Grønholt, Knorrenborg og Fredensborg Skovene

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Grønholt Hegn, Grønholt Vang (Sørup Hegn, Gamle Grønholtvang og Tulstrup Hegn), Knorrenborg Vang, Stasevang, Fredensborg Skovene (Fredensborg Lund og Store og Lille Veksebo Holm), Skipperholm og Kovang.

1.1a Overordnede målsætninger

Området omfatter en række mindre løvskove beliggende i eller syd for Fredensborg by.

I de mest bynære skove vægtes hensynet til friluftslivet særligt højt. Kulturminder prioriteres højt, hvor disse findes. Naturværdierne prioriteres højt, hvor disse findes eller der er mulighed for at retablere sådanne. Det gælder i særlig grad på de lavere jorder. På størstedelen af arealerne kan skovene drives som løvtræsdominerede produktionsskove uden at dette kommer i konflikt med hensynene til landskabet og friluftslivet.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Grønholt Vang forbindes de eksisterende vådområder Lundemose og Tulstrup Mose (afd. 4413, 4414 og 4415) og det undersøges om vandstanden kan hæves, så Frændesø (afd. 4390) kan retableres som vådområde.

I Grønholt Hegn retableres et vådområde i Voksmose afd.4678, og i Knorrenborg Vang udvides vådområdet i Helledes Mose afd. 4359.

I samarbejder med Fredensborg Kommune skal det undersøges, om der i Fredensborg Lund og Stasevang kan etableres tiltag, der kan sinke vandafstrømning ved ekstrem nedbør og dermed bidrage til at sikre beboede områder mod oversvømmelse.

Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2. Landskabsplan

De mange mindre løvskoves markante og flotte løvskovsbryn bevares. Det varierede landskab med skovene og åbent småbakket ager- og overdrevsland søges opretholdt. Særligt i de små bynære skove er det væsentligt at forandringer sker langsomt, så skovene fremstår som stabile landskabselementer.

Skovene i området skal fortsat være løvtræsdominerede og de mange lysåbne naturarealer i skovene opretholdes.

Landskab Stasevang rettet efter høring

Landskab Knurrenborg rettet efter høring

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Grønholt Hegn er en udpræget produktionsskov med relativt begrænset rekreativ udnyttelse. I Grønholt Hegn trives bøgen godt på de højere partier. Hele skovens vestlige- og sydlige del er derfor udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg. I skovens østlige del er udlagt et område med skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg samt et mindre område med skovudviklingstype 92 Græsningsskov. Spredt i skovens centrale del er et antal moser udlagt til skovudviklingstype 31 Ask og rødel. Endelig er et mindre område i skovens sydlige del udpeget til skovudviklingstype 94 urørt skov.

Arealerne med rødgran på mosebund forventes i fremtiden ved hugstmodenhed reduceret ved retablering af mosearealer med naturlig hydrologi og naturlig vegetation.

Grønholt Vang er overvejende en produktionsskov, men især skovens nordlige del anvendes rekreativt af lokalbefolkningen. Skoven er hovedsagelig udlagt til skovudviklingstype 11 Bøg på de højere liggende arealer. Omkring Stendalen samt i skovens sydlige del er udlagt et område til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. Et større sammenhængende område omkring Lygtemosen er udpeget til skovudviklingstype 94 Urørt skov. Grønholt Vang indeholder en del moseområder, der henligger ubevoksede eller med naturlig vegetation.

I Knorrenborg Vang tilrettelægges driften bevoksningerne således, at publikums anvendelse af specielt skovens nordlige del tilgodeses. De fremtidige hovedtræarter er bøg, eg, rødel og ask. Der arbejdes frem mod en løvskov domineret af bøg samt mod moseområder, der enten er ubevoksede eller bevokset med skovens naturlige vegetation. Hovedparten af skoven er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg. Et område centralt i skoven er udpeget til skovudviklingstype 31 Ask og rødel.

