Smidie Kalkgruber

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Smidie kalkgruber.

Smidie kalkgruber ligger sydøst for Kongerslev. Som noget ganske særligt rummer arealet ved Smidie både arealer over og under jorden, da der tidligere er foretaget minedrift under jordens overflade. Minedriften er i dag opgivet, men de intakte minegange ”kover”, der er ført vandret ind i skrænten, findes stadig. Minegangene består af et 300 meter langt og forgrenet gangsystem ind i den nordøstlige ende af kalkbakken Smidie Ø. Da grubedriften hørte op, holdt grundejeren udgangen fri for nedstyrtende kalk så flagermusene kunne flyve ind og ud. Siden er gruberne og bakken oven over blevet fredet og fungerer som beskyttet flagermuskoloni uden adgang for publikum.

Det fredede areal omfatter gruberne og en del af skrænten med indgangen til gruberne, et landbrugsareal ovenpå gruberne, og en mindre åbent areal foran skrænten/indgangen. Området blev overdraget til staten ved kendelse i forbindelse med fredningen i 1978.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer, lysåbne arealer og øvrige arealer angivet i hektar.

Areal navnBøgEgAsk og ÆrAndet løvtræIiciaarterÆdelgranAndet nåletræLysåbentTotal
Smidie Kalkgruber       1,21,2

 

Areal navnHedeSøer mv.EngStrandbredMoserStrandengOverdrevKratTotal
Smidie Kalkgruber      0,4 0,4

 

Areal navnSletteAgervejAndetTotal
Smidie Kalkgruber 0,8  0,8

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger
Tilstedeværelsen af sjældne flagermusarter, specielt damflagermusen betyder, at naturbeskyttelse er højt prioriteret ved Smidie kalkgruber.

et er målsætningen at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Gruberne opretholdes som sådan uden adgang for offentligheden af hensyn til flagermusene. 

1.1b Planlagte tiltag
Der er ingen planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende planperiode. 

1.2 Landskabsplan
Det er målsætningen at bevare en lysåben kalkskrænt, bibeholde landbrugsarealerne ovenfor skrænten i det omfang det ikke skader gruberne, samt sikre at indgangen til gruberne ikke lukkes af nedstyrtende erosionsmateriale. 

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Der er ikke skovbevoksninger på arealet

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at sikre og bevare kalkgrubernes internationale betydning som overvintrings-sted for flagermus. Herved efterleves de krav der stilles i EU’s naturdirektiver og national lovgiv-ning om at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for damflagermus (Myotis dasycneme), der er en del områdets udpegningsgrundlag som EU-habitatområde. Desuden sikres øvrige arter af flagermus mod beskadigelse eller ødelæggelse af deres yngle- eller rasteområder. Forvaltningen sker med udgangspunkt i Forvaltningsplan for flagermus – Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder (2014). Det fremhæves blandt andet i forvaltningsplanen at damflagermus er meget følsomme overfor forringelser med hensyn til adgangsforhold, forstyrrelser under vinterdvale og ved ind- og udflyvning i forbindelse med vinterdvalen. Se forvaltningsplanen på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Konkret sker sikring af grubernes internationale betydning som overvintringssted for flagermus, ved at gruberne er lukket for publikum ved hjælp af en aflåst gitterport for indgangen..

Målsætningen med naturplejen på de lysåbne arealer over jorden ved Smidie kalkgruber er bevaring af lysåbne kalkskrænter. Skrænterne vil kunne udvikle sig til et kalkoverdrev, men landskabsprofilen og arealets størrelse vanskeliggør i praksis både rydning og græsning.

Det er desuden målsætningen at sikre, at intensiveret landbrugsdrift med store maskiner på arealerne ovenpå ikke forårsager at gruberne falder sammen eller andre skader.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der er ingen fortidsminder på arealet, men gruberne i sig selv udgør et kulturhistorisk element.

1.6 Friluftsliv
Området er udlagt som stillezone idet der i henhold til fredningen ikke er offentlig adgang til gruberne af hensyn til flagermusene.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold
Gruberne ligger i stenalderhavets kystklinter, der er eroderet ind i det højtliggende skrivekridt ved Smidie. Jordarterne i området er skrivekridt og saltvandssand. 

2.2 Landskab
Smidie kalkgruber ligger i tæt nærhed til Lille Vildmose mod øst, men er primært omgivet af landbrugsarealer.

