Skovarealer i Vesthimmerland

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Aars Skov, Jenle Plantage og Plovmandshøj Plantage i Vesthimmerland. Plantagerne ligger tæt sammen næsten lige på stribe inden for en afstand af ca. syv km øst for rute 29 kun adskilt af få private småskove og landbrugsarealer. Plovmandshøj Plantage ligger længst mod nord af de tre efterfulgt af Jenle Plantage og til sidst Aars Skov, der ligger lige nord for Aars by.

Plantagerne er anlagt med forskellige formål og på forskellige tidspunkter. Jenle Plantage er ældst og anlagt som skovrejsning i 1930-50 som led i sandflugtsbekæmpelse på egnen. Plovmandshøj Plantage er først anlagt efter 2. Verdenskrig hvor tilplantningen blev startet, som et beskæftigelsesarbejde i lokalområdet med træproduktion for øje. Begge plantager blev overtaget af staten fra Nordjyllands Amt ved kommunalreformen i 2007. Aars Skov er anlagt i nyere tid og er et igangværende skovrejsningsprojekt. Den er i udgangspunkt etableret med henblik på at udvikle bynær skov i 1988-89 med supplerende opkøb senere. Grundvandssikring er efterfølgende kommet til som et supplerende hovedformål og præger den fremadrettede udvikling. Skovrejsningsprojektet er genoptaget og udvidet med henblik på sikring af grundvand i samarbejde med Aars Vand.

De indre landskaber i både Plovmandshøj og Jenle plantager er præget af indlandsklitter fra tiden med sandflugt. Landskabet i Jenle Plantage er relativt fladt på nær det nordvestlige hjørne, hvor der er indlandsklitter. Plovmandshøj Plantage er i højere grad præget af indlandsklitterne, der skaber et varieret indre landskab. Landskabet i Aars Skov er relativt fladt. De tre områder er alle opbyggede af relativt nyligt plantede bevoksninger og har derfor en relativ firkantet indre struktur, særligt synligt i de dominerende nåletræsbevoksninger i Plovmandshøj og Jenle plantager.

De forskellige grundideer bag anlæggelsen af de tre skove afspejles i områdernes karakteristika. Plovmandshøj og Jenle plantager er således overvejende nåletræsdomineret med nogle enkelte lysåbne områder. Aars Skov er derimod udpræget løvtræsdomineret, med enkelte nåletræspartier og har en større andel lysåbne områder. I den vestlige del af Aars Skov er der desuden anlagt et større jagt- og vildtdemonstrationsprojekt der skaber variation i skoven.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Aars Skov er friluftsliv og skovdrift prioriteret særligt højt. Det er en vigtig målsætning, at skovrejsningsområdet udvikles til at udgøre gode rammer for friluftslivet. Det er herudover målsætningen med skovdriften at bidrage til områdets grundvandssikring i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift og et fokuseret træartsvalg.

Målsætningen for naturplejen er fortsat pleje af de eksisterende naturværdier og at skovrejsningsområdet udvikles med fokus på at skabe nye spændende naturområder, hvor der er potentiale herfor.

I Plovmandshøj Plantage prioriteres primært skovdriften. Mens såvel skovdrift og friluftsliv prioriteres højt i Jenle Plantage. Det er målsætningen for skovdriften i de to plantager at gradvis at forøge indholdet af løvtræ og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de ensartede nåletræsbevoksninger, således at plantagerne udvikles til at blive mere varierede og robuste i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift. Herigennem udnyttes produktionspotentialet bedst muligt. I Jenle Plantage er det ligeledes målsætningen at fastholde de gode rammer for friluftslivet.

Det er desuden målsætningen gennem fortsat skovrejsning ved Aars Skov at etablere et større sammenhængende skovområde i vest Himmerland på sigt ved at forbinde Aars Skov og Jenle Plantage og de private plantager; Søttrup og Blære plantager. Det er også en del af målsætningen at udvikle friluftsforbindelser mellem de enkelte plantager, der på sigt forventes at smelte sammen ved skovrejsning med henblik på at binde området sammen både rekreativt, natur- og skovdriftsmæssigt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Følgende tiltag gennemføres i Jenle Plantage:

Skovbrynet langs skovdiget i afdelingerne 1311 og 1309 plejes ved rydning af en smal bræmme af den bagvedstående nåletræsbevoksning. Dermed udvikles bredkronede egetræer i skovbrynet.

En skovbevokset mose i afdeling 1315e lægges ud til naturlig succession.

