Danstrup og Krogenberg Hegn

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Danstrup Hegn, Krogenberg Hegn, Endrup Hegn, Nyrup Hegn, Munkegårds Hegn og Kelleris Hegn.

1.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres særligt produktionshensynet højt. Der lægges dog også vægt på at fremme mulighederne for det pladskrævende friluftsliv, ligesom der tages hensyn til natur- og kulturværdier, hvor disse findes.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Nyrup Hegn retableres naturlig hydrologi i Hospitalsmosen (afd. 4443).

I Danstrup Hegn udvides Store Torpensmose mod sydvest (afd. 4628) og naturlig hydrologi retableres i Lille Birkemose (afd. 4616).

I Krogenberg Hegn retableres naturlig hydrologi i Hellighedsmose (afd. 4516).

I Endrup Hegn retableres Brandts Mose (afd. 4644).

1 Større ændringer


Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Skovene i området indgår som et væsentligt element i det varierede landskab.

Skovene i området opretholdes som væsentlige elementer i det let kuperede landskab, der ud over skovene rummer landbrugsland samt noget bebyggelse.

Alle områdets skove er løvtræsdominerede og udviklingen fremover vil gå i retning af mere løvtræ.

Generelt bevares eksisterende lysåbne naturområder og vådområder og naturlig hydrologi vil blive retableret i en række tidligere vådområder..

I Danstrup Hegn udvides Store Torpensmose mod sydvest (afd. 4628) og naturlig hydrologi retableres i Lille Birkemose (afd. 4616).

Et græsningsareal ved Danstrup Hus bevares som græsning (afd. 4609).

I Krogenberg Hegn etableres et fremtidigt vådområde ved Helligheds Mose (afd. 4516), og det undersøges om det på længere sigt er muligt at genskabe flere vådområder i skoven bl.a. Peder Skovfogeds Mose (afd. 4537) og Stenholts Mose (afd. 4538).

I Nyrup Hegn bevares de eksisterende større mosearealer og der retableres naturlig hydrologi i Hospitalsmosen (afd. 4443). Det eksisterende græsningsareal ved Nyrup Hus bevares (afd.4 461).

I Endrup Hegn retableres birkemosen Brandts Mose (afd. 4644).

2 Landskabsplan


Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Endrup Hegn er udlagt til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær især i skovens centrale del samt skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg i skovens nordlige og sydlige del. Hovedtræarten er bøg, men også arealer med eg og rødgran er repræsenteret. Det forventes, at bøgebevoksningerne kan naturforynges i Endrup Hegn, hvor af en del allerede er under naturlig foryngelse.

Danstrup Hegn er udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg i områder med overvejende smeltevandsgrus samt skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær i områder med overvejende moræneler. Flere af moseområderne forventes genskabt med naturlig hydrologi efter afdrift.

Krogenberg Hegn er overvejende udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg. Her er bøgen den dominerende træart, men også indblanding af eg, ask, andet løvtræ og nåletræ forventes at forekomme. I skovens østlige del er udlagt et areal til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. En del af de moseområder, der i dag er bevokset med nåletræ forventes på sigt frilagt med etablering af naturlig hydrologi.

Nyrup Hegn er overvejende udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg. Det drejer sig især om skovens østlige del øst for Skindersøvej. I området mellem Skindersøvej og Smedebakken er udpeget et område med skovudviklingstype 21 Eg. Endelig findes et betydeligt areal i skovens sydvestlige del med skovudviklingstype 94 urørt skov.

Munkegårds Hegn er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg. Skoven er allerede næsten udelukkende bøgeskov, hvor størstedelen er under naturlig foryngelse.

Kelleris Hegn er udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg. Her er bøgen den dominerende træart, men også eg, ær og rødgran er repræsenteret. Den østlige del af skoven er under naturlig foryngelse. Det forventes, at også skovens øvrige bøgebevoksninger på sigt kan forynges naturligt.

3 Skovudviklingsplan


Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

På arealer som hidtidigt er plejet ved græsning, høslet eller slåning søges denne drift opretholdt.

Indsatsen mod invasive arter opretholdes.

Generelt søges moseflader holdt fri for opvækst af trævækst ved at holde dem fugtige. De senere års aktive plejeindsats omkring Uglesø Mose i Danstrup søges dog opretholdt

En del af den tidligere tjenestejord til Danstruphus ved Danstrupvej, hvor der tidligere blev slået hø er nu overgået til græsning.

På en række arealer planlægges naturlig hydrologi retableret ved at lukke grøfter. Det gælder Hospitalsmosen (afd. 4443) i Nyrup Hegn, Hellighedsmose (afd. 4516) i Krogenberg Hegn, Brandts Mose (afd. 4644) i Endrup Hegn, Lille Birkemose (afd. 4616) og udvidelse af Store Torpensmose mod sydvest (afd. 4628) i Danstrup Hegn.

På længere sigt afsøges løbende mulighederne for at retablere naturlig hydrologi på arealer som tidligere har været mere våde, når de nuværende bevoksninger afvikles ved hugstmodenhed. Det gælder f.eks. tidligere moser, der er drænet og tilplantet med rødgran.

Det kan blive tilfældet i Vildthusmose (afd. 4601), Sandskredsmose (afd. 4599) og Natravnemose (afd. 4634) i Danstrup Hegn, og i Peder Skovfogeds Mose (afd. 4537) og Stenholts Mose (afd. 4538) i Krogenberg Hegn samt i Slettemose-Pælemose (afd. 4645, 4648 og 4649) i Endrup Hegn.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Generelt vil der blive arbejdet med de forskellige fortidsminders pleje og fremtræden i landskabet. Der skal ske en særlig indsats med henblik på registrering og synliggørelse af evt. fortidsminder eller agersystemer som måske nok er kendt, men ikke registreret i de moderne registranter.

I Danstrup Hegn vil diget langs Fægyden blive gennemgået med henblik på visning i landskabet, herunder valg af hvilke kørespor og gennemkørsler, der fremtidigt kan anvendes og hvilke der bør repareres.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Endrup Hegn har en meget begrænset rekreativ benyttelse. Det er næsten udelukkende i forbindelse med anvendelse af den eksisterende shelterplads i skovens vestlige del, at andet publikum end de nærmest boende indfinder sig i skoven. Shelterpladsen forventes afviklet indenfor den nærmeste fremtid. Skoven er derfor egnet til en stille skovtur.

Hele skoven er udlagt til stillezone.

Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn indeholder MTB-spor, 2 primitive lejrpladser, en shelterplads og to grillpladser, som opretholdes.

På baggrund af skovens anvendelse i forbindelse med ridning foreslås etableret en afmærket ridesti.

Der er udlagt en større facilitetszone centralt i skoven, øst for Hornbækvej, omfattende P-plads ved Hornbækvej, Daverød Dam, område ved P-plads ved Helsingørsvej, primitiv lejrplads m.v..

Endvidere er der udlagt mindre facilitetszoner omkring P-plads og grill-plads ved Danstrupvej, omkring shelterpladsen Ravnebakken i skovens østlige del, omkring Marianelundshus og omkring P-arealer ved Krogenbergvej .

Resten af skovene er udlagt til friluftszone.

P-pladserne ved Helsingørsvej ligger på statsvejarealet og er derfor ikke omfattet af zoneringen.

Nyrup Hegns friluftsmæssige benyttelse er især kyttet til Naturcenter Nyruphus og området i nærheden af dette. Den øvrige del af skoven anvendes kun i begrænset omfang af publikum.

Den eksisterende shelterplads planlægges flyttet fra Røvermosen til en placering i nærheden af Naturcenter Nyruphus.

Der er udlagt facilitetszone i et større område i skovens østlige del omkring Naturcenter Nyruphus. Det er gjort for at give en vis fleksibilitet til anlæg af nye faciliteter. Endvidere er der udlagt en mindre facilitetszone ved P-området og kælkebakken nær Gurre Kirke.

Resten af skoven er udlagt til friluftszone.

P-pladserne ved Skindersøvej ligger på kommunalt vejareal og indgår derfor ikke i zoneringen.

Munkegårds Hegn er lille, ligger omgivet af industriområder og har ret begrænset rekreativ værdi. Den har status af hundeskov og anvendes især af lokalbefolkningen. Skoven indeholder ingen faciliteter.

Hele skoven er udlagt som friluftszone.

