Lystrup Skov og Buresøskovene

Buresø

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet omkring skovene er fredet bl.a. af hensyn til det landskabsbillede som tunneldalene skaber. Derfor prioriteres skovenes landskabsudtryk også højt. Samtidigt er det er et område, hvor der er gode produktionsmuligheder, så dyrkningen af kvalitetstræ vil blive prioriteret. Der er enkelte steder, hvor naturindsatsen bliver prioriteret særlig højt, ellers ligger det jævnt i forhold til den resterende del af enheden. Kulturmiljøet vil blive passet, uden større tiltag planlagt. Skovene ligger generelt ikke bynært, så den rekreative udnyttelse er lavere end for de fleste andre af enhedens skove. Den stille naturoplevelse er opprioriteret ved udlægning af ny stillezoner (f.eks. Ganløse Eged).

1.1b Planlagte tiltag

Et tiltag omkring vandstandshævning af 7 drænede områder i Ganløse Eged kører som en del af Natura 2000 planlægningen. Desuden vil der indenfor den førstkommende 6 års periode blive genetableret naturlig hydrologi i Langemosen (litra 2308a). Yderligere arbejdes der med 5 projekter som kan gennemføres i planperioden, såfremt der bliver økonomisk mulighed for det. Det første projekt drejer sig om hævning af vandstanden i Gørløse Å som et samarbejdsprojekt med Hillerød og Frederikssunds kommuner og HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Det andet om omsætning af stengærde langs Ganløsevejen. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Det tredje er en udvidelse af græsningen for Krogenlund Skov som er igangsat, som en del af Natura 2000 plejeplanen. I Bøllemosen hæves vandstand let, og der inddrages dele af skoven i en større hegning. Sidst er der et stort græsningsskovs projekt i den centrale del af Lystrup Skov.

1.2 Landskabsplan

Arealerne har delvis forbindelse med skovene og søerne langs Mølleåen (Hareskovene, Farum skovene og Ganløse skovene). Det er vigtigt, at skovene ind tænkes i dette system, så der kan bibeholdes spredningskorridorer for dyr og planter, ligesom friluftshensyn og oplevelsen af landskabet skal tilgodeses ved ændringer. Der kan med fordel etableres flere vådområder på arealerne, når muligheden er for det. Det er vigtigt, at skovbryn opleves som intakte, dog kan der eventuelt etableres kig ud af skovene, så det bliver mulighed for at opleve de store bakker og dale uden for skovene.

Stengærdet langs Ganløsevejen omsættes, såfremt der kan skaffes finansiering til dette. Dette er med til at bibeholde indtrykket af skoven set udefra.

Det levende hegn i tunneldalen bliver ryddet af landskabelige hensyn, og der ses på muligheden for samgræsning med Rødovre Kommune for fortsat at holde de to tunneldales sammenløb åbent.

1.3 Naturnær skovdrift

Buresøskovene er domineret af bøg, men med stor tilstedeværelse af ær og ask. Nåletræsarealet er lille og vigende.

Flere steder forynger bøgen sig spontant og gradvist i forbindelse med, at der praktiseres måldiameterhugst i overetagen. Æren sår sig dog mange steder, og den må påregnes at få stigende dominans i disse skove, både under bøg og efter gran.

Perioden der er gået siden udlægningen af skovudviklingstyper (SUT) på enheden har givet anledning til overvejelser angående de udlagt typer i dette område. For at skabe det bedst mulige skovbillede på de givne lokaliteter er følgende ændringer lavet i forhold til forrige udlægning. I Uggeløse Skov laves SUT 13 om til 12 og liggeledes i Slagslunde Skov. I Slagslunde Skov ændres SUT 21 også til 12 og tilsvarende for Klokkekilde Skov.

I Buresøskovene, på nær Uggeløse skov, er der en del vrange bøge. Dem bliver der generelt set, hugget for, så de bevares på arealerne til gavn for biodiversitet og oplevelsesværdien.

Jf. græsningsprojektet beskrevet herunder ændres der til SUT 92 Græsningsskov i den centrale del af Lystrup Skov.

1.4 Naturpleje

Lystrup Skov

Der ses på mulighederne for et projekt i samarbejde med Frederikssund og Hillerød kommuner og HOFOR om at hæve vandstanden i Gørløse å. Herved vil der opstå en 12 ha stor sø i den nordlige del af ådalen, i afd. 2016. Naturstyrelsen stiller sig positivt overfor et sådant projekt. Det er vigtigt, at plejen af den sydlige del af engen med en bestand af Maj-Gøgeurt og Butblomstret Siv ikke påvirkes af projektet. I den centrale del af skoven inden for Engvej og Kratvej laves der et nyt græsningsskovs projekt. Der hegnes 25 ha. skov, 6 ha mose og den eksisterende hegning tages med, hvilket giver en samlet hegning lige over 40 ha. Lystrup Skov har traditionelt været en god botanisk loka(knap en 1 uge)litet med mange lyskrævende arter, bl.a. har her været foldfrø. Dette græsningsskovsprojekt skal tilgodese de, diverse plantesamfund som dem der tidligere har været her.

Uggeløse skov

For at forbedre naturtilstanden i Bøllemosen arbejdes der på at hæve vandstanden, dog ikke mere end at engen stadig kan græsses. Yderligere inddrages 5 ha. skov for at øge naturværdierne på sigt, og for at give dyrene tørt leje, i de perioder hvor lavbunden bliver fugtig.

Krogenlund Skov

Der er et vandstandshævningsprojekt i den nu skovede Topløjsmose, litra 2173b, som der vil blive arbejdet videre med i den første del af planperioden.

Arealet med høslæt i Krogenlund Mose/ Småsøerne er udvidet i medfør af Natura 2000 planen. Der ses nærmere på en udvidelse af afgræsningen.

Slagslunde skov

Vandstanden i Langemosen (2308a) vil blive hævet for at komme tættere på den naturlige hydrologi i mosen.

Der overvejes et klimaprojekt som det i Store Hareskov med tilbageholdelse af vand ved kraftige regnskyl i skovens nordlige del – det er vand, der løber gennem sommerhusområdet/beboelserne og videre ned til Buresø

Ganløse Eged

Som en del af Natura 2000 planen er der et projekt med at hæve vandstanden på 7 tidligere afvandede arealer. De genoprettede vandhuller skal sikre spredningsmuligheder for stor vandsalamander. Derudover vil biodiversiteten tilknyttet vådområder i skoven forbedres generelt.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Stengærdet langs Ganløsevejen ønskes omsat, da standen er ved at være ret dårlig.

Ud over dette og den normale vedligehold af kulturmiljøerne er der ingen særlige tiltag for kulturmiljøet i nogen af skovene.

1.6 Friluftsliv

Naturstyrelsen stiller sig positivt over for at få realiseret et sammenhængende stiforløbet omkring Bastrup Sø.

Zoneringen af området er planlagt som følger.

Facilitetszoner

Lystrup Skov
Legepladsen i afd. 2028 ltr. d. Kælkebakken afd. 2023 ltr. c. Bålhytten afd. 2026 ltr. b.

Uggeløse Skov
Skoven nord f. Slangerupvej Afd. 2135-2141 med shelterplads, aktivitetsbane samt klatretårn opført i samarbejde med SSP.. Området v. Salamandersøen, med borde/bænke samt legeredskaber på publikumsslette Afd. 2143 ltr. c,d,e + del af a. Shelterpladsen Afd. 2160 ltr. e

Krogenlund Skov
Pubarealer v. Buresø Afd. 2185 a, c, e. med P-plads og bålpladser, der faciliterer og understøtter aktiviteter på badestranden ved Buresø.

Ganløse Eged
Bålhytten v. Røde Rose P-plads Afd. 2737

Arealer v. Bastrup Sø
Shelterpladsen ved Bastruptårnet afd. 2920 ltr. a.

Slagslunde Skov
P-plads samt bål og strandplads ved Buresø Afd. 2300 ltr. c

Stillezoner

Hele Ganløse Eged incl. Klokkekilde samt de dele af Krogenlund, som er Natura2000 område.

Friluftszoner

Resten.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Skovene er gamle og en del af krongodset. Arealerne var bevokset med skov allerede før indfredningen og udskiftningen. Alle skovene er domineret af løvskov.

Krogenlund Skov er den midterste af Buresø skovene. Navnet Krogenlund henviser efter sigende til de vrange bøge, som der er en del af i skoven.

Slagslunde Skov er den største og vestligste af Buresøskovene. Den ligger straks syd for Buresø. Guldbjergvej løber igennem den fra Slagslunde til Slangerup og deler skoven i en større østlig del og en mindre vestlig del. Der er mange naboer til skoven, og mange af dem er sommerhuse, hvoraf en del har helårsbeboelsesstatus. Da skoven ligger højt i forhold til naboerne, strømmer der meget vand ned til naboerne ved kraftige regnskyl. Der er meget arbejde med at holde udløbene fra skoven åbne, så der ikke flyder vand ud over Skovvej (straks nord for skoven) og ned over nabogrundene.

Ganløse Eged kan både staves med ”d” og med ”t” til sidst. En tolkning af navnet er, at det betyder ”egeskov”. En anden, at ”eged” er en afledning af ”eid”, der efter sigende skulle betyde vandskel. Dvs. at Ganløse Eged er ”vandskelsskoven” Og rigtignok er det, at det store vandskel mellem Mølleåen, der løber til Øresund, og Damvad å (løber siden ud i Værebro å) og ligesom Græse Å løber til Roskilde Fjord, går igennem Ganløse Eged. Vandskellet er bestemt udfra digitale kort og højdemodeller og markeret ude ved Småsøstien med en granitsten med en blå bølge på toppen. Ganløse Eged er den sydligste af Buresøskovene. Der er mange gamle vrange bøge i skovens sydlige udkant.

Lystrup Skov ligger forholdsvis kupperet, og er den eneste af skovene der ligger i Frederikssunds kommune.

Ugerløse Skov er delt i to af den øst/vestgående mose Bøllemosen i skovens centrale del. 

2.2 Jordbundsforhold

Der er for langt størstedelen af arealet gode dyrkningsbetingelser, med enkelte tørvedannelser som undtagelser fra reglen.

Jordbunden i Lystrup Skov består af: Moræneler; smeltevandssand; ferskvandstørv, smeltevandsgrus og issøler. Jordarterne er nævnt i rækkefølge efter, hvor store forekomsterne er. Der er altså langt mest moræneler.

I Uggeløse Skov består jordbunden af: Moræneler; ferskvandstørv, smeltevandsgrus og issøler. Jordarterne er nævnt i rækkefølge efter, hvor store forekomsterne er. Der er altså langt mest moræneler.

Skoven er meget lidt kuperet. Der går en smeltevandsdal igennem skoven, Bøllemosen-Sortemosen, som deler skoven i en NV og en SØ del.

I Krogenlund Skov består jordbunden af, smeltevandssand, moræneler; ferskvandstørv, smeltevandsgrus og issøler. Jordarterne er nævnt i rækkefølge efter, hvor store forekomsterne er. Der er langt mest smeltevandssand.

Jordbunden i Slagslunde består af, moræneler, smeltevandssand, ferskvandstørv, smeltevandsgrus, issøler og smeltevandsler. Jordarterne er nævnt i rækkefølge efter, hvor store forekomsterne er. I forhold til de andre Buresøskove er der relativt meget ferskvandstørv

I Ganløse Eged består jordbunden af, moræneler, smeltevandssand, ferskvandstørv, og issøler. Jordarterne er nævnt i rækkefølge efter, hvor store forekomsterne er. Der er langt mest moræneler, og forekomsten er issøler er meget begrænset.

2.3 Landskab

Buresøskovene ligger i den nordlige del af et enestående landskab, der er udpeget som nationalt, geologisk interesseområde. Skovene ligger helt overvejende højt oppe på områdets morænebakker, der ligger som øer adskilte af et stort system af krydsende tunnel- og smeltevandsdale.

Ingen andre steder i landet kan man opleve et så kompliceret dalsystem, hvilket bl.a. skyldes, at området under sidste istid har været overskredet af 5 store gletschere fra skiftende retninger helt fra nord til sydøst.

Landskabet fik sin endelige udformning ved afsmeltningen af den sidste gletscher fra sydøst, og det er siden blevet udjævnet ved erosion i bakkerne, hvilket sammen med senere tørvedannelser delvis har opfyldt dalbundene.

De vigtigste, enkelte landskabselementer på enhedens arealer er et retvinklet sammenløb mellem to tunneldale ved det nordvestlige hjørne af Ganløse Eged og den smukke lille Ganløse Ås med kalkrigt sand midt i tunneldalen umiddelbart vest herfor. Endelig er Bastrup Sø et fint eksempel på en langstrakt sø, der opfylder en særlig dybt nedgravet del af en tunneldal.

2.4 Skoven

Buresøskovene er egnet til løvtrædyrkning. Bøg, eg og ær trives godt. Ær kan være dominerende i selvforyngelserne og vil i nogle tilfælde være en nødvendig mellemgeneration i bøgedyrkningen. Ask er ramt af asketoptørre og på tilbagegang, men vil stadigvæk være til stede i disse skove. Man bør nok afvente udviklingen af resistens mod sygdommen, før man satser på ask igen. Rødgrandelen er svindende til fordel for løvtræet og naturlig hydrologi. God lærk og douglas forekommer og er et ønskeligt element i træartssammensætningen.

