Gribskov

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Gribskov og en række tilstødende eller nærliggende skove, naturområder og småarealer, nemlig Søskoven, Harager Hegn, Stenholt Vang, Gadevang Skov, Snevret Skov, Solbjerg Enge, Strødam Engsø, Esrum Møllegård, Nødebo Holt, Selskov, Esrum Kanal, Mose i Gadevang, Opholdsareal i Nødebo og Klosterhus.

1.1a Overordnede målsætninger

Gribskovområdet er et stort og varieret område, der rummer store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier og samtidig er et produktivt skovområde.

Prioritering af hvilke hensyn, der skal veje tungest, kan derfor variere selv inden for korte afstande. Det betyder, at man i den praktiske drift nøje skal overveje alle hensyn.

I området skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at Gribskov er udpeget både som EF-habitatområde og som EF-fuglebeskyttelsesområde. Det gælder både for skovnaturtyperne og de lysåbne naturtyper samt for en lang række arter. Der skal gøres en særlig indsats for at genskabe flere af de vådbundsområder, som var karakteristiske for området, før man i 1800-tallet som led i skovdriften iværksatte omfattende dræning.

Bevarelse og tydeliggørelse af de betydelige kulturhistoriske værdier, hvor disse findes, og mulighederne for friluftslivet tillægges også stor vægt.

Der tages dog samtidig hensyn til, at der også fortsat skal kunne drives rentabelt skovbrug her i Sjællands største skov.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

De mest markante er udlægning af et større areal med græsningsskov i områdets nordvestlige del og etablering af flere vådområder og andre lysåbne naturområder.

Der er i området udlagt skovudviklingstyper, der fastlægger hvordan skovbevoksningerne på langt sigt skal udvikle sig. De afspejler, at der skal ske en fortsat konvertering af nåleskovsbevoksninger til løvtræs- og blandingsbevoksninger med hovedvægt på hjemmehørende løvtræarter. Gran vil dog også fremover udgøre en betydende del af bevoksningerne.

1 Større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Gribskovs bakkede morænelandskab skal synliggøres mere ved etablering af flere lysåbne områder. Herved vil den markante kuperede randmoræne fra nord til syd gennem skoven kunne erkendes bedre. Der skal være sammenhængende skovbevoksede landskabspartier med åbne udsigter til søer, vådområder, lysåbne områder, kulturhistoriske minder og kig til landskabet udenfor Gribskov. Landskabet i Gribskov er under forandring og vil ændre yderligere karakter ved gennemførelse af ændret skovdrift og genskabelse af flere vådområder, etablering af flere arealer med græsningsskov, stævning, urørt skov, høslæt, overdrev, græsning mv. Gribskov vil således på langt sigt samlet set byde på endnu flere landskabsoplevelser og endnu større biodiversitet.

De skovdækkede arealer vil ændre en del karakter på sigt. I de skovbevoksede dele prioriteres flere løvtræarter i blanding. Der etableres kun undtagelsesvis ensaldrende monokulturer, fordi bevoksningerne gennem naturnær skovdrift løbende ændres ved et blandet træartsvalg tilpasset de naturmæssige forhold. Dog opretholdes gammel bøgehøjskov og gamle egebevoksninger enkelte steder som eksempler på skovenes kulturhistorie. Det er hensigten, at skovlandskabet fremover vil rumme flere gamle træer og mere dødt ved. Endvidere vurderes det om der visse steder kan ske stævning i udvalgte bevoksninger.

De eksisterende lysåbne naturarealer sikres og der skabes yderligere lysåbne arealer for at understøtte natur- og kulturforhold, tydeliggøre terrændannelser og muliggøre særlige udsigter. Nedenfor er nævnt nogle af de væsentligste lysåbne områder, som så vidt muligt plejes med græsning eller evt. med høslæt:

I Ulvedalssletterne omkring Sandskredssøen centralt i Gribskov vil afgræsning bidrage til at det markante åbne randmorænelandskab forbliver synligt.

Stenholt Indelukke og Odderdamsengene fastholdes som lysåbne, afgræssede arealer (afd. 559, 562 og 560)

Ved Esrum Møllegård opretholdes engarealet mellem Møllegården og Klosteret (del af afd. 466a) samt engarealerne direkte ned til Esrum Sø (afd. 468a) som lysåbne.

Ved Solbjerg Engsø og ved Strødam Enge plejes de lysåbne arealer ned til søerne ved græsning.

Ved Esrum Sø sikres dele af de gamle stutterivange ved afgræsning – af kulturhistoriske hensyn gerne med heste – og de gamle træer i foldene søges bevaret længst muligt. Det gælder bl.a. ved Pibervang (afd. 509) og ved Dronningens Bøge (afd. 508).

Der genskabes flere vådområder og søer, hvor disse tidligere har forekommet, og hvor det ikke er i konflikt med andre væsentlige hensyn. Samtidig sikres lysåbne arealer omkring udvalgte søer og moser. Det sker dels gennem fastholdelse af eksisterende lysåbne moser og dels ved genskabelse af flere moser, der tidligere har været lysåbne.

Udsigter sikres på udvalgte steder som Fruebjerg (afd. 810) og langs Esrum Sø ved f.eks. Kongens Bøge og Dronningens Bøge. Også udsigter fra platforme, som f.eks. nordvest for Ostrupgård med mulighed for at se hjortevildt mv. vedligeholdes (afd. 321). Endelig retableres udsigt ud af skoven ved Lodsbakken (afd. 207) mod Kullen. Mulighederne for at etablere en unik udsigt fra Multebjerg (afd. 337) – det højeste punkt i Gribskov – undersøges, hvis Forsvaret, som forventet, ophører med at anvende stedet.

Landskab Gribskov rettet efter høring

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I skovkompleksets nordlige ende, hvor jordbunden er leret og tidvis vandpåvirket anvendes skovudviklingstype 21 eg med ask og avnbøg. Udgangspunkter herfor er kombinationen af de nuværende bevoksninger og forventninger til mere tilbageholdt vand i jorden. Konverteringen vil på mange arealer ske efter afdrift af nåletræ. Eksempelvis i Snevret Skovs nordlige del samt den nordlige del af Søskoven.

Hvor jordbunden er lidt mere tør og naturligt bedre drænet anvendes skovudviklingstype 22 eg med lind og bøg. Det gælder for store dele af Harager Hegn samt større områder fra Mårum Tinghuse til Boserup, i området øst for Mårum Station, i den sydligste del af Gribskov og i dele af Stenholt Vang med mere. Inden for disse områder vil større eller mindre arealer over tid fremstå enten som bøge- eller ege-domineret med indblanding af både løv og nål.

På de magrere morænejorder anvendes skovudviklingstype 11 bøg, der svarer til bøg på mor. Denne type findes i Harager Hegn, i Boserup og i Tinghusområdet samt centralt i Søskoven. Hvor jorden er mere næringsrig anvendes skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær, som stort set svarer til skovnaturtypen bøg på muld.. Det gælder større arealer i Strøgårdsvang, Selskov, den nordlige del af Søskoven m.m.. Overalt på denne jordbund kan bøgen selvforynge sig med større eller mindre indblanding ær og birk. Over tid kan fordelingen mellem træarterne dog veksle ganske meget. Eksempelvis følges ær ofte af bøg.

På de mere grusede morænebakker anvendes skovudviklingstyperne 14 bøg med gran vekslende med skovudviklingstype 51 gran med bøg og ær, som især anvendes hvor jorden er mere grov, tør og næringsfattig. Store områder centralt i skovkomplekset syd for Hærvejen er udlagt til disse typer, men typen anvendes også i Gadevangsskoven og i Stenholt Vang.

