Høbjerg, Valby, Aggebo og Græsted Hegn

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Høbjerg Hegn, Valby Hegn og Græsted-Aggebo Hegn.

1.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres særligt hensynene til vedproduktionen og friluftslivet højt, men der tages herunder store hensyn til naturindholdet, kulturværdierne og landskabet. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at områdets skove er bynære og at de landskabelige kvaliteter især er knyttet til de lange, ydre løvtræsskovbryn.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der er planlagt retableret naturlig hydrologi i Molevitmosen (afd. 2436) og Koldsmosen (afd. 2438) i Valby Hegn.

1 Større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Skovene bevares som mindre løvskove og de karakteristiske, flotte løvskovbryn bevares.

De relativt få lysåbne naturarealer i skovene bevares og udvides eventuelt i takt med retablering af naturlig hydrologi.

I Aggebo-Græsted Hegn bevares og vedligeholdes de eksisterende udsigter, bl.a. udsigten fra bakketoppen i den nordøstlige del af skoven (afd. 2512).

I Høbjerg Hegn bevares den store mose midt i skoven som skovbevokset (afd. 2484 og 2481).

2 Landskabsplan

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I Aggebo-Græsted Hegn er de kuperede dele af morænelerbakkerne, hvor bøgen trives godt, udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. Bøgen vil være langt den mest dominerende art, men indblanding af de andre arter tilgodeses ved driften. Tidligere var der ask af rigtig god kvalitet som indblanding. De fladere morænelerarealer er udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. I de små fugtige lavninger herimellem forventes elleskoven at brede sig.

I Valby Hegn er de fedeste jorder udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. Det drejer sig om et område i nordøst, et område centralt og et område vestpå i skoven. Herimellem er de mere kuperede og veldrænede jorder udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. På et mindre, lidt mere gruset område i den vestlige del anvendes skovudviklingstype 11 Bøg. Et lavbundsområde sydligt i skoven er udpeget skovudviklingstype 31 Ask og rødel. Derudover er fire områder udlagt til skovudviklingstype 94 Urørt skov.

Høbjerg Hegn er generelt lidt dårligere i jordbunden. Her er hele skoven udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær.

3 Skovudviklingsplan

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I takt med skovbevoksningernes udvikling undersøges mulighederne for retablering af naturlig hydrologi i de mange tidligere mose- og vådområder i skovene.

I Valby Hegn retableres Koldsmose (afd. 2438) og Molevitmose (afd. 2436) samt på længere sigt Kalvehave Mose (afd. 2412).

Tobro Mose langs Tobro Å i skovens vestlige del bevares som et fugtigt område (afd. 2444). Den sydlige del af Tobro Mosebevares som lysåbent naturområde ved nedskæring af trævækst samt evt. øget slåning.

I Aggebo-Græsted Hegn retableres naturlig hydrologi i Skovriderdammen (afd. 2523) på længere sigt.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Plejetilstanden for fortidsminderne i områderne er generelt tilfredsstillende.

Gravhøjene tilses og plejes med års mellemrum. Der tilstræbes etableret et bevoksningsdække, så højene ligger i halvskygge, så de er synlige i landskabet og plejeindsatsen samtidig bliver reduceret.

Arealdriften tilpasses, så der tages udstrakte hensyn til resterne af gamle agersystemer.

Stendiget langs den offentlige vej i sydkanten af Aggebo-Græsted Hegn kræver løbende vedligeholdelse, så der ikke skrider sten ud på vejen.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Da alle områdets skove er bynære og vigtige nærrekreative områder byerne Helsinge og Græsted med dertil hørende store skoler, ønskes det lokale friluftsliv fortsat understøttet med faciliteter i de dele af skovene, der ligger nærmest byerne. Det nuværende niveau for faciliteter skønnes passende og ønskes bibeholdt, dog skal der være plads til ændringer og eventuelle udvidelser.