Stasevang er overvejende en produktionsskov, men skoven søges dog i nogen grad til rekreative formål - især af lokalbefolkningen. Den sydlige del af skoven er udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær, den nordlige del til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. Alle træarterne trives godt i denne skov. Der forventes en mindre reduktion af rødgranarealet på lavbundsarealerne.

Fredensborg skovene består af Fredensborg Lund samt Store og Lille Veksebo Holme. Skovene ligger i Fredensborg by og har stor rekreativ betydning for lokalbefolkningen. Fredensborg Lund er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg, mens Veksebo Holmene er udpeget til skovudviklingstype 13 Bøg med lærk og douglasgran.

I Fredensborgskovene findes en del over 200 år gamle overstandere af bøg, hvilket på grund af skovenes lidenhed og beliggenhed gør det nødvendigt, at holde et vågent øje med de enkelte gamle træers sundhedstilstand af hensyn til publikums færdsel i området og skovenes nærhed til bebyggelse, veje og jernbane.

Skipperholm er en lille bynær skov med stor rekreativ betydning. Skoven er udpeget til skovudviklingstype 31 Ask og El, men består desuden af andre træarter som bøg, eg og ær i flere forskellige aldre. Bevoksningerne drives i plukhugstdrift. Der er udlagt et mindre areal til skovudviklingstype 94 urørt skov.

Kovang er en lille bynær skov ved Fredensborg. Skoven er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg. Skoven består overvejende af bøg og eg. I skoven findes endvidere en lille bevoksning af rødel. Skoven drives ved forsigtig langsom gruppevis naturlig foryngelse af bevoksningerne.

Sut Stasevang rettet efter høring

Sut Knurrenborg rettet efter høring

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

På de arealer, der hidtil har været plejet med græsning, høslæt eller mekanisk slåning, søges denne drift opretholdt. Det gælder for eksempel engarealerne ved Langstrup Å i Knorrenborg Vang.

Moseflader søges holdt fugtige for at begrænse tilgroning med trævækst.

I takt med udviklingen af skovbevoksningerne afsøges løbende mulighederne for ved afdrift at retablere naturlig hydrologi på arealer, som tidligere har været mere våde.

I Grønholt Vangs østlige del etableres et lysåbent område i afd. 4413 mellem Lundemose og Tulstrupmose (afd. 4414 og 4415) og det undersøges om flere af de mange lavtliggende arealer med fordel kan genskabes som vådområder. Præstedam (afd. 4407) er genskabt ved opstemning ved dæmningen. Det foreslås, at også Frændesø Dam (afd. 4390) genskabes ved opstemning i mosens nordlige del.

I Lygtemosen er et større samlet areal udlagt som urørt skov fra 1994. Som del af dette område ligger Skovfogedengen, afd. 4402d, der også er udpeget til urørt skov, men som gennem en årrække i samarbejde med DN Fredensborg er blevet plejet af et høslætlaug.

Retablering af naturlig hydrologi i Lygtemosen, herunder ophør med vedligeholdelse af grøfter, forventes at ville kunne sætte Skovfogedengen under vand eller gøre den så fugtig, at høslæt ikke ville være realistisk.

Skovfogedengens og Lygtemosens status som urørt skov forventes vurderet ved den kommende revision af naturskovsstrategien. For at bevare engens botaniske værdier fraviges retningslinjerne for urørt skov indtil videre, således at pleje ved høslet kan fortsætte og nødvendig oprensning af grøfter kan ske.

Dette medfører, at retablering af naturlig hydrologi Lygtemosen indtil videre udsættes.

Det omgivende areal skal i øvrigt behandles i overensstemmelse med udpegning og retningslinjerne i naturskovsstrategien.

I Stasevang undersøges, om der kan genskabes flere vådområder bl.a. næringsfattige sphagnummoser i skoven.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Generelt vil der blive arbejdet med de forskellige fortidsminders pleje og fremtræden i landskabet. Der skal i området ske en særlig indsats med henblik på registrering og synliggørelse af evt. fortidsminder eksempelvis hustomter, milepladser eller agersystemer som måske nok er kendt, men ikke officielt registreret i de moderne registranter.