Ind i mellem de forannævnte arealer findes ofte mere eller mindre næringsrige lavbundsarealer. De største af disse er udpeget til 31 ask og rødel. Disse arealer har ofte en ganske høj biologisk værdi.

Overalt inden for disse skovudviklingstyper vil større eller mindre grupper af ensaldrende træer over tid fremstå som eksempel på bøgesøjlehaller eller en typisk rødgranbevoksning. Søjlehallerne vil typisk være i formidlingssammenhænge med fortidsminder, langs trafikårer eller langs med Søvejen af publikumshensyn. Konverteringen til naturnær drift vil tage meget lang tid – ofte flere trægenerationer – inden den ønskede artssammensætning og struktur i bevoksningerne er opnået. Afvikling af overstanderne over påbegyndte foryngelser af især bøg forventes at strække sig over en længere periode. Der vil typisk gå 15-30 år eller længere, inden stamtallet er bragt ned til det antal, der skal blive stående til naturlig død og henfald. Konvertering af ensaldrende bøgebevoksninger indledes ved ca. 80 år og forventes at tage flere planperioder.

Området rummer betydelige arealer med urørt skov og græsningsskov udlagt efter naturskovsstrategien. I Hessemosen nær Mårum er der i de senere år etableret yderligere et areal med græsningsskov. Dette areal udvides i overensstemmelse med Natura2000 plejeplanen i de nærmeste år med yderligere ca. 60 ha langs skovkanten. På lidt længere sigt planlægges det samlede areal med græsningsskov udvidet til i alt ca. 250 ha.

En særlig driftsform gælder for de gamle egebevoksninger. En del af de såkaldte "flådeegebevoksninger" blev i 1980 blev udpeget til bevaring ud fra skovdriftskriterier og kulturhistoriske hensyn. Hensigten var at de skulle bevares som egebevoksninger, så længe som muligt uden at sætte betydelige værdier over styr. Senere er der sket en drejning i retning af, at flere af de gamle træer skal beskyttes og bevares af hensyn til biodiversiteten. Primært de hensyn, der er knyttet til den lysåbne egeskov, som ikke er sammenlignelig med den forstligt drevne egeskov.

Områdets gamle egebevoksninger har været udpeget til meget forskellige driftsformer, som urørt skov, egeblandskov (Natura2000), flådeegebevoksning, *særlige holme*(økologiske retningslinjer)..

Hvor de gamle ege står som indblandinger i bevoksninger af andre træarter, skal driften tage udgangspunkt i enkeltræbetragtninger.

Foryngelse indfinder sig ofte spontant, men det kan visse steder være nødvendigt med jordbearbejdning. Både ved naturlig foryngelse og ved plantning er det ofte nødvendigt at hegne arealer med plantet eg på grund af risikoen for vildtbid.

Skovudvilkingstyper i Gribskov rettet efter høring

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Med et samlet areal på 5795 hektar rummer Gribskovområdet gode muligheder for at arbejde tematisk med naturplejen i forskellige områder.

Vådområder. Der opretholdes en indsats med henblik på at hindre tilgroning i og omkring nogle af de eksisterende moser og vandhuller, højest prioriteret er Buresø, Toggerup Tørvemose, Hjortesøle, Vandmosen og Lille Gribsø. Ligeledes vil der efterhånden, som de genskabte småsøer og områder med våd bund finder deres form i landskabet skulle foretages en indsats for at hindre tilgroning omkring nogle af randzonerne.

Fuglebeskyttelse. Der vil fortsat være stor opmærksomhed på indsatser, der gavner fuglelivet i Gribskov. Områdets status som fuglebeskyttelsesområde indtænkes bl.a. i forbindelse med tilrettelæggelsen af hugsten af træ. Med henblik på at hindre forstyrrelse af særligt sårbare arter samt sikre leve- og ynglesteder, skal der være fokus på særlige forhold vedr. fuglelivet. Sortspættens behov for gamle nåletræer til fouragering og redebygning betyder eksempelvis, at det skal sikres, at der stadig kommer nye nåletræer til, som kan vokse op og blive gamle.

Øerne i Strødam Engsø og Solbjerg Engsø holdes af hensyn til fuglelivet og publikums oplevelse heraf fri for buske, og ved en årlig slåning sikres en lav vegetation.

Græsningspleje. Ulvedalssletterne ønskes fortsat afgræsset for at fremme et slettelandskab, som samtidig synliggør de særlige geologiske forhold skabt under og efter sidste istid. Overdrevsarealet ved Lodsbakken i nord, Stenholt Indelukke i syd og Hessemoseområdet mod vest vil ligeledes bære præg af udviklingen mod græssede landskaber med mosaikker af bevoksning. Græsningsskoven ved Dronningens Bøge nær Nødebo er udvidet mod syd i forbindelse med forberedelse af reintroduktion af billearten eghjort og skal fortsat afgræsses. Målet med græsning af Pibervang er tillige at formidle fortællingen om det historiske landskab og stutterivangene i Gribskov.

Slåningspleje. I Strøgårdsvang området vest for Helsingevej mellem Kagerup og Gadevang fortsættes indsatsen med intensiv pleje af de gamle ugødskede skovenge ved høslæt og gradvis udvikling af lysåbne korridorer mellem engene. Den intensive pleje er omkostningstung og kan derfor ikke generelt anvendes i Gribskov. Derfor vil der også fortsat være maskinel udført slåning på et antal enge og lysåbne arealer for at fastholde disse lysåbne elementer i skoven. En ganske synlig del af slåningsplejen foretages af høslætlauget omkring Nydam. Engen ved Nydam er blevet plejet af et frivilligt høslætslaug siden 1996.

Maglemosen.

Den store mose midt i Gribskov ville formentlig kunne retableres som højmose uden træbevoksning. Alternativt giver mosen mulighed for fortsatte studier af den naturlige tilgroning, hvis den lades urørt.

Rydning af mosen, der i naturskovsstrategien er udlagt som urørt skov, ville kræve en betydelig indsats og ville være ganske bekosteligt. Derfor forsøges det i stedet at hæve vandstanden gradvis ved lukning af afløbet mod øst under Dronning Ingridsvej.

Jagt- og forstyrrelsesfrit område. Midt i Gribskov vest for Gillelejevej er der i området omkring Ostrup Vang i 2009 etableret et jagt- og forstyrrelsesfrit område på ca. 190 ha bestående af bl.a. Ostrup Vange, moseområdet Buresø, bevoksede skovområder og sletteområder (afd. 319 – 330). Opretholdelse og udvikling af området vil forbedre publikums muligheder for at iagttage hjortevildtet – ikke mindst fra de to etablerede udsigtsplatforme langs Gillelejevej. Området drives vildtvenligt og agrene ved Gillelejevej kan omlægges, hvis der opstår behov for det. Skoven i området drives vildtvenligt. Det bør overvejes at lukke veje i dette område for at give mere ro til hjortevildtet, så det bliver mere dagaktivt og dermed nemmere at få at se.

Fauna. I takt med reetableringen af naturlige hydrologiske forhold er der fokus på tidligere tiders fauna. Det kan således ikke udelukkes, at vi i de kommende år kommer til at opleve både bæver og mere kronvildt i de mere stille områder af skoven.

Reintroduktion af bæver i Nordsjælland blev påbegyndt i efteråret 2009 og bæverne har et par gange forsøgt at etablere sig nær Gribskov.

Ved Dronningens Bøge og ved Storkevad skal der gøres forsøg med introduktion af billearten eghjort. På de pågældende arealer sørges for egnede levesteder i form af gammelt træ i naturligt henfald.

Ved Dronningens Bøge sker forsøget på et areal med lysåben græsningsskov. Forsøget omkring Storkevad sker i lysstillet gammel løvskov. Her afprøves det, om arealet kan holdes lysåbent uden etablering af græsning.

Invasive arter. Indsatsen mod invasive arter opretholdes og øges om muligt. Indsatsen har hidtil primært været rettet mod kæmpe-bjørneklo, men også japansk pileurt, kanadisk gyldenris og glansbladet hæg ønskes bekæmpet. Gribskov er ikke så belastet af invasive arter, som andre områder på enheden. Indsatsen mod invasive arter i Gribskovområdet er forbundet med større omkostninger end andre steder, idet der, jf. Naturstyrelsens pesticidstrategi fra 1996, ikke må anvendes pesticider i Gribskov. Heller ikke mod kæmpebjørneklo.

Natura 2000. I efteråret 2012 er vedtaget Natura 2000 plejeplan for Gribskov. For de lysåbne naturtyper omhandler planen fortsættelse af indsatsen med forbedring af naturlig hydrologi, øget græsning, urørt skov på hængesæk samt bekæmpelse af invasive arter. I skovnaturtyperne kan nævnes bl.a. 15 ha urørt skov mere, forbedring af hydrologi og bevarelse af store træer til henfald samt indførelse af gamle driftsformer eksempelvis 37 ha græsningsskov mere. For udpegningsarterne kan nævnes en særlig indsats for den rødryggede tornskade bl.a. i form af indplantning af krat og tornede buske. I perioden arbejdes endvidere med etablere et administrationsgrundlag for plejen for grøn buxbaumia.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her.pdf

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Gribskov er de jordfaste fortidsminders aktuelle plejetilstand over gennemsnit i forhold til de øvrige skove i Nordsjælland. Plejen af fortidsminder opdeles i henholdsvis basispleje og pleje af udvalgte steder, som kræver særlig opmærksomhed.

Basisplejen består i fornøden nedskæring af træopvækst hvert eller hvert andet år samt overordnet pleje af bevoksningen omkring fortidsmindet. Målet er, at få fortidsmindet til at henligge synligt i landskabet samt helst i halvskygge. Halvskyggen søges skabt ved over en årrække at udvælge de træer, som skygger bedst, og som – hvis de skulle vælte i en storm – vil skade fortidsmindet mindst.

Steder med særlig opmærksomhed kan være steder, som ligger særlig synligt eller udsat i landskabet, eller steder hvis skrøbelighed påkalder sig en særlig indsats eller beskyttelse. Sådanne steder kan blive tilset og plejet flere gange årligt, ligesom der kan træffes særlige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen. Et eksempel herpå er Mor Gribs Hule, som er en megalitgrav beliggende ved landevejen syd for Kagerup. Stedet besøges meget ofte.

Den generelt gode tilstand af fortidsminderne i Gribskov betyder, at indsatsen vedr. fortidsminderne kan målrettes særlige fokusområder.

Naturstyrelsen arbejder sammen med Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme på en indstilling til UNESCO om at få kåret det nordsjællandske parforcejagtlandskab og Jægersborg Dyrehave som verdenskulturarv.

Omkring jagtvejssystemet gøres en særlig indsats med henblik på at tydeliggøre anlægget i landskabet ved rydninger og landskabelige markeringer.

Det søges at genfinde veje, stier og linjer, der har været en de af jagtvejssystemet, men som er tilgroet siden anvendelsen ophørte for godt 250 år siden. I det omfang sådanne kan identificeres vil de blive søgt ryddet for opvækst og synliggjort i landskabet.

Med henblik på at sikre det gamle jagtvejssystems integritet skal det påses, at ændringer og evt. nyanlæg af veje, spor eller stier udføres på en måde, så de ikke ved deres udformning ligner dele af de oprindelige anlæg. Nye anlæg må ikke ske inden for 50 meter af centrum af de gamle vejstjerner eller vejkors. Ligeledes bør der ikke foretages rydninger, som ved deres udformning vil kunne fremtræde som del af det gamle anlæg. På Kildeportvej findes en markant vejstjerne, hvor tre af de otte veje nu er offentlige asfaltveje, som er forsynet med P-plads og publikumsfaciliteter. På dette sted overvejes mulighederne for bedre visning i landskabet samtidig med at stedet kan understøtte friluftsliv og formidling af anlægget.

Fra Dronningens Bøge løber Frederik IV’s Alle´ mod nordvest. Vejen ligger midt i en bred rydning, som i 1720érne blev anlagt som landskabeligt element i forlængelse af Eremitage Allé i Fredensborg Slotshave. Denne landskabelige akse søges synliggjort ved nedskæring af en del træer som er kommet til meget senere. De meget gamle, markante bøgetræer ved Dronningens Bøge bevares dog længst muligt, hvilket vil begrænse den landskabelige gevinst ved rydningen.

De rester af anlæg, der i dag findes fra stutteridriften er et andet eksempel på spor i landskabet fra 1600-tallets anvendelse af Gribskov. Spor fra stutteridriften og senere det militære rytteri findes i form af talrige indre diger i skoven. I området omkring Dronningens Bøge nær Nødebo er der retableret et græsningsområde, som illustrerer landskabets udseende, som det formodes at have været i stutteritiden. Dette område rummer stadig mange gamle, enkeltstående træer til forskel fra mange af de andre områder, som søges omdannet til mere lysåbne steder.

I den kommende planperiode skal der etableres en registrant og plejeplan for enkelttræer som også ud fra et kulturmiljøhensyn skal plejes og vises i landskabet.

Skoven rummer flere helligkilder, som sikres og plejes med henblik på retablering og bevaring i god tilstand.

Formidlingen af kulturmiljøet har i disse år øget fokus. Der forventes en fortsættelse af arbejdet med formidling via audioguides og øget anvendelse af internetformidling.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Gribskov-komplekset tilbyder et bredt spekter af muligheder for friluftsliv – både i form af faciliteter og store og spændende arealer.

Et af hovedformålene i Gribskov er at tilbyde skovgæsten en stille naturoplevelse i Sjællands største skov, der også er en af Danmarks største skove, hvilket er en unik mulighed i det tæt befolkede Nordsjælland tæt på København.

Der afholdes en række større og talrige mindre anmeldte arrangementer med en bred vifte af formål. Det nuværende aktivitetsniveau forventes bibeholdt eller øget.

Der er udlagt en række større stillezoner – primært af hensyn til fuglelivet og mulighederne for at opleve dette. Det drejer sig om arealer i områdets nord- og vestkant (Snevret Skov, Saltrup Skov, Harager Hegn, Hessemoseområdet, Solbjerg Engsø, Orned Plantage, Brændemoseområdet og Strødam Engsø) og mod syd (Stenholt Indelukke og Mølletykket). Desuden er det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Ostrup udlagt som stillezone.

Gribskovområdet er generelt velforsynet med friluftsfaciliteter, som gennemgående er i god stand. Området er for få år siden gennemgået for nedslidte og fejlplacerede faciliteter. Derfor skønnes der på kort sigt kun at være behov for mindre ændringer af faciliteternes udformning eller placering. Dog kan der være logistiske udfordringer i forbindelse med store arrangementer. Derfor planlægges der etableret nogle nye pladser med gode parkeringsforhold og tilhørende åbne arealer, dels i Gribskov ved Kagerup Station, ved Gåsehus, ved Kildeportvej og i Søskoven ved Fr. VII’s Allé og ved Hvideportvej.

Der er i området udlagt nogle få større og en lang række forholdsvis små facilitetszoner.

De store ligger i tilknytning til Esrum Møllegård, ved Skovskolen, i Nødebo Holt, i Tyske Plantage nær Hillerød Stadion og i Stenholtsvang omkring skovlegepladsen Eghjorten..

De små facilitetszoner omfatter hovedsagelig eksisterende parkeringspladser, grillpladser, overnatningspladser og opholdsarealer, som ønskes opretholdt med diverse faciliteter til publikum.

I området omkring Kagerup Station er i samarbejde med Københavns Skiklub etableret et område, hvor der i perioder med tilstrækkeligt sne trækkes skiløjper til langrend. Området ligger nogenlunde fast, men vil blive udbygget og forbedret indenfor den nuværende afgrænsning i takt med at dette kan passes ind i skovdriften.

I takt med at MTB-sporten de senere år er vokset betydeligt, er der opstået en række uautoriserede MTB-spor/ruter i Gribskov. Det skal i den kommende periode vurderes om det kan være hensigtsmæssigt og muligt at styre denne udvikling gennem etablering af mere autoriserede spor.

Hovedparten af området er udlagt som friluftszone.

Forsvaret trækker i disse år en del af deres aktiviteter og faciliteter ud af Gribskov. I takt med, at det bliver aktuelt at nedlægge og fjerne forsvarets anlæg i skoven, vil det blive overvejet om nogle af disse anlæg og arealer fremover skal anvendes til friluftsformål.

4 Friluftsplan

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Genopretning af naturlig hydrologi

Områdets topografi med et vandskel på langs gennem Gribskov betyder, at området stort set ikke modtager vand, der skal afledes fra højere liggende naboarealer. Det betyder, at genopretning af naturlig hydrologi her i området næsten overalt kan ske uden negative virkninger for naboer, dog skal der naturligvis tages hensyn til de offentlige veje og jernbanestrækningerne der går gennem området.

Samtidig har området været meget rigt på vådområder, så potentialet for genopretning er stort.

De senere års indsats med reetablering af den naturlige hydrologi i Gribskov vil fortsætte i den kommende planperiode i takt med at nåletræsbevoksninger på tidligere vådbund bliver hugstmodne. Det betyder, at skoven gradvist forandrer sig, idet mange lavninger, som tidligere har været drænet og tilplantet med primært rødgran, efter afdrift vil blive ført tilbage til en tilstand som søer, moser, vandhuller eller områder med skiftende vandstand. Skovbilledet vil gennem denne forandringsproces blive mere lysåbent, idet naturen over årene vil genindtage områder, som tidligere har været intensivt dyrket med skov.

På et militært kort fra 1857 (Kvartermesterens kort) er vådområder, som kunne genere troppebevægelser, indtegnet detaljeret. Selvom kriterierne for indtegning ikke var naturindhold men fremkommelighed i terrænet giver kortet en god indikation af, hvor der kan retableres vådområder. Tilbage i 1857 var næsten en fjerdedel af Gribskovs areal søer og vådområder. Siden blev der gravet 500 km grøfter for at forbedre mulighederne for træproduktionen.

I 1990 var der kun 175 ha vådområder i Gribskov, svarende til 3 % af arealet.

I de senere årtier er der efter naturskovsstrategien i 1993, projekt Rigere Skov i 1995 og indførelse af naturnær skovdrift 2005 genskabt ca. 235 ha vådområder, så der i dag er 7 % vådområder i skoven. Yderligere 85 ha er under etablering eller vil blive etableret i første del af planperioden, hvorefter ca. 9 % af Gribskov vil være vådområder.

Arealet med vådområder forventes i planperioden forøget med yderligere 150 ha til næsten 12 % af Gribskovs areal inkl. alle søer.

Hvis det i løbet af planperioden mod forventning skulle opstå arealer eller delarealer, som ikke omdannes til vådområder eller lignende værdifulde naturtyper, skal disse søges konverteret til træbevoksede arealer i overensstemmelse med Skovudviklingstypen. Der vil formodentlig indfinde sig en naturlig foryngelse af birk på disse arealer. Denne foryngelse anvendes som forkultur til indbringelse af mere værdiskabende træarter.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Gribskov ligger i Nordsjælland i det kuperede morænelandskab nord for Hillerød. Det er en stor og naturmæssigt meget rig og varieret skov, der sammen med Esrum Sø danner et meget stort sammenhængende naturareal bestående af landets fjerdestørste skov og næststørste sø.

Gribskov er præget af i 1600-tallet at have været kongens jagtområde. Det store parforce-jagtvejssystem i den sydlige del af området er meget velbevaret og giver nogle lange kig inde i skoven langs de lange, lige veje. Skovens træartsvise sammensætning er præget af, at der efter stormen i 1981 blev genkultiveret med rødgran i store sammenhængende områder i skovens centrale del.

5 Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Gribskov ligger på morænegrus og -ler, der er aflejret af gletsjere gennem skiftende istider, hvor isen skød frem og trak sig tilbage.

Da Danmark blev isfrit efter den sidste istid, Weichsel-istiden, efterlod gletsjeren et system af nordnordvest-sydsydøst-gående randmoræner med parallelle bakkekamme og dale. De langstrakte bakkedrag, Gribskovbuen, strækker sig gennem Gribskov, Hillerød og Store Dyrehave. Det kuperede område Ulvedalssletterne midt i Gribskov giver et godt indtryk af det oprindelige landskab.

Mellem de grusede og sandede randmorænebakker ligger lavbundsarealer med ferskvandstørv som næsten alle er, har været – eller har været forsøgt, drænet. De grusede jorder centralt i skoven er generelt veldrænede men næringsfattige.

I den nordlige, den nordøstlige og den sydvestlige del af skoven findes større områder med næringsrigt moræneler.

I Harager Hegn er jordbunden i den vestligste del præget af smeltevandsgrus på et ret fladt terræn som egner sig godt til produktionsskov. I den nordlige del findes partier med moræneler og lavere beliggende partier domineret af ferskvandstørv. Omkring Maglemosen (afd. 18) er jordbunden primært meget vandpåvirket ferskvandstørv. I den østlige del af skoven er store, lavtliggende arealer efter afdrift af granbevoksninger og tilkastning af grøfter under udvikling til vådbundsarealer.

I den centrale del af Gribskov er jordbunden domineret af dybgrundet smeltevandsgrus med varierende lerindhold, samt betydelige arealer med ferskvandstørvejord. Vandpåvirkede arealer findes kun på gammel tørvebund, som ikke er afvandet eller hvor afvandingen er stoppet. Terrænet er jævnt til stærkt kuperet morænelandskab, med flere markante nord-sydgående randmoræner.

Mod sydvest i Strøgårdsvang er jordbundsforholdene betydeligt mere afvekslende og flere steder findes et tykt muldlag.

Mod nord i Boserup er jordbunden præget af moræneler og ferskvandstørv samt mindre arealer med mere grusede sedimenter.

Mod vest mellem Duemose og Mårum er jordbundsforholdene afvekslende mellem smeltevandssand, ferskvandstørv samt enkelte områder med næringsrigt moræneler.

En langstrakt nord-sydgående randmoræne strækker sig i hele Søskovens længde langs med Esrum Sø. I den sydlige del af skoven er jordbundet domineret af næringsfattigt smeltevandsgrus, mens den nordlige primært er domineret af smeltevandsler. I den nordøstlige del er et mindre område præget af næringsfattigt smeltevandssand. Terrænet stiger først stejlt fra Esrum Sø over randmorænen mod vest, herefter stiger terrænet svagere, men jævnt, mod Gillelejevej som afgrænser skoven mod vest.

Terrænet i Stenholt Vang er lettere kuperet og skoven er hovedsageligt beliggende på smeltevandsgrus. Som navnet antyder, er jordbunden på steder, endog meget stenet. Jomfrumose og Rakkermose mod nordvest samt Store Birkemose i midten af skoven, er hovedsageligt præget af ferskvandstørv. I den sydlige del af skoven findes mindre partier med både smeltevandssand og moræneler.

I Gadevang Skov er terrænet er meget kuperet og med markante randmoræner. Jordbunden er altovervejende næringsfattigt smeltevandsgrus, dog med flere mindre partier med ferskvandstørv. I skoven findes således flere spændende moser fx Hjortesølen og Hovmosen.

I Nødebo Holt er terrænet er næsten fladt. I Fiskermose centralt i skoven er der vandlidende tørvebund. På hver side af Fiskermosen findes et større område med smeltevandssand og helt med vest et mindre område med smeltevandsgrus. Skoven fremstår dog samlet set mere næringsrig og frodig end det øvrige Gribskov.

Jordbunden Selskov er kuperet med partier med moræneler, ferskvandstørv samt smeltevandsgrus. Samlet set fremstår skoven meget frodig og næringsrig.

I Snevret skov er terrænet præget af en sydvest-nordøst gående lav højderyg med lave fugtige områder langs Esrum Å, der danner skel mod nord og vest. Højderyggen består af god, leret, frodig skovjord. Sorte Sø i syd er det største sammenhængende lavbundsareal i skoven.

2.3 Landskab

Området udgør sammen med Esrum Sø, der ligger umiddelbart øst for skoven, et meget stort sammenhængende skov- og naturområde.

Selve Gribskov består af en række sammenhængende skovarealer med lokale skovnavne, jf. oversigtskortet.

Gribskov dækker den landskabelige højderyg i Nordsjælland mellem på den ene side det lave og tidligt opdyrkede agerland vestpå mod Arresø og Tisvilde Hegn og på den anden side Esrum Sø med det kuperede, mere skovrige landskab østpå mod Øresund.

Højderyggen er den nordlige del af den store nordsjællandske randmorænebue, der strækker sig videre igennem Store Dyrehave, Tokkekøb Hegn og Ravnsholt til Rude Skov.

De centrale dele af Gribskov ligger mere end 50 meter over havet. Gribskovs højeste punkt er Multebjerg (89 meter over havet). Kun få steder uden for Gribskov når terrænet i Nordsjælland så højt i vejret.

I bakkerne findes flere kildeudspring, bl.a. Grønnekilde og Hvidekilde.

Dette store iøjnefaldende højdedrag i det nordsjællandske landskab, som Gribskov er en markant del af, kan ses viden om i regionen. Det er Sjællands største sammenhængende skovlandskab. Afstrømningsmæssigt deler højderyggen Gribskov i et forløb fra nord til syd, således at overfladevandet mod øst løber til Esrum Sø mens den vestlige del afvandes til Arresø. Landskabets udprægede nord-sydlige orientering med parallelt løbende bakkerygge og lavninger genfindes både inde i skoven og i den tilstødende Esrum Sø.

Mod øst falder terrænet i Gribskov forholdsvis brat fald ned mod Esrum Sø, nogle steder med terrænkant på 12-14 meter. Hvor randmorænen slutter mod nord er kontrasten til det nord for lavere beliggende åbne landskab med landbrug og mindre byer meget markant. Mod nord og vest er skoven omgivet af landbrugsarealer, mens der mod syd forekommer en del bymæssig bebyggelse. Gadevang og Nødebo ligger som bymæssige bebyggelser i den sydlige udkant af skoven.

Enkelte større veje og lokale jernbaner løber igennem Gribskov. Langs Esrum Sø og langs Gillelejevejen mellem Nødebo og Esbønderup ligger en række åbne arealer.

Der er tre større søer i Gribskov. Store Gribsø ligger i et dødishul og har ikke været tørlagt. Sandskredssøen og Rødedam retablerede, lavvandede, større søer. I den vestlige del af området ligger de to kunstigt anlagte, lavvandede søer Strødam Engsø og Solbjerg Engsø. Lille Gribsø er en mindre sø med hængesæk omkring. Af væsentlige vandløb inden for området findes Pøleå, der afvander til Arresø, Esrum Å i den nordlige af området, der afvander fra Esrum Sø mod Kattegat samt den lille, rentvandede Fønstrup Bæk, der afvander til Møllekrogen i sydenden af Esrum Sø.

Gribskov er Danmarks største, gamle skov. Skoven har ændret sig væsentlig gennem tiderne og er i stadig forandring. Forandringerne afspejler de gennem tiderne skiftende driftsformål. For tiden et skift fra effektiv træproduktion i retning af mere stabil skov med større naturindhold.

Landskabeligt giver dette sig udtryk i en stadigt mindre nåletræsandel, flere lysåbne arealer, flere vådområder og længere strækninger med indre skovbryn.

Mange af de initiativer, der allerede er taget vil få stor indflydelse på landskabet i Gribskov fremover.

2.4 Skoven

Bøgen er den dominerende træart og vil også være det fremover. Den findes både i renbestande og i blandinger med såvel andre løvtræarter som nåletræarter. På de bedre jorder i periferien af Gribskovkomplekset ses blandinger med ask, hvor der er god næringstilførsel og vandbevægelse. På den lidt mere tørre jordbund ses oftest indblanding af ær, birk og forskellige nåletræarter – her primært i form af rødgran, men indblanding af douglasgran forekommer også. Bøgene opnår en god tilvækst, form og sundhedstilstand.

Bøgen forynger sig villigt på de fleste lokaliteter i Gribskov. De sidste mange års intensivt anlagte bøgeforyngelser viser, at bøgen favner bredt jordbundsmæssigt og er relativ tolerant for så vidt angår lys og fugtighed. De vidtstrakte søjlehaller af store, gamle bøge er i dag under langsom selvforyngelse. På mange af disse arealer er foryngelsen startet traditionelt med jordbearbejdning efterfulgt af besånings- og lysningshugst. Fremvæksten af en ny generation bøge kombineres med afvikling af de gamle bevoksninger over en periode på typisk 10-30 år, dog lidt langsommere på de lidt dårligere jorder i skoven. Dengang disse foryngelser blev etableret var vildtbestanden mindre end i dag, og det var kun tvingende nødvendigt at hegne mod vildtbid i ganske få år af bevoksningens levetid.

Mange af de ældste egebevoksninger i Gribskov er plantet på gammel agerjord inde i den nuværende skov. Generationen af flådeege anlagt i perioden 1805-1840 er typisk plantet på de arealer, der var ledige dengang omkring den daværende spredte bebyggelse og på arealer der blev ledige i forbindelse med afviklingen af det kongelige stutteri. Sidenhen er der anlagt egebevoksninger både på lavere liggende tørvebund og på højere liggende jordbund uanset næringsforholdene. Egen trives under disse varierede/forskelligartede forhold, men opnår den bedste udvikling på de bedre jorder med god nærings- og vandforsyning.

Rødgran har som allerede nævnt været dominerende blandt nåletræer – særlig centralt i skovkomplekset. Douglasgran og lærk forekommer også men oftest i form af indblandinger og mindre holme. Rødgranen trives bedst på de højere liggende veldrænede jorder og i mindre grad på de lavtliggende arealer, hvor den i en lang periode også blev plantet. Disse lavere liggende arealer er nu under konvertering til andre anvendelser. På de højere liggende arealer drives granen i de yngre og mellemaldrende klasser efter naturnære principper, hvor indblandingstræarter favoriseres i udtyndingerne, således at der skabes de bedste vilkår for en fremtidig naturlig foryngelse og konvertering hen imod slutmålet for den aktuelle skovudviklingstype. En del af de ældre bevoksninger drives på traditionel vis indtil afdrift.