Lystrup Skov består mest af løvtræ. Det afspejler sig i skovudviklingstyperne, hvor de udlagte skovtyper alle er domineret af løvtræ. Foruden skovtyper er der udlagt en skoveng.

Uggeløse Skov består mest af løvtræ. Det afspejler sig i skovudviklingstyperne, hvor de udlagte skovtyper alle er domineret af løvtræ. Heraf mest typer domineret af bøg, men der er også udlagt en større del med hovedvægten på eg.

Krogenlund skov består næsten udelukkende af løvskov. En mindre del i syd, også løvtræsdomineret, er udlagt til urørt skov.

Slagslunde Skov er domineret af løvtræ, og intet af det nåletræ, der står der har potentiale til at blive gammelt. Skovudviklingstypemæssigt er skoven udlagt til løvskov: Først og fremmest bøg med douglasgran og lærk. Så er der udlagt nogle mindre dele med egeskov, noget ask og rødel og noget urørt skov i vest og en skoveng i NV.

Den altovervejende del af skoven er udlagt til SUT 12 Bøg med ask og ær. Altså overvejende bøg. Midt i skoven, omkring Maglemose, er der udlagt skovudviklingstypen ask med rødel. I sydøst er der udlagt et større areal med eg, ask og avnbøg.

Skoven består hovedsageligt af løvtræ, men der er også en del nåletræ. Det er den af Buresøskovene, der har mest nåletræ. Noget af nåletræet har potentiale til at blive meget gammelt. Det gælder dels afd. 2735 d, ”Svinefolden”, douglas, og dels 2748 d og e med douglas og cypres. Sidstnævnte ligger ved ”Myrestenen” – se nedenstående. Næst efter bøg er eg den almindeligste træart. Dernæst ær og til sidst nåletræet.

2.5 Natur

Lystrup skov

De beskyttede naturtyper består først og fremmest af moser og af et stort engareal midt i skoven. Moser bliver der flere af, eng er udpeget i et større græsningsområde i ådalen. Hvis afgræsningen forbedres vil en større del af græsningsområdet have kvalitet som eng. Særlig den sydlige del af engen trænger til forbedret pleje; her var indtil omkring år 2000 et voksested for Engblomme, der er stadig en lille bestand af Maj-Gøgeurt og en stor bestand af Butblomstret Siv, som er karakterart for rigkær. 

Ørnemose ligger i ådalen i skovens sydlige udkant. Efter at have været dyrket med nåletræ er der nu ekstensiv tilplantning med eg og meget tilgroning.

Der er udpeget et plukhugstareal efter naturskovsstrategien: afd. 2004c

Uggeløse skov

Pt er der udpeget 2 små moser en eng og få andre §3 områder i skoven. Det er 2 små skovsøer. Men der er væsentlig flere arealer, der har potentiale for naturgenopretning, og den fortsatte drift vil også medvirke til, at naturkvaliteten øges.

Der er udlagt 2 arealer til urørt skov i den sydlige udkant ned mod Langsø Ådal.

De fleste gamle moser er eller har været tilplantet. De 2 største er Bøllemosen – Sortemosen (oprindeligt sammenhængende) midt i skoven og Tangelandsmosen i Vest. Når bevoksningerne er hugstmodne bliver disse arealer drevet af og ikke gentilplantet. Evt. afvanding vil som hovedregel også ophøre. Eneste undtagelse er der, hvor man af nabohensyn er forpligtet jf. vandløbsloven til at forsætte med afvanding. Det gælder både Bøllemosen, Tangelandsmosen og Kongemosen i NV.

Krogenlund Skov  

Krogenlund Mose/ Småsøerne er en meget værdifuld naturlokalitet. På grund af fremsivende, kalkrigt grundvand findes her veludviklede partier med rigkær, som har lang kontinuitet med høslæt og græsning, og som aldrig har været omlagt. Her forekommer en række sjældne arter, således ikke mindst Sjællands største bestand af Melet Kodriver og desuden bl.a. Bredbladet Kæruld, Leverurt, Vibefedt, Piberensermos, Sump-Hullæbe og en meget stor bestand af Maj-Gøgeurt med op til mellem 15.000 og 20.000 blomstrende individer.