I den sydlige del af Græsted Hegn ønskes det at konvertere den tidligere. tjenestejord (afd. 2492) ved Aggebohus til åbent publikumsareal, der i fremtiden kan benyttes til arrangementer og parkering i forbindelse med diverse arrangementer.

Kulsvierpladsen i Aggebo Hegn (afd. 2502) ønskes bevaret i samarbejde med frivillige.

Der er derfor udlagt større facilitetszoner i den sydvestlige halvdel af Høbjerg Hegn, i den sydvestlige del af Valby Hegn samt i det nordøstlige hjørne og i sydkanten af Græsted-Aggebo Hegn. Der er desuden udlagt den del mindre facilitetszoner omkring P-pladser, der ønskes bevaret.

Resten af arealerne i de tre skove er udlagt til friluftszoner.

4 Friluftsplan

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området omfatter tre små løvskove, der ligger mellem Helsinge og Græsted, lige nordvest for Gribskov (Harager Hegn). Høbjerg Hegn og Valby Hegn ligger helt op til Helsinge by og Græsted-Aggebo Hegn ligger umiddelbart vest for Græsted.

Skovene bærer navnet Hegn, som viser, at de ved skovudskiftningen er hegnet fra det omgivende agerland med skovdiger. Skovene er således gamle statsskove med de karakteristiske lange, rette skovbryn.

5 Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Høbjerg Hegn ligger i et morænelandskab. Jordbunden består primært af smeltevandssand, smeltevandsgrus og ferskvandstørv, dog stedvis med islæt af moræneler og smeltevandsler. Der er et antal større askemoser i den lavtliggende ferskvandstørv. Den mest markante er Rubjerg Mose, centralt i den sydlige del af skoven. Høbjerg Hegn er generelt frodig, med mange fugtige lavninger.

Valby Hegn ligger på moræneler med en betydelig indblanding af ferskvandstørv i den østlige og den nordlige del. Langs den vestlige kant findes en strækning med smeltevandsgrus.

Skoven ligger i et område med dødisrelief med mange afløbsløse lavninger med ferskvandstørv. Skoven er frodig og indeholder et stort antal fugtige lavninger med moser, askemoser og engpartier. Der er udført omfattende dræning for at forbedre dyrkningsforholdene.

Græsted-Aggebo Hegn ligger på moræneler med mange mindre forekomster af ferskvandstørv og med et mere sandet område mod nordøst. Landskabet bærer præg af dødisrelief med mange fugtige lavninger. Skoven er kuperet og frodig. Også her er der i tidens løb udført omfattende dræning for at forbedre vækstforholdene.

2.3 Landskab

Landskabet er karakteristisk som "småskovslandskab" med små løvskove, hvor agerland og skove indgår i en mosaik i et bakket morænelandskab. De primære karaktergivende elementer i området er samspillet mellem de små løvskove og de mellemliggende, åbne arealer af agerland, som giver et karakteristisk og unikt landskab med mange skovbryn. Landskabet er højt beliggende og fremtræder jævnt småbakket med mange små afløbsløse vandhuller og små moser. Inden for skovgærderne er der relativt få og små lysåbne arealer.

Der er kun lidt bebyggelse i det omgivende landskab.

De let tilgængelige leraflejringer i området har givet grundlag for teglværksindustri, og det omgivende landskab indeholder flere lergrave.

Høbjerg Hegn støder mod vest direkte op til Helsinge by. På de andre sider af skoven er den omkranset af agerlandskab. Skoven gennemskæres af en jernbane. Syd for Høbjerg Hegn sker der råstofgravning.

Græsted-Aggebo Hegn er oprindeligt to hegn, der tilsammen danner en lille, frodig løvskov vest for Græsted. Aggebo Hegn er den vestlige del, den østlige del er Græsted Hegn. Græsted-Aggebo Hegn er den mest kuperede af områdets tre skove. Der er en del mindre skovbevoksede moser med elletræer og birk og et par enkelte søer og lysåbne områder. Wielandts Sø er en opdæmmet sø i den nordøstlige del af skoven. I sydvestenden af skoven findes en mindre sø, Dams Sø.

Der er udsigt til Kullen fra den nordøstlige del skoven. Derudover er der yderligere et udsigtspunkt i nordenden af skoven mod Kattegat.

Valby Hegn ligger umiddelbart nord for Helsinge. Valby Hegn er mindre kuperet end Aggebo-Græsted Hegn. Skoven rummer især løvtræsbevoksninger med bøg og eg og mindre områder med nåletræ. Tobro Å løber gennem skovens vestlige del. Langs åen findes flere vådområder.

2.4 Skoven

Potentialet for træproduktion er særdeles godt i alle områdets tre skove.

I Aggebo-Græsted Hegn er størstedelen af de meget kuperede arealer med moræneler bevokset med bøg, som trives godt og har en god form og kvalitetsudvikling. Ind imellem findes egebevoksninger i god vækst. På de laveste arealer findes rødgran og længst mod øst en birkemose med indblanding af mange hjemmehørende arter. På de mere grusede og højere liggende arealer findes rødgran og sitkagran plantet efter tidligere stormfald.

Overalt på den stive lerjord i Valby Hegn trives egen godt. Særlig i nordenden findes en fin egebevoksning med god form og kvalitet. Denne er formentlig af hollandsk afstamning. Sydover er skoven præget af bøgebevoksninger. Den optimale udvikling ses på de højere liggende mere veldrænede jorder i skovens centrale de. (Store og Lille Hørstykke). Bøgene forynger sig villigt oftest med indblanding af ær, birk, men også rødgran og sitkagran ses. Efter stormfladet i 1981 blev store arealer tilplantet med sitkagran. Træarten gror godt på lokaliteten og forynges sig flere steder villigt. I skovens sydlige og vestlige del dominerer bøg med indblanding af ær, avnbøg, eg, birk. På de lidt dårligere jorder langs Tobro Å ses douglasgran og lærk. I dette område findes desuden en askebevoksning, der pt. ser ud til at rumme flere sunde individer. I tilknytning til Pers Mose i skovens nordvest ende ses en lille bevoksning med meget gamle elletrunter.

I Høbjerg Hegn er boniteten en anelse ringere, men løvtræarterne trives dog fint her. Egen udgør en større andel her og opnår en fin form men mindre højde. Bøg trives bedst på de lidt mere kuperede områder. Der findes flere biologisk værdifulde aske-, elle- og birkemoser som drives meget ekstensivt.

6 Særlig beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Områdets skove rummer en frodig og artsrig skovbundsflora.

Alle områdets skove er rige på moser eller fugtige områder som gennem de sidste 250 år har været søgt afvandet for at kunne dyrkes til skov. Området rummer derfor et potentiale for retablering af naturlig hydrologi. I og med at mosernes naturtilstand ligger nærmere mose end skovbevoksning har disse områder et betydeligt naturindhold.

Derimod er der kun få større, lysåbne naturområder. Vestligt i Valby Hegn ligger dog et lidt større engområde i den sydlige ende af Tobro Mose syd for Lavølinien. Denne del af mosen er ryddet for træbevoksning som led i "projekt grøn skovdrift" i 1994.

2.6 Kulturmiljø

Alle områdets tre skove har snorlige skovgrænser fra skovudskiftningens tid.

Ved skovudskiftningen, hvor man efter 1781 udstak de fremtidige grænser for skovene i Nordsjælland, blev skellene oftest trukket som snorlige linjer og forsynet med skovdiger. Skovudskiftningens grænser ses stadig som markante skel i landskabet.

De steder, som blev valgt til fremtidige skove, var overvejende arealer, som på grund af dårlige muligheder for landbrugsdrift ikke var opdyrket og derfor trods overudnyttelsen stadig havde en del træbevoksning. Men de valgte skovområder rummede også en del marker.

Valby Hegn blev samlet af jorder som tilhørte de omliggende fem landsbyer Laugø, Sletelte, Hemmingstrup, Valby og Nejlinge.

Aggebo Hegn fremkom ved at man i første omgang efter 1781 samlede et areal mellem Tulstrup og Aggebo. I begyndelsen af 1800-tallet inddrog man et areal øst for skoven, vest for Græsted til Græsted Hegn. Dermed var Aggebo og Græsted Hegn et samlet skovområde. Mange kalder i dag det samlede område for Græsted-Aggebo Hegn.

Høbjerg Hegn fremkom ved samling af jorder fra landsbyerne Høbjerg, Helsinge, Nejlinge og Kæderup.

Nogle steder kan man inde i skovene stadig finde diger, som er levn af den gamle opdeling af landskabet til de forskellige landsbyer samt gamle agersystemer.

Et andet tiltag med henblik på at sikre skov i landet var indkaldelsen af den tyske forstmand Johan Georg von Langen i 1763. Under hans ledelse blev der sydligt i Valby Hegn og vestligt i Høbjerg Hegn lavet plantageanlæg med henblik på at rejse ny skov. Indre skovdiger og navnet "Plantagevej" vidner om dette.

I Valby Hegn er der registreret 5 agersystemer fra før inddigningen.

Et større kulturarvsområde omkring Tobro Å rummer seks områder med fantastiske megalitgrave fra bondestenstenalderen. Megalitgravene er restaureret af Nationalmuseet under Julius Raklev omkring 1940. Restaureringen gav nogle meget pittoreske dysser, men det er ikke helt sikkert at alle sten ligger på deres oprindelige placering idet en del sten måtte "lægges på plads" efter man havde fjernet store træstød m.m.

Dyssen, som ligger hvor Stendyssevej møder Lavølinie, er udsmykket med skåltegn. Skåltegn tilskrives normalt den senere bronzealder. Dysserne besøges pr. tradition årligt omkring pinse af den lokale befolkning.

Syd for den nordligste dysse har en mølle tilhørende Valby ligget i middelalderen.

Marknavnet Tingbjerg Ås antyder, at her har Valbys middelalderlige tingplads ligget.

I Høbjerg Hegn er registreret et enkelt agersystem samt en langdysse. I den nordlige ende af Rubjerg Mose blev der i 1921 fundet et lerkar og nogle dyreknogler. Stedet tolkes som en offerplads.

I Aggebo-Græsted Hegn er der registreret en gravhøj og en røse fra bronzealder, et agersystem og et dæmningsanlæg østligt i skoven. Dæmningen har opstemmet vand i Skovriderdam.

2.7 Friluftsliv

Høbjerg, Valby og Aggebo-Græsted Hegn er alle bynære skove, som har stor betydning for det lokale friluftsliv og for en række større skoler i området.

Skovene tiltrækker kun i begrænset omfang gæster langvejs fra.

Dog vælger ryttere Valby og Aggebo-Græsted Hegn som udflugtsmål for ridning i naturen og kører i stigende grad til disse skove med trailer og hest.

For alle tre skove gælder, at arealerne nærmest byen er mere benyttet end resten af skoven. Derfor er friluftsfaciliteterne primært placeret bynært.

I Høbjerg Hegn er der tre P-pladser med indgang til skoven. Ved den nordøstlige P-plads findes en indhegnet hundeskov på ca. 3 ha, der allerede er blevet populær blandt egnens hundeluftere. Desuden findes der midt i skoven en meget benyttet grillplads og naturlegeplads. Gennem hele skoven er der et afmærket ridestinet, der benyttes godt af de lokale brugere.

Høbjerg Hegn har som naboer to større spejder-anlæg og et stort konferencecenter.

Valby Hegn er meget brugt til forskellige former for motion, specielt løb og stavgang samt hundeluftning er populært.

I skovens sydende, nærmest Helsinge by, er der en række faciliteter. Her ligger et Sundhedsspor med motionshytte, motionsredskaber og handicapegnede borde-bænkesæt ved start og slut og langs ruten. Sporet har en belægning, så det kan benyttes af kørestolsbrugere. Ruten er anlagt i samarbejde med Gribskov Kommune og lokale foreninger.

Ruten passerer en større, åben plads med flere grillsteder, borde-bænkesæt og en større bålhytte, der er egnet for kørestolsbrugere.

I Valby Hegn findes også et antal audioguides, der fortæller om de mange flotte stendysser i skoven.

Skoven har en stor, meget benyttet P-plads i den sydlige del mod Helsinge og en række mindre P-pladser langs den offentlige vej midt i skoven.

Valby Hegn har et veletableret ridestinet, som benyttes flittigt både af de mange lokale og af folk der kører til skoven med hestetrailere.

Lige nord for skoven ligger Nordsjællands Efterskole, som benytter skoven til flere friluftsformål.

Aggebo/Græsted Hegn har sine friluftsfaciliteter koncentreret omkring to steder i skoven.

I den nordøstlige del nær Græsted by findes en P-plads, som giver adgang til arealerne omkring Wielandtssøen, hvor der er bålhytte, flere grillsteder og borde-bænke. Pladsen er udgangspunkt for et Sundhedsspor på ca. 2 km (anlagt i samarbejde med kommune og lokal forening). Nær P-pladsen ligger en mindre shelter med bålplads. Området er meget benyttet af de lokale beboere fra Græsted.

I den sydlige del af skoven ved Dams Sø findes en større plads med flere grill og borde-bænke og en større hytte, som kan benyttes til ophold og overnatning. På stedet er der et primitivt muldtoilet.

Her findes kulsvierpladsen hvor Aggebo Kulsvierlaug siden 1992 årligt har inviteret offentligheden til at overvære kulsvidning i et område, som sandsynligvis har været kulsvierplads tilbage i tiden.

I nærheden af dette område findes skovens anden større P-plads. Rund i kanten af skoven findes et par mindre P-pladser. Aggebo-Græsted Hegn bliver benyttet en hel del til ridning – der rides på stier og veje, da skoven kun har et ældre ridestinet. Lokale MTB-kørere benytter også skoven, da den har en del bakker og egner sig bedre til dette end Valby og Høbjerg Hegn.

Græsted-Aggebo Hegn er udlagt til Fri teltning.

Alle tre skove har anlagt et Find Vej-projekt med rutepæle med udgangspunkt fra flere p-pladser i de tre skove. Projektet er lavet i samarbejde med Gribskov Kommune og lokale foreninger. Organiserede aktiviteter finder sted i moderat omfang i skovene, hvor lokale skoler og foreninger afholder en del mindre arrangementer.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter en del mindre §3-beskyttede søer og mange små moser, først og fremmest i form af skovmoser og sumpe med el, ask og birk. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området ligger i Gribskov Kommune. Hele området ligger i landzone.

Det er ikke omfattet af kommuneplanrammer eller lokalplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke naturfredet og indgår ikke i noget vildtreservat.

3.5 Drikkevandsinteresser

Høbjerg Hegn og den sydlige del af Valby Hegn, som er opland for Helsinge Vandværk, og Græsted-Aggebo Hegn og den nordvestlige del af Valby Hegn, som er opland for Græsted Vandværk, ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Den centrale del Af Valby Hegn ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Fire mindre områder, i alt ca. 20 ha af Valby Hegn er udpeget som urørt skov.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er et proveniensforsøg med vintereg i Valby Hegn.

Der er udlagt en demonstrationsprøveflade for skovudviklingstype 12 (Bøg med ask og ær) i Valby Hegn.