Frændesø Dam i Grønholt Vang er et af de tidligere vådområder, hvor der søges retableret naturlig hydrologi. I den forbindelse vil omgivelserne omkring diger og evt. andre kulturspor blive gjort til genstand for særlig opmærksomhed. Nogle sten, som ligger på skovbunden og som i nyere tid er blevet udsmykket med figurer eller mønstre, vil blive ladt urørt og kan dermed ved hævet vandstand komme til at forsvinde under vandets overflade.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Grønholt Hegn er der kun få publikumsfaciliteter, og kun to små p-pladser, som gør skoven tilgængelig fra den østlige ende. Hele Grønholt Hegn udlægges til stillezone, da skoven med sin beliggenhed og lave publikumstryk udgør et godt udflugtsmål for den stille skovvandrer. Skoven benyttes meget af ryttere, og der søges derfor etableret et sammenhængende ridestinet i skoven.

Sørup Hegn og den vestlige del Grønholt Vang er meget benyttet af publikum. P-pladserne og de to sheltere (afd. 4399) understøtter brugen af skoven. Den vestlige del af Grønholt Vang udpeges til facilitetszone. Resten af skoven udpeges til friluftszone. Skoven benyttes intensivt af ryttere, hvilket gør at skovens vejnet er i en dårlig forfatning. Der etableres et ridestinet i skoven, således at rytterne i højere grad undlader at ride på skovvejene.

Knorrenborg Vang benyttes meget af publikum. Ridning, motion og hundeluftning er det dominerende friluftsliv. Skovens nordlige del ligger op til arealer med byudvikling og ny skole og forventes benyttet mere fremover. Her findes motions- og legerummet Glenten (afd. 4361) og en lejrplads med flere sheltere (afd. 4367). Eventuelle fremtidige faciliteter ønskes også placeret i den bynære del af skoven. Den nordlige del af Knorrenborg Vang udlægges derfor til facilitetszone. Den øvrige del af Knorrenborg Vang udlægges til friluftszone.

Stasevang rummer meget få installationer for publikum og adgangsforholdene til skoven er begrænsede. Skoven ligger godt for den stille skovvandrer, og bruges fortrinsvis af ryttere og gående. Skoven udlægges derfor til stillezone.

Fredensborg skovene bruges primært af hundeluftere og gående. Selvom skovene er meget bynære og intensivt benyttede, så gør skovenes beskedne arealer, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere publikumsfaciliteter her. Fredensborg Skovene udlægges derfor til friluftszone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Klimatilpasningsprojekter

Efter ønske fra Fredensborg Kommune skal det undersøges, om der i Fredensborg Lund og Stasevang kan etableres tiltag, der kan sinke vandafstrømning ved ekstrem nedbør og dermed bidrage til at sikre beboede områder mod oversvømmelse.

I Fredensborg Lund undersøges, om der kan etableres et eller flere mindre arealer, som midlertidigt kan oversvømmes og derved opsamle større vandmængder, så afstrømning til byens kloakanlæg forsinkes.

I Stasevang undersøges om vandafstrømning fra skoven generelt kan forsinkes, så afstrømning til Donse Å udjævnes.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området omfatter en række små og mindre skove mellem Fredensborg og Kokkedal.

De nordligste skove, Fredensborgskovene (Fredensborg Lund, Store Veksebo Holm og Lille Veksebo Holm), Kovang og Skipperholm, ligger i Fredensborg By og

Grønholt Vang og Knorrenborg Vang ligger umiddelbart syd for byen. Disse skove har derfor stor betydning som rekreative områder for lokalbefolkningen og for indtrykket af at Fredensborg ligger i et skovlandskab.

De lidt sydligere skove, Grønholt Hegn og Stasevang ligger omgivet af landbrugsland.

Alle skovene er blandingsskove med bøg, eg og rødgran som de dominerende træarter på de højereliggende arealer og med birk, ask og el på de lavereliggende områder. Skovene indeholder mange moser og andre lysåbne naturtyper.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Grønholt Hegn ligger i morænelandskab med dødisrelief. Det er meget kuperet med mange flade bakker og huller. Jordbunden består af gruset morænejord. Imellem de højere liggende arealer med smeltevandsgrus er der områder med ferskvandstørv. Omfattende dræning har tidligere gjort det muligt at dyrke de lavere liggende arealer.

Grønholt Vang nord for jernbanen ligger på dybgrundet moræne, indeholdende smeltevandssand samt smeltevandsgrus. Syd for jernbanen består jordbunden af morænegrus og morænesand med partier af ferskvandstørv. Skoven er varieret med langsgående konturer og lavninger.

I Knorrenborg Vang falder terrænet ca. 12 m fra den nordøstlige del, som består primært af smeltevandsgrus, mod sydvest, hvor jordbunden hovedsagelig består af ferskvandstørv med små "øer" af smeltevandsgrus. Den sydlige del består af et antal sammenkædede mosearealer, hvorimod den nordlige del primært er bevokset med bøg og eg. Her er også fugtige lavninger samt egentlige moser.

Stasevang ligger i et morænelandskab med dødispræg. Jordbunden består af smeltevandsgrus med lavere liggende områder med ferskvandstørv. I det nordøstlige hjørne findes et område med moræneler. Arealet er kuperet og jorden er dybgrundet på de højere liggende arealer.

Fredensborg Skovene ligger i et dødislandskab præget af huller og flade bakker. De ligger på små holme bestående overvejende af moræneler. Dog ligger den nordlige del af Store Veksebo Holm på smeltevandsgrus.

Skipperholms terræn falder ca. 15 m fra øst og ned mod Esrum Sø. Den højtliggende østlige del består af smeltevandssand og –grus med gode dræningsforhold. Det lavereliggende areal nærmest søen består af ferskvandstørv med ringere vandbevægelse.

Kovang ligger på en moræneflade. Terrænet falder fra nordøst, hvor jordbunden består af moræneler og smeltevandsgrus, mod sydvest, hvor jordbunden består af ferskvandstørv. Det sydvestlige hjørne fremstår i højere grad vandpåvirket.

2.3 Landskab

Området dækker skovene omkring og syd for Fredensborg. Landskabet er et åbent, småbakket ager- og overdrevsland med landsbyer og spredtliggende gårde omkranset af vådbundsprægede skove, samt større bymæssig bebyggelse i nord. Det primære karaktergivende element i området er samspillet mellem de mange relativt mindre skove og de mellemliggende åbne lommer af ager- og overdrevsland.

Skovdækket er samlet i tre større hegn: Grønholt Vang, Grønholt Hegn og Knurrenborg Vang og i flere mindre bevoksninger, typisk omkring moser eller på bakketoppe. Skovene er domineret af løvskov med meget smukke løvskovsbryn, men alle har større elementer af nåleskov.

Grønholt Vang ligger umiddelbart syd for Fredensborg By og Asminderød i en afstand af 1 km fra Esrum Sø. Skoven gennemskæres mod nordøst af Hillerødvejen og midt i skoven af jernbanen, Hillerød-Helsingør.

Grønholt Hegn ligger i landbrugslandet øst for Hillerød og tæt ved Store Dyrehave. Mod nord grænser skoven op mod Grønholt Flyveplads. Grønholt Hegn er omgivet af mindre landsbyer som Grønholt, Lønholt og Karlebo.

Kombinationen af skovbrynenes delvist fligede forløb og de mange spredtliggende småbevoksninger i området uden for skoven giver varieret landskab.

Knorrenborg Vang ligger øst for Grønholt Vang og umiddelbart syd for Asminderød.