2.3 Skoven
Der er kun kratbevoksning på skrænten ved indgangen til gruberne.

2.4 Natur
Smidie kalkgruber er vinterkvarter for fire arter af flagermus herunder damflagermus. De fire flagermusarter er alle bilag IV arter, i henhold til EU-Habitatdirektivets artikel 12 og dermed dyr som Danmark er særlig forpligtet til at passe på. Damflagermusen er desuden en bilag II art, hvilket betyder, at den er af fællesskabsinteresse og kræver udpegning af særlige habitatområder. Det betyder, at den indgår som udpegningsgrundlag i flere danske Natura 2000-områder, inklusiv Natura 2000-området som Smidie kalkgruber er den del af.
Gruberne er lukket for publikum ved fredning i 1978 og der er lavet en fysisk spærring for at hindre publikum adgang til gruberne.
Kalkgruberne benyttes af vandflagermus og damflagermus som vinterkvarter. Også frynseflagermus og Brandts flagermus, som begge er relativt sjældne arter, benytter gruberne til overvintring. For flere af flagermusarterne sker en del af parringerne desuden i vinterkvarterene i kalkgruberne.
Der er forskel på hvornår de enkelte arter går i vinterdvale, men de fleste går først i dvale fra slutningen af september til ind i november, enkelte endda så sent som december. Selve ankomsten til gruberne starter allerede midt i august, hvor de såkaldte sværmninger ved vinterkvarterene kan observeres. Under vinterdvalen lader flagermusene deres kropstemperatur sænke til omgivelsernes niveau og alle kropsfunktioner går i ”stand by”. Flagermusene vågner op af sig selv nogle gange i løbet af vinteren og det er også her at parringerne kan foregå. Men hver gang en flagermus vågner op tæres der meget på fedtreserverne. Der er derfor grænser for hvor mange gange en flagermus kan tåle at vågne op, hvis den skal overleve vinteren igennem. Derfor er det vigtigt at flagermusene ikke forstyrres i vinterdvalen. Foråret er en særlig kritisk tid for flagermusene, da fedtreserverne, efter vinterdvalen, næsten er opbrugte.
Det overordnede krav til vinterkvarteret er, at det skal være et sted hvor flagermusene er beskyttede mod fjender, uforstyrrede og frostfri, men med lave plusgrader og for enkelte arter høj luftfugtighed.
Det er vigtigt at grubernes tilstand holdes status quo således at der: 1) ikke sker ødelæggelse eller skadelig ændring af flagermusenes adgang til gruberne. 2) ikke sker ændringer i mikroklimaet og trækforholdene. 3) ikke sker ændringer af flagermusenes muligheder for at hænge på vægge og lofter. 4) fortsat er mulighed for at flagermusene kan krybe ind i sprækker og revner eller ned i de løse lag i minegangene. Endelig tåler de overvintrende flagermus kun forstyrrelser i begrænset omfang, herunder belysning. Flagermusene er i særlig grad følsomme overfor forstyrrelser i yderperioderne af dvaleperioden, dvs. efterår og forår.
Naturarealerne i tilknytning til kalkgruberne består af et åbent areal foran indgangen, og kalkoverdrev på skrænterne. Arealet over minegangene er almindelig landbrugsjord, som er bortforpagtet.

2.5 Kulturmiljø
Der er ikke registreret fortidsminder på arealet, men gruberne er i sig selv et kulturminde fra tiden med kalkgravning.

2.6 Friluftsliv
Det er muligt at parkere på frontpladsen ved minen, men ud over enkelte naturture i minegangene er der ingen rekreative anlæg og aktiviteter på stedet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger
Smidie kalkgruber er en del af Natura 2000-område nr. 17 ”Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov”. Udpegningsgrundlaget i relation til den statsejede del ved Smidie kalkgruber er udover damflagermus, plantesamfundet ”Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk (6210)”.

Se Natura 2000-planen her.

3.2 § 3 områder
Området omfatter et mindre areal med § 3 overdrev.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Smidie Kalkgrube er beliggende i Rebild Kommune. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø nr. 95 af Aalborg Kommune - uagtet at kalkgruberne er beliggende i Rebild Kommune. Udpegningsgrundlaget er Kongstedlund, Smidie landsby samt kridtbruddet og teglværk.
Området er videre beliggende i Nationalt Geologisk Interesseområde nr. 32.

3.4 Fredninger og vildtreservater
Gruberne og deres omgivende terræn er omfattet af fredningen ”Smidie Kalkgrube” reg. nr. 06641.00, OFN-kendelse af 17. april 1978. Det er en arealfredning der har til formål at sikre de i området værende kalkgruber som overvintringslokalitet for flagermus.

Se fredningskendelsen for Smidie Kalkgrube (reg. nr. 06641.00) her

3.5 Drikkevandsinteresser
Arealet ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner
Der er ikke i Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 udlagt råstofindvindingsområder i området.

3.7 Naturskovsstrategien
Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Der er ingen frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer.