Grønnæsse og Ullerup Skov

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Grønnæsse Skov, Ullerup Skov, Stejlepladserne ved Lynæs og Skansen i Hundested.

1.1a Overordnede målsætninger

Området består af to mindre skove og tre åbne arealer som alle rummer betydelige naturværdier og kulturhistoriske værdier. Samtidig er Ullerup Skov, Stejlepladserne og Skansen med deres bynære beliggenhed af stor betydning for friluftslivet.

I området prioriteres naturbeskyttelse, kulturhistorie og mulighederne for friluftslivet derfor særligt højt. Samtidig skal der også tages hensyn til skovenes landskabelige værdier. Med respekt for disse prioriteringer vil der fortsat også være muligheder for træproduktion især i den frodige Grønnæsse Skov.

1.1b Planlagte tiltag

De planlagte ændringer i driften vil for hovedpartens vedkommende ske som en udvikling på langt sigt. Nemlig i form af en gradvis overgang til andre træartssammensætninger i takt med at træerne opnår hugstmodenhed samt i form af naturlig succession. Der er således ikke planlagt dramatiske ændringer i området.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode:

Flytning af primitiv lejrplads til en mere hensigtsmæssig placering.

De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

1 Større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Grønnæsse Skov skal fremstå som løvtræsdomineret skov. Den markante, skovbevoksede, relativt høje og stejle litorinaskrænt ud mod fjorden bevares som skovbevokset. De eksisterende mindre udsigtskiler ud mod fjorden sikres ved rydning (dele af afd. 2049 og 2027), og de små lysåbne arealer i skoven bevares.

Ullerup Skov skal på længere sigt fremstå som en løvtræsdomineret skov. De eksisterende små lysåbne naturarealer bevares som lysåbne. Den nordlige del af sletten i den nordøstlige del af skoven udlægges dog til naturlig succession med henblik på at slettens sydlige del, hvor søen ligger, med tiden vil udgøre en attraktiv lysning i den omgivende skov.

Stejlepladserne bevares som lysåbne arealer og med deres karakteristiske kystnære særpræg. Overdrevsbevoksningen af græs og urter plejes ved slåning. Krattet på litorinaskrænten ved Lynæs Havn ryddes og arealet holdes lysåbent fremover.

Skansen bevares som et lysåbent areal og plejes som kulturminde.

2 Landskabsplan

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I Ullerup Skov og Grønnæsse Skov er det langsigtede mål for skovdriften at understøtte udviklingen af blandede bevoksninger af hjemmehørende løvtræer med bøg og eg som de dominerende træarter. Eksisterende nåletræsbevoksninger vil ved modenhed blive afdrevet og erstattet med løvtræ eller blandinger af løv- og nåletræ.

Grønnæsse Skov er udpeget til skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær i den nordlige og den vestlige del af skoven. På de flade, lerede morænearealer centralt i skoven er valgt skovudviklingstype 21 eg med ask og avnbøg.

De markante gamle ege ved den østlige indkørsel til Grønnæsse Skov (afd. 2023) bevares længst muligt. De biologisk værdifulde askemoser (afd. 2049) i forbindelse med kystskrænten i Grønnæsse skov skal drives ekstensivt. De vanskeligt tilgængelige skrænter med bøg, eg, ask, ahorn, hvidtjørn m.m. ud mod fjorden dyrkes ikke som produktionsskov.

Ullerup skovs vestlige del er udpeget til skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær. Den centrale og den sydligste del er udpeget til skovudviklingstype 22 eg med lind og bøg. Den østligste del med de skovdyrkningsmæssigt dårligste jorder er udpeget til skovudviklingstype 23 eg med skovfyr og gran. Den gamle egebevoksning (afd. 2001) i nordkanten behandles med henblik på længst muligt at kunne bevares som bevoksning.

I begge skove anvendes naturlig foryngelse, i det omfang dette er muligt. De ældre løvtræsbevoksninger forynges langsomt, dvs. at overstanderne holdes i en længere periode.

Ved konvertering af nåletræsbevoksninger, hvor der ikke er et potentiale for naturlig foryngelse, er det nødvendigt foretage afdrift og efterfølgende at anlægge en ny kultur. Denne vil tage udgangspunkt i træartssammensætningen i den udpegede skovudviklingstype. På nåletræsarealer, hvor det er muligt at anvende naturlig foryngelse, indbringes indblandingsarter i fornødent omfang ved plantning.

Der skal ikke være skov på Skansen og stejlepladserne.

3 Skovudviklingstypeplan

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I Grønnæsse afsøges mulighederne for retablering af naturlig hydrologi under iagttagelse af de lovmæssige forpligtelser til at modtage drænvand fra de højere liggende naboarealer. Ved og omkring stenalderhavets kystskrænt arbejdes hen imod etablering af skovområder med høj biologisk værdi.

I Holteskoven, som er den del af Grønnæsse Skov, der ligger nord for landevejen, plejes arealet med gamle egetræer fortsat med henblik på bevaring og synliggørelse af de markante gamle egetræer langs landevejen (afd. 2023).

I Ullerup skov behandles Tothaven (afd. 2001) både med henblik på bevaring de landskabelige kvaliteter og at højne biodiversiteten i den gamle egebevoksning, der drives ekstensivt og betragtes som administrativt fredet.

I de to skovrejsningsområder som Ullerup Skov er udvidet med inden for de sidste 20 år arbejdes imod fastlæggelse af en balance mellem lysåbne arealer og naturlig tilgroning på de områder som ved skovrejsningen blev friholdt for tilplantning.

På stejlepladserne opretholdes naturplejen ved høslet og bekæmpelse af invasive arter.

Når Halsnæs kommune som plejemyndighed i forhold til naturfredningen har udarbejdet og vedtaget plejeplan for det naturfredede område, vil plejen blive tilrettelagt med henblik på at opfylde den nye plejeplan. Det forventes at planen vil foreskrive rydning af dele af de tilgroede skrænter på den vestlige stejleplads.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Plejetilstanden for fortidsminderne i områderne er generelt tilfredsstillende. Gravhøjene tilses og plejes med års mellemrum, idet der søges etableret et bevoksningsdække så højene ligger i halvskygge hvorved synlighed i landskabet og plejeindsatsen søges afbalanceret.

Holtekilden i Grønnæsse Skov bliver pr. tradition passet af Grønnæssegård.

Stejlepladserne passes med årligt høslet, anlægget ved mindestenen ved Lynæs passes af Halsnæs kommune, og lynæsfiskerne passer selv nærområdet omkring deres oplagrings- og stejlepladser.

Skansen i Hundested holdes fri for opvækst af træer og buske og græsset slås med henblik på opretholdelse af tilgængeligheden og fremhævelse af formerne på anlægget. Kanonerne passes af lokale fra Hundested.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Grønnæsse Skov er der kun få publikumsfaciliteter, nemlig små P-pladser, en primitiv overnatningsplads og den regionale cykel- og gangsti "Fjordstien". Der planlægges ikke etableret yderligere faciliteter. Hovedparten af skoven udpeges derfor til friluftszone.

Ullerup Skov er meget benyttet af lokalbefolkningen. Der er en koncentration af friluftsfaciliteter i vestenden samt i østenden med shelter og labyrint. Labyrinten opretholdes til træerne bliver for store, hvorefter den overgår til skov. Kommende faciliteter planlægges placeret i disse to områder. Den øvrige del af skoven udlægges som friluftszone.

Skansen er et kulturminde og friholdes for publikumsanlæg.

Den vestlige stejleplads rummer ikke egentlige friluftsfaciliteter, og der skønnes ikke at blive behov for faciliteter, da sådanne findes på de tilstødende havnearealer.

Skansen og stejlepladserne udlægges som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger på den vestlige del af Halsnæs Kommune og omfatter skovene Ullerup Skov og Grønnæsse skov samt Skansen i Hundested og dele af Stejlepladserne i Lynæs.

Skovene er trods deres bynære beliggenhed omgivet af landbrugsjord på nær vestenden af Ullerup Skov.

Stejlepladserne og Skansen er lysåbne arealer, der ligger i hhv. Lynæs og Hundested by.

5 Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

I Grønnæsse Skov består jordbunden primært af moræneler, med mindre afløbsløse lavninger med ferskvandstørv. Det sydvestlige hjørne består af smeltevandssand samt ferskvandstørv. Flere steder i sydkanten af skoven findes saltvandsaflejret grus nedenfor de markante skrænter, der var kystlinjen fra stenalderhavet.

Skovdyrkningsmæssigt er der generelt gode vækstbetingelser for løvtræ. Ikke mindst på grund af et jævnt skrånende terræn.

Ullerup Skov omfatter hovedsageligt lavere liggende områder. Jordbunden består primært af smeltevandssand, ferskvandssand samt ferskvandstørv. I den nordøstlige del ligger et område med dødisrelief, karakteristisk ved de afløbsløse lavninger. Umiddelbart virker skovdyrkningsforholdene dog bedre end jordbunden indikerer.