Kelleris Hegn har status af hundeskov og anvendes en hel del af publikum – både lokale og besøgende udefra. Det gælder særligt skovens vestlige del der kan nås fra Kvistgård via en cykel-gangbro over Kongevejen og fra P-pladsen ved motorvejsudfletningen. I dette område findes også en shelterplads.

Der er udlagt facilitetszone i den del af skoven, der ligger vest for Helsingør-motorvejen og nord for Hornbækvej. Den øvrige del af skoven udlægges til friluftszone.

4 Friluftsplan


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området består af to større og tre små skovområder, der ligger på strækningen mellem Fredensborg og Helsingør.

Det er løvtræsdominerede skove, hvor hovedtræarten er bøg, der trives godt i området. Der er også betydelige arealer med rødgran og eg samt indblanding af birk, ær, lærk og douglasgran.

De største skovområder består af skovene Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn, der er sammenhængende og Nyrup Hegn. Endrup Hegn, Kelleris Hegn og Munkegårds Hegn er separat beliggende småskove.

5 Nuværende arealanvendelse


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Danstrup og Krogenberg Hegn m.v.

381,9

130,2

9,4

36,8

226,1

17,5

38,1

100,6

940,6

Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektar

Søer og vandløb

Eng

Mose

Slette

Ager

Vej

Andet

I alt

Danstrup og Krogenberg Hegn m.v.

5,4

1,3

26,3

2,1

12,6

18,4

34,5

100,6

Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.2 Jordbundsforhold

Hele området ligger i et morænelandskab, som især mod vest er præget af dødisrelief.

I Danstrup Hegn er jordbunden temmelig varieret, med en tendens til mere næringsrige områder i skovens vestlige- og sydlige dele. Konturerne varierer med skiftende længderetninger. Jordbunden består af smeltevandsgrus, ferskvandstørv, moræneler, smeltevandsgrus og smeltevandsler. I skoven findes mange vådbundsarealer, der tidligere var drænet og tilplantet især med rødgran. Højbundsarealerne domineres af bøg.

I Krogenberg Hegn er der mindre bakker i skoven. Jordbunden består overvejende af smeltevandsgrus. I skovens fugtige dele findes betydelige arealer med ferskvandstørv.

I Endrup Hegn er der spredte lavbundsarealer. Jordbunden består næsten udelukkende af moræneler med indslag af ferskvandstørv.

I Nyrup Hegn består jordbunden hovedsagelig af smeltevandsgrus, men med mange spredte forekomster af ferskvandstørv. Den sydlige del af skoven indeholder et større lavbundsområde kaldet Røvermosen, primært bestående af ferskvandstørv. Skovens jordbund er ikke særligt næringsrig. I forbindelse med dyrkning på lavbundsarealer, har der været udført omfattende dræninger.

I Munkegårds Hegn består jordbunden af smeltevandsgrus centralt i skoven og af ferskvandstørv på både øst- og vestsiden.

Kelleris Hegn har varierende konturer i den sydlige og østlige del og en jævn skråning med dybgrundet smeltevandssand i den nordlige. Den østlige del består primært af smeltevandssand, men den sydlige del består af ferskvandstørv og moræneler. Her er varierende vækstforhold, primært bevokset med bøg i nord og øst.

2.3 Landskab

Skovene Danstrup Hegn, Krogenberg Hegn, Nyrup Hegn, Munkegårds Hegn, Kelleris Hegn og Endrup Hegn ligger med få hundrede meters indbyrdes afstand i et bælte mellem Fredensborg og Helsingør. Landskabet er et kuperet landbrugsland, præget af mange skove og noget bymæssigt bebyggelse. Der er fra flere steder udsigt ud over Esrum Sø, selv om nogle af disse udsigter er under tilgroning.

Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn danner en sammenhængende skov mellem Esrum Sø og Espergærde. Skoven gennemskæres af vejen mellem Fredensborg og Helsingør.

Skoven ligger i et kuperet et morænelandskab fra sidste istid, der er udpeget som værdifuldt landskab. Danstrup Hegns sydlige del har dødisrelief, hvilket giver dette område sine huller og flade bakker, hvor der flere steder er udsigt over Esrum Sø.

