stor mangel på i Danmark i dag, men som udgør en særdeles vigtig biotop for en meget stor andel rødlistede arter – især sommerfugle, biller og andre insekter, men også en række fugle. Bliver det ikke økonomisk muligt at konvertere alle landbrugsarealerne i denne planperiode, skal der minimum implementeres vildtvenlig drift på de tilbageværende landbrugsarealer.

Rold Skovkomplekset vil således på alle måder få et øget naturindhold og dermed potentielt en øget biodiversitet i den kommende periode. Der bliver flere åbne arealer, mere vand, mere løvskov, endnu mere dødt ved og flere arealer med græsning både i skov og udenfor.
Den løbende pleje og nye tiltag på de lysåbne naturarealer fremgår af nedenstående oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der gennemføres også en række tiltag i forhold til kulturmiljøet i den kommende planperiode.

I løbet af de første 5-6 år foretages der en systematisk registrering af spor efter 2. verdenskrig i pas-på-kortet.

I løbet af planperioden foretages der en stærk aktiv hugst af egebevoksningen i afdeling 373 med henblik på at sikre muligheden for den visuelle oplevelse af stenrækkerne, der er gamle solhvervslinjer, men samtidig forebygge slørende tilgroning af buske og høj urtevegetation via udvikling af et skyggegivende kronetag af bredkronede egetræer mellem stenrækkerne.

I det omfang der bliver økonomisk mulighed herfor, foretages der en renovering af det stensatte dige fra hustomten i afdeling 144. Der skabes ligeledes indkig til den meget markante gravhøj i afdeling 96e fra den nærliggende skovvej, ved en passende rydning af indkig gennem den mellemliggende bevoksning.

De fredede gravhøje i skovbevoksningerne plejes fortsat løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene på sigt står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og dermed minimerer ny opvækst på højene.

Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af græs, urter eller dværgbuske på højene.

Den eksisterende pleje af fortidsminderne i Rold Skov fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er en central målsætning, at Naturstyrelsens arealer i Rold Skov skal kunne tilbyde enestående naturoplevelser og kunne danne ramme for udøvelse af et bredt spektrum af ”natursport” i Himmerland. Friluftslivets udfoldelse skal samtidig foregå på en måde, som sikrer balancen mellem beskyttelsen af Natura 2000-området og dets arter og publikums anvendelse af arealerne. Målsætningen skal ses i lyset af, at Naturstyrelsens arealer i Rold Skov udgør det største samlede offentligt tilgængelige naturområde i Himmerland og dermed i oplandet til Danmarks 4. største by Aalborg, og at 90 % af friluftslivet i Rold Skov området derfor allerede i dag udøves på Naturstyrelsens arealer. For at sikre denne balance har Naturstyrelsen Himmerland en årelang tradition for et tæt og godt samarbejde med lokale myndigheder og organisationer indenfor friluftsliv og naturbeskyttelse om udformning og tilrettelæggelse af og oplysning om retningslinjer for friluftslivets udfoldelsesmuligheder.

Nu suppleres dette med udlægning af en zonering for friluftslivet i området. Denne er foretaget med udgangspunkt i ovenstående målsætning, den nuværende brug, den eksisterende friluftsmæssige indretning af skoven, det opdaterede naturgrundlag, de særlige landskabelige og naturmæssige værdier samt endelig de forventninger til den fremtidige benyttelse af området, som den lokale administration kender.

Der er således udlagt et relativt højt antal facilitetszoner, hvilket dels afspejler de mange faciliteter der allerede er etableret i skoven og dels at disse forventes fastholdt fremadrettet da brugen generelt er god og stigende.

Facilitetszonerne omfatter følgende:

De tre udsigtstårne: Skovtårnet i afdeling 260d, Bjergtårnet i afdeling 353 (Skal måske fjernes) og udsigtstårnet ved Lille Økssø afdeling 206.

En række overnatnings og opholdspladser af forskellig karakter: Naturbasen/bålhuset i Vælderskov, Lejrpladsen – Klodholmpladsen, Den primitive overnatningsplads i Urskoven, Bålpladsen og parkeringspladsen ved Grøndalen, Naturskolen/bålhuset i Bitteskoven.

En række parkeringspladser med omgivelser. Havdalspladsen og parkeringspladsen ved Frueskoen.

Downhill-banen: Den særlige Downhill-cykel-disciplin i afdeling 262 og 276 er et teknisk anlæg som i sig selv udgør en facilitetszone.

Dertil kommer udlæg af en række større sammenhængende områder, der indeholder en række faciliteter; Det drejer sig om området ved parkeringspladsen ved ”Vangsted”-stenen. Området ved Røverknolden med parkeringsplads, toilet, madpakkehus og legeplads. Trailcenterområdet ved Brændeskov, hvorfra en lang række stier og ruter tager deres udgangspunkt og hvor der er toilet, madpakkehus og en naturfitnessbane. Området ved Den Jyske Skovhave og hundeskoven samt naturskolefaciliteterne der. Området ved Mosskovgård omfattende Jamborettepladsen med omgivelser. Ved Store Økssø er et større område udlagt omfattende selve søen og området med naturbasen/bålhuset på sydøstsiden af søen samt Mosskovpavillionen øst for banen med tilhørende overnatnings- og bålplads.

Ved Arden er et sammenhængende område - stabelpladsen - ved Sortemosehus og et område ved Hvass Sø også facilitetszone omfattende hundeskoven, naturlegepladsen, bålpladsen m.m. Skovrejsningsområdet ”Arden Skov” er endnu uden faciliteter, men er udlagt som facilitetszone med henblik på fremtidig udvikling qua placeringen som bynært område ved Arden. Ved Skelhus i samme område er der også udpeget en mindre facilitetszone med henblik på en fremtidig anvendelse.

Som stillezone er udlagt hele Gravlev Ådal. Dertil kommer et større område i den sydvestlige del af skoven omfattende dele af Mørkeskov udlagt som stillezone. Skadsholm mod nord er ligeledes udlagt som stillezone. Fælles for de tre stillezoner er, at de i dag er uden større faciliteter og at der her er gode muligheder for den stille vandrer, der gerne vil opleve den smukke natur, dyrelivet og landskabet i skoven og langs ådalen.

Alle øvrige arealer er udlagt som friluftszone.

Aktivitetsafhængig zonering og forvaltning.

I den nuværende rekreative forvaltning og tilladelsespraksis har der været administreret ud fra nedenstående principper uanset om den pågældende aktivitet foregår på arealerne bredt, via særlig specifik permanent eller midlertidig ruteforløb eller ved konkrete arrangementer:

• At aktiviteten ikke har nogen negativ påvirkning eller indflydelse på naturværdierne herunder i forhold til de i Natura 2000 planerne udpegede naturtyper og indsatsarter. Herunder at det kan være aktuelt, at lukke dele af skoven af for aktivitet i og omkring eksempelvis redetræer eller i forhold til andre arter der er sårbare for forstyrrelse i ynglesæson eller andre perioder.
• At de specifikke markerede rutenet til f.eks. vandring, cykling, skiløb eller ridning i så stor udstrækning som muligt udlægges i selvstændigt trace så evt. gener brugergrupperne imellem minimeres. Dette gælder primært hvor ruterne er anlagt uden for skovvejene, idet skovvejene anses som værende egnede til samfærdsel og hvor alle har lige adgang jf. de almindelige færdselsregler.
• At der til konkrete aktiviteter eller arrangementer stilles krav og vilkår der sikrer, at den ”almindelige stille skovgæst” generes så lidt som muligt. Ingen arrangør får således eksklusivret til et område der forhindrer den almindelige adgangsret. Men skovgæsterne kan opleve at der tillades stævne- eller arrangementspladser, at der tillades kørsel og parkering på særligt udpegede områder, at der opsættes rutemarkering herunder sikkerhedsmæssige skiltning og markering af, at man er velkommen til at passere under iagttagelse af, at der kan komme deltagere forbi. At arrangøren i en konkret afvejning kan få køretilladelse til i bil at fragte materiale eller lign. til arrangementet.
• At særlige aktiviteter koncentreres til konkrete udpegede skove eller dele af skove. Samt at der er aktiviteter som må henvises til andre af Naturstyrelsens arealer.

Opdeling af skoven:

De 60 km vandreruter i skoven er den rekreative rygrad hvis primære funktion et at guide de besøgende rundt til skovens mange naturattraktioner og opholdspladser. Mange bruger også stierne til motionsaktiviteter, men de egentlige ruter, inventar og arrangementer inden for aktivt friluftsliv, i form af faste ruter til løb, mountainbike, skiløb, svømning og lignende er koncentreret i og omkring Nørreskoven, Vedsted Skov, Skørpinglund og Brændeskoven inkl. St. Økssø. Formidlingsmæssigt er disse forskellige tilbud samlet under betegnelsen Rold Skov Trailcenter. Med naturligt udgangspunkt ved Skørping Skole og Idrætscenter er der gode adgangs- og parkeringsforhold til disse tilbud samt mulighed for offentlig transport til stedet.

Mountainbike: For mountainbikeaktiviteterne er der udpeget en specifik zonering. Den dækker Nørreskoven, Vedsted Skov, Bjergeskoven (på nær løvtræsarealerne ved frueskoen og Skadsholm), Skørpinglund og Brændeskoven, herfra med en forbindelseskorridor syd om St. Økssø til det kuperede område Kyø Skov og Vælderskoven på sydsiden af Stendalen, og herfra via forbindelsesrute retur til Nørreskoven. Desuden er det planen at der skal etableres en MTB forbindelsesrute fra Arden til det samlede rutenet. Placeringen vil være umiddelbart tæt på vejen langs jernbanen. Med undtagelse af nogle få forbindelsespassager så er alle MTB ruter anlagt i nåletræsbevoksninger. 

Ridning: Der er 2 rideruter i skoven. En markeret rute med indlagte spring i Hesselholt med forbindelsesadgang nord om St. Økssø og retur til Arden via skove øst for jernbanen. Denne rute er suppleret med en umarkeret ruteanbefaling i den nordlige del af skoven. Udvikling af rideaktiviteterne vil primært foregå i Hesselholt, hvor Arden Sportsrideklub er et naturligt udgangspunkt.

Vandaktiviteter: St. Økssø er et af skovens mest velbesøgte områder og et yndet udflugtsmål til svømme- og badeaktivitet herunder året rundt i form af vinterbadning. Det er dog primært den smukke 3 km vandretur rundt om søen, i øvrigt med handicapvenlig belægning, som tiltrækker de mange gæster. For at bevare den stille og uspolerede naturoplevelse af den relativt lille sø er der sejladsforbud på søen. Evt. transport af både til og fra søen ville kun kunne ske ved bilkørsel på skovveje, hvor dette normalt ikke er tilladt og hvor mange skovgæster vil føle sig generet. Hertil vil adgangen med både til selve søen kun kunne ske via de 2 østlige publikumsopholdspladser. Sejladsforbuddet har med succes eksisteret i ca. 40-50 år hvor evt. ønsker om sejllads blevet henvist til Mossø tæt på den store spejderplads Jamborettepladsen, alternativt at der henvist til Lindenborg Å hvor kanosejlads er tilladt.

Med mange skovgæster omkring søen primært i weekenderne og i sommerhalvåret, er det primært aktiviteter og arrangementer der kræver nærhed til søen (svømning, triathlon m.fl.) som får tilladelse til at bruge stedet til løb/stævner. Dertil kommer nogle traditionsrige tilbagevendende enkelt-aktiviteter som Sankt Hans fest og Film i Skov.

Hundetræning og prøver: Hundetræningsaktiviteterne dækker over sweisshundetræning (særlige hunde til opsporing af skadet vildt), sporsøgning, jagthundetræning, lydighedstræning, politihundetræning og slædehundekørsel - aktiviteter som i disse år samlet set udviser en betydelig stigning. Fremover henvises hundeaktiviteter til Nørreskoven, Vedsted Skov, Bjergeskoven og Skørpinglund. Her er der både varieret terræn samt gennemgående offentlige veje, hvor man i bil kan tilgå arealerne uden at skulle køre på de andre skovveje. Denne del af skoven er normalt heller ikke opholdssted for skovens kronvildt. Politiet har dog fortsat mulighed at foretage tjenestehundetræning i Mørkeskov. Desuden kan området omkring Jamborettepladsen benyttes såfremt der er behov for adgang til søer for vandapportering. Udgangspunktet for aktiviteterne er at førerne under skal have hunden i line eller være i tæt kontakt med hunden under øvelser, hvor hunden er uden line. Hundene skal føres i snor til og fra træningsstedet og i pauserne imellem de enkelte øvelser. Det er desuden en betingelse at hundene er venlige overfor for andre hunde og skovgæster.

Med den generelt stærkt stigende rekreative anvendelse af Rold skov, vurderes det ikke længere forsvarligt med fortsatte slædehundeaktiviteter her. I den vurdering er det lagt til grund, at slædehundevognene dels kører med en hastighed, så de ikke umiddelbart kan bremses ned ved passage af andre skovgæster, dels forårsager en relativt stor overhyppighed af hundekonflikter med andre gæster der kommer gående med deres hund i snor. Desuden er slædehunde ved startstedet meget støjende med konstant hundeglam der kan høres langt omkring. Dertil kommer at trafikstyrelsen har præciseret at slædehundevogne ikke kan opnå godkendelse til at færdes på skovens vejnet og evt. anvendelse er derfor henvist til at foregå på marker eller lysåbne naturarealer. Da der ikke er andre af Naturstyrelsens skove her i Himmerland, der kan tilgodese disse vilkår henvises aktiviteten til andre af Naturstyrelsens enheder – eller hvor aktiviteter kan aftales med andre skovejere.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Især i den nordlige og nordvestlige del af skoven, i områderne mod ådalen, ligger undergrundens kalk højt, og ligger flere steder i overfladen. Den statsejede del af skoven domineres af smeltevandssand, smeltevandsgrus og morænesand med lavt til middel næringsstofindhold og lav til middel vandholdende evne. På kanten af ådalen findes ferskvandsgrus og -sand med meget lavt næringsindhold og meget lav vandholdende evne. Herudover findes arealer med primært ferskvandstørv aflejret spredt i morænelandskabets talrige dødishuller.
Dræningsforholdene er generelt gode, idet jordbundsteksturen samt de underliggende kalklag sikrer en hurtig nedsivning på de højere liggende jorder. I dødishullerne er der dog dannet vandstandsende lag, som har medført de talrige mosedannelser samt et par større søer og mindre vandhuller med deraf følgende tørveaflejringer.

2.2 Landskab

Rold Skov med Rebild Bakker er det største skovkompleks på egnen, og statens andel udgør ca. 25 % heraf. Landskabet ved og i Rold Skov er et morænelandskab tydeligt gennemskåret af Lindenborg tunneldal. Centralt i skovområdet ligger Rebild by med en række privatejede landbrugsarealer.

2.3 Skoven

I Rold Skov består jordbunden af dybgrundet groft gruset moræne eller mere sandet gruset moræne, der er velegnet til skovbrug, og de fleste træarter kan trives på lokaliteten. Nåletræ befinder sig særligt godt på lokaliteten og udviser både stor vækstkraft og stor trivsel selv i en høj alder.

Der er bøgebevoksninger på lokaliteten, som nærmer sig den maksimale levealder for bøg i Danmark. Det er et generelt billede, at de fleste træarter kan nå deres optimum i form af levealder på den jordbund, som findes i Rold Skov. Forårsnattefrost er hyppig og værst i lavninger og slugter. Næsten umærkelige barrierer forhindrer frosten i at løbe af og giver anledning til frostskadede kulturer f.eks. afdeling 136, 147, 322 og ved områderne omkring Rebild Skovhuse f.eks. afdelingerne 141-146 og afdelingerne 270, 293, 309.

Nedenfor er de skovdyrkningsmæssige erfaringer der er i skoven vedrørende stabilitet og foryngelse osv. beskrevet for de løv- og nåletræsarter, der fremover primært indgår i skovudviklingstyperne.

Bøg

Bøgedomineret skov er lokalitetens oprindelig skovøkosystem og bøgen trives godt på lokaliteten. Væksten er nogenlunde, og bøgens særkende på lokaliteten er, at den sjældent får rødkerne og ofte er meget hvid i veddet, selv i en høj alder. Dog viser gamle kort, at der er skovet enkelte gamle bøgeområder væk, fordi de fik rødkerne. Eksempelvis det sydvestlige hjørne af afdeling 159b. Området blev plantet til med rødgran, men netop dette hjørne er væltet i stormen i 2005. Det giver overvejelser, om der måske er særlige jordbundsforhold sådan et sted, der skal tages i betragtning ved skovdyrkningen. Skoven rummer den største koncentration af rigtig gammel bøg – nær det maksimale for arten - i Danmark. Bevoksninger med den lokale oprindelige bøg udviser dårlig vækst og rethed og er derfor mindre velegnet som produktionsbevoksninger. Mange af disse bevoksninger er udlagt efter naturskovsstrategien som urørt skov, plukhugst eller græsningsskov. Den kårede Ritmesterbøg i afdeling 155 opnår god kvalitet og har væsentlig højere tilvækst end den lokale oprindelige bøg.
Tidligere erfaringer viser at selvforyngelse i bøg lykkes godt, og bøgen forynger sig spontant i de fleste nåletræsbevoksninger, hvor der er frøkilder i nærheden.

Ær

Ær er velegnet i det naturnære skovøkosystem. Erfaringerne med ær på lokaliteten er sparsomme. Der findes få ærdominerede afdelinger (12a, 373c) i den nordlige del af skoven, hvor der er kalk i jordbunden. Men som indblanding med bøg giver den en sikker naturlig undervækst og kontinuerlig foryngelse. Der er eksempelvis god undervækst under bøg i afdeling 298.
Ær er velegnet til jordforbedring og burde også kunne levere kævler i god kvalitet på lokaliteten. Tilvækstforholdene er ikke kortlagt, men burde ikke afvige negativt. Æren bør kunne indgå flere steder som et væsentligt element i det fremtidig naturnære system. Ær bør indplantes under skærm.

Rødgran

Rødgran er fortsat det dominerende nåletræ på lokaliteten. Rødgran udvikler sig optimalt i Rold Skov og producerer tømmer af høj kvalitet, med lille afsmalning. Dog er det vigtigt, at anvende provenienser der er afprøvet på lokaliteten og helst den lokale Buderupholm. Der findes et meget lærerigt eksempel på problemer med brug af forkerte provenienser af rødgran i afdeling 348. Afdelingen er tilplantet med en række forskellige provenienser; polsk, rumænsk og dansk. Der er også plantet en lille dellitra med Buderupholm proveniens. Denne står fortsat med god sundhed. Den rumænske proveniens er næsten gået i opløsning i en alder af kun 42 år. Den polske proveniens holder sig på benene, men trækronerne lider af et lille nåletab. Det kan erkendes ved at se på jordbunden under bevoksningen. Her er der begyndende græsvækst under den polske proveniens mens der næsten ingen græsvækst er under den lokale proveniens, hvilket viser den øgede lyspåvirkning af skovbunden under de polske. Rødgranen kan blive ret kraftigt angrebet af trametes. Tidligere erfaringer siger, at etablering af rødgran efter rødgran bør undgås af den årsag.

I forbindelse med genkultivering efter stormen i 2005 blev en lang række mindre områder udlagt til selvforyngelse på åbne stormfaldsflader. Det er den generelle erfaring herfra, at rødgran kun etablerer sig med foryngelse ud på de åbne flader i nordrande og østrande og at det kun sker i nødvendigt omfang i maksimalt 1½ træafstand fra den stående bevoksning. Den forynger sig derimod særdeles godt under skærm, hvor græsukrudt og udtørring ikke optræder.

Det er endvidere erfaringen, at rødgran kan forblive relativt stormstabil trods lysstilling i en sen alder, hvis der kan skabes eller naturligt fremkommer en dækkende undervækst. Eksempelvis har ældre rødgran underplantet med bøg i afdeling 303d, klaret både stormen i 2005 og 2013.

Douglasgran

Douglasgran er en meget velegnet træart både på lokaliteten og til den naturnære skovdrift, især fordi den forynger sig villigt og er stabil, når den bliver mere end 60 år gammel. Douglasgran har stor vækst, god jordbundsdannelse, mulighed for at opnå en meget høj alder og har et godt potentiale for selvforyngelse og plukhugstdrift. Dertil er den efterspurgt af savværksindustrien. Rold Skov er en af de første lokaliteter, hvor douglasgran blev plantet i Danmark. Ved Mosskovgård står der træer, som blev plantet i 1880’erne. Disse træer er fortsat livskraftige og har fortsat stor sundhed og tilsyneladende en fornuftig tilvækst.

Douglasgran vokser godt sammen med sitkagran, grandis og lærk, som den nogenlunde følger i højdevækst på lokaliteten. Sammen danner de bevoksninger med stort potentiale for vækst og fremtidig foryngelse. Tidligere erfaringer tyder på, at douglasgran ikke er helt velegnet i blanding med rødgran, fordi den er for overlegen i vækst på lokaliteten. Kvaliteten på douglasgranen bliver derfor for ringe i den blanding. Forventningen er dog, at dette forhold vil være af mindre betydning i et naturnært system, hvor træernes forskellige aldre og strukturelle sammensætning sikrer en passende skyggeopdragelse af eksempelvis douglasgran.