Området er fredet og iflg. fredningsbestemmelserne skal amtet (nu kommunen) fastlægge en plejeplan, som enheden skal følge. Planen er i 2007 blevet justeret i samarbejde med kommunen, og den er i 2012 indarbejdet i Natura 2000-planen. Ifølge planen skal de åbne engområder sommergræsses med kvæg bortset fra det botanisk mest værdifulde delområde på ca. 1 hektar. Dette område holdes frahegnet og åbnes først for græsning efter høslæt primo august. Høslættet foretages manuelt med le og kratrydder, høet sammenrives, trækkes ud og køres bort. Dele af høet kan evt. spredes i øvrige dele af området for at fremme frøspredning af sjældne arter. Der tilstræbes en mindre udvidelse af arealet med manuelt høslæt. Begrundelsen for at anvende den tidskrævende leslåning er bl.a., at man herved kan bevare tuer og knolde, hvilket giver større naturmæssig variation og flere levesteder for sjældne planter og insekter sammenlignet med en jævn og flad eng. Der ønskes desuden en større udvidelse af arealet med høslæt vest for det omtalte delområde, som dog kan foretages med nænsomme maskinelle metoder, f.eks. minitraktor med dobbelt hjulmontering og fingerklipper. Dette er dog ikke en forpligtelse jf. plejeplanen, og realiseringen af ønsket vil være afhængigt af den bevillingsmæssige situation. Endelig skal det afgræssede areal udvides ved inddragelse af længe uplejede dele af mosen, som pt. er groet til med træer, buske og tagrør. Der tilstræbes en forsigtig, gradvis lysning ved manuel rydning i kombination med græsning. Det tilstræbes at afgræsning sker med dyr, som er særlig egnede til at holde genvækst af træer og buske nede, f.eks. geder. Græsningsarealet i Krogenlund Mose udvides. Det sker som led i Natura 2000 planen. Udover Krogenlund mose er nogle små søer og moser i selve skoven udpeget som § 3-områder.

Slagslunde skov

Der er et antal moser i skoven, af hvilke Langemose og Guldbjerg mose er de største. Begge moser har været afvandet og dyrket med nåletræ, som igen er afdrevet. I Guldbjerg mose skete dette allerede under 2. verdenskrig, fordi der blev gravet tørv. Siden er Guldbjerg mose blevet til en sø, som karpefiskere nu bruger til at udsætte karper i for og senere at genfange dem. Det er forbudt at udsætte og fodre, fordi det påvirker næringsstofbalancen i søen negativt. Langemose er først for nylig afdrevet, og grøfterne er delvis tilstoppede af sig selv.

Guldbjerg mose, Mikkels mose, nogle få vandhuller og afgræsningsengen i NV er udpeget til § 3.

Ganløse Eged

Hele skoven er en del af Natura 2000 området ”Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov nr. 139”. Udpegningsgrundlaget og de udpegede habitattyper i Ganløse Eged er arealstørrelsesmæssigt først og fremmest bøg på muld- og bøg på morbund. Der er også udpeget nogle aske-elle forekomster. Stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget og er fundet i forbindelse med basiskortlægningen.

Den nuværende §3 udpegning er et antal småsøer/ vandhuller.

Der er udpeget en lille del til urørt skov i den sydlige del. Men skoven i øvrigt drives efter retningslinjer for plukhugst p.gr. af natura 2000 udpegningen.

2.6 Kulturmiljø

Lystrup skov

Der er stendige om større dele af skoven. Der er også indre jorddiger. Der er flere gravhøje, hvoraf førnævnte Kongehøj er den mest markante. Der er også ca. 40 ha med oldtidsagre. De ligger mest i den østlige del, men der ligger også en mindre del i SV. Omfanget af fortidsminder er lille i forhold til de øvrige gamle skove.

Uggeløse skov

Der er stendige om en del af skoven, og der er gamle jorddiger i skoven. Der findes også nogen oldtidsagre og 1 langdysse og et mindre antal gravhøje. Omfanget af fortidsminder er normalt i forhold til de øvrige gamle skove.

Krogenlund skov

Der er stendiger omkring skoven mod nord, øst og vest. Disse er i dårlig stand. Inde i skoven er der jorddiger. Der er 6 gravhøje og 1 langdysse.

Slagslunde skov

Der er stendiger om det meste af skoven. Så er der nogle gravhøje og en enkelt langdysse. Der er også nogle få jorddiger. I skovens vestre del, ud til Guldbjergvej, findes ”Pottemagergravene”. Det er gamle lergrave. I forhold til de andre gamle skove er der forholdsvis få fortidsminder.

Ganløse Eged

Der er et stendige om det meste af skoven. Det er i temmelig dårlig forfatning. Der løber også et stort og markant jorddige i syd. Både i syd og nord ”midt i skoven” er der markante hulveje. Det passer fint overnes med vandskellet, som de rejsende måtte passere for at komme over Mølleådalen. Ellers skulle man en lang omvej til næste vadested. Det var i østlig retning til den nuværende vestende af Farum Sø (der er sket en hævning af vandstanden siden). I sydøst er der også et felt med oldtidsagre, der dog er meget svære at se. Så er der Myrestenen, som er 16 ton tung, gnejsblok. Der er indhugget skåltegn i den. Endelig er der 7 gravhøje/ dysser.

2.7 Friluftsliv

Buresøskovene ligger med undtagelse af Klokkekilde Skov samt de dele af Slagslunde Skov og Krogenlund Skov, der grænser op til sommerhus- og helårsbebyggelsen Buresø ikke i umiddelbar nærhed at tættere bebyggelse. Det er derfor disse arealer der er mest intensivt benyttet, og navnlig er der mange brugere i sommermånederne på arealerne, der grænser op til badebroen ved Buresø. De øvrige arealer ligger længere væk fra bebyggelse, er ikke så let tilgængelige og derfor ikke så intensivt benyttet.

I Uggeløse Skov er der dog nord for Slangerupvej i samarbejde med SSP etableret en forhindringsbane, et klatretårn samt en shelterplads, som giver en intensiv benyttelse af denne begrænsede del af Uggeløse Skov. I samme skov er der ved Salamandersøen (Afd. 2143) etableret at åbent område med bålplads, bænke og legeredskaber, der er hyppigt brugt til familieudflugter. Den lokale triatlon-klub benytter Ganløse Eged til cykel- og løbetræning. Alle Buresøskovene er på grund af gode opstaldningsmuligheder i oplandet brugt af ryttere. Klokkekilde Skov samt Uggeløse Skov nord for Slangerupvej er udlagt til hundeskove.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ganløse Eged, den sydlige del af Krogenlund Skov og Bastrup Sø med nordlig bred er en del af Natura 2000 området nr. N139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

3.2 §3 områder

Flg. §3 typer forekommer, nævnt efter deres almindelighed og forekomsternes størrelse: Moser, søer og enge. Alle 3 typer er i stigning. Engene har det største plejebehov med græsning og/ eller høslet.  

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen fundne.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Krogenlund Småsøerne - Farum Naturpark, Krogenlund Mose

FN 1.6 1994 reg.nr. 08031.00

Afd 1185, 1186

Formål: Bevare og forbedre de botaniske og landskabelige værdier og fastholde offentlighedens ret til færdsel og ophold og sikre pleje.

Bestemmelser: Tilstanden må ikke forandres (hverken skure, fjernelse af beplantning, beplantning osv.) Ingen tilskudsfodring.  Stigbordet kan bevares så overløbskvoten er lig bundkvoten i drænrør på matr .nr. 5a Bastrup By, Uggeløse.

Slagslunde Skov mod Buresø – Buresø

OFN 29.5 1941 Reg.nr. 00740.00 Buresø

Afd 1298f

Formål: Ikke bebygges; skal henligge græsbevokset med fri adgang for offentligheden.

OFN 24.1 1973 Reg.nr. 05520.00 Buresø syd

Afd 1299c

Formål: Fredet naturgrund. Tilplantning må ikke finde sted og eksisterende bevoksning borthugges så udsynet over Buresø bevares. Forbud mod skure og telte mv. Med nævnets accept kan opføres toiletbygning mv.

Ganløse Eged vestlig del og Klokkekilde Skov - Buresø

OFN 29.5 1941 Reg.nr. 00740.00

Afd 1700 klokkekilden, 1701

Formål: Tilstandsfredning med sædvanlige vilkår, forstlig drift kan fortsætte i plantagen. Sikring af fri adgang for offentligheden.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle skovene i Buresø-området er ifølge arealinfo.dk omfattet at særlige drikkevandsinteresser.

Endvidere er der i den nordlige og østlige halvdel af Lystrup Skov samt i afd. 1155 i Uggeløse Skov udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat. Udpegningen er foretaget i henhold til Miljømålsloven.

3.6 Råstofplaner

Ingen af skovene er ifølge arealinfo.dk berørt af råstofinteresseområder eller – graveområder.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer