Arresø

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Arresø med opgrødearealer, Lille Lyngby Mose, Hovgårds Pynt og Hyttegården.

1.1a Overordnede målsætninger

I Arresøområdet prioriteres hensynene til naturbeskyttelse og det stilfærdige friluftsliv særligt højt.

Søens naturværdier skal sikres en gunstig bevaringsstatus gennem udmøntning af Natura2000 handleplanen.

Friluftslivet på og i tilknytning til søen søges understøttet med faciliteter som fugletårne, havne, broer m.m.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Det er planlagt at modernisere "Regler for færdsel m.v. på Arresø" af d. 12. maj indenfor den førstkommende 5-6 års periode.

Det er planlagt at indrette havnen på Arrenæs til friluftsformål.

Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Tiltaget vil ikke medføre ændringer af søens udseende.

1.Større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Arresø – Danmarks største sø – skal fortsat fremstå som et markant landskabselement.

De lysåbne arealer langs Arresø fastholdes som lysåbne. Den eksisterende græsning forsøges opretholdt således, at de værdifulde engarealer langs søen bevares som unikke naturlokaliteter, flere steder med en særdeles værdifuld orkideflora.

Størstedelen af søens bredzonen er dækket af rørskov, pilekrat og ellesumpe. Rørskoven fastholdes i sin nuværende udstrækning langs Arresøs bredder og den plejes bl.a. af hensyn til fuglelivet, der rummer arter som rørdrum og rørhøg.

De eksisterende udsigter ud over søen sikres, det gælder blandt andet ved Pøleåens udløb, ved Ramløse Havn, ved Bækkebro, ved Sandet, langs vejen til Auderød og ved Nørremosen i Kregme.

2.Landskabsplan

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Bortset fra træerne på Bjerget i Ll. Lyngby Mose samt mindre randarealer med ellesump og pilekrat er der ikke skov i området. Skovene, som støder op til søen, er beskrevet under andre områder.

1.4 Naturpleje

Der foretages løbende naturpleje ved f.eks. græsning på rigkær, enge og overdrev på ca. 30 ha.

Der foretages slåning af rørskoven på tørre, landfaste arealer for at forhindre tilgroning med buske.

Der foretages enkeltstående indgreb i form af knusning og rydning af opvækst på rigkær, enge og overdrev.

Der foretages enkeltstående indgreb, når omstændighederne tillader det, primært i isvintre, i form af rydning af opvækst og slåning af rør på fugtige områder af rørskoven på ca. 30 ha.

Det undersøges, om det vil være muligt at sikre Lille Lyngby Moses rigkær mod oversvømmelse med næringsrigt søvand fra Arresø.

Af hensyn til fuglelivet bekæmpes mink.

Der bekæmpes bjørneklo ved Hyttegården og på Hovgårds Pynt.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der foretages ingen egentlig pleje af fortidsminder på de arealer som indgår i dette område, men en del af naturplejen omkring enge og udsigter gavner også kulturmiljøet.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Søen skal også i den kommende periode kunne huse et aktivt, men stilfærdigt friluftsliv, som søges understøttet med faciliteter som havne, broer, fugletårne. Hertil kommer grillpladser, overnatningspladser m.m. på de tilstødende landområder.

Regelsættet for søen planlægges moderniseret og erstattet af en bekendtgørelse i den kommende periode.

Havnen på Arrenæs, som er overtaget fra Søværnets Grundskole, skal moderniseres og åbnes for offentligheden som støttepunkt for sejlads på søen.

De eksisterende havne, fugletårne og større broer udlægges som facilitetszone. Den øvrige sø er friluftszone.

Arealerne med adgangsforbud i Ll. Lyngby Mose indgår ikke i friluftszoneringen. Den øvrige del af det naturfredede areal udlægges som stillezone.

Zonering Arresø rettet efter høringKortet viser planen for inddeling i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

Kortet viser planen for inddeling i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Arresø ligger i det vestlige Nordsjælland mellem Frederiksværk og Helsinge. Søen er omkranset af landbrugsområder og mod nordvest sommerhusområdet Sandet. Halvøen Arrenæs med de små skove Sonnerup Skov og Auderød Skov deler søen. Arresø deles af de tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Hillerød. Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende.

Søen støder på lange strækninger op til skov- og naturområder, der er beskrevet i områdeplanen for Arrenæs og Frederiksværkskovene.