Langstrup Å løber gennem skovens sydlige ende.

Vest for skoven ligger Kongevejen - hovedvejen mellem Fredensborg og København.

Omkring selve Fredensborg by ligger en række små løvskove, Fredensborgskovene, Kovang og Skipperholm, der giver byen er særligt skovpræg.

Fredensborgskovene ligger i tæt tilknytning til Fredensborg By som en række små bynære skove, som omfatter Fredensborg Lund, Store Veksebo Holme og Lille Veksebo Holm.

Fredensborg Lund ligger i selve byen med bebyggelse til 3 sider. Store Veksebo Skovholme ligger umiddelbart nordøst for Fredensborg By. Lille Veksebo Skovholm ligger nordøst for Store Veksebo Skovholme.

Kovang er en lille meget bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne.

Skipperholm ligger ud til Esrum Sø umiddelbart syd for Fredensborg Slotspark i den sydlige del af Fredensborg.

Stasevang ligger isoleret i forhold til andre skove, ca. 1 km vest for Kokkedal by.

2.4 Skoven

Grønholt Hegn er en udpræget produktionsskov, med en relativt begrænset rekreativ udnyttelse.

Her trives bøgen godt på de højere liggende arealer, og det er muligt at forynge den naturligt.

I Grønholt Vang trives bøgen godt på de højere liggende arealer, og det er her muligt at forynge bevoksningerne naturligt. Rødgran findes fortrinsvis på lavtliggende arealer. I den østlige del af skoven findes en del opvækst af ær i bøgebevoksningerne. Denne opvækst behandles som mellembenyttelse i relation til bøgens naturlige foryngelse.

I Knorrenborg Vang kan bøg på de højere liggende arealer forynges naturnært ved forsigtig lysning for den etablerede opvækst. På de lavtliggende arealer dominerer ask, rødel og birk og der findes også en del rødgran.

I Stasevang trives bøg og eg udmærket på de højere liggende arealer. Foryngelsen af bevoksningerne vil kunne ske naturligt. På lavbundsarealerne er det især birk og ask der dominerer. Der findes også en del rødgran og sikkagran på lavbund.

I Fredensborg Skovene trives bøgen godt og driften tilrettelægges efter denne træart. Der sker en langsom afvikling af de gamle overstandere i forbindelse med en gruppevis naturlig foryngelse. Bevarelse af lærk i Veksebo Holmene.

Skipperholm er en blandet løvskov med flere forskellige træarter i forskellige aldre. Skoven drives under hensyntagen til befolkningens behov for rekreation.

I Kovang trives bøg og eg godt og kan forynges naturligt. Driften tilrettelægges især efter disse træarter ved gruppevise naturlige foryngelser samt langsom afvikling af de gamle overstandere.

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

I Grønholt Hegn er der i forbindelse med afvikling af nåletræ på tidligere mosearealer opstået flere lysåbne arealer. Det er målet langsomt at gendanne den naturlige hydrologi i disse moseområder ved at undlade vedligeholdelse af grøfterne. DN Fredensborg afd. har bidraget med rydning af selvsået opvækst af sitkagran på flere moseflader.

Østligt i Grønholt Hegn findes rester af gammel græsningsskov nær Lønholthus (afd. 4891 og 4892). Der er her etableret en større hegning. Denne og græsarealet ved Avedeporthus (afd. 4679) plejes ved græsning.

Grønholt Vang rummer flere skovmoser bevaret i oprindelig naturtilstand og med stor botanisk værdi. Derudover er et større moseområder blevet frilagt efter afvikling af nåletræ. Præstedam (afd. 4407) er blevet genskabt ved opstemning vest for Dæmningsmosen. Andre moser som Fandens Mose (afd. 4412), Thulstrup Mose (afd. 4415) og Lundemose (afd. 4414) henligger nu som vådbundsarealer, hvor grøftesystemet ikke vedligeholdes. Det lysåbne græsareal ved Stendalhus (afd. 4401) plejes ved græsning. Skovfogedengen (afd. 4402) i skovens centrale del plejes ved leslåning af Fredensborg Høslætslaug.

