Frederikssund skovene (Hammergård)

1. Mål og planer

Frederikssund skovene består af 3 skovrejsningsarealer, Sperrestrup Skov, Grønlien Skov og Hørup Skov, samt det mindre natur/skovområde Hammergården m.m.

1.1a Overordnede målsætninger

Grønlien, Sperrestrup og Hørup skove er rejst med hensyn til forsatte landskabs kig, som et højt prioriteret element, og der vil fortsat være fokus på at holde disse landskabskig, i den kommende periode. Vedproduktionen er en prioriteret del af skovrejsningen. Der er enkelte kulturspor, men ikke mange. Da det er bynære skove, er friluftslivet prioriteret højt.

Hammergården er et lokalt rekreativt støttepunkt med et potentiale for flot natur. Disse to værdier vil i planperioden forsøgt prioriteret.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Det drejer sig om engarealet i midten af Sperrestrup Skov, hvor den rørlagte å vil blive åbnet, og der forventes at blive etableret fladvandede søer til glæde for bl.a. padder. Yderligere udvides hegningen til første spor. Ved Hammergården vil der blive etableret en græsningsskov sammen med de eksisterende sletter.

Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

For alle tre skove (Sperrestrup Skov, Grønlien Skov, Hørup Skov) er der udarbejdet landskabsplaner som et led i skovrejsningen. De er blevet brugt ved anlæggelsen, og bruges forsat som inspiration. De kan rekvireres hos enheden.

Hammergårdens skrænter ryddes som en del af et natur- og landskabsprojekt, som også vil sikre en flot udsigt oppe fra skrænten mod Orø.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Skovene plejes fortsat efter de naturnære principper. Der vil regelmæssig blive tyndet af hensyn til vedkvaliteten. I Grønlien Skov ændres skovudviklingstypen (SUT) fra SUT 11 Bøg til SUT 13 Bøg med Douglas og Lærk. For Sperrestrup Skov og Hørup Skov, laves SUT 11 ligeledes om til SUT 13, mens de resterende SUTer holdes. Baggrunden for ændringer er at den nye SUT 13 Bøg med Douglas og Lærk, er bedre tilpasset jordbunds- og hydrologiske forhold end den mere ensartede SUT 11 Bøg. Der gøres ikke noget aktivt ved asketræerne på trods af dens ringe sundhed. Der bliver tyndet hver 3. år.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Hammergården

Der er planlagt 2 projekter 1) Frihugge kystskrænten og dér etablere et 1,5 ha stort græsningsområde med det formål at holde kystskrænten som lysåben natur. 2) Etablere et ca. 3 ha stort græsområde på slettearealet beliggende midt i skoven. Formål: At forsøge at genskabe værdifuld natur i området, som tidligere har rummet en lang række sjældne planter.

Sperrestrup

Græsningen i skoven er pt kun på regulære græsarealer. Der medtages 20m af de tilgrænsende bevoksninger (til 1. spor). Så kan dyrene få skygge og vi kan få lidt græsningsskovseffekt og vi kan få en bedre overgang mellem skov og græsning. Yderligere bliver den rørlagte å åbnet, og der forventes at blive etableret fladvandede søer til glæde for bl.a. padder.

Hørup Skov

Der er planlagt kreaturafgræsning af moseområde med omgivelser – ca. 1 ha – og anlæg af høslætareal (tørt) på ca. 2 ha. Begge dele kan etableres fra og med 2013. Den store slette som er udlagt som udsigtskile drives enten som høslæt eller ved ekstensiv græsning.

Det undersøges om 1 eller 2 rørlægninger kan åbnes.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Ingen særlige tiltag planlagt for nogen af skovene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag (pdf)

1.6 Friluftsliv

Frederikssundskovene udlægges i sin helhed som friluftszoner.

Facilitetszoner:

Hammergården Afd. 1108 og 1109, hvor der fortsat kan opføres shelters og lignende faciliteter til understøttelse af primitiv overnatning. Og hvor der ses på mulighederne for understøttelse af lokalplanen.

Grønlien Skov: Del af afd. 2961, hvor der kan etableres faciliteter til understøttelse af brugen af hundefolden, samt afd. 2956, hvor der kan opføres shelters og lignende faciliteter til understøttelse af primitiv overnatning.

Sperrestrup Skov: Del af afd. 2412, hvor der kan etableres faciliteter til understøttelse af brugen af hundefolden, samt afd. 2405, hvor der kan opføres shelters og lignende faciliteter til understøttelse af primitiv overnatning.

