Beskrivelse
Denne områdeplan omfatter Vilsted Sø. Vilsted Sø ligger i Bjørnsholm Ådal, cirka syv kilometer syd for Løgstør.
Vilsted Sø er resultatet af et naturgenopretningsprojekt gennemført som en del af Vandmiljøplan II i perioden 1998-2006. Hovedformålet var, at genskabe den oprindelige 450 ha store sø, som den største ferskvandssø i Nordjylland og dermed begrænse udvaskning af primært kvælstof til Limfjorden, samt at omlægge det nære opland til lysåbne naturarealer. Derudover var det formålet at genskabe forholdene i området som et vigtigt yngle- og rastested for specielt vandfugle som lappedykkere, svømmeænder, rørvagtler og vadefugle, og at udvikle området til at kunne varetage en bred vifte af rekreative anvendelsesmuligheder herunder også til jagt og fiskeri.
Ejeren af selve søen og de omgivende enge på i alt ca. 861 ha er Aage V. Jensen Naturfond, men efter konkret aftale er det Naturstyrelsen, der til daglig administrerer hele området. Aftalen løber til udgangen af 2029.
Se hjemmesiden for søen her: www.vilstedsoe.dk
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:
Tabel 1: Skovbevoksede, lysåbne og øvrige arealer
Sted | Bøg | Eg | Ask og ær | Andet løvtræ | Piciaarter | Ædelgran | Andet | Lysåbent | Total |
Vilsted Sø | 3,0 | 10,3 | 848,5 | 861,8 | |||||
Sted | Hede | Søer mv. | Eng | Strandbred | Mose | Strandeng | Overdrev | Krat | Total |
Vilsted Sø | 407,6 | 337,3 | 48,2 | 0,9 | 794,0 | ||||
Sted | Slette | Ager | Vej | Andet | Total | ||||
Vilsted Sø | 51,6 | 2,9 | 54,5 |
1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Vilsted Sø er etableret med henblik på at nedbringe udledningen af Nitrat til Limfjorden samt at forbedre områdets kvaliteter i miljø- og naturmæssig henseende og samtidigt øge områdets rekreative og landskabelige værdi.
På den baggrund prioriteres naturplejen af de lysåbne arealer højt herunder pleje af søbredderne, eng og mose i samspil med friluftsliv og landskab. Søen med omgivelser sikres som en attraktiv rastelokalitet for ande- og vadefugle samt som yngleområde for fuglearter, som er tilknyttet søer og enge, såsom rørdrum, dobbeltbekkasin, rørhøg og sivsanger.
1.1b Planlagte tiltag
Der arbejdes løbende med konsolidering af de rekreative faciliteter. Inden for de seneste år er broen over Bjørnsholm Å renoveret, havnen i Vilsted er sikret mod erosion og vandrestien syd om søen er opgraderet med grusbelægning. Naturbasehuset Ranum Søhus er renoveret. Fremadrettet skal havnen i Ranum renoveres og der bliver i 2018 bygget nyt kombineret madpakkehus / toilet / kajakopbevaringshus ved Vilsted Havn.
1.2 Landskabsplan
Det er målsætningen at fastholde det åbne sø- og englandskab og den skovbevoksede holm ”Lyngholmen” i den sydlige del af området samt sikre udsigt over søen fra trampestien.
1.3 Naturnær skovdrift
Det lille skovområde ”Lyngholmen” i den sydlige del af området ligger hen i fri succession. Det er målsætningen at området udvikler sig til en fleretageret blandskov af ask og rødel med indblanding af eg, birk og røn dog uden forstlig drift. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. Der er udlagt skovudviklingstypen ask og rødel.
Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af området i skovudviklingstyper fremgår af kortet.
1.4 Naturpleje
Det er målsætningen at fastholde den nuværende naturpleje med græsning af de lysåbne arealer som bærende element og fri succession på de få træbevoksede arealer overvejende på mosebund.
Sigtet med græsningen skal også fremover tilgodese stedets store betydning som yngle-, fouragerings- og rastested for vandfuglene (gæs, ænder og vadefugle). De primære fuglerasteområder vil over tid blive til en mosaik af tagrørsskov, enge og åbne vandflader. I den forbindelse er det vigtigt at skabe en lavvandet zone (”Det blå bånd”) mellem eng og rørskov, ved at hegne så langt ud i vandet som køerne kan bunde. Dette blå bånd har stor betydning for en lang række dyr og planter som levested.
I den nordlige del af søen fastholdes vandfladen så vidt muligt som åben vandflade uden rørskov for at understøtte søens rekreative muligheder. Invasive og uønskede arter bekæmpes fortsat i planperioden.
Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Der er ingen konkrete tiltag i perioden ud over formidling af den historiske baggrund for søens udvikling over tid.
1.6 Friluftsliv
Det er målsætningen at øge brugen af de eksisterende rekreative anlæg.
Med en nyetableret bro (december 2014) på søens smalleste sted ved ”holmen” er der nu mulighed for at ”dele” en tur rundt omkring søen op i en nordlig og en sydlig delstrækning.
I 2018 gennemføres et konkret projekt til et kombineret madpakke-, toilet og kajakopbevaringshus ved havnen i Vilsted.
Havnen ved Ranum må forventes at skulle renoveres i løbet af planperioden.
Den friluftsmæssige zonering følger fremadrettet den oprindelige anvendelsesopdeling. Dimensioneringen og indretningen af opholdspladserne med inventar og bygninger afstemmes fremover efter det konkrete anvendelsesniveau.
