Hornbæk Plantage

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Hornbæk Plantage og Horneby Sand.

1.1a Overordnede målsætninger

I Hornbæk området prioriteres særligt hensynet til friluftslivet højt, men der tages også store hensyn til de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier.

Hornbæk Plantage og Horneby Sand skal fortsat være et attraktivt område for publikum i forbindelse med områdets klitarealer, badestrande og havn.

I plantagerne skal der bevares et stort islæt af gamle skovfyr og ege. Bevoksningerne forynges naturligt i langsomt tempo i retning af mere løvskov.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt væsentlige ændringer i arealanvendelsen i den kommende planperiode.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

1 Større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Hornbæk Plantage og Horneby Sand skal bevares som væsentlige grønne ubebyggede kystkiler omkring Hornbæk by på Nordsjællands nordkyst. Området skal bevare sit landskabspræg som kystnære skove med træer næsten helt ud til vandet.

Hornbæk Plantage skal opretholdes som en sandflugtsplantage med stor variation af en vild, artsrig og varieret skov bestående af skovfyr, bøg, eg og mange andre arter. Ud mod kysten er skoven lavere på grund af blæst fra havet samt jordbundsforhold, dog findes et område med gammel relativ høj bøgeskov helt ned til stranden i plantagens østlige del ved Ellekilde (afd. 4007). Dette landskab bevares ligesom indsynet til den markante litorinakystskrænt på 20- 30 m højde visse steder opretholdes. I den østlige ende af skoven synliggøres litorinaskrænten yderligere ved hugst i mellemaldrende og ældre bevoksninger (afd. 4010) og pleje af lysåbne partier, så de geologiske formationer træder tydeligere frem. På langt sigt bør der ved hugstmodenhed åbnes en større udsigtskile fra toppen af litorinaskrænten midt i plantagen (afd. 4010).

Hornbæk Plantage giver gode muligheder for at opleve meget varieret skov med mange forskellige træarter, gamle træer og urørte skovområder med tætte bevoksninger og et vildt præg. De gamle skovfyr, som er plantet, da plantagerne blev oprettet, bevares længst muligt.

Der er gode muligheder for at opleve kystlandskabet og udsigten ud over Øresund mod Sverige fra Nordkyststien, der mange steder løber direkte langs med kysten. Mindre lysåbne lommer til ophold opretholdes langs stien.

De eksisterende udsigtskiler fra hovedvejen og fra litorinakystskrænten opretholdes (afd. 4011, 4012, 4014, 4019 og 4021).

Der er sandstrand længst mod vest i Hornbæk Plantage (afd. 4001). Stranden tilføres sand, der årligt flyttes fra vestsiden af Hornbæk Havn til østsiden af havnen.

Horneby Sand fastholdes som skov- og strandarealer med den nuværende mosaik af lysåbne arealer og skov domineret af fyr og eg.

2 Landskabsplan

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Driften i området tilrettelægges således, at der tages udpræget hensyn til skovenes friluftsmæssige og rekreative værdier. Der tilstræbes en stabil og varieret lysåben skov, som er attraktiv for publikum.

Skovens bevoksninger behandles forsigtigt med henblik på at bevare en betydelig andel af de gamle træer længst muligt. Naturlig foryngelse praktiseres ved anvendelse af skovfyr, eg og bøg som hovedtræarter.

Hornbæk Plantages vestligste del og arealerne nord for Strandvejen er derfor udlagt til skovudviklingstypen 81 Skovfyr med birk og rødgran.

Horneby Sand og i Hornbæk Plantages centrale del er skoven udpeget til skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og lærk.

Hornbæk Plantages østlige del, hvor jordbunden er bedre er udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær.

Skovens mange små bevoksninger forynges naturligt, hvorved de på sigt kan indgå i større bevoksninger med skovfyr, eg og bøg, som de dominerende træarter. Generelt søges alsidigheden i træarter i skoven bl.a. lindetræerne og eksoterne bevaret i det omfang naturlig foryngelse kan ske.

3 Skovudviklingsplan

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I Hornbæk Plantage vedligeholdes udsigtskiler fra kystskrænten langs Ndr. Strandvej ved nedskæring og slåning. I takt med bevoksningernes udvikling søges større områder med udsigt over Kattegat etableret.