I Plovmandshøj Plantage (afdeling 1201c) er der mulighed for rydning af et tilgroet kær og efterfølgende græsning (hvis der kan etableres græsning i sammenhæng med naboarealerne). Alternativt lægges arealet ud til fri succession.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen, at landskabsbilledet i de tre områder på sigt præges af blandede skovbevoksninger, der brydes af mindre skovlysninger og lysåbne naturområder med glidende overgange mellem lysåben natur og lukket skov. Det er desuden et langsigtet mål, at etablere et større sammenhængende skovområde med udgangspunkt i yderligere skovrejsning ved Aars Skov. De lysåbne områder fastholdes og fremadrettet tænkes flere åbne arealer ind i de nye skovrejsningsområder, så der kan etableres spredningskorridorer for flora og fauna, der er tilknyttet lysåbne naturtyper.

De indre landskaber i plantagerne fastholdes med indre løvtræsbryn og udvikles ved etablering af indre bryn omkring nye lysåbne zoner, der er fremkommet ved stormfald og som fremadrettet fastholdes som lysåbne. Ved naturligt fremtidige episoder eksempelvis stormfald, udnyttes muligheden for at skabe yderligere landskabelig variation fremadrettet ved udlæg af nye lysninger i skovene, hvor der bliver potentiale herfor.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for de tre områder er givet ved de udlagte skovudviklingstyper (SUT), som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Plovmandshøj og Jenle plantager er plantet på meget magert sand, heraf er der endda flere sandflugtsarealer med klitdannelser i Plovmandshøj Plantage, hvorfor en nåletræsdomineret skov, men med væsentlig indblanding af bøg og andre løvtræer, vil være målet. Der udlagt SUT 51Gran med bøg og ær over hele skoven. I Plovmandshøj Plantage er der allerede etableret et skelet med ædelgran med løvtræ primært (bøg) til at bygge den videre udvikling af plantagen på. Nåletræerne forynger sig fint naturligt, mens bøg skal indbringes ved plantning fremadrettet. I Plovmandshøj er der i dag flere områder med skovfyr (afdeling 1201b, 1202e, 1204ab, 1206a, 1208ce). Disse områder vil i den fremtidige skovdrift blive dyrket med henblik på en udvikling af en skovfyr og egeblandingsskov.

I Jenle Plantage er gran i form af rødgran fint repræsenteret, men der er planlagt at der fremover skal være et større indhold af douglasgran, som skal indplantes på linje med bøg. Jenle har en stor andel af mellemaldrende ædelgranbevoksninger, som i den kommende planperiode, vil blive klar til underplantning. Dette skal dels ske for at stabilisere bevoksningerne mod storm og dels for at fremme den naturnære skovudvikling. Der sikres fortsat udvikling af indre egetræsbryn samt etablering af indre bryn med blomstrende buske og bærbærende buske.

I Jenle Plantage er der fokus på at bevare og udvikle strukturerede ydre skovbryn med høj biologisk værdi samt bevare og udvikle enkeltstående fuldkronede løvtræer i skovbrynene med høj landskabelig værdi og særlig værdi for arter tilknyttet gamle træer herunder eksempelvis hulrugende fugle og flagermus. Skovbrynet langs skovdiget i afdeling 1300 og 1309 plejes ved rydning af en smal bræmme af den bagvedstående nåletræsbevoksning i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

Dermed kan der udvikles bredkronede egetræer i skovbrynet.

I Aars Skov er der udlagt SUT 11 Bøg. Det er som navnet antyder en bøgedomineret skovudviklingstype med indblanding af eg, ask og ær. Der er i forvejen plantet en del mere eg end bøg. Det betyder, at der vil blive et stort islæt af eg i mange år frem.

Gødskning af de eksisterende klippegrøntbevoksninger i Aars Skov ophører som led i indgåelsen af den nye skovrejsningsaftale med Aars Vand. Herefter vil klippegrøntproduktionen hurtigt falde på arealerne, og klippegrønt produktionen afvikles herefter helt i løbet af planperioden. Arealerne konverteres på sigt til den anførte skovudviklingstype.

Arboretet i afdeling 536 og 538 formidles ikke længere, men den særlige træartssammensætning fastholdes.

1.4 Naturpleje

Naturarealerne i de to plantager og Aars Skov er få og små. I plantagerne har tilplantningen været ret massiv for at sikre mod sandflugten, og i Aars Skov er plantningen sket midt i et intensivt opdyrket agerland, hvor alene dettes småbiotoper nu indgår i skoven, sammen med nogle slettearealer som er friholdt for tilplantningen – primært med friluftsmæssig eller landskabelig sigte.

Naturværdierne er fortsat lave på disse arealer og foreløbig prioriteres pleje af disse mindre områder derfor ikke højt.