Erfaringer fra stormen i 2005 viser, at douglasgran både kan etablere sig på åbne stormfaldsflader, som pionerart (153) og særligt godt i mindre lysbrønde i bevoksningerne. Det ses blandt andet i afdelingerne 115, 237, 15. Foryngelse med douglasgran er særligt velegnet i nord- og østrande.

Douglasgran er på ovenstående baggrund udset til at være den vigtigste nåletræart i det fremtidige skelet af store stabile enkelttræer, som skal være med til at sikre stabilitet i produktionsbevoksningerne i hele skoven, med sine gode frøkilder, værdifulde produktion og dermed evne til at danne rygrad i en spektakulær skov.

Sitkagran

Sitkagran har en meget stor vækst på lokaliteten i Rold skov. Sitkagranen er på denne indlandslokalitet overraskende stabil og forbliver ofte sund selv i en sen alder. Træarten opnår desuden en rigtig god kvalitet i Rold Skov og er i det hele taget meget velegnet i det naturnære system, fordi den har meget fine pioneregenskaber og næsten altid vil kunne forynge sig selv.

Ædelgran

Ædelgran er velegnet i et naturnært skovsystem. Den har hyppig frøsætning og har jordforbedrende egenskaber. Den opnår god kvalitet i blanding med løv. Eneste ulempe er råvildtets præference for ædelgran. Skal ædelgran forynges, skal der næsten altid hegnes. Ædelgran har god vækst på lokaliteten og opnår god kvalitet. Ædelgran har høj sundhed i en høj alder og optræder som store enkelttræer i indblanding med bøg bl.a. i afdeling 298 og 299. Afdeling 49 er for eksempel selvforynget ædelgran.

Hvilke træarter duer ikke?

Rødel er ikke velegnet som produktionstræ, men er anvendt i forbindelse med genkultivering efter stormen i 2005. Her er der indplantet rødel for at markere de fremtidig permanente hugstspor og for at få en højere produktion af energitræ i hugstsporene. De vil blive fjernet som flis når første hugstindgreb skal ske. Men rødellen klarer sig ikke godt på lokaliteten, og det kan derfor ikke forventes at den kommer til at indgå permanent i de kommende naturnære systemer.

Skovfyr er ikke velegnet som bestandstræ. Den er underlegen i vækst og trivslen er ikke i top. Der findes dog en del gamle skovfyr spredt i skoven fra de første tilplantninger i 1800-tallet og disse skovfyr ønskes bevaret som enkelttræs indslag, hvor den forekommer, da den har høj landskabelig værdi. Forynger de sig vil opvæksten ligeledes indgå som element i de naturnære systemer som enkelttræindblanding.

Naturlig foryngelse af nåletræ

Når gamle nåletræsbevoksninger skal forynges naturligt vil den nødvendige lysning via hugstindgrebene ofte medføre en risiko for stormfald – uanset træart. Men i Rold Skovkomplekset er der flere gode eksempler på vellykkede foryngelser både på flader, under skærm, som nordrandsforyngelser og ved svag kontinuerlig hugst.

Siden indførelsen af den naturnære skovdrift er der enkelte gode erfaringer med kraftig skærmstillingshugst i ældre sitkagran til foryngelse (eksempelvis afdelingerne 155, 156, 307, 350). Hård og hurtig skærmstilling er dog ikke den eneste måde sitkagran og andre nåletræer kan naturforynges på lokaliteten. En kontinuerlig svag hugst indtil de rette lysforhold er til stede har mange steder i skoven vist sig særdeles velegnet, hvor nåletræarterne har stor sundhed selv i høj alder. Herved fremkommer ofte en ikke for massiv men løbende gradvis og gruppevis foryngelse, som kan suppleres med indplantning af arter, som ønskes i den fremtidige skov (f.eks. bøg, douglasgran m.v.), men som ikke har frøkilder i bevoksningen p.t.

Foryngelse af monokulturer af rødgran giver en særlig udfordring, hvis ikke der er andre frøkilder i nærheden. Når rødgranen sætter frø bør der foretages pletvis jordbearbejdning i bevoksningen for at fremme fremspiring. Ofte er der en anelse græspels i bevoksningerne, som bør punktbearbejdes.

Når først der er en begyndende foryngelse vil denne hæmme udtørring og fremme mikroklimaet, så der opretholdes en større fugtighed i skovbunden, hvilket vil medvirke til forøget fremspiring.

Kunstig foryngelse

Kunstig foryngelse af nåletræ er nemt, hvis der benyttes nordrandsforyngelser. Der kan dog opstå mindre pletter med græs, eller frostskader. Hugstaffald bør fjernes og tilplantning skal ske straks, inden der indfinder sig græs.

Lærk er velegnet som forkultur, hvis et areal er domineret af græs. Hulboring eller direkte skribning i græspelsen er mulig. Tilplantning med minimum 2.000 planter pr. ha vil i løbet af ca. 10 år sikre en tilbagevenden til fuldt kronedække uden yderligere tiltag. Herefter kan lærken danne skærm for indbringning af andre arter.

Den foretrukne jordbearbejdning i forbindelse med alt kulturarbejde er hulboring. Hvis der ønskes kraftig selvforyngelse på åbne arealer – f.eks. efter storm er knusning velegnet.

Naturskovsstrategien

Rold Skov indeholder en meget stor andel bevoksninger – i alt 979 ha, hvor der er fastlagt bestemmelser om fremtidige behandlingsformer nemlig hhv. Urørt skov, Plukhugstskov og Gl. driftsformer (græsning og stævning) i h.t. Naturskovsstrategien. Disse udlæg tager udgangspunkt i en række behandlingsformer som forventes at fremme forskellige biologiske målsætninger på arealerne.

