Ringsted arealerne

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I området er der gode muligheder for produktion af træ. I Myrdeskov vil der blive arbejdet ekstra for at øge naturindholdet. Kulturmiljøet prioriteres ved forsat at holde den nuværende standard for Langdyssen ved Vielsted og Knud Lavards Kapel. Der vil være fokus på at udvikle friluftslivet især omkring Vrangeskov, men også i Benløse Skov.

1.1b Planlagte tiltag

Der er et samarbejde i gang med eksterne omkring udviklingen af faciliteterne i området. Der vil som led i Natura 2000 plejeplanen blive ryddet et område med ær i Myrdeskov for at udvide området med kalkoverdrev. Liggeledes som en del af Natura 2000 vil der blive tyndet i skovene for at fremme "bøg på kalk". Disse tiltag iværksættes indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Planen for yderligere skovrejsning ved Benløse Skov er under revision, og hvordan skovbryn og øvrige landskabselementer skal udformes vil afhænge af den endelige udformning og evt. korrektion af det oprindelige projekt område.

Der er ikke planlagt landskabstiltag for de øvrige delområder.

Kortene vier den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I Myrdeskov konverteres en ærbevoksning i afdeling 603 til overdrev som led i Natura 2000 handleplanen. Der tilstræbes generelt udvikling af bøg i løvtræsforyngelserne, med henblik på at øge arealet med naturtypen bøg på kalk, selvom æren er en hård konkurrent.

I Vrangeskov påbegyndes foryngelsen af nåletræsbevoksningerne. Der tilstræbes en forsigtig skærmforyngelse i bevoksninger, hvor stabile træarter som douglasgran og normansgran findes i tilstrækkeligt antal. I ærbevoksningerne favoriseres bøgeforyngelse i videst muligt omfang.

Der er ikke fortaget ændringer i de udlagte skovudviklingstyper.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I Myrdeskov ryddes en ærbevoksning med henblik på at genoprette kalkoverdrev; det sker som led i Natura 2000 plejeplanen. Skovenes øvrige lysåbne arealer plejes ved høslæt eller slåning.

Langesø Eng afgræsses fortsat.

Der lægges vægt på kontinuitet i skovnaturen for de gamle skove, idet det er en vigtig faktor i skovenes økologiske funktionalitet. Skovbryns økologiske funktionalitet fremmes ved hugst for lystræer og buske.

I Vrangeskov undersøges, om der er muligheder for at forbedre vandløbenes fysiske struktur. Det sker for at forbedre vandkvaliteten og vandløbsdyrenes spredningsmuligheder ved bl.a. at fjerne spærringer. Af hensyn til de fine kildevæld flyttes stisystemet højere op i terrænet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Langdyssen ved Vielsted og Knud Lavards Kapel plejes fortsat efter gældende plejeplan i samarbejde med lokale interessenter.

Fortidsminderne plejes efter planen.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Arealerne omkring Ringsted er af varierende alder og naturværdi. Det er derfor hensigtsmæssigt at forsøge at samle udbuddene for facilitetskrævende friluftslivet, hvor naturinteresserne er mindre. Myrdeskov og Vrangeskov er ældre oprindelige skove, mens Benløse Skov er skovrejsning fra 2003. I Benløse Skov vil der løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. Såfremt der opstår ønsker om nye faciliteter i området vil de forsøges placeret i Benløse Skov. Nye faciliteter vil som udgangspunkt være betinget af en form for partnerskab omkring etablering og fremtidig pleje. Området omkring parkeringspladsen og hundeskoven udlægges som facilitetszone. Resten af skoven udlægges som friluftszone.

I Vrangeskov bliver området omkring shelterpladsen nord for vejen udlagt som facilitetszone. Området syd for vejen ved traktørstedet udlægges også til facilitetszone. Resten udlægges til friluftszone.

Myrdeskov indeholder ikke faciliteter for publikum. Ved ønsker om etablering af faciliteter henvises til Benløse Skov og Vrangeskov. Myrdeskov udlægges som stillezone af hensyn til den stille skovgæst.

Langesø Eng, Knud Lavards kapel og Langdyssen ved Vielsted friholdes for friluftsfaciliteter.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arealerne ligger omkring Haraldsted nord for Ringsted. Benløse Skov er den senest tilkomne, plantet som en bynær grundvandskov af to omgange i 1999 og 2003. De øvrige arealer er ældre natur/kulturområder med stor variation i fremtoningen.

Kortene vier naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer.

Tabel 1: Skovarealer

 Areal i hektar
Bøg49,9
Eg14,8
Ask og ær40,4
Andet løvtræ5,4
Picea-arter12,8
Ædelgran5,6
Andet nåletræ6,4
Ikke skovbevokset31,2
Areal i alt166,5

 

Tabel 2 Lysåbne naturarealer

 Areal i hektar
Søer m.v.1,0
Eng1,6
Mose2,1
Krat0,5
Naturarealer i alt5,2
Slette19,7
Ager1,2
VEj1,7
Andet3,4
Andre arealer i alt26,0
Lysåbne arealer i alt31,2

2.2 Jordbundsforhold

Jordbundsforholdene varierer meget mellem skovene i området. Myrdeskov er beliggende i randmoræneområde og jordbunden består overvejende af lerjord, som er velegnet til løvtræsdyrkning. Flere steder i skoven når en stor kridtflage i morænen helt op i overfladen og giver en meget kalkrig jordbund. Vrangeskov ligger på den øst-vestgående Køge Ås. Den sydlige del af skoven ligger på den nordlige skråning af den tunneldal, som under sidste istid har ledt smeltevand fra Køge bugt til området ved Store Åmose. Jordbunden består af smeltevandsgrus, og både løv- og nåletræer trives i skoven. Benløse skov er beliggende i morænelandskab på sydsiden af Haraldsted sø. Der blev foretaget en jordbundskortlægning forud for tilplantning, og den viser, at der er tale om en meget næringsrig lerjord, som er velegnet til løvtræsdyrkning.

2.3 Landskab

Vrangeskov ligger for størstedelen skrånende ned mod Haraldsted Sø. Området længst mod øst er domineret af nål og er noget fladere end den øvrige del. Der er en række kildevæld og fine små vandløb. Der er pileopvækst på dele af bredden, som dog ikke er Naturstyrelsens areal, men som sammen med selve søen tilhører Københavns Vandforsyning. Opvæksten gør det svært at se søen fra stierne. Det gør det yderligere vanskeligt at komme til at opleve søen, at dele af stierne er svært tilgængelige.

Myrdeskov er en flot skov med blandet løvskov og enkelte nåleskovsbevoksninger. Det er naturinteresserne der har højest prioritet i denne skov, men de går oftest godt i spænd med landskabsinteresserne.

Benløse Skov er som en del af de andre skovrejsningsskove ikke tilplantet i hele det planlagte indsatsområde. Der er derfor ikke etableret skovbryn omkring hele den nuværende skov. Der er en fin udsigt fra kælkebakken.

2.4 Skoven

Myrdeskov hænger mod nord sammen med Allindelille Fredskov. Skoven består langt overvejende af bøg og ær med ask og el på de fugtige arealer. Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær, bortset fra et lavbundsareal mod øst, som er udlagt som ask og rødel. Myrdeskov indgår i Natura 2000 område nr. 158 sammen med Allindelille Fredskov. I Myrdeskov indgår betydelige arealer med bøg på kalk i udpegningsgrundlaget. Æren er dominerende i foryngelserne, og der kræves en målrettet indsats for at bevare naturtypen bøg på kalk, som endda ønskes udvidet i takt med at bøgeskoven i Allindelille Fredskov forudsættes konverteret til kalkrige overdrev.

Vrangeskov er en meget varieret skov med mange træarter i ret kuperet terræn. Bevoksningerne af ær syd for landevejen er anlagt efter stormfaldet i 1967 og er af meget varierende kvalitet. Nåletræsbevoksningerne består af rødgran, douglasgran, normansgran og i mindre omfang sitkagran i varierende blandingsforhold. I hovedparten af skoven er udlagt skovudviklingstypen bøg bortset fra et lavtliggende areal mod nord, hvor der er udlagt eg med ask og avnbøg.

Benløse Skov er tilplantet i 2003. Den østlige del – byskoven – er plantet på lokalt initiativ i årene forud. Skoven består fortrinsvist af løvtræ i blandingsbevoksninger med en del blomstrende og bærbærende buske i brynene. Bevoksningerne er i god vækst og giver allerede indtryk af skov. Hele skoven er udlagt som skovudviklingstypen bøg.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Myrdeskov grænser mod nord op til Allindelille Fredskov, som er en botanisk lokalitet i særklasse. Myrdeskov indgår i Natura 2000 område nr. 158 sammen med Allindelille Fredskov. I Myrdeskov indgår betydelige arealer med bøg på kalk i udpegningsgrundlaget.

Vrangeskov støder mod syd op til Haraldsted Sø, og bredzonen er registreret som mose. I overgangen mellem skov og sø findes et antal kildevæld. Desuden findes i skoven § 3-vandløb med udløb til Haraldsted Sø.

Langesø Eng vest for Haraldsted Sø er udpeget som fersk eng.

2.6 Kulturmiljø

Det kendte fortidsminde på disse arealer er Knud Lavard Kapel. Kapellet er opført på stedet hvor Knud Lavard blev myrdet.

I Myrdeskov er registreret større områder med oltidsagre, de vil kræve hensyn i fremtidens drift af arealerne. Vrangeskov var tidligere et yndet udflugtsmål for egnens beboere og resterne af Traktørstedet findes stadigt. Bygningerne tjener i dag som undervisningssted for elever på Teknisk skole i Roskilde.

Ved Vielsted findes en velbevaret langdysse.

2.7 Friluftsliv

Benløse Skov er med sin placering i udkanten af Benløse og Ringsted bynær med et stort opland. Skoven er trods sin unge alder velbesøgt. Publikum kommer fortrinsvis for at gå ture eller lufte hunden i hundeskoven.

Vrangeskov indeholder p-pladser, stier og markerede vandreruter, samt en lejrplads med shelter. Vrangeskov besøges primært af gående publikum. I Vrangeskov er der indgået et grønt partnerskab omkring udvikling af den eksisterende sti, etablering af en mountainbike bane nord for vejen og grillhytte ved shelterpladsen.

Myrdeskov indeholder ikke publikumsinstallationer udover p-plads og er ikke særligt besøgt af publikum.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Myrdeskov er en del af Natura 2000 område nr. 158 Allindelille Fredskov

Se Natura 2000-planen her

3.2 §3 områder

Området omfatter især arealer med §3 mose. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

HOFOR har ændret deres interesseområde for vandindvinding er under revision. Projektområdet for skovrejsning er derfor under revision. Området flyttes mod øst i forhold til den nuværende skovrejsning. Den endelige fastlæggelse af det "nye" projektområde vil kunne ske i løbet af foråret 2014 når HOFORs endelige interesseområde er endeligt udlagt.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Langesø Eng er omfattet af fredningen "Haraldsted Sø", reg.nr. 00517.000, OFN-kendelse af 29/9 1936.

Formålet med fredningen er fredning af søbredden således at offentligheden sikres adgang til Haraldsted Sø og badning.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle arealer ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Langesø Eng og Vrangeskov er udpeget som råstof interesseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen udpegninger

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i området.