Der er udlagt facilitetszoner ved; Vilsted Havn, Ranum Søhus, Holmen, kanoophalerpladsen ved Bjørnsholm Å. Der er udlagt friluftszone på den del af søfladen, hvor færdsel er tilladt året rundt. De øvrige sø- og landarealer er stillezone. Stillezonen omfatter sø- og landarealer hvor der er adgang forbudt året rundt i det sydøstlige hjørne og søarealer, hvor sejlads kun er tilladt 23/6 til 31/12 af hensyn til fuglelivet.
Friluftszoneringen fremgår af nedenstående kort.
2. Status
2.1 Jordbundsforhold
Under den havstigning, der i stenalderen oversvømmede de kystnære egne, trængte havet langt ind i landet og dannede en fjordarm helt ind til øst for Vilsted. Som følge af den fortsatte landhævning siden istiden trak fjordarmen sig efterhånden tilbage mod Limfjorden. Vilsted Sø er dannet på et af de laveste steder i fjordarmen, og i og omkring den lavvandede sø består jordbunden især af ferskvandsgytje og – tørv.
2.2 Landskab
Vilsted Sø er beliggende i et større sammenhængende dallandskab.
2.3 Skoven
Der findes kun et mindre skovområde ”Lyngholmen” i den sydlige del af området. Som en del af naturgenopretningsprojektet er alle nåletræsbevoksninger her blevet fjernet og de resterende bevoksninger med eg, bævreasp, pil og birkeskov henligger i fri succession, uden forstlig drift.
2.4 Natur
Vilsted Sø har hurtigt udviklet sig til en vigtig ynglelokalitet og rummer nu yngleforekomster af en række sjældne eller truede vand- og engfuglearter som rørdrum, dobbeltbekkasin, rørhøg, sivsanger, knarand, plettet rørvagtel, ikke mindre end fire lappedykkerarter, herunder den rødlistede sorthalset lappedykker, klyde, fjordterne, atlingand, skeand og engsnarre. Desuden en stor hættemågekoloni og en god bestand af Vibe. Vilsted Sø er hermed en ynglefuglelokalitet af national betydning for sø- og sumpfugle.
Naturplejen af de lysåbne arealer foregår primært ved afgræsning og i mindre omfang slåning samt manuel nedskæring af pileopvækst og bjørneklo. Afgræsningen skal både sikre størst mulig biodiversitet på arealerne, men også sikre optimale yngle-, fouragerings- og rastesteder for områdets vandfugle (gæs, ænder og vadefugle). Der er derfor også udlagt særlige forstyrrelsesfrie områder til fuglene, hvor søarealerne over årene delvis vil gro til i en mosaik af tagrørsskov og åbne vandflader.
I den nordlige del af søen holdes vandfladen så vidt muligt som åben vandflade for at understøtte søens rekreative muligheder til sejllads og fiskeri. På Lyngholmen er der i 2015 foretaget ”klargøring” af potentielle redetræer til de større rovfugle.
2.5 Kulturmiljø
Der er ingen konkrete fortidsminder på arealet, men søens historie, tidligere anvendelse og udvikling har været under stor indflydelse af det nærliggende Vitskøl Kloster.
2.6 Friluftsliv
Fra projektets start har der været lagt stor vægt på at udvikle de rekreative muligheder i området. Området rummer et omfattende net af vandre-, cykel og ridestier, opholdspladser, parkeringspladser, naturbaser med shelters, toiletter, fugletårn og tre større broer. Der er frit fiskeri i søen og sejlads (uden motor) er understøttet med havneanlæg, særlige handicapbåde (med motor), bådramper og kajakoptagningspladser. De handicappedes friluftsmuligheder i området er sikret med stenmelsbelagte cykel/vandrestier, særlige fiskepladser, adgang til fugletårnet og særlige både, der kan medtage kørestole. Der er mulighed for at købe årskort med adgang til at drive jagt under særlige vilkår i udvalgte områder. Som privatejet område må færdslen kun ske på de anlagte stier, opholdspladser og faciliteter. Dertil kommer særlige forhold vedrørende færdsel på søfladen, hvor dele af søen hele året er lukket for færdsel og med et delområde, der kun er åbent for færdsel i perioden 23/6-31/12.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Vilsted Sø er ikke beliggende i et Natura 2000-område, men grænser op til Natura 2000-område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg”.
3.2 § 3 områder
Området omfatter især store arealer med § 3 sø, eng og mose. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
Vilsted Sø er i Vesthimmerlands Kommuneplan angivet som særligt naturområder og er en del af et område af særlig landskabelig værdi. Kommunen har i samarbejde med borgerne i Ranum, Overlade og Vilsted lavet en helhedsplan for området. Planen udsteder den retning, som området skal udvikle sig i, hvis tendensen med faldende befolkningstal skal vendes. Målet er at skabe nye rekreative områder, attraktive bosætningsmuligheder ved hjælp af naturskønne byggegrunde, nye turist og oplevelsestilbud – alt sammen med afsæt i Vilsted sø.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Vilsted Sø er ikke omfattet af fredninger og er ikke vildtreservat.
3.5 Drikkevandsinteresser
Vilsted Sø ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
3.6 Råstofplaner
Der er ikke i Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016 angivet områder med råstofindvindingsinteresser.
3.7 Naturskovsstrategien
Der er ikke udlagt arealer i henhold til Naturskovsstrategien.
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.