Særligt beskyttet skov Gribskov rettet efter høring

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Gribskov er i en overgangsperiode, hvor der nu stræbes efter at give naturgenopretning og naturpleje større vægt på bekostning af tidligere tiders fokus på træproduktion. Det er en langsigtet udvikling, der er sat i gang. Det må derfor forventes, at kommende opdateringer af registreringerne i forbindelse med Natura2000 udpegningerne vil afdække flere naturtyper og måske også dyrearter hen over de kommende år.

Gribskov har oprindeligt været meget rig på vådområder. Mere end 1500 lavtliggende moser dækkede for 200 år siden næsten hver eneste lavning i skoven.

I 1830’erne og 1840’erne blev de fleste af moserne i Gribskov drænet ved en omfattende udgrøftning. Der blev i denne periode med håndkraft gravet over 500 km grøfter. Dræning og tilplantning af moserne forsatte op gennem i 1900-tallet. I 1980’erne var der kun ca. 3 % af arealet i Gribskov, som stadig var vådområder.

Heriblandt var Maglemosen, som i 1911 blev administrativt fredet og lagt urørt som videnskabeligt undersøgelsesområde.

I starten af 1990’erne vendte udviklingen for de fugtige områder. Genopretningen af vådområderne startede så småt med Naturskovsstrategien fra 1993 og projekt "Rigere Skov" fra 1995 satte med parolen "Hold på vandet" for alvor gang i udviklingen.

Stormfaldet i 2005 satte yderligere fart i projektet, idet det blev besluttet, at genoprette naturlig hydrologi på de stormfældede arealer. Siden 2005 har lokalenheden aktivt konverteret store arealer med hugstmodent rødgran på lavbund til nye vådområder.

Langs Pøleå er der etableret et antal vådområder i forbindelse med den såkaldte Arresøplan, der skulle begrænse udledningen af næringsstoffer (primært fosfor) til Arresø. To af disse nye vådområder, Strødam Engsø og Solbjerg Engsø, ligger i kanten af Gribskov.

Ud over retablering af naturlig hydrologi i Gribskov er der gennem de senere år også sket en indsats med henblik på at skabe større sammenhængende lysåbne, afgræssede landskaber, der ligesom naturlige moser og vandhuller var blevet en mangelvare i vore skove. Blandt de største af disse "nye" områder kan nævnes Ulvedalssletterne vest for Maglemosen (afd. 678, 679, 695), Hessemosen med Hvidekilde (afd. 93 og 110) samt Odderdamsengene i Stenholt Indelukke (afd. 559, 560 og 562). Disse områder afgræsses primært med heste.

Andre større, sammenhængende, græssede eller plejede områder er de gamle skovenge omkring Strøgårdsvang hvor Nydam med det frivillige høslætlaug danner centrum i en indsats med henblik på retablering af den ellers ophørte driftsform høslæt samt de større afgræssede områder Stenholt Mølle Eng, overdrevet ved Lodsbakken, og de tidligere tjenestejorder langs Gillelejevej.

Gribskov er udpeget som kerneområde for dåvildt. Skoven rummer Danmarks største vildtlevende bestand af dåvildt. Den anslående efterårsbestand er ca. 1400 dyr.

For at kunne opretholde en bestand af denne størrelse er det nødvendigt at supplere med tilskudsfoder i vinterperioden.

Bestanden af dåvildt understøtter opretholdelsen af de mindre, lysåbne pletter i skoven.

I 2012-2013 er påbegyndt en indsats med henblik på at kunne reintroducere eghjort – en billeart som har været anset for uddød i Danmark de sidste ca. 40 år. Mest synligt her er udvidelsen af det græssede område omkring Pibervang ved Esrum Sø (afd. 508)

2.6 Kulturmiljø

I Gribskov findes en stor mængde af velbevarede spor og levn fra fortiden.

Kultursporene fordeler sig over en periode som strækker sig mere end 5000 år tilbage. De ældste er stenalderens jættestuer, gående over grave fra bronze- og jernalder via middelalderens højryggede agersystemer til nyere tids levn fra koldkrigsperioden efter anden verdenskrig.

I næsten 1000 år har området været samlet på relativt få ejere, hvilket har været med til at beskytte skoven mod den rydning og kultivering, som ellers kendetegner landet.

Fra 1100-tallet og frem skaffede klostrene sig store besiddelser i Nordsjælland. Efter Reformationen i 1536 overgik kirkens jordegods til kongemagten.

Frederik d. II samlede i 1560’erne ved handler og magelæg arealer til en stor samlet "vildtbane" i Nordsjælland.

Kongehuset bevarede ved afskaffelsen af enevældet og indførelsen af grundloven jagten i skovene som kongeligt regale.

Af de mere synlige tematiske kulturhistoriske elementer i Gribskov kan nævnes:

Esrum Møllegård og landskabet omkring Esrum Kloster og Esrum Lund.
De nedlagte bebyggelser med synlige rester i form af gårdtomter, skeldiger og velbevarede spor af agersystemer.
Vejsystemet anlagt i slutningen af 1600-tallet til anvendelse for de kongelige parforcejagter.
Diger og vange fra stutteridriften og det militære rytteri.
Vandets veje lige fra Frederik d. II’s kanalanlæg, som havde til formål at skaffe vand til Frederiksborg Slot over spor fra mølledrift og karpedamme til transportanlæggene i nordenden af Esrum Sø ved Esrum Møllegård og Esrum Kanal med Væltningen i Snevret Skov. Endvidere er der primært med henblik på dræning gennem tiderne gravet mere end 500 km grøfter mellem skovens mange naturlige moser og andre vådområder.
Koldkrigsspor i form af radaranlægget på Gribskovs højeste punkt ved Multebjerg samt 135 bunkere placeret i Søskoven og området nord for Nødebo.
Ved Nyhegnshus er Beredskabsstyrelsens tidlige mobiliseringsstation omdannet til beredskabsmuseum. Arealet vest for Lodsbakken, som ligger som lysåbent naturområde i forbindelse hertil har været friholdt for skov for at kunne tjene som opmarchområde for køretøjer i en krigssituation.
Der findes også en del levende fortidsminder, som ikke har status af egentlige fortidsminder i museumslovens forstand. Eksempler på disse er enkelttræer som f.eks. Tinghuslærken, det flerstammede træ Skibet nord for Skovskolen, gamle enkeltstående ege eksempelvis nord for Ostrupgård, særlige bevoksninger som rester af von Langens Plantager, flådeege, Rostgaards bøge samt reliktplanter (f.eks. elletrunter i gamle enghaver eller hasselbuske i områder, hvor der har været hegnet for planteskoler).

Området omkring Fruebjerg har med afbrydelser i snart 200 år været brugt til forskellige former for folkelige aktiviteter og forsamlinger. Stedet blev i 1. halvdel af 1800 tallet forsynet med sirlige stier og en pavillon hvorfra man kunne nyde den fantastiske udsigt, der senere groede til. Fra 1896 til 1935 blev der afholdt folkemøder med op imod 5000 deltagere. Traditionen med folkemøder blev genoptaget i 1996. Under Fruebjerg finder man både et markant stræk af Fr. II’s kanal og Fruekilde som tidligere har været søgt som helligkilde.

Historien om Gribskov er beskrevet i flere bogværker, senest i 3-bindsværket "Gribskov" af Flemming Rune.

2.7 Friluftsliv

Gribskov bruges af borgerne fra de omkringliggende byer – i syd Hillerød, Gadevang og Nødebo og mod nord Græsted, Helsinge og Esbønderup. Men områdets naturrigdom tiltrækker også mange besøgende fra hele hovedstadsområdet.

Samtidig giver områdets størrelse gode muligheder for det pladskrævende friluftsliv, herunder mulighed for at afholde større arrangementer.

Området er let at komme til med bil, cykel eller tog.

Området gennemskæres af flere større veje, hvor der er parkeringspladser og lokalbanen har 4 stoppesteder i eller i kanten af skoven.

To regionale cykelruter (rute 32 Hillerød- Tisvilde og rute 33 Hillerød-Gilleleje) passerer ad skovveje og stier gennem området.

Desuden er det om sommeren muligt at sejle til området fra Fredensborg.

Søskoven langs Esrum Sø, naturlegepladsen Eghjorten og Esrum Møllegård er nøglepunkter, som besøges af mange, mens MTB-kørere, ryttere, svampesamlere, ornitologer, orienteringsløbere og mange andre interessegrupper bruger hele skoven.

Der findes et bredt udvalg af tilbud til friluftslivet i skoven, som i detaljer kan findes på udinaturen.dk .

Skovtur . Gribskov benyttes af et stort antal skovgæster til fods eller på cykel til almindelige skovture. Denne aktivitet understøttes af fire vandretursfoldere, der tilsammen dækker hele området med i alt otte afmærkede vandreture, samt en temarute med tilhørende foldere.

Der findes 22 grill-pladser, hvoraf de mest spektakulære ligger langs Esrum Sø samt ved Hvidekilde og Grønnekilde i den centrale den af Gribskov. På seks af grill-pladserne er der bålhytter med mulighed for at grille under tag.

Motion, sundhed og leg.

I østenden af Stenholt Vang ligger en meget besøgt naturlegeplads, Eghjorten.

I Tyske Plantage findes et sundhedsspor med motionshytte.

I den sydlige del af Gribskovområdet er der "Find Vej" ruter med ca. 130 valgfri poster og ved Esrum Møllegård er et mindre område med poster.

Gribskovens Hårde Kerne er en aktiv vandreforening der siden 1973 har haft base i Kernehuset ved Enghavehus.

I den sydvestlige del af skoven nær Kagerup præpareres der ca. 25 km langrendsløjper i samarbejde med Københavns Skiklub, når der er sne nok til det.

Gribskov er desuden udgangspunkt for en række organiserede motionsarrangementer som orienterings-løb, motionsløb, marcher, skiløb, MTB-løb, rulleskøjteløb m.m..

Formidling. P-pladserne i skoven er forsynet med et velkomstskilt med kort over lokalområdet. Der er folderkasser på de P-pladser, som er udgangspunkt for afmærkede vandreruter. Skovens rige kulturhistorie formidles via audioguides placeret i terrænet ved udvalgte fortidsminder.

Naturlegepladsen Eghjorten fungerer som naturvejlederbase bl.a. i samarbejde med Københavns Kommune. Esrum Møllegård bruges af Fonden Esrum Kloster & Møllegård, som formidler Kultur, Natur og Tro til skoler, gymnasier, foreninger og almenvellet.

En stor del af Gribskovs natur formidles via Naturstyrelsens hjemmeside, ligesom mange af folderne kan downloades derfra.

Overnatning. I området er der fem primitive overnatningspladser til vandrere og cyklister og 6 lejrpladser forbeholdt skoler, spejdere og lign.. To overnatningspladser og en lejrplads ligger ved bredden af Esrum Sø, og kan derfor også bruges af tilsejlende gæster.

Handicap-faciliteter. Der findes fire handicapvenlige vandrestier, en grillplads udformet til kørestole samt to handicapvenlige udsigtstårne. En stor del af vejene i Søskoven er asfalterede og Søvejen langs Esrum Sø samt en sti ved Pibergården er med god grusbelægning, der er egnet til kørestole.

Hunde. Der er hundeskove fire steder i kanten af Gribskovområdet og der er en hundeslæde-rute midt i skoven vest for Nødebo.

Ridning. Der er anlagt langt sammenhængende ridestinet i Gribskov, med fire pausefolde enten ved en grill-plads eller ved en primitiv overnatningsplads.

Øvrige tiltag.

Muligheden for at kunne opleve fritlevende hjortevildt er en betydelig attraktion for skovgæster. Derfor er der oprettet et jagt- og forstyrrelsesfrit område ved Gillelejevej, hvor man fra to udsigtsplatforme kan se det græssende dåvildt på Ostrupengene, der dyrkes med vildtegnet græs.

Der er to fugletårne ved fuglereservatet i den sydlige ende af Esrum Sø nær Stenholt Mølle og et fugletårn ved Strødam Engsø.

Ved Duemose ligger en kulsvierhytte, hvor Mårum Kulsvierlaug holder traditionerne i hævd.

Der er anlægsbroer ved Gribskovs bred til Esrum Sø, hvor søens to færger og andre sejlende kan lægge til. Fændrikhus er udlejet til færgefarten fra Skipperhuset med henblik på cafédrift, naturrum og offentlige toiletter.

Der afvikles årligt ca. 250 anmeldte øvelser af forskellig art med omkring 25.000 deltagere i Gribskov-komplekset. Der findes fire stævnepladser egnede til større stævner.

Der er frit lystfiskeri i Gantekrogssøen, Store Gribsø, Kildemose Sø, Store Hjortedam og ikke mindst i Esrum Sø, der ligger som nabo til Gribskov.

2.8 Jordforurening

I den østlige del af Stenholtsvang har der i perioden 1936 - 1976 ligget et stort træimprægneringsanlæg. Grunden, hvor anlægget lå, er stærkt forurenet med sundhedsfarlige tungmetaller, herunder arsen, krom og kobber. Grunden er derfor lukket for offentligheden.

Det det daværende Nødebo skovdistrikt udlejede ca. 7 ha af Stenholtsvang til De Danske Imprægneringsanstalter A/S var et af vilkårene, at arealet ved lejemålets ophør skulle afleveres "fri for bygninger, veje og tekniske anlæg og affald af enhver art". Anlægget blev senere overtaget af Collstrop A/S, der drev det frem til lukningen i 1976.

Oprydningen på grunden efter virksomhedens lukning skete efter den tids standarder og blev godkendt af de daværende miljømyndigheder. Efterfølgende undersøgelser har vist omfattende jordforurening både på grunden og i grøfter der leder fra denne mod Esrum Sø. Der er derfor gennemført omfattende oprensninger, hvor det mest forurenede materiale i 1989 blev bortgravet og flyttet til Kommunekemi.

Der er i området et antal prøveboringer, hvor der regelmæssigt tages vandprøver for at kunne konstatere eventuel nedsivning til grundvandet.

Efterfølgende er der sket supplerende opgravning af forurenet jord fra grøfter øst for arealet – senest i 2011.

Tilstanden i af grøfterne skal følges op af kontrolmålinger ca. hvert 10. år

I sydenden af Gribskov, vest for Helsingevej, har der i en årrække ligget en asfaltfabrik. Grunden ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Grunden er derfor efter fabrikkens lukning renset for forurening og det følges løbende via prøveboringer, om der sker nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Den væsentligste del af området ligger inde for Natura 2000 område nr. 133, "Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret skov". (Stenholt Vang og Solbjerg Enge er ikke omfattet).

Natura 2000 område 133 består af to EF-habitatområder og et EF-fuglebeskyttelsesområde.

Habitatområde H117 "Gribskov" omfatter Gribskov, Harager Hegn, Søskoven, Nødebo Holt, Esrum Møllegård, Esrum Kanal, del af Esrum Å, Selskov, Gadevang skov og Mose i Gadevang.

Habitatområde H190 "Esrum Sø, Esrum Å og Snevret Skov" omfatter Snevret Skov og del af Esrum Å.

Fuglebeskyttelsesområde F 108 "Gribskov" omfatter de samme af områdets delarealer som H 117.