2.3 Landskab

Grønnæsse Skov er en lille løv- og nåletræsskov, der har en markant beliggenhed på morænebakker tæt på kysten øst for Hundested ved mundingen af Roskilde Fjord. Der er især i den centrale del en markant, stejl litorinaskrænt i skoven mod syd ud mod Roskilde Fjord. Skrænten har flere steder fugtige områder og en spændende vegetation. Ved stien ovenfor skrænten er der mindre udsigtskiler med flotte kig ud mod fjorden.

Skoven er omgivet af agerlandskab og er ikke påvirket af nyere bymæssig bebyggelse eller større tekniske anlæg udover landevejen mellem Hundested og Frederiksværk, der gennemskærer skovens nordlige ende.

Skovens vestlige del består overvejende af løvtræsbevoksninger, hvor bøg og eg er dominerende, og hvor der er forekomster af birk, ask, ær og sitkagran. Den østlige del af skoven er domineret lidt mere primært af gran- og egebevoksninger, men der indgår også bevoksninger af bøg, især i det nordøstlige hjørne af skoven.

Der er nogle få, mindre lysåbne arealer i skoven dels en mose og dels agerjord i den vestlige del af skoven.

Skoven er afgrænset af markante, lige stendiger af tilhugget granit.

Ullerup Skov er en lille løvskov, der ligger lavt i terrænet, omkranset af agerlandskab, undtagen hvor den mod vest støder op til Hundested by. Den består af et ældre skovareal, der indenfor de sidste årtier er udvidet mod sydvest og mod øst ved tilplantning af tidligere agerjord.

Skoven består overvejende af løvtræsbevoksninger. Det er især bøg og eg, der dominerer det gamle skovareal, der også rummer bevoksninger af birk, ær, rødgran, abies grandis, skovfyr, samt en større sletteareal i den nordøstlige del af skoven.

Eg og bøg er hovedtræarterne på de to skovrejsningsarealer.

I nordenden af skoven er der en gammel egebevoksning fra 1855 (afd. 2001).

Den gamle del af skoven er omkranset af lige stendiger.

Stejlepladsen mod vest for Lynæs Havn indgår i et sammenhængende forløb af grønne områder og strandarealer, der strækker sig fra Lynæs havn til Hundested færgehavn. Arealet har karakter af et strandoverdrev og ligger ud til en lavvandet sandstrand.

Arealet er relativt fladt og falder kun lidt ud mod den temmeligt brede sandstrand.

På østsiden af vejen er der et tilgroet areal med en kystskrænt.

Stejlepladsen øst for Lynæs Havn er et lysåbent område, som tidligere har været stejleplads for de lokale fiskere.

Arealet henligger som en grøn fælled uden samlet bevoksning af buske og træer. Dog bevares enkelte spredte selvsåede vedplanter.

Arealet anvendes nu til ophold og badning for almenheden.

Skansen i Hundested ligger på et plateau i en relativt høj kystskrænt helt ud til Kattegat. Fra Skansen er der et godt udsyn og i klart vejr kan man se helt til Hesselø.

2.4 Skoven

Grønnæsse skov er domineret af løvtræ. Mest markant er den store morænelersflade i den midterste del af skoven, som er domineret af mellemaldrende ege. Disse bevoksninger har en etableret underetage og indblanding af bøg, ær og ask. I den nordvestlige del af dette plateau findes en bevoksning af bøge fra Karpaterne, som er af særlig høj kvalitet. Et særkende her er, at der forekommer ramsløg i bevoksningen. I skovens nordlige del er vækstforholdene ringere. Her er bøgen rigere repræsenteret. De fleste yngre bøgebevoksninger her er fremkommet ved vellykkede selvforyngelser, men der er også plantede kulturer af især eg på arealet. Mest markant ses de gamle ege ved den østlige indkørsel til skoven. I den sydvestlige ende af skoven er vækstforholdene mere varierede. Her er der en større andel af ask og ahorn, ligesom der også er flere nåletræsbevoksninger. Ud mod fjorden er der stejle, svært tilgængelige skrænter bevokset med især bøg, eg, ask, ahorn, hvidtjørn m.m. Disse dyrkes ikke som produktionsskov. Spredt i skoven findes nåletræsbevoksninger af især rødgran, sitkagran, lærk samt thuja.

Ullerup skov er løvtrædomineret. Centralt i skoven er der et bøgeareal under naturlig foryngelse. Bøgen er langt den mest dominerende art i disse foryngelser, men holmevis forekommer der også ahorn af god kvalitet især i skovens vestlige del.

I skovens nordlige ende (afd. 2001) findes en bevoksning af særligt krogede ege med indblanding af især birk og skovfyr. Denne er administrativt fredet og drives meget ekstensivt.

Generelt er bevoksningerne af god form og kvalitet, men visse steder ses hos bøgen tidlig kernedannelse og fregneforekomst.

6 Særlig beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Grønnæsse og Ullerup er skove med høj grad af bevoksningsdække og kun en beskeden andel lysåben natur. Ved udvidelsen af Ullerup Skov er der dog bevaret nogle utilplantede arealer. Den fremtidige drift hver vil fastlægge balancen mellem bevoksede og ubevoksede arealer.

I Grønnæsse findes et antal udgrøftede, tidligere vådområder. Området omkring og nedenfor stenalderhavets kystskrænt rummer gamle enghave- og moseområder med naturrigdom og interessante botaniske forekomster.

På stejlepladserne ved Lynæs bekæmpes den invasive hybenrose med slåning og der foretages årlig pleje ved høslet og bortkørsel af det afslåede. Især den store stejleplads ved Lynæs har herved fået højnet naturkvaliteten. Begge arealer er omfattet af en nyere naturfredning og Halsnæs kommune udarbejder som plejemyndighed en plejeplan for hele det fredede område.

2.6 Kulturmiljø

Ullerup og Grønnæsse skove bærer begge præg af at have tilhørt generalmajor og industrifyrste C. F. Classen, som i midten af 1700 tallet opførte et omfattende industrikompleks og dermed grundlagde Frederiksværk som industriby.

Classen var, ud over industridrift, interesseret i landbrug og skovdrift som udgik fra hans hovedgård Grønnæssegård, der ligger lige syd for Grønnæsse Skov. Han var blandt de første i landet, som gennemførte udskiftning i landbrugsjorderne og inddigning af skovene.

De Classenske skove blev således hegnet med stendiger før den nordsjællandske skovreform i 1781 og dermed endnu tidligere end fredskovsinddigningen fra 1805 generelt i Danmark. Specielt Grønnæsse Skov bærer "Classens mærke" i form af omkransning med stendiger af kløvede sten samt et antal snorlige diger inde i skoven, idet jordlodder i flere omgange blev inddraget i denne skov.

Den del af Grønnæsse Skov som ligger nord for landevejen mellem Frederiksværk og Hundested kaldes også Holteskoven. Her findes lige nord for landevejen en stor, markant bronzealderhøj beliggende i en holm af gamle ege (afd. 2023). I den vestlige del af Holteskoven (afd. 2021) ligger Holtekilden som giver et afbræk i det ellers snorlige skovdige. Der findes i Grønnæsse Skov i alt 8 gravhøje, som man må forestille sig tidligere har ligget synligt med udsigt over fjordlandskabet mod syd.

Ullerup skov har ved skovrejsning ændret form inden for de sidste 20 år, så en del af de Classenske diger ligger nu inde i skoven. Som det ses i Grønnæsse findes der også her diger inde i skoven, som minder om udvidelser af skoven i 1700-tallet. Ved Ullerup kendes færre gravhøje som endnu ikke er fredede, og der findes i kernen af den gamle del af skoven (afd. 2016) rester af højryggede agersystemer fra før inddigningen. Nordligt i Ullerup i "Tothaven" findes en egebevoksning fra 1855 ligeledes med rester af højryggede agre.

Nær Lynæs ligger de 2 stejlepladser på tidligere fællesjord.

På stejlepladsen ved Lynæs havn henstår stadig rester af et gammel tjærestativ og ved vejen mod Hundested står en mindesten for genforeningen 15. juni 1920. Nær havneområdet på den lille del af stejlepladsen under skrænten står 2 huse som ejes af Lynæs fiskeriforening. Området benyttes fortsat til oplagring af fiskeudstyr.

Stejlepladsen ved Store Karlsminde er beliggende i et kulturarvsareal idet området tolkes som strandmarkedsplads fra vikingetiden og der er talrige løsfund i kulturlag i området.