Krogenberg Hegn ligger i et kuperet morænelandskab med dødisrelief, som giver skoven små bakker.

Det er en blandet skov med overvægt af løvtræer. Der findes i skoven overvejende bøg, men også en betydelig andel af eg og rødgran. Der findes en del mindre lysåbne arealer, herunder den 1,5 ha store Daverød Dam (afd. 4542) midt i skoven. Der er en del små fugtige arealer i skoven.

Nyrup Hegn ligger sydøst for Helsingør relativt bynært. Mod sydøst grænser skoven op til hovedvejen mellem Helsingør og Fredensborg. Mod sydvest gennemskæres skoven af vejen mellem Espergærde og Hellebæk.

Området er et kuperet, langstrakt skovlandskab af sammenhængende hegn. Karakterområdet består af landskabstyperne dødislandskab (Esrum dødislandskab), moræneslette-landskab (Gurre moræneslette) og bakket morænelandskab (Helsingør bakkeland) med skovbevoksning og overdrev, samt nyere bebyggelse i den østlige del.

Det primære karaktergivende element i området er det langstrakte skovbælte i et uroligt, bakketerræn, samt skovens sammenhæng med de åbne indhug af gamle overdrev.

Skovene består af en blanding af nåle- og løvskov, hvor nåleskoven (især rødgran) dominerer mod øst og løvskoven mod vest.

Karakterområdet er som helhed forholdsvis upåvirket af bymæssig bebyggelse, veje og større tekniske anlæg. Overdrevene øst for Nyrup Hegn er områdets mest forstyrrede med en del mindre veje, nyere forstadsbebyggelse og tekniske anlæg som et kraftvarmeværk og et biogasanlæg. Hele området afgrænses i syd af en større hovedvej.

Røvermose er det gamle navn på moseområderne i den sydligste del af Nyrup Hegn syd for den gamle Nyruphegnsvej. Moseområdet er en del af det store sø- og moseområde, der i sin tid strakte sig fra Gurre Sø helt ned over Mørdrups jorder. Røvermosen gennemstrømmes af Søbækken, der enkelte steder har sit løb i en 2-3 meter dyb gravet rende, ligesom der også andre steder i skoven ses tydelige tegn på tidligere tiders bestræbelser på at regulere vandstanden i området. Nordligst i moseområdet vidner navnet Røverdam stadig om, at store dele af området oprindelig har haft egentlig søkarakter.

Munkegårds Hegn er en lille bøgeskov, der ligger meget bynært omgivet af Kvistgård bys industriområder.

Skoven støder mod nordvest op mod hovedvejen mellem Fredensborg og Helsingør.

Munkegårds Hegn ligger i et morænelandskab med dødisrelief og området er præget af huller og flade bakker.

Kelleris Hegn er en lille varieret løvskov beliggende mellem
Espergærde og Kvistgård. Skoven gennemskæres af Helsingør Motorvejen.

I Nørager Mose, der udgør et areal på godt 1 ha, findes en bevoksning af 130-årige bøg iblandet eg og birk.

Endrup Hegn er en lille blandingsskov, der ligger øst for landsbyen Endrup, 2 km nordøst for Fredensborg. Størstedelen er løvskov bestående af eg og bøg, en mindre del med nåletræ. Herudover findes et areal med el omkring Bromose og et meget lille birkestykke i Brandtsmose.

Endrup Hegn rummer flere moseområder.

2.4 Skoven

Danstrup Hegn er en produktionsskov med bøg og rødgran som de primære produktionstræarter. Bøgen trives godt på højbundsarealerne, men især i skovens sydlige og mere næringsrige del, forekommen der en del opvækst af ær. Æren forventes anvendt som mellembenyttelse i forbindelse med bøgens selvforyngelse. Der findes en del gran, som er plantet på tidligere mosearealer, der ved afdrift forventes retableret som vådområder.

I Krogenberg Hegn trives bøgen relativ godt på de grusede moræneflader. Træarten lader sig i større udstrækning selvforynge. Eg trives også godt i Krogenberg Hegn og særligt i skovens østlige del findes en betydelig forekomst af eg. På mosearealerne findes birk som den naturlige træart.

Endrup Hegn er en produktionsskov med hovedvægten på dyrkning af bøg og eg. Den næringsrige jordbund medfører, at en stor del af skoven på sigt forventes at kunne forynges naturligt.