Kæmpebjørneklo er bekæmpet på arealer i forbindelse med Grønholt Å.

I Knorrenborg Vang findes to mindre søer (afd. 4364 og afd.4379) og der er etableret en ny sø ved opstemning af Snegledam (afd.4361).

Engarealet i skovens sydlige del (afd.4376) plejes og græsarealet ved Ebbekøbshus (afd. 4357) plejes ved græsning.

En del moseområder i skoven er frilagt efter afvikling af nåletræ og henligger nu uden vedligeholdelse af grøfterne. I Helledes Mose (afd.4359) er vandstanden hævet ved tilkastning af grøfter.

Langstrup Å gennemskærer den sydlige del af skoven.

I Stasevang henligger et moseareal i skovens nordlige del (afd.4323) med naturlig vegetation af birk efter afvikling af nåletræ.

Kæmpebjørneklo er bekæmpet i skoven.

I Skipperholm er elle-mosen i den vestlige del urørt skov.

Græsarealet ved Slotsvænget (afd. 4348) plejes ved græsning.

2.6 Kulturmiljø

Kulturhistorien i skovene er præget af den nære beliggenhed til Frederiksborg og Fredensborg Slotte og har tjent som jagtskove, stutterivange og schäferi (fårehold). Skovene har nydt særlig opmærksomhed hos flere af de dronninger som har fulgt deres mænd på jagtdage.

Grønholt Hegn og Knurrenborg Vang har de lange, lige, ydre skovdiger som er typiske diger fra skovudskiftningen fra 1780’erne. Skovene nærmere Fredensborg har afgrænsninger som i højere grad følger topografi eller gamle brugsgrænser. Trods deres lidenhed bidrager de mange småskovene omkring de ældre dele af Fredensborg i høj grad til en oplevelse af Fredensborg som en by beliggende i et skovområde.

Det mest kendte og særprægede fortidsminde er voldstedet i Grønholt Vang, som omtales i skriftlige kilder i slutningen af 1100 tallet uden at være kongelig ejendom. Voldstedet er formentlig en såkaldt motte. Motten er en tidlig form for borganlæg, bestående af en høj med tårn eller palisadeværk omgivet af en grav. Den tjente som tilflugtssted i ufredstider, men var ikke stor nok til at modstå en længere belejring. En motte var ofte kombineret med en bailey – et indhegnet gårdanlæg, hvor det daglige liv udspandt sig. Anlæg af denne type spredte sig fra Nordfrankrig ud over hele Nordeuropa i den tidlige middelalder. Der er ikke tale om kongelige anlæg, men om anlæg hvor der boede en stormand. Øst for Voldstedet findes spor af vandmølledæmning, som antyder gårdanlæg nær voldstedet.

I Grønholt Vang findes et hulvejssystem samt rester af dæmning fra mølleanlæg nord for Frændesø dam. På skovbunden ved Frændesø dam findes endvidere nogle sten som i nyere tid er dekoreret med figurer eller mønstre, der er ikke tale om fredede fortidsminder. Såfremt vandstanden retableres vil disse komme til at henligge under vand.

I Grønholt Hegn findes et system af højryggede agre og to langdysser.

Stasevang rummer 6 store flotte megalitgrave. De er placeret på relativt høje flader i skoven, som indikerer, at de oprindeligt er placeret synlige og kystnært, idet landskabet vest for skoven rejser sig mod Store Dyrehave og Grønholt Vang medens landskabet mod øst ligger lavere ud mod Øresund.

I Kovang, Skipperholm, Fredensborgskovene og Knorrenborg Vang er ikke registreret fredede fortidsminder. Men da der ved gennemgang af enhedens øvrige af skove i de senere år er registreret fortidsmindetyper, som ikke tidligere har haft status som sådanne – eksempelvis hustomter, milepladser og indre diger, forekommer det sandsynligt, at der også i skovene i dette område vil kunne findes kulturspor, som er bevaringsværdige og bør registreres.