Troldeskoven og Urskoven samt en række andre meget gamle bevoksninger er således udlagt som urørt skov i alt 184 ha. Her må der ikke foretages nogen form for hugst eller andre kulturindgreb. Disse arealer vil efterhånden komme mere og mere til at minde om urskove med væltede og døde træer og med ny træopvækst i lysninger. Andre naturskovsarealer 595 ha drives ved en særlig ekstensiv skovdrift, plukhugstdrift, eller er græsningsskov 200 ha som f.eks. Rebild Bakker, hvor får og kreaturer græsser i skoven.

2.4 Natur

Naturstyrelsens del af Rold skovområdet udgør ca. ¼ del af landets største, samlede skov på ca. 8.000 ha. Naturstyrelsens andel domineres også af Lindenborg Å, som fødes af en perlerække af unikke kilder bl.a. Lille Blåkilde, Ravnkilde og Kovadsbækken som alle ligger på Naturstyrelsens arealer. Der findes en usædvanlig rig og unik natur tilknyttet kilderne og den kalkholdige jordbund på kanten af ådalen, hvor bl.a. orkideen fruesko har sit eneste levested i Danmark.

Af Naturstyrelsens i alt ca. 2.374 ha indgår de ca. 2.230 ha som en del af Natura 2000-området ”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø”. Naturstyrelsen ejer på den måde ca. en fjerdedel af Natura 2000-området. Skovarealerne udgør ca. 1.800 ha og de åbne naturområder ca. 400 ha. Gravlev Ådal og det kendte og kuperede hede-område Rebild Bakker er sammen med de mange kilder værdifulde og smukke repræsentanter for de lysåbne naturtyper, der dog arealmæssigt domineres af typerne ”Tør hede” og ”Surt overdrev”. For skovnaturtyperne er det de forskellige bøgeskovstyper sammen med typerne Skovbevokset tørvemose og Ege-blandskov, der dominerer. I Bjergeskoven fandt man i 1884 frueskoen for første gang i Danmark, og her vokser den smukke orkide stadig og er sammen med b.la. hvepsevågen, sortspætten, stor vandsalamander og damflagermus nogle af de særlige indsatsarter for området.    

Lille Blåkilde (afdeling 374), er Danmarks mest vandrige kilde med en udledning på ca. 150 liter per sekund. Kilden er en strømkilde, som udspringer ved foden af en nordvestvendt kalkskrænt. Fra højtliggende sprækker i den kalkrige undergrund strømmer vandet gennem underjordiske årer ned i dalen, hvor det vælder op og via bække bidrager til vandføringen i Lindenborg Å. Det kolde kildevand og høje kalkindhold gør området meget ”træfjendsk”, og tilgroning sker derfor kun meget langsomt, ligesom området er rigt på spændende plante- og dyrearter.

Området omkring Kovadsbækkens udspring er nationalt set enestående ved at være en naturlig træfri indlandslokalitet, som henligger i helt oprindelig tilstand. Den vandrige Kovadsbæk (vandføring ca. 90 liter/sek.) samler sig fra et stort antal væld og kilderender indenfor området. Jordbunden består af kalk og den konstante temperatur i det fremsivende grundvand på ca. 7,5 grader påvirker hele området og medfører, at det holder sig naturligt træfrit og lavt voksende. Kun i yderkanten findes enkelte steder lidt buskads af grå-pil og øret pil. På grund af den naturlige sten- og grusbund med rigeligt rent, hurtigstrømmende og iltrigt vand rummer området vigtige gydepladser for havørred.

Ravnkilden (afdeling 318g) er en sumpkilde, hvor grundvandet vælder frem over et ca. 0,1 ha stort område i skovkanten og samler sig i en hurtigtstrømmende kildebæk. Kildefaunaen er begge steder meget artsrig og rummer både ”istidsrelikter” og ”varmetidsrelikter”, d.v.s. arter, som har kunnet overleve her fra hhv. koldere og varmere perioder i efteristiden, enten pga. lave sommer- eller høje vintertemperaturer.

Rold Skov rummer også en af landets største koncentrationer af arealer med de over 300 år gamle bøgeskove. Bjergeskoven, Troldeskoven og Urskoven er kendte lokaliteter med partier af de oprindelige bøgeskove. De giver et godt indtryk af den på egnen udbredte skovtype, som den formentlig så ud inden nåletræernes indtog i midten af 1800-tallet. Mange af de gamle bøgetræer er stadig flerstammede og krogede, som vidnesbyrd om, at skoven tidligere blev udsat for ret så voldsom stævning og græsning. Skovenes høje alder og delvise nedbrud med store mængder af dødt ved er kendetegnet ved mange insekter, svampe, mos og laver, herunder adskillige forekomster af den markante og karakteristiske lungelav.  

Skovens tidligere tilplantede moseområder er i de senere år mange steder blevet ryddet og genoprettet med lukning af grøfter, etablering af søer og åbne moseflader med muligheder for (gen)udvikling af højmoser, som det bl.a. ses syd og nord for St. Økssø. På en række tidligere skovbevoksede arealer er der, efter stormfaldet i 2005, etableret en del slettearealer. Formålet er både at fremme biodiversiteten i den skovdominerede del ved at sikre lysåbne biotoper og spredningskorridorer imellem såvel de gamle som de nye naturgenoprettede moser og søer.