Nyrup Hegn er overvejende en produktionsskov. Skoven er ikke særligt frodig, men det er dog lykkedes at selvforynge bøgen flere steder. Det drejer sig om området syd for Gurre Kirke samt skovens sydlige del omkring Smedebakken og Gl. Kongevej. Egen trives udmærket i Nyrup Hegn.

Munkegårds Hegn er en bøgeskov, hvor det er lykkedes at forynge bevoksningerne på naturlig måde. Der forventes i fremtiden gruppevise lysninger i forbindelse med den naturlige foryngelse, med langsom afvikling af overstandere.

I Kelleris Hegn trives bøgen godt. Skovens østlige del er under naturlig foryngelse. Det er forventningen, at skovens øvrige bøgebevoksninger på sigt også vil kunne forynges naturligt. Skovens centrale moseområde "Krogerup Mose" forventes bevokset med de naturlige træarter, særligt birk.

6 Særlig beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

I Endrup Hegn er etableret nogle enkelte små søer ved lukning af grøfter i afd. 4647 og der er mulighed for lignende tiltag i afd. 4645 og 4648.

I Danstrup Hegn er udlagt et mindre område med urørt naturskov omkring St. Torpensmose.

Der er etableret flere mindre søer i skoven ved lukning af grøfter f.eks. øst for Rævegravsbakken (afd.4605) samt i skovens nordøstlige del nord for Skovridervej (afd.4595). Her er også etableret et sletteareal i forbindelse med denne nye sø.

Af større naturgenopretningsprojekter kan nævnes Uglesø Mose (afd. 4641). I 2007 købte Skov- og Naturstyrelsen den nordlige del af Uglesø Mose. Arealet omfatter søen Hule Sø samt fattigkær og hængesæk omkring søen, ca. 2,5 ha. Den rødlistede orkidé hjertelæbe er tidligere fundet i mosen, senest i 1997. Ved købet i 2007 var store dele af fattigkæret og hængesækken bevokset med træer og buske. For at genskabe et lysåbent fattigkær gennemførtes rydning af træer og buske i isvinteren 2009-2010. Der er efterfølgende i 2010 og 2011 foretaget opfølgende rydninger på mosefladen.

En del af den tidligere tjenestejord til Danstruphus ved Danstrupvej afgræsses.

I Endrup Hegn er etableret nogle få, små søer ved lukning af grøfter i afd. 4647.

I Daverød Dam (afd. 4542), som er en tidligere mose, der har været bevokset med rødgran, er der etableret en sø ved opstemning.

I Nyrup Hegn er udlagt et større sammenhængende naturskovsareal i skovens sydvestlige del, Røvermosen.

De lysåbne arealer omkring Nyruphus drives ved græsning og slet. Der er muligheder for retablering af naturlig hydrologi på flere tidligere drænede skovmoser efter afdrift af nåletræ.

I Munkegårds Hegn er der fundet en mindre bestand af ferejer i to små søer i skovens vestlige del (afd. 4563). Endvidere findes en hejrekoloni i skoven.

2.6 Kulturmiljø

Alle 6 skove i dette område hedder "Hegn" til efternavn hvilket sammen med de lange, lige stensatte ydergrænser viser at disse skove har fundet deres form i forbindelse med skovudskiftningen fra og med 1780’erne. Inden da har en del af områderne været mere eller mindre skovdækkede, men alt efter jordens bonitet har der også været marker og gårde i områder som ved skovudskiftningen kommer til at ligge i skov. Navnlig i Danstrup og Krogenberg Hegn findes indre diger, systemer af højryggede agre og stednavne som minder om tidligere tiders landbrugsdrift og skel.

I Danstrup Hegn nær landevejen nord for Fredensborg står Rostgaard sten til mindet om hans dristige flugt fra svenskerne 1659. Rostgaard var inden svenskekrigen ridefoged på Kronborg, men arbejdede under svenskekrigene bl.a. med at skaffe forsyninger til Frederik III, som sad i det belejrede København. Sammen med Lorens Tuxen og Henrik Gerner arbejdede Rostgaard på en sammensværgelse med henblik på at vinde Kronborg tilbage fra den svenske besættelsesstyrke, men blev afsløret og Rostgaard må flygte. Ifølge beretningen lykkes det Rostgaard ved Ugelsø Mose at snyde svenskerne, idet han ved nordkanten af mosen skød sin hest, ridsede sit navn i et træ, efterlod sin blodige kappe og undslap til fods gennem mosen. Efter Københavnerfreden i 1660 blev Rostgaard adlet for sine fortjenester og fik Krogerup til evigt eje for hans slægt.