5.Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.2 Jordbundsforhold

Afsnittet er ikke relevant i denne områdeplan.

2.3 Landskab

Arresø er med et areal på 39 km 2 Danmarks største sø, Søen er meget lavvandet med en middeldybde på 3,1 m og en maksimal dybde på 5,6 m.

Søens afløb til Roskilde Fjord er Arresø Kanal, der løber gennem Frederiksværk. Der er flere tilløb til Arresø; Pøleå og Ramløse Å er de mest betydende.

I stenalderen var Arresø-området en lavvandet fjord med forbindelse til Kattegat. Strandvoldsdannelser og landhævning af det flade land nordvest for søen afspærrede efterhånden fjorden fra havet og for 2-3.000 år siden blev Arresø til en ferskvandssø med afløb til Roskilde Fjord.

Bredzonen langs Arresø er for størstedelen dækket af rørskov, pilekrat og ellesumpe.
Mange steder rundt langs søens bredder findes strækninger med veludviklet bredzone med rørskov. Det gælder især på de mindre vindeksponerede bredder primært langs vestsiden af søen. Rørskoven udgør ca. 150 ha og er et centralt landskabselement omkring søen. Der har tidligere været høstet en del tagrør til tækning.

Langs Arresøs bredder er der endnu engarealer, der ikke er sprunget i rør eller krat. Ved Lille Lyngby Mose findes nogle landskabeligt og naturmæssigt meget værdifulde afgræssede engområder. Det samme er tilfældet ved Ramløse og på Arrenæs. Flere steder afgræsses Naturstyrelsens arealer sammen med private arealer. Hvor arealerne afgræsses, er de næsten ubevoksede dog forekommer visse steder mindre bevoksninger af f.eks. ellesumpe og buske.

Oplandet til Arresø er ca. 21.600 ha og omfatter flere forskellige landskabstyper. Den største del er åbent agerlandskab med dyrkede marker, en række markant beliggende småskove og noget bymæssig bebyggelse med flere større byer heriblandt Frederiksværk, Hillerød og Helsinge.

Mod vest mellem Roskilde Fjord og Arresø ligger et smalt, højtliggende bakket morænelandskab, hvorfra Arrenæs stikker ud som et næs i Arresø. Fra Arrenakke og Vinderød Skov nord for Frederiksværk kan det storbakkede morænelandskab endnu opleves friholdt for bymæssig bebyggelse. Her skråner de åbne landbrugsarealer ned mod den nord for liggende litorinaflade og mod Arresø.

Lige nord for Arresø ligger Ellemose, som tidligere blev benyttet til græsning, træhugst og tørveskær, men som nu er præget af birke- og ellekrat samt gamle tørvegrave.

Området har en særdeles lang søbred p.g.a halvøen Arrenæs. Omgivelsernes kuperede præg forstærkes af de lavtliggende, tilstødende arealer af hævet havbund.

Arresø har hele året en meget karakteristisk grøn og grumset farve. Det skyldes det store indhold af næringsstoffer i vandet og i søbunden. Søen er lavvandet og vandet omrøres derfor helt til søbunden, når det blæser.

Arresø kan ses fra mange forskellige steder, og der er mange storslåede udsigter rundt langs søen. Især langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (bl.a. Arrenakke Bakker og Maglehøj ved Frederiksværk), hvorfra der er en virkelig god udsigt over søen. Derudover er der fint udsyn over søfladen fra Pøleåens udløb, ved Hovgårds Pynt nord for Annisse, Fra Ramløse Havn, fra Bækkebro, fra Vinderød, fra Arresødal Skoven og fra Kregme.

2.4 Skoven

Der er meget lidt skov i området og intet af skoven er produktionsskov.

På Bjerget ved Lille Lyngby Mose er der en lille bevoksning af gamle skovfyr.

Rundt langs kanten af søen er der arealer med elle- og pilesump.

6.Særligt beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Arresø er en af Danmarks mest forurenede søer. Det skyldes, at søen i en lang årrække modtog stort set urenset spildevand fra omegnens større byer, Hillerød, Helsinge, Skævinge og Frederiksværk.

Det gik for alvor galt i 1950-erne, hvor mængden af spildevand fra byerne øgedes.

Senere er der etableret rensningsanlæg, men mængden af aflejrede næringsstoffer i slammet på søbunden er stadig stor.