2.7 Friluftsliv

Grønholt Hegn er en skov med relativt lavt publikumstryk og med få publikumsfaciliteter samt få og begrænsede adgangsveje. Skoven tiltrækker især den stille skovvandrer. Skoven bruges en del af ryttere.

Grønholt Vang er med sin bynære placering kun ca. 1 km fra Fredensborg en velbesøgt skov. Skoven bruges intensivt af ryttere, og i mindre grad af MTB-ryttere. I skoven er anlagt en "Find vej rute" og der er anlagt to lejrpladser i den vestlige ende af skoven. Skoven har 5 p-pladser, som er centrale for skovens rekreative benyttelse.

Knorrenborg Vang har i de seneste år udviklet sig fra en relativ stille skov med få besøgende til at være en mere benyttet skov. Det skyldes primært, at byudviklingen i den sydlige del af Fredensborg er rykket tættere på skoven samt etableringen af Glenten motions- og legerum i skovens nordlige ende. Centralt i skoven er anlagt en lejrplads med en lille bjælkehytte og to sheltere. Skovens ridestinet er renoveret i 2012, og fremstår i en god stand.

Fredensborg skovene er små og meget bynære skovstykker, som har lidt karakter af byparker. Skovene bliver intensivt brugt til hundeluftning og gåture. Fredensborg Lund og Lille og Store Veksebo Holm er alle udpeget til hundeskov. Skovene har ingen faciliteter udover mindre p-pladser.

Stasevang ligger relativt isoleret og bruges mest af lokale ryttere samt i mindre grad af gående fra det rekreative område ved Fredtoften nord for skoven.

Den europæiske fjernvandrevej E6 (Finland-Grækenland) går gennem Grønholt Vang og Grønholt Hegn.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 mose. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Alle områdets arealer ligger i Fredensborg Kommune.

Alle områdets arealer ligger i landzone.

Skovene er i kommuneplanen fra 2009 udlagt i følgende lokalplanrammer:

Skipperholm er i ramme FR09 "Fredensborg Slotspark" udlagt til Rekreativt grønt område.

Resten af arealerne er udlagt til jordbrugsområde i landområdet. Fredensborg Skovene i rammerne LJ02, LJ03og LJ04,Grønholt Vang og Grønholt Hegn nord i ramme LJ03, Knorrenborg Vang LJ04, Stasevang og Grønholt Hegn syd i LJ0 og Kovang i LJ16.

Ingen af arealerne er omfattet af lokalplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Et lille, smalt areal i vestsiden af Grønholt Vang er omfattet af fredningen "Sørup Syd", reg.nr. 05535.00, OFN-kendelse af 17/9 1973. Arealet er ved fredningen overtaget af staten.

Fredningens formål er bl.a., i sammenhæng med et nordfor liggende fredet areal, at bevare udsigten til Esrum Sø.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning forbud mod bebyggelse af enhver art, opsætning af master, teltslagning, terrænreguleringer, udstykning og tilplantning, dog må eksisterende bevoksninger vedligeholdes. Dog gives der mulighed for at etablere en parkeringsplads på det nu statsejede areal.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den østlige del af området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det gælder Knorrenborg Vang, Stasevang, hovedparten af Grønholt Hegn, den østligste del af Grønholt Vang og Fredensborg Skovene øst for byen.

Resten af området ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser. Det gælder Skipperholm og Kovang, den vestligste del af Grønholt Hegn, hovedparten af Grønholt Vang, og Fredensborg Skovene midt i byen.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er i naturskovsstrategien udlagt et større samlet areal med urørt skov i og omkring Lygtemosen centralt i Grønholt Vang, et areal i Raabes Mose sydligt i Grønholt Hegn samt et lille areal i Skipperholm nærmest Esrum Sø.