Reerstrup Fægyde og Kathøj Gyde ligger på grænsen mellem Krogenberg Hegn og Danstrup Hegn og vidner om den tidligere landbrugsdrift, hvor kreaturerne ad bestemte veje blev drevet fra landsbyerne til græsning på overdrevene for Reerstrup, Kathøj og Lille Esbønderup nord for Krogenberg Hegn.

I Krogenberg Hegn findes et par gravhøje og et lille areal med oldtidsagre.

I Nyrup Hegn findes flere rester af Frederik II’s Kongevej, der blev anlagt i 1584 som privilegeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg. Omtrent midt i skoven ved Jægerbakke findes Milepælshøjen som er ca. 100 år yngre end selve vejanlægget. Højen er den eneste tilbageværende jordhøj fra et opmålingsarbejde af de største veje på Sjælland i slutningen af 1600 tallet, udført under ledelse af astronomen og videnskabsmanden Ole Rømer. Nyrup Hegn rummer i øvrigt nogle gravhøje, agersystemer og sagnstenen "Barnefodsstenen". Ifølge overleveringen dræbte røvere nogle rejsende bl.a. et barn, hvis fod satte aftryk i stenen, og forbipasserende kunne om natten høre barnets klage frem til man omkring 1786 flyttede kongevejen til det nye tracé syd for skoven.

Munkegårds Hegn vest for Nyrup Hegn rummer rester at en brolagt nord-sydgående vej. Denne Kongevej som tilskrives Chr. IV har gået mod Hørsholm hvor der under Fr. II og Chr. IV lå en jagtgård, hvor det senere Hirschholm slot blev opført omkring 1730. Nordligt i denne lille skov ligger en runddysse og et højrygget agerfelt.

Kelleris Hegn er meget fragmenteret af moderne vejsystemer, men rummer sydligt 3 gravhøje og nordøstligt et højrygget agerfelt.

I Endrup Hegn er fredet et halvcirkelformet dige øst for den vestlige del af skovvejen. Ifølge lokale kilder anlægget ikke et fortidsminde men er lavet i forbindelse med militære øvelser omkring 1937.

2.7 Friluftsliv

Områdets skove benyttes, trods den geografisk centrale placering mellem to af regionens større byer, kun i begrænset omfang af publikum og mest som nærrekreative områder for lokalbefolkningen.

I Endrup Hegn er der en shelterplads i skovens vestlige del. Det er især i forbindelse med denne, at publikum kommer til skoven. Der findes ikke andre faciliteter til friluftslivet.

Danstrup Hegn og Krogenberg Hegn fremtræder i friluftsmæssig henseende som en samlet skov.

Skoven anvendes en del til ridning både af lokale samt af ryttere udefra, der ankommer til skoven med hestetrailere.

Der er anlagt et mountainbikespor i skoven i samarbejde med en lokal cykelklub.

Det er især med udgangspunkt fra P-pladserne langs Helsingørsvej, Krogenbergvej og Hornbækvej, at publikum anvender skoven.

Der er en shelterplads to primitive overnatningspladser. Shelterpladsen ligger ved Ravnebakken i Krogenberg Hegns østlige ende og overnatningspladserne i Danstrup Hegn ved Gydehusplads og ved Rostgårdsstenen

Der er grillpladser ved Nøglebakke i skovens nordvestlige hjørne og ved Daverød Dam.

Nyrup Hegns friluftsmæssige benyttelse er især kyttet til Naturcenter Nyruphus, hvor der er parkeringsplads og udgangspunkt for aktiviteter. Endvidere er der adgangsmuligheder for publikum fra P-pladserne ved Skindersøvej.

Den øvrige del af skoven anvendes i mere begrænset omfang af publikum.

Skoven er udpeget til område for fri teltning.