Der foretages dog en række nye tiltag i de tre områder med henblik på at øge biodiversiteten på de lysåbne arealer. En tilgroet eng i Plovmandshøj Plantage (afdeling 1201c) udlægges til fri succession. Den skovbevoksede mose i Jenle Plantage (afdeling 1315e) ligger allerede i fri succession hvilket fastholdes.

I Aars Skov (206) fastholdes og udvikles demoprojektet for vildtvenlig drift, så det er ajourført med ny viden gennem kontinuerlige tiltag. Områderne, der ligger som ager, forventes fastholdt som ager og fortsat indgå i vildtpleje demonstrationsarealerne.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urte- eller græsvækst på højene

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Aars Skov er den, af de tre arealer, der i kraft af sin bynære beliggende har det største friluftsmæssige potentiale og flest faciliteter og det er også her at friluftsindsatsen prioriteres højest fremadrettet. Det er ligeledes målsætningen, at udvikle friluftsforbindelser mellem de små plantager, der på sigt forventes at smelte sammen ved skovrejsning omkring Aars Skov.

I Aars Skov er det målsætningen at opprioritere de friluftsmæssige muligheder for benyttelse af området i løbet af planperioden i takt med at skovrejsningsprojektet udvides. De friluftsmæssige faciliteter udvikles i samarbejde med de lokale brugere som led i skovrejsningen. Til at understøtte og fremme den friluftsmæssige benyttelse af den eksisterende skov er der udlagt fem facilitetszoner. De omfatter tre parkeringspladser; Afdelingerne 528, 529 og 537. Dertil er hundeskoven i afdeling 540 og spejderpladsen i afdeling 530 udlagt som facilitetszone. Spejderpladsen er foreløbig ikke særligt benyttet, men udlægges til facilitetszone med henblik på potentialet for udvikling af området på sigt. Den øvrige del af skoven er friluftszone.

Jenle Plantage er som ældre skov med en længere lokal tradition for rekreativ udnyttelse den skov med p.t. størst rekreativ søgning. I 2013 er der lavet stinet, folder og skiltning sammen med den private naboskov Søttrup Plantage som ejes af den lokale Jutlander Bank. Der er udlagt tre facilitetszoner i skoven. De omfatter to parkeringspladser (afdeling 1304 og 1302) og Naturbasen i afdeling 1300. Den øvrige del af skoven er friluftszone.

Plovmandshøj er i modsætning til Jenle Plantage og Aars Skov meget ekstensivt benyttet. Her er der god plads til den stille skovvandrer. Der er udlagt facilitetszone ved parkeringspladsen i afdeling 1208 og ved shelterpladsen i afdeling 1207. Den øvrige del af skoven udlægges til stillezone.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Arealerne ved Aars Skov ligger i et morænelandskab, med overvejende sandbund. Jordarten er glacialt smeltevandssand. I den vestligste del er der morænesand.

Jenle Plantage er beliggende i et morænelandskab fra næstsidste istid med overvejende bund af smeltevandssand.

I Plovmandshøj Plantage dominerer istidslandskabet fra næstsidste istid og jordbunden er overvejende smeltevandssand. Mod vest er det vindpåvirkede landskab fremherskende og jordbunden er flyvesand. Mod Bruså i plantagens yderste vestlige område består jordbunden væsentligst af ferskvandssand.

2.2 Landskab

De tre skovområder ligger i et mosaiklandskab med mindre skove og åbne natur- og landbrugsarealer. Der er med udgangspunkt i Jenle Plantage og Aars Skov potentiale for at skabe et større sammenhængende skovområde afgrænset mod vest og nord af henholdsvis rute 29 og rute 187 ved sammensmeltning af en række mindre plantager gennem skovrejsning.

2.3 Skoven

Aars Skov er den første skov i statens nyere skovrejsningsindsats som startede med Naturforvaltningsloven i 1989. Skovrejsningsprojektet har i perioder ligget stille, men er de senere år genoptaget i samarbejde med Aars Vand. Skoven er domineret af løvtræ, men indeholder også nogle rene nåletræsområder. Skoven har mange egebevoksninger, som altovervejende er vinter eg, der gror rigtigt godt på denne jordbund. Der er generelt anvendt rigtigt gode provenienser ved skovrejsningen.

Jenle Plantage er etableret som skovrejsning i perioden 1930-50 som sandflugtsbekæmpelse. Området er nåletræsdomineret med hovedvægt på abies grandis og almindelig ædelgran. Landskabet er relativt fladt på nær det nordvestlige hjørne. Den indre struktur er meget plantagepræget med firkantede bevoksningsanlæg. Plantagen er anlagt med skovproduktion for øje og der er en god og høj produktivitet i nåletræsbevoksningerne men desværre også en vis ustabilitet. Træarterne i plantagen har generelt en god trivsel og god tilvækst. Særligt bevoksningerne med grandis vil i den kommende planperiode være klar til underplantning med henblik på stabilisering og naturnær udvikling.

Plovmandshøj Plantage er anlagt efter 2. Verdenskrig. Tilplantningen er startet, som et beskæftigelsesarbejde i lokalområdet. Det er således første generation af træbevoksning – plantet på hede, der nu står i skoven. Anlæggene er plantet med rødgran som pionertræart med indblanding af ædelgran og skovfyr. Der er plantet et egebælte hele vejen rundt om plantagen. Der er indplantet eg efter stormfaldet i 2005 på små flader i den nåletræsdominerede skov. På de store flader, der fremkom efter stormen i 2005, er der i 2009 plantet skovfyr og lærk som for-kultur, da arealerne var kraftigt tilgroet med græs. Disse arealer kan senere underplantes med løvtræ – bøg og eventuelt eg. Plantagen har et godt foryngelsespotentiale, som har vist sig, efter at stormen har fjernet en stor del af de oprindelige rødgraner. De tilbageværende undertrykte ædelgran udvikler sig herefter godt og med god trivsel. Modsat har de tilbageværende rødgraner en dårlig trivsel og en fortsat afvikling må derfor forudses.

2.4 Natur

I Aars Skov er der kun mindre arealer med hede, mose og slettearealer. Der er anlagt to mindre søer i den nordlige del af skoven, men de tørrer næsten ud i løbet af sommeren. Landbrugsarealerne drives i forpagtning.

I Jenle Plantage er der efter sidste storm i 2005 lavet nogle indre sletter for at skabe variation i den massivt tilplantede plantage.

Plovmandshøj Plantage indeholder nogle fugtige områder, som enten fortsat kan ligge som mose eller kan udvikle sig til skovbevoksede moser.

2.5 Kulturmiljø

I Aars Skov findes der spredt på området enkelte mere eller mindre synlige gravhøje. I Jenle Plantage er der tre gravhøje, og i Plovmandshøj Plantage er der en enkelt gravhøj.

Alle plejes i henhold til retningslinjerne herfor.

2.6 Friluftsliv

Aars Skov er det største skov- og naturområde tæt på Aars by. Naturstien Nibe-Haubro går igennem Aars Skov og helt ind til Aars centrum. Der er parkeringspladser, hundeskov, vandre- og rideruter i skoven. Desuden er der i den vestlige del et jagt- og vildtdemonstrationsprojekt med formidling af diverse træer og buske og andre potentielle vildtvenlige foranstaltninger. Der er også udgivet en informationsfolder for området

I Jenle Plantage er der fælles stianlæg, folder og skiltning i samarbejde med den private naboskov Søttrup Plantage.

I Plovmandshøj Plantage er der ingen stianlæg. De rekreative anlæg består af en parkeringsplads samt shelterplads med toilet

I alle skovene er der jagten udlejet. På den baggrund kan der være specifikke begrænsninger i den organiserede anvendelse i jagtsæsonen eksempelvis at hundetræning henvises til perioderne uden for jagtsæsonen der i givet fald defineres som månederne maj, juni, oktober, november, december.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Aars Skov er ikke beliggende i Natura 2000-område, bortset fra en lille isoleret parcel mod Halkær Å, som er beliggende i Natura 2000-område nr. 15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” og som benyttes af kommunen som grødeoptagningsplads i forbindelse med grødeskæring i Halkær å. Arealet plejes med bjørneklobekæmpelse.

Se Natura 2000-planen her

Jenle Plantage og Plovmandshøj Plantage er ikke beliggende i Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Ved Aars Skov er der nogle få § 3 beskyttede arealer i form en mindre hede og et par småsøer.

Ved Jenle Plantage er der nogle få § 3 beskyttede arealer i form en mose.

Ved Plovmandshøj Plantage er der nogle få § 3 beskyttede arealer i form af eng og mose.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Områderne er alle beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Det fremgår af kommuneplanen (2017) at området mellem Jenle Plantage og Aars skov er skovrejsningsområde. Videre er et område øst for Jenle Plantage i retning mod Blære tilsvarende skovrejsningsområde.

Et større skovrejsningsområde nord og vest for Plovmandshøj Plantage giver mulighed for at sammenbinde Plovmandshøj Plantage med flere omkringliggende plantager som Gatten/Skovbakke Plantage, Rønhøj Plantage og Grønning Sande. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen af områderne er omfattet af fredninger eller er beliggende i et vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle arealerne er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Aars Skov er et skovrejsningsprojekt, der netop har som hovedformål at beskytte grundvandet.

3.6 Råstofplaner

Området øst for Aars Skov er udlagt som råstof graveområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt områder i naturskovsstrategien.