Den vedligeholdende naturpleje på de lysåbne områder består overvejende af græsning, fjernelse af uønsket trævækst, slåning og særligt i Rebild Bakker af afbrænding for foryngelse af lyngen og slåning af ørnebregner, der truer med at overtage store arealer. Skovgræsning som virkemiddel for at fremme større biodiversitet i de skovbevoksede naturtyper, sker både i Rebild Bakker og inden for de seneste år også i Bjergeskoven.  

2.5 Kulturmiljø

Der er mange fortidsminder spredt rundt i hele området, hvilket minder om at der har boet og færdes mennesker i området i årtusinder gennem historien.

Spredt i hele området findes et utal af gravhøje, på nær området syd for St. Økssø, som ikke rummer fortidsminder.

Der er ligeledes mange kortlagte hulvejssystemer blandt andet i Nørre Skov i forbindelse med passage af Lindenborg Å. Hulvejene plejes ikke, men bevares ved friholdelse for tilplantning og jordbearbejdning.

Derudover er der en række forskellige andre fortidsminder spredt i skoven. I Nørre Skoven er der stenkredse i afd. 73 og 373. I Mosskov er der en gammel skelsten – Duestenen – på grænsen mellem afd. 185 og 204 og i Fællesskov (afdeling 344 og 345) findes fem mindre folde – muligvis til får - bestående af jorddiger.

Mosskov udemærker sig ved at rumme en mængde lokaliteter påhæftet lokale navne – f.eks. Niels Ywsts Sig (en lille sø), Forstrådens gran, Larsens Lind, Den Narre Kjal (en gammel brønd), Hestegraven, Røverstuen og Kremses Bøg.

I Rebild Bakker mod vest ud til Hulvejen ligger Lars Kjærs Hus, der engang tilhørte en berømt krybskytte og tyvfisker. Fortidens synder må siges at være tilgivet, da det i dag er Naturstyrelsen, der ejer og passer huset, som i øvrigt såvel indvendigt som udvendigt står som museum for det tidlige nittenhundredetals husmandskultur på egnen.

Derudover ligger der mange kulmilehuller og savgrave i skoven. I afdeling 317 findes endvidere en gammel kulsvierplads.

Der er desuden i skoven en række spor fra 2. verdenskrig. I afdeling 54b står den såkaldte Vangsteds Sten, der er et mindesmærke for en træfning under 2, verdenskrig ved Hollandshus, der efter en våbennedkastning kostede en modstandsmand livet umiddelbart og efterfølgende førte til henrettelse af en anden.

Rundt omkring i skoven har der siden 1954, som led i beredskabet under den kolde krig, været etableret 36 ammunitionsdepoter. De er med undtagelse af seks stk. revet ned i sidste planperiode. De resterende depoter er under omdannelse til rastesteder for flagermus.

2.6 Friluftsliv

Rold Skov og Rebild Bakker er landskendte og attraktive besøgssteder. Begge områder er med på den officielle oversigt over de største nationale seværdigheder (p.t. ca. 200), med ret til at anvende skiltning med det brune Johanneskors.

I den store nationale undersøgelse ”Friluftsliv 1998” var besøgstallet i området opgjort til ca. 310.000 besøg/år, hvilket placerer området i gruppen af moderate til intensivt anvendte områder lig Silkeborg skovene og Gribskovområderne. Ud over ovenstående undersøgelse sker der løbende tællinger tre steder i skoven: 

Rebild Porten besøgscenter fra februar 2013 ved Rebild Bakker - ca. 80.000 besøg/år

Ved en af de større indgange til Rebild Bakker - ca. 60.000 besøg/år.

Mountainbikeruten på et udvalgt sted - ca. 30.000 besøg/år

Aalborg er med et befolkningstal på ca. 110.000, Danmarks fjerde største by efter Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense. Aalborg området er skovfattigt og med gode transportforbindelser og imellem 20 og 30 minutters transporttid i bil/tog er Rold Skov den foretrukne bynære skov til Aalborg. På samme vis trækker skoven lokalt publikum til fra hele Himmerland. Rebild Bakker er især et populært besøgssted for både udenlandske og indenlandske turister, hvorimod de lokale fra Himmerland søger en mere bred vifte af stier og faciliteter herunder ikke mindst området og stierne omkring St. Økssø. Desuden går såvel Margueritruten, og den nationale cykelsti hærvejsruten igennem skoven. 

Den rekreative anvendelse i Rold Skov foregår, i helt overvejende grad på Naturstyrelsen arealer, skønsvis ca. 90 % af skovens besøg sker på styrelsens arealer. På nær nogle få stianlæg bl.a. udlagt ved fredninger, er der ingen rekreative faciliteter i de private skove ud over parkeringspladser i tilknytning til de offentlige veje. De private skovejere har i mange år forvaltet efter at sikre størst mulig grad af forstyrrelsesfrihed i deres dele af skoven. Hovedvægten i denne forvaltning har været hensynet til den store kronvildtbestand i skoven, som stadig i altovervejende grad står i de private skovområder. Naturstyrelsens arealer ”deler” Rold Skov i en vestlig og østlig privatejet del. Da kronvildtet stadig har meget større koncentration i de vestlige dele af skoven end i øst, har forstyrrelsesfrihed, i den ”færdselskorridor”, der ligger på Naturstyrelsens arealer syd for St. Økssø, været et nøglepunkt i den fælles dialog om kronvildtforvaltning der løbende har været med de private naboskovejere. Derfor har dette område af skoven i praksis været forvaltet i lighed med de tidligere B- skove uden blandt andet løb og stianlæg uden for skovvejene.