Jagten i Sperrestrup Skov har i mange året været lejet ud til en lokal jagtforening. Jagten skal fortsat udlejes.

Der er etableret en formidling af mulige buske til vildtplantninger i afd. 2405 under højspændingen. Disse forsætter den kommende planperiode.

Kortene viser inddelingen af friluftszoneringen.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Hammergården er på 16 ha. Det meste af arealet er tilplantet 1988 og 1990 med eg, bøg og lind. Arealet ligger ud til Isefjorden ved færgen til Orø. Det ligger højt hævet over fjorden på en gammel kystskrænt. Der hører strandarealer til og et areal, der nu er udlejet til havn. Der er også en primitiv overnatningsplads med shelter og bålplads. Arealet er i 1975 erhvervet som et støttepunkt for friluftslivet. M.m. står for en række små holme i fjorden som ligger hen til ynglepladser for fjordens fugleliv.

Sperrestrup Skov er på 116 ha og det meste af den er tilplantet 1996-1999. Den ligger nord for Ølstykke, og er erhvervet og tilplantet som et skovrejsningsprojekt for dels at beskytte grundvand, og dels for ved bynær skovrejsning at give Ølstykke-Stenløse borgerne rekreative arealer.

Det nordøstlige del af skoven hørte før udskiftningen i 1800 tallet til Sperrestrup bys byjorder, resten var hovedsageligt overdrev.

Grønlien Skov er på 52 ha. Den er tilplantet 1999 og år 2000. Det er tidligere landbrugsjord. Skoven grænser op til Frederikssund mod vest. Skovrejsning er sket for dels at beskytte grundvandet (der pumpes fra området), og dels for at give borgerne flere rekreative arealer.

Hørup Skov er pr 2013 på ca. 30 ha. Den er en del af et stort skovrejsningsområde på i alt 445 ha. Formålet med skovrejsningen er først og fremmest at beskytte grundvandet, men også at skabe rekreative arealer med vedproduktion. De første arealer blev tilplantet 2007.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer.

Tabel 1: Skovarealer

 Areal i hektarer
Bøg64,3
Eg26,0
Ask og ær7,4
Andet løvtræ34,3
Andet nåletræ6,9
Skovbevokset i alt138,9

 

Tabel 2: Ikke skovbevoksede arealer

 Areal i hektarer
Søer m.v.0,6
Eng11,7
Strandbred2,1
Mose1,6
Strandeng0,5
Krat2,7
Ikke skovbevokset i alt19,2
Slette25,3
Ager17,1
Vej3,4
Andet5,9
Andre arealer i alt51,7
Areal i alt209,8

2.2 Jordbundsforhold

Størstedelen af de tre skovrejsningsområder består af næringsrigt moræneler. Der er et mindre strøg i Sperrestrup skov med ferskvandsdannelser, og ellers to mindre områder med smeltevandssand i den nordlige del af Sperrestrup. Hammergården er moræneler omkranset af strandvolde.

2.3 Landskab

Hammergården

Arealerne ved Hammergården ligger kystnært, og udgør en del af kystskrænten langs Isefjorden med overdrevsarealer og mindre vådområder. Området domineres af kuperede arealer der skråner ned mod Isefjorden.

Sperrestrup skov, Grønlien Skov. Hørup Skov

Alle tre skove ligger i et storbakket landskab, hvor skovene ligger som afgrænsningen mellem by og det åbne land, der domineres af dyrkede eller afgræssede arealer.

2.4 Skoven

Skovene er skovrejsningsskove. Løvtræsdyrkning med hovedvægt på bøg og eg. Der er en vis tilstedeværelse af lærk og douglasgran. Rigtig godlokalitet, som bør tyndes jævnligt ca. hver 3. år., af hensyn til kvalitet og tilvækst. Asken ser stedvist meget tynd ud, men der gøres ikke noget aktivt.

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Hammergårdens mest markante naturtyper er kystskrænten og slettearealet i midten.

Sperrestrup Skovs mest markante naturarealer er knyttet til den afgræssende Tungegårds dalen. Engene i den sydlige del er fredet, og bortforpagtet til græsning.

Grønlien Skov. Her er der ingen særligt beskyttet natur. Flora og fauna er som forventelig for tidligere landbrugsareal.