Forurening med næringsstoffer resulterer i en voldsom algevækst, der giver søen sin karakteristiske grå-grønne, grumsede farve og en meget lille sigtedybde. Derfor er der stort set ikke vandplanter i søen. Fuglelivet er præget heraf. Svaner, som lever af planter, er der således kun få af, til gengæld ses mange fiskeædende fugle, som måger, terner, hejrer, skarver og der er også fiskeørne og havørne. I vinterhalvåret kan der være store, rastende bestande af stor skallesluger og dykænder.

Havørnen har i 2009 slået sig ned i Nejede Vesterskov. Den ses nu dagligt jage over Arresø.
Forureningen giver også næring til bredzonens udstrakte bevoksninger af tagrør, der rummer et meget rigt men ofte skjult fugleliv med rørsanger, skægmejser, gæs, ænder, rørhøge, rørdrum, og blishøns. Om foråret høres gøgen, og om efteråret ses store flokke af svaler og stære, der overnatter i tagrørene.

Søen er EF-fuglebeskyttelsesområde for ynglende rørdrum, rørhøg og isfugl, samt for trækkende og rastende havørn, fiskeørn og stor skallesluger.

Arresø har en stor bestand af brasen, skalle, sandart og ål. Af andre fisk kan nævnes gedde, aborre, løje, rudskalle og hork. Sandarten, som blev udsat i 1927, er en særdeles fin spisefisk. Den er kendt for at have en periodisk svingende bestandsstørrelse. 1996 og 1997 var særdeles gode yngleår for sandarten. Fiskene voksede sig store, og i 2001 blev det anslået, at 24% af fiskemassen udgjordes af sandart, kun overgået af skaller og brasen. Den naturlige rovfisk gedden findes kun i ringe mængde, da den jager med synet og derfor klarer sig dårligt i søens uklare vand. Aborren har de senere år udviklet en betydende bestand. Fiskeriet er bortforpagtet til erhvervsfiskeri.

Flere steder langs bredden findes fine rigkær med tætte bestande af orkideer. De fineste findes på sydsiden af Arrenæs og i Lille Lyngby Mose.

Lille Lyngby Mose er inddiget og vandstanden i mosen er sænket ved pumpning, så mosens vandspejl ligger under Arresøs. Lille Lyngby Mose plejes ved græsning og der er endvidere foretaget pleje ved nedskæring af opvækst og ved slåning i de senere år. Diget som ligger mellem søen og NST arealer er truet af nedbrydning, hvilket vil kunne skade de botaniske værdier, hvis der trænger næringsrigt søvand ind i kæret.

Kæmpebjørneklo bekæmpes på arealer ved Hovgårds Pynt og ved Hyttegården ved Ramløse.

2.6 Kulturmiljø

Arresøs historie er tæt knyttet til sandflugten, som fra slutningen af 1500-tallet udviklede sig voldsomt.

I stenalderen var Arresø en fjord med udmunding i Kattegat, hvor Asserbo og Liseleje ligger i dag. Med landhævningen afsnøredes fjordområdet til en sø, som havde afløb via Bydinge Å, som fra søens nordvestlige hjørne løb nord om Arrenakke bakke og derfra mod syd til Åsebro og Roskilde fjord, der hvor den vestlige del af Frederiksværk ligger i dag. Langs Bydinge Å har der ligget 2 møller, kaldet "Øvre Mølle" og "Nedre Mølle" eller "Grubbemølle" og "Rolandsmølle". Fra slutningen af 1500-tallet indløb klager og ønsker om nedsættelse af landgilden på grund af skiftende vandstand i egnene mod Tjæreby, Havelse, Melløse og Æbelholt, hvor der tilsyneladende har været et system af diger og volde med henblik på at sikre de vigtige græsenge. Der blev i løbet af 1600-tallet gjort store anstrengelser for at oprense åen, så vandet kunne ledes bort fra Arresø, men kampen mod sandflugten var håbløs. I slutningen af 1600 tallet var slaget mere eller mindre tabt. Den 20. februar 1714 indtraf "Huseby katastrofen", hvor vand og is i en storm fra vest oversvømmede otte gårde ved Huseby. Beboerne måtte flygte midt om natten for at redde livet. Og næste dag måtte de gå i vand til skulderhøjde for at redde, hvad reddes kunne, fra husene. Samme år i juni konstaterede en kommission, at udløbet ved Bydinge å var helt tilsandet, så man kunne gå tørskoet over.