Se Natura 2000 planerne for nr. 133, Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret her: Natura 2000-plan nr. 133 , Natura2000-plejeplan nr. 133 .

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 søer, moser, enge og overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området omfatter arealer i Gribskov Kommune og i Hillerød Kommune.

To småarealer (Klosterhusgrunden i Esrum og Opholdsarealet i Nødebo) ligger i byzone. Resten af området ligger i landzone.

Hillerød Kommune:

Arealet med Skovskolen i Nødebo er i kommuneplanramme 12D1 udlagt til Offentlige formål, "Offentlig og privat service, uddannelse, kulturelle og sociale formål, kursusaktiviteter og de til området naturligt hørende boliger". Arealet er omfattet af lokalplan 165 "Skovskolen i Nødebo"

Opholdsarealet i Nødebo er i kommuneplanramme 12F2 udlagt som rekreativt grønt område "Fritidsformål, friluftsaktiviteter". Arealet er omfattet af Byplanvedtægt 41 for Nødebo, delområde 1 og af lokalplan 149 "Jollehavn i Nødebo".

Mosearealet i Gadevang er i kommuneplanramme 11F1 udlagt som rekreativt grønt område, der ikke må bebygges. Arealet er omfattet af Byplanvedtægt 43 for Gadevang, delområde 1.

Gribskov Kommune:

Gribskovlejren er i kommuneplanramme 6.D.05 "Flygtningecenter i Gribskovlejren" udlagt til "Offentlige formål som skole, institutioner for børn og unge, institutioner for ældre, sportsplads, kursusvirksomhed m.v.". Arealet er omfattet af lokalplan 33.2 "Gribskovlejren"

Esrum Møllegård og dens nærmeste omgivelser er i kommuneplanramme 6.D.04 "Esrum Kloster og Møllegård" udlagt til "Offentlige formål som natur- og miljøskole, besøgscenter, landbrug o.l.".

Klosterhusgrunden i Esrum er i kommuneplanramme 6.B.01 udlagt som del af "Boligområder i Esrum og Esbønderup", særlige kulturhistoriske byområder.. Arealet er omfattet af lokalplan 11.6 "Esrum Syd". Planen er fra 1985, hvor grunden endnu var bebygget med et parcelhus og afspejler ikke de aktuelle forhold, hvor den efter udgravning fremstår som del af klosterruinen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Esrum Møllegård med tilhørende markareal nord for Frederiksværksvej, Klosterhusgrunden i Esrum samt et bælte langs Esrum Sø mellem Esrum Kanal og Esrum Å er omfattet af fredningen "Esrum Søs Omgivelser", OFN-kendelse af 11/3 1952, reg.nr. 01220.00, der har som formål "at beskytte udsigten over søen og bevare de landskabelige skønhedsværdier, der har betydning for landskabet omkring søen."

Se kendelsen her.

Et smalt bælte langs Esrum Kanals sydlige del er omfattet af fredningen "Esrum Kanal", FN-kendelse af 21-07-1937, reg.nr. 00564.00, der har til formål at give offentligheden adgang til Esrum Sø ad den til kanalen hørende træksti vest for kanalen. Fredningen omfatter ikke selve kanalen, men kun stien på strækningen fra Frederiksværksvej til søen.

Se kendelsen her.

Et areal mellem Esrum Søs sydende, Nødebo Holt og Mølletykket er omfattet af fredningen "Møllekrogen", FN-kendelse af 05-05-1971, reg.nr. 00616.01. Fredningen skal bevare området som fuglelokalitet for ande-, vade- og sumpfugle. Fredningen rummer forbud mod bebyggelse, skæmmende anlæg, terrænregulering, dræning og tilplantning. Fredningen omfatter Naturstyrelsens lille moseareal ved Pederstruphus og hele det areal, som tilhører Tennisfonden og drives af Naturstyrelsen.

Se kendelsen her.

Ved Strødam er "Strødam og Strødam reservatet" fredet ved privat tinglyst deklaration af 22-10-1925, reg.nr. 00163.01. Deklarationen tilstræber bevarelse af ejendommen i princippet som status quo, men overlader beslutninger om ændringer af driften til at udvalg af professorer fra Københavns Universitet. Deklarationen omfatter det syd østligste hjørne af Naturstyrelsens eng ved Strødam Engsø.

En del andre fredninger grænser op til Gribskov:

"Hejreholm"-området vest for Gribskov er fredet ved OFN-kendelse af 19-01-1971, reg.nr. 05237.00. Fredningen har til formål at bevare de landskabelige værdier og skabe mulighed for en naturpark mellem Gribskov og Arresø ved at sikre, at området bevares som landbrugsland. Der er forbud mod byggeri, som ikke er nødvendigt for landbrugsdriften, mod anlæg, terrænændringer og tilplantning. Se kendelsen her.

Nørresømose i Gadevang, der støder op til Gadevang Skov er omfattet af redningen "Gadevang Udsigt", OFN-kendelse af 02/04-1951, reg.nr. 01519.00, som har til formål at bevare udsigten over mosearealet. Der er forbud mod bebyggelse. Se kendelsen her.

Et lille areal der ligger mellem Gadevang Skov og Gribskov er omfattet af fredningen "Hovmose, Gadevang", OFN-kendelse af 26/4 1974, reg.nr. 05591.00. Fredningen skal sikre udsigten. Der er forbud mod byggeri, terrænændringer og tilplantning. Se kendelsen her.

Et lille areal vest for Pibersletten ved Skovskolen i Nødebo er omfattet af fredningen "Nødebo", OFN-kendelse af 23-10-1940, reg.nr. 00755.00. Fredningen har til formål at sikre udsigten fra Nødebovej mod øst over Pibersletten og Esrum Sø. Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Gribskov fra Nødebo mod sydpå samt omkring Esbønderup, den nordligste del af Søskoven, den nordvestlige og sydvestlige del af Harager Hegn, Stenholt Vang vest for Jespervej, Gadevang Skov, Snevret Skov, Esrum Møllegård, Selskov, Esrum Kanal, Mose i Gadevang og Klosterhus ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser.

De øvrige dele af Gribskov, Søskoven og Harager Hegn, samt Solbjerg Enge, Nødebo Holt og Opholdsarealet i Nødebo ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

Hillerød Vandforsyning, Nødebo Vandværk, Gadevang Vandværk og Esbønderup-Skovhuse Vandværk har indvindingsboringer i skoven.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Området rummer flere store, sammenhængende arealer og en række mindre områder omfattet af naturskovsstrategien. Ca. 425 ha er udlagt til urørt skov og 48 ha til græsningsskov.

Derudover er der udlagt 2,3 ha særligt værdifuld nåleskov.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I området findes 4 bøgefrøavlsbevoksninger, en i Gribskov og tre i Harager Hegn, en frøavlsbevoksning med sitkagran i Gribskov og en frøplantage med rødgran i Snevret Skov.

I Nødebo Holt er Fiskermosen og Næbbet udpeget som genbevaringsområde for solbær.

Der findes i et større antal forsøgsarealer området:

Der er ti produktions-/hugstforsøg. I Gribskov med bøg (2), eg (3), rødgran, lærk og cypres. I Søskoven med eg (2).

Der er fire klonforsøg med rødgran i Gribskov.

Der er seks proveniensforsøg. I Gribskov med bøg, eg, rødeg og rødgran og i Stenholt Vang med birk og cypres.

Der er et større træartsforsøg med 13 forskellige arter i Stenholt Vang.

Desuden er der udvalgt plustræer af eg i Snevret Skov.

Der er udlagt en demonstrationsprøveflade for skovudviklingstype 13 (Bøg med douglasgran og lærk) i Gribskov.