Følgende ændringer er lavet i driftsplanen for området Stubberup Vad
- Hele arealet hegnes med kreaturhegn og afgræsses med kvæg.
- Agerjorden vil over en årrække drives med indsatser, der udpiner jorden for næringsstoffer.
- Arealet udlægges som stillezone.
Ændringer i driftsplanen for Stubberup Vad
Baggrund for ændringen
Arealet på 30,3 ha er erhvervet i forbindelse med "Opkøbningspuljen til naturformål".
Arealet er beliggende ned til Lindenborg Å med nogle af Danmarks bedste naturarealer med kildevæld og rigkær, hvor der findes en række sjældne istidsrelikter.
Arealet indgår i Natura2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø.
Formålet er, at sikre naturtyperne samt de sjældne arter på stedet. Primært ved at der etableres afgræsning samt udvidelse af naturtyper ved at agerjorden og skoven på sigt kan blive til overdrev.
Hovedanvendelsen har hidtil været agerbrug, skovdrift og sekundært naturpleje. Agerbruget har dog været under svære udfordringer grundet græsningstrykket fra den store kronvildtstamme i området. Det har været forsøgt afværget gennem hegninger med 4. trådet strømhegn langs den sydlige skovkant, men uden stor virkning, da kronvildtet også i stort antal kommer ind fra øst over Lindeborg Å, hvor der på delarealer er partier med næsten bar tørv grundet dyrenes natlige færdsel til og fra skoven.
Ændringer i driftsplanen
Det primære formål på den korte bane er at sikre at rigkær, kildefelterne og det nuværende overdrev plejes ved afgræsning, da disse er under tilgroning med tagrør og trævækst.
På længere sigt ønskes det, at de tørre arealer, agerjorden og skoven udvikler sig i retning af overdrev med kratpartier. Dette kræver for agerjordens vedkommende, at denne i en årrække drives med indsatser, der udpiner jorden for næringsstoffer.
Skovdelen består dels af mindre partier af blandet løvtræ med birk, bævreasp, eg, rødel og bøg samt en bevoksning med rødgran.
Der er i dag registreret fredskov på 6,16 ha som primært var bevokset med rødgran fra 1988/1992, lidt blandet løvtræ samt mindre slette. Grundet de meget kraftige kronvildtskrælninger og sundhedsproblemer generelt blev 2,5 ha rødgran afdrevet i 2016 og henligger i dag som ukultiveret areal med meget sparsom selvforynget trævækst grundet det hårde kronvildttryk. Den stående rødgranbevoksning har også kraftige skrælleskader og må betegnes som udsat sundhedsmæssigt.
Da det primære sigte for ejendommen er, at sikre og udvide de lysåbne naturtyper herunder overdrev på de tørre dele, er det planen at få ophævet fredskovspligten på dette delareal, alternativt at sikre tilladelse til at ovenstående må konverteres til lysåben natur, vedligeholdt ved afgræsning.
Grundet det meget høje kronvildttryk giver det ikke mening at fastholde skovkulturer på arealet, der enten kræver at der plantes mindre efterstræbte arter som sitka eller kræver kronvildtsikre hegninger i en 20-25 årig periode, da selv løvtræer i den alder skrælles og fejes.
Løvtræandelen i fredskoven bibeholdes i princippet urørt og kan indgå som struktur til et kratbevokset overdrev. Rødgranbevoksningen bibeholdes indtil videre men holdes tyndingsfri, da den ikke tåler ustabilitet. På sigt afvikles den når den sundhedsmæssigt ikke kan holde mere.
Agerjorden henligger p.t. i stub samt med mindre partier med en vildtvenlig kulturgræsblanding. På baggrund af jordbundsanalyser igangsættes en udpiningsproces med særlig vægt på fosfor, da særligt et lavt fosforniveau har vist sig afgørende for hvor hurtig naturudviklingen går fra agerjord til overdrev. Udpiningen vil i givet fald omfatte etablering af en afgrøde på arealerne, der ved slæt over en årrække vil fjerne næringsstofferne.
Efter endt proces, der løbende moniteres ved jordbundsanalyser vil de etablerede kulturafgrøder blive pløjet ned, hvorefter arealet påregnes naturligt at ville blive tilgroet med arter fra det nærliggende overdrev.
Hele arealet hegnes med kreaturhegn og afgræsses med kvæg. Græsningsperiode, græsningstryk m.m. herunder evt. anvendelse af helårsgræsning uden tilskudsfodring, afstemmes med den løbende udvikling.
Arealet udlægges som stillezone. Den rekreative adgang vil være fra den vestlige forbindelse til den gamle markvej der går mod syd ind i den private skov (Nørlund). Der er i forvejen en lille privat P plads. Se kortbilag med P- markering og adgangsvej markeret med blåt. Der anlægges ikke egentlige stier eller andre rekreative anlæg på arealet.