Der er en shelterplads ved Røvermosen. Endelig er der etableret en kælkebakke ved Spidsbjerg syd for Gurre Kirke.

Den europæiske fjernvandrevej E6 (Finland-Grækenland) går gennem Nyrup Hegn, Krogenberg Hegn og Nyrup Hegn.

Munkegårds Hegn, som ligger omgivet af Kvistgård Industriområde på de tre sider og Kongevejen på den fjerde har ret begrænset rekreativ værdi. Den har status af hundeskov og anvendes især af lokalbefolkningen. Skoven indeholder ingen faciliteter.

Kelleris Hegn er gennemskåret af Helsingør-motorvejen med tilhørende til- og frakørsler og af Hornbækvej (rute 235) og grænser op til Kongevejen (rute 229).

Skoven har status af hundeskov og anvendes derfor en hel del af publikum – både lokale og besøgende udefra. Det er særligt skovens vestlige del der kan nås fra Kvistgård via en cykel-gangbro over Kongevejen, der anvendes rekreativt. I dette område findes også en shelterplads. Der er ikke øvrige faciliteter i skoven, men der er parkeringsplads på kommunens vejareal ved motorvejsudfletningen.

3. Gældende udpegninger


3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen af skovene i området er udpeget som Natura2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 mose. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hele området ligger i landzone. Munkegårds Hegn er dog næsten helt omsluttet af arealer i byzone.

Det meste af Kelleris Hegn og den østligste del ad Nyrup Hegn ligger i område udlagt til transportkorridor.

Krogenberg Hegn, Nyrup Hegn, Munkegårds Hegn og det meste af Kelleris Hegn ligger i Helsingør Kommune.

Danstrup Hegn, Endrup Hegn og den sydlige del af Kelleris Hegn ligger i Fredensborg Kommune.

De dele af området, der ligger i Fredensborg Kommune er i kommuneplanens (2005) lokalplanrammer udlagt som jordbrugsområder. Områderne er ikke omfattet af lokalplaner.

De dele af området, der ligger i Helsingør Kommune er ikke omfattet af kommuneplanens (2013) lokalplanrammer. Områderne er ikke omfattet af lokalplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området omfatter ikke naturfredede arealer eller vildtreservater.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle områdets skove ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

I Nyrup Hegn har Helsingør Forsyning etableret 3 drikkevandsboringer, der forventes udnyttet i den nærmeste fremtid.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er udpeget arealer med urørt skov i Nyrup og Danstrup Hegn:

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

841

Nyrup Hegn

4451

a

MOS

1997

5,3

Urørt skov år 2000

841

Nyrup Hegn

4452

a

BIR

1939

3,7

Urørt skov år 1994

841

Nyrup Hegn

4455

a

RGR

1915

2,8

Urørt skov år 1994

841

Nyrup Hegn

4455

b

BIR

1935

2,6

Urørt skov år 1994

841

Nyrup Hegn

4455

c

BIR

1926

0,8

Urørt skov år 1994

843

Danstrup Hegn

4628

a

BIR

1904

2,1

Urørt skov år 1994

843

Danstrup Hegn

4628

b

RGR

1967

1,0

Urørt skov efter år 2000

843

Danstrup Hegn

4628

d

MOS

-

0,2

Urørt skov efter år 2000

 3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er udpeget bevoksninger til genbevaring i Nyrup Hegn. Der er frøavlsbevoksninger i Kelleris Hegn.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

841

Nyrup Hegn

4452

a

BIR

3.73

Genbevaring

-

841

Nyrup Hegn

4455

a

RGR

2.75

Genbevaring

-

841

Nyrup Hegn

4455

b

BIR

2.63

Genbevaring

-

841

Nyrup Hegn

4455

c

BIR

0.79

Genbevaring

-

851

Kelleris Hegn

4575

a

RGR

1.72

Frøavlsbevoksning

Klonsamling af RGR

851

Kelleris Hegn

4575

e

SLE

0.40

Frøavlsbevoksning rødgran

-

851

Kelleris Hegn

4575

f

EG

0.17

Frøavlsbevoksning

Krydsninger af EG

851

Kelleris Hegn

4575

g

KIR

0.16

Frøavlsbevoksning

FA 340