Bevoksninger med gamle ege og skovfyr plejes med henblik på bevaring af gamle træer.

På Horneby Sand opretholdes slåning af den store slette vestligt ved Pandehave Å, med henblik på at fastholde den som lysåben, men også for at muliggøre den fortsatte anvendelse i forbindelse med friluftslivet om sommeren. Længere østligt i området søges de gamle skovfyr og ege bevaret og der søges generelt at give området et naturmæssigt løft.

Mulighederne for at pleje for gamle træer og bryn skal afsøges, og der skal også kigges på mulighederne for at imødekomme fredningens ønske om forbedring af publikums adgang og oplevelser i kystlandskabet (afd. 4802).

Bekæmpelse af invasive arter opretholdes for så vidt gælder japansk pileurt og søges udvidet for så vidt gælder Rosa rugosa.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Generelt vil der blive arbejdet med de forskellige fortidsminders pleje og fremtræden i landskabet, evt. så der etableres visuel sammenhæng og stedvist mere lysåbne forhold omkring nært liggende gravhøje.

Ved Horneby skal de gravhøje som er bevoksede med træer og buske gennemgås og der skal etableres en rutinemæssig pleje.

Gravhøjene skal renses for publikumsfaciliter, døde træer og granaffald eller slidspor som jf. museumsloven ikke må være på selve højene.

Der skal ske en særlig indsats med henblik på registrering og synliggørelse af evt. fortidsminder som måske nok er kendt, men ikke registreret i de moderne registranter.

De gamle skovfyr, østrigsk fyr og ege fra sandflugtsbekæmpelsens tid søges bevaret længst muligt som levende kulturminder.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hornbæk Plantage og Horneby Sand har meget stor rekreativ betydning både for lokalbefolkningen og for områdets gæster.

Det er i særdeleshed strandområderne og området mellem Ndr. Strandvej og Øresund, der anvendes intensivt af publikum.

På næsten hele strækningen fra Dronningmølle til Hornbæk Havn er der attraktiv sandstrand. Det gælder også strækningen lige øst for havnen, hvor der årligt tilføres sand. Længere østpå er stranden mere stenet og strand byder på gode muligheder for lystfiskeri.

Nordkyststien, som følger kysten gennem hele området, er et vigtigt friluftsmæssigt element.

Stien er på visse strækninger i Hornbæk Plantage truet af erosion, men ønskes bevaret kystnær. Punktvis kystsikring kan være påkrævet, hvor stien ikke kan rykkes længere ind i land.

Hornbæk Plantage byder endvidere på en shelterplads, en grillplads, en havkajak-overnatningsplads og en kondibane.

Området rummer en lang række faciliteter fordelt langs kyststrækningen, som ønskes bevaret. Derfor er ret store arealer primært langs stranden udlagt til facilitetszone. Det gælder hele kyststrækningen fra Dronningmølle til Hornbæk nord for Nordkyststien, slettearealet ved Villingebæk, Hornbæk Havn, kystarealerne i Hornbæk Plantage nord for Øresundsvej. Derudover er en række mindre arealer, herunder parkeringspladsen i Hornbæk by udlagt til facilitetszone.

Den øvrige del af området er udpeget til friluftszone.

4 Friluftsplan

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Arealerne i Hornbæk by

Horneby Sand omfatter Hornbæk Havn, stejlepladsen midt i Hornbæk, samt mere end 5 km vejstrækninger i bolig- og sommerhusområdet nord for Strandvejen og vest for Hornbæk centrum.

Havnearealet har siden 1933 været udlejet til Fonden Hornbæk Havn, der driver havnen. Gældende aftale løber til 2035.

Den store, gamle stejleplads midt i Hornbæk henligger som åbent areal, der benyttes som byens største parkeringsplads.

Vejene henligger som private fællesveje, der vedligeholdes af grundejerforeningen.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger ved Nordsjællands nordkyst mellem Hellebæk og Dronningmølle. Området omfatter plantagerne Hornbæk Plantage og Horneby Sand, to mindre plantager (i Hornbæk og i Villingebæk), otte kilometer kyststrækning med badestrande, Hornbæk Havn samt arealer i Hornbæk by.

Plantagerne er anlagt i perioden 1800-1850 som værn mod sandflugten i området. Langs kysten domineres skovene i dag af skovfyr, østrigsk fyr og bjergfyr.

5 Nuværende arealanvendelse

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

I Hornbæk Plantage er jordbundsforholdene meget varierede. Langs sydsiden af Nordre Strandvej løber den gamle kystlinje fra stenalderhavet, der fremstår som en markant skrænt.

Den kystnære, lavere liggende del af skoven nord for skrænten ligger på hævet havbund og er præget af marint aflejret sand og grus.

Den højere liggende del af plantagen ligger på moræne fra sidste istid. I den østlige del består jordbunden primært af moræneler, mens den i den centrale og vestlige del er domineret af flyvesandsaflejringer af varierende tykkelse.

Generelt set er dræningsforholdende gode, også i området bestående af moræneler.

Horneby Sand ligger på hævet havbund med saltvandsgrus og -sand med varierende dække af flyvesand. De grusede områder findes i skoven, hvorimod de sandede områder findes nærmest stranden. Kysten er udsat for havets erosion, hvilket især kan ses i områdets vestlige del.

2.3 Landskab

Hornbæk Plantage ligger ud til Kattegat mellem Hornbæk mod vest og Ålsgårde mod øst. Hornbæk Plantage er en af de væsentlige grønne ubebyggede kystkiler på Nordkysten, der i øvrigt i stor udstrækning består af et sammenhængende sommerhusbælte og helårsbeboelser.

Plantagen støder mod øst og vest op til bebyggelse, mens der mod sydøst er åbent landskab.

Det mest iøjnefaldende ved terrænet i plantagen er den stejle litorinaskrænt på 20-30 m i højden, som strækker sig i næsten hele plantagens længde langs Nordre Strandvej.

I stenalderen nåede havet helt ind til skrænten, men siden hævede landet sig, og der er dannet en slette mellem skrænten og den nuværende kystlinje. Senere er den gamle havbund blevet dækket af flyvesand. Skrænten har engang været en stejl kystklint. Ændrede strømforhold har gjort klinten "inaktiv", hvorefter den er blevet til en moderat faldende skrænt pga. sammenskridninger.

Bag skrænten er terrænet dannet af istidens moræneler og sand. Ovenpå dette ses i dag de nu dæmpede flyvesandsklitter som små og store bakker. Morænesletten er svagt faldende ud mod kysten. Både litorinaskrænten og plateauet ovenfor og nedenfor er i dag primært bevokset med træer.

Hornbæk Plantage gennemskæres af den stærkt befærdede vej, Nordre Strandvej rute 237, og der er mange sandstier og grusveje i skoven især tættest på kysten.

Ud for plantagens østlige del er der en række høfder i havet for at reducere bølgernes påvirkning på stranden. Der har i 2011 været udført supplerende kystsikring med store sten.

Horneby Sand, som ligger umiddelbart vest for Hornbæk, er en lang strækning med meget kystnære arealer. Området omfatter en smal sandflugtsplantage og strandarealer mellem Dronningmølle og Hornbæk Havn. Mod syd grænser plantagen op til Nordre Strandvej. Området omfatter mod vest også et lysåbent areal ved Pandehave Å i sammenhæng med det større åbne område "Rusland".

Området har stor rekreativ værdi og ligger omgivet af huse især sommerhuse. Skoven er domineret af nåletræer. Ud mod kysten er der klitter. Området omfatter endvidere en del villaveje, den gamle stejleplads i Hornbæk samt Hornbæk Havn.

2.4 Skoven

I Horneby Sand og på de sandede jorder i den nordlige og vestlige del af Hornbæk Plantage er skovfyr den dominerende træart i blanding med bevoksninger af eg og østrigsk fyr. Mange af de gamle skovfyr fra tilplantningen omkring år 1800 er stadig bevaret i plantagen.

De kystnære bevoksninger er præget af vinden. Der har i en årrække været ført en meget forsigtig hugst, således at større åbninger af bevoksningerne undgås.

På morænejorden i den østlige del af Hornbæk Plantage dominerer bøgen.

I Hornbæk Plantage er der udover de mere almindelige skovtræarter mange små bevoksninger af f.eks. lind, robinie, fuglekirsebær samt flere forskellige nåletræarter, som lærk, omorikagran, cypres, thuja, tsuga, grandis, ædelgran og nordmannsgran.

Det har vist sig, at skoven flere steder kan forynges naturligt. En forsigtig lysning i bevoksningerne kan skabe mulighed for naturlig opvækst.

6 Særlig beskyttet skov

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

I området syd for Plantagehus plejes græsarealet ved slåning og der er sikret høj vandstand i den nærliggende ellemose (afd. 4016c).

Udsigtskiler fra skrænten langs Ndr. Strandvej vedligeholdes ved nedskæring og slåning.

Bevoksninger og skovbryn med gamle ege og gamle skovfyr plejes.

Der har været foretaget kystsikringsarbejder i Hornbæk Plantage som følge af stormskader fra december 2011.

Der bekæmpes japansk pileurt i plantagen.

Horneby Sand er som navnet antyder gammelt sandflugtsområde præget af først sandflugten som har sat sig spor i form af flyvesands aflejringer og senere tilplantningen med eg og skovfyr efter sandflugten var blevet stoppet. Vestligt i området ligger en græsklædt slette som er omfattet af "Pandehave Å-fredningen". Sletten holdes fri for opvækst ved slåning og tjener i sommerhalvåret som areal til parkering for badegæster.

2.6 Kulturmiljø

Som det ses andre steder på Nordsjælland blev Horneby Sand og hvad der senere blev til Hornbæk Plantage ramt af sandflugt i 15- og 1600 tallet. De lokale bønder forsøgte at dæmpe sandet ved at sætte risgærder og udlægge tang og ler på flyveklitterne, men det var en hård kamp og de forskellige tiltag blev ofte ødelagt af græssende dyr eller skader på bevoksningen.

Efter afslutningen af Store Nordiske Krig kom der ressourcer til en større indsats imod sandflugten. Frederik IV tilkaldte omkring 1724 den tyske forstmand Johan Ulrik Röhl til at forestå en samlet indsats mod sandflugten. Röhl fik bolig ved Tisvilde, hvor sandflugtskatastrofen ved Tibirke og Tisvilde var anseelig, men det er også under hans ledelse at der bekæmpes sandflugt andre steder.

Til Hornbækområdet blev der afsat 20 soldater med underofficer og 6 vogne med kuske og heste til den forstærkede indsats. Over tid viste det sig at være meget svært at fastholde sandet, idet der til stadighed opstod vindbrud og skader. Fra omkring 1800 begynder man at gøre tiltag i retning af at opelske skov. Dette foregik ved udsåning af fyrrefrø og senere også frø af el, pil og birk samt endnu senere frø af rødgran og lærk. De første fyrretræsfrø blev udsået på et 14 ha stort areal i den nuværende Hornbæk Plantage i foråret 1793.

Arbejdet med at konvertere de kystnære arealer fra dæmpet flyvesand til skovbevoksninger tog omkring 50 år. Omkring 1860 ses i det daværende skovdistrikts driftsplan, at plantagens tilstand var tilfredsstillende, og at sandflugten var standset.

Horneby Sand er tilplantet lidt senere end Hornbæk Plantage. De ældste bevoksninger fra 1880, men en del af bevoksningerne er fra midt i 1900 tallet.

Hornbæk Plantage er rig på gravhøje og dysser. Bedst kendt er Offerstenen som er en runddysse sat for omtrent 5500 år siden. Mere talrige er 24 gravhøjene fra bronzealderen.

Horneby Sand rummer ni bronzealderhøje. Heraf ligger fire markante høje vestligt i et lille skovområde helt omkranset af privat bebyggelse. Disse høje har fået en grundig pleje i 2012.

I Hornbæk Plantage nord for Strandvejen nær Sandagerhusvej ligger rester af en boplads, som formodes anlagt af fiskere, som i første halvdel af 1400-tallet flyttede hertil for at bo nær kysten. Bopladsen benævnes senere som "Ræveleje".

Af nyere kulturminder kan nævnes en mindesten sat over General Frederik Emanuel von Blücher, som kom til skade, da han faldt på kystskrænten på en kongejagt i 1865.

Kysten ved indsejlingen til Øresund var ganske svært fortificeret under anden verdenskrig. I Hornbæk Plantage findes rester af dette anlæg bestående af 4 kanonfundamenter, som efterhånden står ude i vandet, samt 5 kunstige observationshøje mellem Strandvejen og kystlinjen. Anlæggene blev opretholdt frem til 1959 som "Hornbæk Batteri".

Midt i Horneby Sand plantage ligger en børne- og ungeinstitution på en parcel, der i 1921 på foranledning af kong Christian X blev udstykket og foræret til komiteen for oprettelse af "Prinsesse Margarethes Børnesanatorium" med henblik på opførelse af et sanatorium for kirtelsvage børn.

2.7 Friluftsliv

Hornbæk Plantage er et yndet udflugtsmål for publikum. Særligt om sommeren er området mellem Ndr. Strandvej og Øresund meget besøgt både af lokalbefolkningen og af turister. Der er gode bademuligheder ud for Hornbæk Plantages vestlige del f.eks. stranden ved 1. Tangvej. Den østlige del af plantagens strand er temmelig stenet og anvendes især af lystfiskere. Den øvrige del af Hornbæk Plantage anvendes overvejende af lokalbefolkningen.

Der er etableret et antal P-pladser i Hornbæk Plantage langs Ndr. Strandvej til betjening af det strandsøgende publikum.

Nordkyststien, regional cykelrute 47 Hundested – Helsingør, løber langs kysten hele vejen gennem området fra Dronningmølle til Ålsgårde. Stien, som er en vigtig facilitet for publikums færdsel og oplevelser, tilstræbes holdt i god stand.

Af øvrige faciliteter kan nævnes en grill-plads ved Ellekilde, en havkajak-overnatningsplads, en shelterplads i Hornbæk Plantages centrale del, en kondibane, en ridesti samt et antal bænke i skoven og langs kysten. Der er om sommeren opsat affaldsstativer langs Nordkyststien samt på badestrandene.

Hornbæk Plantage og Horneby Sands plantageareal er udlagt til hundeskove. På strandområderne nærmest Hornbæk er færdsel med hund forbudt i sommerperioden.

I et samarbejde med Helsingør Kommune og Hornbæk Havn tilføres der sand til strandene i Hornbæk Plantage, der stammer fra afgravning vest for havnen.

Der er udgivet en vandretursfolder for Hornbæk Plantage. Der er etableret en Find vej-rute i Hornbæk Plantage.

Horneby Sands rekreative værdi er meget stor. Stedet er meget besøgt af publikum – det drejer sig især om det strandsøgende sommer-publikum. Det er både lokale gæster fra de nærliggende sommerhusområder samt gæster udefra, der besøger området.

Til brug for badegæsterne er der etableret en stor græs parkeringsplads ved Dronning Mølle. Endvidere findes P-pladser i Hornbæk by samt på strækningen vest for byen.

Af øvrige faciliteter kan nævnes 3 trapper, en bro, et antal bænke ved kysten, bålpladser på Dronning Mølle Strand og vest for Hornbæk Havn samt en strandlegeplads øst for havnen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hornbæk Plantage er ikke en del af et Natura 2000 område, men støder op til det maritime habitatområde nr. 171 "Gilleleje Flak og Tragten".

3.2 §3 områder

Området rummer kun få, mindre arealer med §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Det meste af området ligger i Helsingør Kommune. Den vestligste del af Horneby Sand (arealerne ved Villingebæk) ligger i Gribskov Kommune.

Horneby Sand omfatter by- og vejarealer i den centrale og vestlige del af Hornbæk by, så de kommuneplanmæssige forhold er væsentligt mere komplicerede end normalt for Naturstyrelsens arealer. Nedenfor er nævnt de for arealdriften vigtigste.

De større skovbevoksede arealer i Hornbæk Plantage og Horneby Sand, samt strandarealerne i Helsingør Kommune, inklusive Hornbæk Havn, ligger i landzone. De østlige arealer i Hornbæk by ligger i byzone, de vestlige i sommerhuszone.

I Gribskov Kommune ligger den østlige del af sletten ved Pandehave Å samt strandbredden ud for Dronningmølle Sø i landzone. Den vestlige del af sletten og stranden ud for denne ligger i byzone. Resten af arealerne ligger i sommerhuszone.

I den vestlige ende af Hornbæk Plantage ligger "Nordkystens Renseanlæg" et kommunalt rensningsanlæg. Dette område ligger i byzone og er omfattet af kommuneplanens rammer 5.D4, som udlægger arealet til offentlige formål, herunder rensningsanlæg. Dette område er omfattet af lokalplan 5.12

Strandarealerne og P-pladsen øst for Hornbæk Plantage er omfattet af kommuneplanens rammer 4.B.5, der udlægger området til helårsboliger.

Horneby Sand, som udover sandflugtsplantagen og stranden også omfatter Hornhæk Havn, Stejlepladsen midt i Hornbæk By og betydelige vejstrækninger både i byen og i sommerhusområdet, er omfattet af flere kommuneplanrammer og lokalplaner:

Hornbæk Havn og stranden umiddelbart vest for denne er omfattet af kommuneplanens ramme 5.F10, "Hornbæk Havn" fastlægger områdets anvendelse til rekreativt område, havneformål, mindre rekreative anlæg, restauranter og caféer samt udlægger et areal vest for havnen til båd-opbevaring og bilparkering.

Stejlepladsen midt i byen er omfattet af kommuneplanens rammer 5.B22, "Hornbæk Stejleplads" fastlægger anvendelsen til rekreativt område, helårsboligformål, offentlige formål og privat service..

Begge disse arealer er omfattet af lokalplan L5.39 for Hornbæk Bymidte og Havn .

Lokalplanen udlægger Stejlepladsen til "offentlige formål: Parkering, torv og aktivitetsområde". På Stejlepladsen midt i Hornbæk må der ikke opføres bygninger bortset fra en mindre toiletbygning. Pladsen skal både kunne fungere som parkeringsplads i højsæsonen og til forskellige formål på andre tidspunkter.

Lokalplanen udlægger havnearealerne til havneformål med diverse faciliteter for sejlere, fiskeri og klubber (skibsproviantering, kiosk, fiskehandel, café, restaurant, udendørsservering, bådeoplæg, P-pladser, klubhuse), der er udlagt byggefelter (til bygninger til havneformål) og vest for havnen et areal til udvidelse af bådopbevaring og parkering.

Stranden er udlagt til strandareal og strandaktiviteter.

Horneby Sands plantageareal er omfattet af kommuneplanens rammer 5.F2, Rekreativt område og strandarealet udfor af kommuneplanens rammer 5.F3, Rekreativt område.

Arealerne i Gribskov Kommune er omfattet af kommuneplanens rammer 6.R.02 og 6.R.03 der udlægger arealerne til rekreative formål som offentligt tilgængelige friarealer.

Arealerne syd for strandvejen er omfattet af lokalplan 09.02 for Område ved Dronningmølle, som har til formål at sikre områdets naturværdier.

For arealerne nord for Strandvejen er lokalplan 09.02 erstattet af lokalplan 309.01 for Villingebæk, der primært fastlægger rammer for bebyggelse.

Hornbæk Plantage passeres i den østlige ende af højspændingsforbindelsen til Sverige. Traceet er kabellagt under plantagen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hornbæk Plantage er ikke omfattet af naturfredninger og indgår ikke i vildtreservat.

Den vestligste del af Horneby Sand indgår i fredningen af "Pandehave Å", reg.nr. 07829.00, OFN-kendelse af 14/6 1993. Fredningens formål er at sikre områdets biologiske og landskabelige værdier og kulturhistoriske indhold samt at regulere offentlighedens adgang. Fredningen skal friholde området for terrænændringer, yderligere bebyggelse, diverse anlæg og yderligere tilplantning.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

De dele af Horneby Sand, der ligger nærmest Hornbæk Sø samt den sydligste del af arealet ved Dronningmølle ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.

De dele af Hornbæk Plantage, som ligger nærmere end ca. 100 meter fra kysten, strandbred og klitområder samt Hornbæk Havn ligger i område uden drikkevandsinteresser.

Resten af området ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Området omfatter ikke arealer, der er udpeget arealer efter naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

I Hornbæk Plantage er der en frøavlsbevoksning med omorikagran.

Der er ingen forsøgsarealer.

3.9 Øvrige udpegninger

Kysten ved Horneby Sand og det meste af Hornbæk Plantage indgår i det Nationale Kystlandskab NK3 "Hornbæk" .