Hundested skanse er fra Englandskrigen 1807-14. Da englænderne i 1807 havde bombarderet København og taget landets flåde lå landets kyster ubeskyttede hen og man opførte derfor et antal batterier og skanser med henblik på at kunne forhindre fjendtlig landgang. Skansen ved Hundested skulle sammen med Skansehage Batteri på den anden side af indsejlingen til Isefjord beherske området. Skansen var oprindeligt forsynet med 8 kanoner og 2 morterer. 50 mand var tilknyttet skansen. I dag findes 4 kanoner som er opstillet og passes af lokale.

2.7 Friluftsliv

Ullerup Skov er meget benyttet som nærrekreativt område for Hundesteds befolkning.

Skoven rummer en del anlæg for friluftslivet. Sundhedskorridoren i Halsnæs kommune passerer på langs gennem skoven og passerer skovens friluftsanlæg.

I den vestlige del er der et sundhedsspor, et hundehegn og en lille natur- og motionslegeplads.

I den østlige ende er der en labyrint og en kombineret shelter-bålhytte, med grillsted og bro ved en mindre sø.

Grønnæsse Skov er trods en bynær beliggenhed mindre benyttet af skovgæster. Skoven er udlagt som friteltningsskov.

Skoven passeres af den rekreative rute Fjordstien. Stien er gennem skoven opdelt i en gangsti og en cykelsti. Gangstien følger på det meste af strækningen den markante, gamle kystskrænt. Cykelruten er lagt ad mere farbare skovveje.

Skoven rummer en primitiv overnatningsplads i tilknytning til Fjordstien i østenden af skoven og et mindre antal borde bænke rundt omkring i skoven.

Skansen i Hundested ligger markant på kystskrænten nord for havnen i Hundested og er som kulturminde en seværdighed. Der afholdes årligt grundlovsmøde på Skansen.

Stejlepladsen øst for Lynæs Havn passeres af Fjordstiens gangsti. Området ligger ud til lavvandet roligt vand og bruges af lokalbefolkningen som badestrand, opholdsareal og til bådeoplæg.

Stejlepladsen nordvest for Lynæs Havn ligger ud til lavvandet sandstrand i et ofte vindomsust område. Stedet er meget benyttet som udgangspunkt for windsurfing og kitesurfing og tiltrækker surfere langvejs fra.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Stejle pladsen vest for Lynæs havn grænser op til Natura 2000 område nr. 153,

Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig.

3.2 §3 områder

Området omfatter en del §3 beskyttede naturområder:

Skansen og det meste af Stejlepladserne er udpeget som §3 overdrev.

I Ullerup Skov findes en del §3 beskyttede vådområder (moser og søer), en del mindre vådområder samt andre §3 beskyttede naturtyper.

I nordkanten af Grønnæsse Skov findes nogle få mindre §3 beskyttede søer.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Arealerne (med undtagelse af mindre dele af den vestlige stejleplads) er beliggende i landzone.

Skansen ligger i kommuneplanområde 8R5 (rekreative formål). Den vestlige stejleplads ligger i områderne 9R10, 9R11 og 9R12 (naturområde) – en meget lille del dog i område 9C1 (butiksformål med tilknytning til havn). Den østlige stejleplade ligger i område 9R15 (rekreativt område).

En del af den vestlige stejleplads er omfattet af lokalplan 52 for Lynæs Havn, der udlægger området til rekreative formål.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den østlige og det meste af den vestlige stejleplads er omfattet af fredningen "Lynæs, Skuldeklint", reg.nr. 07993.0, NKN-kendelse af 23-01-2004.

Fredningens formål er mangesidigt, nemlig at sikre landskab, plante- og dyreliv, og muligheder for friluftslivet. Kendelsen medfører forbud mod yderligere bebyggelse m.v., mod terrænændringer og mod tilplantning. Der udlægges en offentlig gangsti over den østlige stejleplads og naboarealerne (del af Fjordstien).

Skansen grænser op til fredningen "Hundested Skanse", reg.nr. 00973.00, OFN-kendelse af 13-11-1945.

Fredningens formål er at sikre arealerne mellem skansen og havet mod bebyggelse. Kendelsen omfatter ikke NSTs areal.

Havet ud for Stejlepladserne og Skansen er jagtfrit område.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.

Halsnæs Vandforsyning har indvindingsboringer i Grønnæsse Skov og på egne parceller i kanten af Ullerup Skov.

3.6 Råstofplaner

Arealerne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Området omfatter ikke arealer, der er udpeget som naturskov.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

3.9 Øvrige udpegninger

Stranden ved den østlige stejleplads og den sydvestlige del af Grønnæsse Skov indgår i det nationale kystområde 5 "Karlsminde Klint – Kulhus Rende".