Hørup Skov. Der er moseområde ca. 500 m nordøst for Hørup landsby, på hvilket der etableres græsning. Det vil på sigt udvikle sig til et godt, lysåbent, naturområde.

2.6 Kulturmiljø

Hammergården. Her er der en udgravet Hellekiste og nogle overpløjede gravhøje.

Sperrestrup Skov. Der er 4 velbevarede gravhøje: Trolhøj i Tungegårds dalen; 2 gravhøje og en langdysse på høslætsareal i skovens nordlige del. Og så er der en del svært beskadigede eller helt overpløjede gravhøje.

Grønlien Skov. Ingen fortidsminder.

Hørup Skov. Rigt fortidsmindefund fra jernalderen, med stor værkstedsplads.

2.7 Friluftsliv

Blandt Frederikssundskovene er det især de 2 ældste skovrejsningsskove, Sperrestrup og Grønlien, der spiller en stor rolle som nærrekreativt område for de tilgrænsende bysamfund. Begge har mange daglige besøgende og rummer meget benyttede hundeluftningsfolde. Sperrestrup skov har desuden et godt udbygget ridestinet. Hørup Skov har på grund af sin begrænsede størrelse og mangel på veje og stier endnu kun begrænset betydning for friluftslivet. Hammergården ligger ikke på samme måde tæt på større bysamfund og friluftsinteresserne er derfor i højere grad knyttet til sommeren og aktiviteterne omkring lystbådehavnen og færgen til Orø. I sommermånederne fungerer Hammergården endvidere som nærrekreativt område for den nærliggende Vellerup Sommerby. Der er lidt bådoplægning og en mindre havn.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen af skovene er med i Natura 2000 områder

3.2 §3 områder

Hammergården: Afd. 2104 j er udpeget som strandsump

Sperrestrup Skov: Der er kun beskyttet natur i Tungegårdsdalen: Sø og Mose.

Grønlien Skov: Ingen beskyttet natur

Hørup Skov: pr 2013: 0,3 ha beskyttet mose

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Grønlien Skov: Ingen lokalplan, men umiddelbart op til skoven mod syd er der udlagt et område til offentligt formål ved Stenhøjgård og mod vest er området udlagt til rekreation og fritidsformål. Mod nordøst er der ved rundkørslen udlagt et erhvervsområde med planteskole direkte op til skovbrynet.

Sperrestrup Skov: Kommunen har planlagt en større udbygning af boligområdet vest for skoven samt udbygning af Sperrestrup landsby med bolig og erhverv helt op til skovbrynet. Dette vil give skoven endnu større værdi som rekreativt område.

Hammergården: Fuldt og helt udpeget til rekreation og fritidsformål.

Hørup Skov: Ingen lokalplaner, området er udlagt til skovrejsning. Der er aftalt udsigtskiler ved Hørup, og indsigt til Slangerup Kirke.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Sperrestrup Skov - Storesø-Lyngen

Reg.nr. 07313.00 og OFN 8.6 1982

Afd. 1409 d, e og f

Formål: At bevare karakteren af arealerne i og omkring Storesø-Lyngen som i det væsentligste udyrkede eller tilplantede arealer, dels at forbedre offentlighedens mulighed for at færdes i området.

Bestemmelser: Den nuværende tilstand må ikke ændres, sædvanlige med forbud mod terrænændringer, bebyggelse osv. Løvtræ må ikke afdrives, men forstlig tynding er lovlig. Ingen gentilplantning med nåletræer.

Hammergården – Hammer Bakker

OFN 15.7 1969 reg. nr. 4425

Afd: Hele NST areal undtaget yderst del af havnen.

Formål: Tilstandsbevarelse.

Bestemmelser: De sædvanlige om byggeri mv. Forbud mod tilplantning med frugttræer og nåletræer uden for haver. Der kan foretages mere aht. opfyldelse af rekreative formål, dog skal art, udseende og beliggenhed godkendes af fredningsnævn.

3.5 Drikkevandsinteresser

Det kystnære Hammergårdsareal er udpeget til drikkevandsinteresseområde. Alle de øvrige skove i området er ifølge arealinfo.dk omfattet at særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er dele af Sperrestrup, Grønlien og Hørup Skov udpeget til nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat. Udpegningen er foretaget i henhold til Miljømålsloven.

3.6 Råstofplaner

Ingen af skovene er ifølge arealinfo.dk berørt af råstofinteresseområder eller – graveområder.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen arealer udlagt i forhold til naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.