Som løsning anbefaledes gravning af en ny kanal, men midt under Store Nordiske Krig var der ikke midler til dette.

Efter krigens afslutning blev gravning af et nyt afløb fra Arresø sat i gang. Kanalen blev gravet i perioden fra 1717-1719. Første år startede lidt småt, men i 1718 var over 600 mand tilknyttet arbejdet og bagerne i Hillerød og Slangerup var i disse år travlt beskæftigede med at levere brød til soldaterne, krigsfanger og arbejdere på stedet.

Højdeforskellen mellem Arresø og Roskilde Fjord muliggjorde, at der langs kanalen fra 1728 kunne opføres en række vandmøller. Ved kanalens øvre del blev sat stemmeværker for at kunne kontrollere afstrømningen og højden på vandspejlet. Fra 1750-erne og frem blev vandkraften i kanalen udnyttet til såvel støberi som krudtværk og dannede dermed grundlag for udviklingen af Frederiksværk til landets første industriby. Endnu i dag bruges en del af vandet til køling i stålværkerne.

Ved Arresøs østlige bred, nær Annisse, ligger Hovgårds Pynt. Spredt over offentligt og privat areal ligger et kulturarvsområde med righoldige fund fra jernalder, vikingetid og middelalder.

Hovgård var fra 1100-tallet hovedgård under Roskildebispens len, Ramløse. Stedet var på det tidspunkt ganske betydningsfuldt. Byerne Ågerup, Torup Høbjerg Mølle og Bendstrup nævnes som hørende til Ramløse, og der blev opkrævet kirketiende fra Vinderød, Mårum, Søborg, Ramløse, Græsholt og Valby. I 1139 stod et slag ved Bydinge Å. Oluf II Haraldsen, der udfordrede Erik Lam på kongemagten angreb Sjælland og kom i kamp med biskop Rike fra Roskilde ved Bydinge Å. Ifølge overleveringen tabte Oluf slaget og satte som hævn ild på Hovgård, hvor Rike og hans folk sad. Oluf og hans mænd dræbte biskoppen, og Oluf blev for denne udåd lyst i band. Hovgård nævnes senere som adelsgård til godset Anisse frem til lenet i 1560-erne blev nedlagt, da Frederik d. II samlede sin store vildtbane på Nordsjælland.

Ligesom det var vigtigt for kongehuset at eje store skovområder for at sikre forsyninger af vildtkød til køkkenet, var de store søer vigtige leverandører af fisk. Kongen sikrede sig derfor ejendomsretten til de store nordsjællandske søer, herunder Arresø.

Som noget specielt for Arresø havde omegnens bønder dog tilladelse til at fiske med bl.a. vod langs bredden af søen, men kun i det amt hvor de boede. Af forskellige forleningsbreve fra 1590’erne fremgår det, at kromanden på "den gamle kro ved Fredensborg Slot" skal have "frit Fiskeri i Arresø til Kroen, ligesom den forrige kromand har haft…". Herudover var det de kongelige fiskemestres opgave at udnytte Arresøs fiskeri til kongens og hoffets behov. Under Arresøfiskeriet hørte også ålefiskeriet i ålekisten ved Øvre Mølle.

I 1653 blev systemet med ansættelse af fiskemestre for hvert len ændret, idet Kronens nordsjællandske fiskevande blev bortforpagtet til én fiskemester. Den første af disse forpagtere var Jørgen Jentzmer, der fik en kontrakt på 6 år.

Ved anlægget af Kanalen gennem Frederiksværk blev der ikke etableret en ålekiste, hvilket man kan undre sig over, da mulighederne for ålefangst må have været enorme. Der var i en årrække en "kasse" til fangst af åleyngel til udsætning i Arresø, men også til salg herunder eksport til Sverige og Finland. Fangsten af åleyngel toppede i 1966 med 14.485 kg!
I begyndelsen af 1800-tallet ændredes dette system, således at hver enkelt sø fremover blev bortforpagtet for sig. Det er uvist hvor længe bøndernes ret til at fiske i søen bestod.

I 1897 blev forpagtningen overtaget af en særdeles initiativrig mand, købmand P. H. Brammer fra Lynæs. Det praktiske fiskeri blev udført af et hold ansatte fiskere. Sønnen Carl Eduard Brammer overtog fiskeriet ved faderens død og hans søn Carl Einar Brammer afløste i 1932 igen faderen. Da han døde i 1973 fortsatte hans hustru Tove Brammer kontraktforholdet med Staten, til hun opsagde den i 1988.
P.H. Brammer og sønnen Carl Eduard startede i 1898 "åleriet" i Frederiksværk, som hurtigt udviklede sig til en af landets største åleeksportvirksomheder. For at udnytte søens store bestand af brasen anlagde C.E. Brammer en minkfarm og leverede fisk til en fiskemelsfabrik i Rislev; begge dele er i dag nedlagt.

Fiskeriforpagtningen blev overtaget af fiskeskipper Tom Nielsen fra Gilleleje, som i dag fortsat driver fiskeriet på søen, nu sammen med sønnen Thomas Nielsen.

Tidligere var ålefiskeriet, samt salg af åleyngel den store indtægtskilde. Nedgangen i ålebestanden i hele Europa har også ramt Arresø, fangsten af åleyngel er ophørt og fangsten af ål er vigende med ca. 5 - 6.000 kg de senere år. Sandartfiskeriet har således i dag en stor betydning for indtjeningen, men sandartbestande er kendt for at have store variationer med en årlig fangst på under 1.000 kg til rekordåret 2003 med godt 96.000 kg.

Lystfiskeriet på Arresø har siden 1980-erne været frit. På grund af de dårlige adgangsforhold ses der meget få lystfiske på søen, selvom Arresø ifølge fiskeribiologer måske har et af Europas bedste sandartfiskerier.

2.7 Friluftsliv

Reglerne for færdsel på Arresø er fastsat i "Regler for færdsel m.v. på Arresø" af d. 12. maj 1989.

Søens størrelse taget i betragtning er der et relativt begrænset friluftsliv på søen.

Der er kun få adgangspunkter for offentligheden rundt langs bredden.

Naturstyrelsen har i 2012 overtaget havnen på nordspidsen af Arrenæs fra Søværnets Grundskole med henblik på at forbedre adgangsforholdene til søen for foreninger og lignende. I Sonnerup skov findes en bådebro i tilknytning til naboareal med grill-plads og bålhytte.

Der er en større lystbådehavn med slæbested for joller og sejlbåde i Ramløse. Frederiksværk roklub sejler fra et mindre anlæg i Ågabet. Spejdercentret på Ellehavegård sejler regelmæssigt med mindre sejlbåde og tømmerflåder. Turbåden Frederikke sejler med turister fra anløbspladsen i Ågabet.

Rundt langs bredden ligger flere større og mindre bådebroer og mindre private havne.

Der er etableret slæbested for kanoer og kajakker i Frederiksværk, således at man gennem Kanalen kan sejle mellem søen og Roskilde Fjord.

Der er tradition for isbådssejlads på søen, som på grund af den ringe dybde hurtigt fryser til. Der er i gode vintre rigtigt mange isbåde på søen.

Lystfiskeriet er frit. Der kan fiskes fra båd og fra bredden, hvor der er lovlig adgang. Færdsel i rørzonen er ikke tilladt.

Badning har i en årrække været forbudt, på grund af voldsom algevækst.

Der er en udsigtsplatform ved Ågabet og et fugletårn ved Auderød Skov.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Næsten hele området (Hovgårds pynt, Lille Lyngby mose og hele Arresø) indgår i Natura 2000 område nr. N134 "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose" . (EF-fuglebeskyttelsesområde 106 "Arresø" og EF-habitatområde 118 "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose").

Eneste undtagelser er nogle mindre randarealer, hvor områdeafgrænsningen ikke er helt sammenfaldende med matrikelgrænserne samt to arealer ved Ramløse: Ramløse havn og del af Hyttegården.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Sø og opgrødearealer er i sin helhed omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper bl.a. rigkær. En række af disse rigkær kan kun nås fra vandsiden, hvorfor det i praksis ikke er muligt at pleje disse samt udøve en ejers råden på arealerne.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Grænserne mellem Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune og Hillerød Kommune mødes ude i søen.

Arealerne i Halsnæs og Hillerød Kommuner ligger i landzone.

I Gribskov kommune ligger dele af bredarealerne udfor Annisse og Ramløse Søkrog, herunder Ramløse Havn i byzone og dele af bredarealerne udfor Ramløse Bakker ligger i sommerhuszone. Resten af arealerne i Gribskov Kommune ligger i landzone.

Lille Lyngby Mose er omfattet af Hillerød Kommunes kommuneplanramme 18F1, der udlægger arealet til "Fritidsformål og naturområde" med restriktioner for bebyggelse.

En del af Naturstyrelsens areal lige øst for Lille Lyngby er omfattet af ramme 18L1, der udlægger areal til "Landsby, landbrugsformål og offentlige formål". Dette areal er omfattet af lokalplan 18 (Bevaringsplan for Lille Lyngby), der udlægger arealet til landbrugsformål.

En del af bredzonen udfor Ramløse Søkrog er sammen med et fællesareal ved søen omfattet af Gribskov Kommunes kommuneplanramme 7.R.02, der udlægger areal til "Rekreativt formål som grønt område.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Selve søens vandflade er ikke naturfredet, men bredzonen, og tilstødende arealer er naturfredet en række steder.

Bredarealerne fra Pøleåens indløb i Arresø til Lille Lyngby er omfattet af fredningen " Lille Lyngby Mose", reg.nr. 07778.00, OFN-kendelse af 27/11 1989.

Formålet med fredningen er at sikre områdets landskabelige og biologiske værdier – for mosens vedkommende specielt de botaniske værdier og betydningen for fuglelivet.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, med forbud mod bebyggelse, tilplantning, terrænreguleringer og ændring af anvendelsen.

Kendelsen forbyder offentlighedens adgang til Naturstyrelsens arealer i Lille Lyngby Mose nord og øst for skovparcellen Bjerget.

Se kendelsen her.

Ågabet ved udløbet fra søen er omfattet af fredningen "Frederiksværk, kanaler, allé og træer". Se nærmere i områdeplanen for Frederiksværkskovene.

”Rygårds Eng” på sydsiden af Hovgårds Eng er omfattet af fredningen ”Hovgårds Eng, Rygårds Eng”, reg.nr. 00988.00, OFN-kendelse af 4/9 1946. Fredningen omfatter også et mindre, kommunalt ejet bredareal ved Annisse.

Formålet med fredningen var, som led i realiseringen af fredningsplanen for Arresø, at hindre at arealet blev bebygget yderligere med sommerhuse samt sikre offentlighedens adgang til Arresø.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning. Der er forbud mod bebyggelse, dog med mulighed for at etablere 1 eller 2 badehuse til almenhedens brug ved omklædning. Yderligere anlæg kræver fredningsnævnets tilladelse.

Hovgårds Eng er (med undtagelse af ovennævnte ”Rygårds Eng”) indtil en afstand af 100 meter fra den daværende søbred omfattet af fredningen ”Hovgårds Eng”, reg.nr. 01312.00, OFN-kendelse af 6/6 1951.

Formålet med fredningen var, som led i realiseringen af fredningsplanen for Arresø, at hindre bebyggelse af skæmmende karakter.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere nødvendige landbrugsbygninger ved Hovgård. Der kan fortsat drives landbrug, dog ikke pelsdyravl. Der er forbud mod bebyggelse, ledningsmaster, tilplantning, terrænreguleringer og teltslagning.

Følgende naboarealer er naturfredet med bestemmelser, der giver offentligheden adgang til søen:

Fredningen "Arresø Sti", reg.nr. 01126.01, OFN-kendelse af 20/111-1950, giver offentligheden ret tid adgang af sti til badested på Arrenæs øst for Auderød.

Et areal mellem nordenden af Arresø og landevejen mellem Frederiksværk og Ramløse er omfattet af fredningen "Bækkekrog", reg.nr. 02798.02, deklaration af 25-06-1962, der giver offentligheden ret til færdsel til fods fra landevejen til søen.

Et areal ved Ramløse er omfattet af fredningen "Fællesareal Ramløse" , reg.nr 08127.00, deklaration af 14/02 1964 som giver offentligheden adgang til og ret til ophold ved søen.

Derudover er også en række andre naboarealer til søen fredet.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arresø ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. En ganske smal strimmel mellem Ågabet og Dunkehuse er dog udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

Søen leverer gennem kanalsystemet til Frederiksværk kølevand til stålværkerne.

Københavns Vandforsyning har i en mangeårig periode oppumpet vand fra Arresø til forsøg med vandinfiltration på Arrenæs. Forsøgene er afsluttet og forsøgsanlæggene blev nedlagt i 2012.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget naturskovsarealer i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavls- eller forsøgsbevoksninger i området.