De rekreative anlæg i skoven er omfattende med ruter til vandring, ridning, svømning, løb, mountainbike, skiløb og sundhedsspor. Faciliteter som bålhytter, naturbaser, lejrplader, hundeskove, shelters, bålsteder, skovlegepladser, fugletårne, træarboret i Den Jyske Skovhave, naturfitness, orienteringsløbsbaner og handicapstianlæg findes i skoven. Særligt på mountainbikeområdet har Naturstyrelsen Himmerland valgt at koncentrere indsatsen i Rold Skov og området har på dette felt udviklet sig til et af Danmarks mest omfattende og populære med besøgende fra store dele af landet.  

En stor del af ovenstående er etableret og vedligeholdes fortsat i samarbejde med en lang række frivillige foreninger og laug. I de sidste mange år har der været et rekreativt udviklings- og formidlingssamarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner samt turisterhvervet i regi af Rold Skov Natur og Kulturcenter, Rebild turistforum og senest også med de kommercielle turismeaktører i en ny eventorganisation i Rebild Kommune.      

De væsentligste besøgssteder og indgange er Rebild Bakker inklusiv Gravlev Sø samt skovområdet syd for disse, St. Økssø, Nørre Skoven, Skørping Skole samt hallen i Skørping, der er indgang til ”Rold Skov Trailcenter”, med særlig fokus på det aktive friluftsliv. Desuden er der indgang fra Arden i syd.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Området er en del af Natura 2000-område nr. 18 ”Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø”.

Se Natura 2000-planen her

Rold Skov komplekset er desuden en del af fuglebeskyttelsesområde nr. F4 ”Rold Skov”.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 mose, hede og eng. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Rold Skov og Rebild Bakker nævnes i Region Nordjyllands Udviklingsplan 2012 som vigtige ressourcer og parametre for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme i regionen. Således fremgår det, at natur, miljø og herlighedsværdier kan have en positiv effekt på regionens økonomiske styrke. Kort afstand til attraktive naturområder angives at være en central parameter i forbindelse med bosætning.

Den nordlige del af Rold Skovkomplekset, herunder Rebild Bakker er beliggende i Rebild Kommune. I Kommuneplan 2013 angives, at planen skal understøtte naturturisme og aktiv fritid med tyngdepunkt i Rebild Bakker og Rold Skov området. ”Rebildportal – Rold Skov og Rebild Bakker” skal færdiggøres og videreudvikles og Rold Skov Natur- og Kulturcenter skal understøttes, så formidlingen af de mangeartede oplevelsesmuligheder i Rebild- og Roldskovområdet integreres i Rebildportalen.

Rold Skov og Rebild Bakker er angivet som særlige naturområder, der er kerneområder for naturbeskyttelse. Kerneområderne er centrale i udpegningen af flere potentielle naturområder, økologiske forbindelsesområder, etc.

Skovrejsning er uønsket i Lindenborg Ådal og området ved Rebild Bakker.

Den sydlige del af Rold Skovkomplekset er beliggende i Mariagerfjord Kommune. I Kommuneplan 2013 angives, at skovområdet er et af tre oplevelsesrum i kommunen og danner en enestående ramme for naturoplevelser, bevægelse og rekreation. Kommunen vil i samarbejde med Rebild Kommune udvikle turismen omkring dette. Arden bys funktion som pendlerby skal bl.a. gøres endnu mere attraktiv ved bl.a. at styrke interaktionen mellem byen og skoven. Der er således udlagt et skovrejsningsområde vest for Arden by, som skal skabe sammenhæng fra byen til Naturstyrelsens arealer.

Skovrejsning er bl.a. uønsket i Lindenborg Ådal samt Villestrup Ådal.

Nørreskov er mod nord en del af det nationale geologiske interesseområde nr. 30 på grund af de falske bakker og kildevæld.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Naturstyrelsens arealer indenfor det meste af Rebild Bakker til og med Ørnebjerg mod nord, størstedelen af Gravlev Ådal inkl. Gravlev Sø og Nørre- og Bjergeskovens skrænter mod Lindenborg Å samt Skadsholm til Buderup Bro er alle omfattet af fredningen ” Gravlev Ådal, Rebild Bakker og Lindenborg Å opstrøms reg. nr. 07945.000, OFN-kendelse af 15. februar 2002. ”Hovedformålet med fredningen er at bevare, genoprette og pleje de landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier i Rebild Bakker og Lindenborg Ådal med særlig vægt på de landskabelige værdier i Rebild Bakker og de naturhistoriske værdier i og omkring kilder, enge, overdrev og løvskove samt – med respekt for de naturhistoriske interesser – at forbedre mulighederne for den rekreative udnyttelse af området. Fredningen indeholder endvidere bestemmelser omkring pleje.”

3.5 Drikkevandsinteresser

Mosskov, Arden Skov, Lille Ravnkilde, det meste af Fællesskov samt den sydlige del af Rebild Bakker og sydligste del af Nørre Skov er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser. Gravlev Ådal og øvrige dele af Nørre Skov og Rebild Bakker er beliggende i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke i Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 planlagt råstofindvinding i området.

3.7 Naturskovsstrategien

De nuværende udpegninger i henhold til Naturskovsstrategien er sammenfattet i nedenstående skema. Arealer udlagt til plukhugst er ikke medtaget i nedenstående oversigt, da denne driftsform er en del af den naturnære skovdrift. Omfanget af arealer udlagt til plukhugst i henhold til Naturskovsstrategien fremgår af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.4.