Nejede Vesterskov og Lyngby Skov

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Nejede Vesterskov, Alsønderup Enge, Lyngby Skov, Store Lyngby Mose og Holstrupgård.

1.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres naturen og hensynet til friluftslivet højt. I Nejede Vesterskov og Alsønderup Enge, hvor der findes et interessant fugleliv og større områder med urørt skov, prioriteres hensynet til naturen særligt højt. I Lyngby Skov og på Holstrupgård prioriteres hensynet til friluftslivet højt.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der er planlagt rydning af nåletræ og genopretning af naturlig hydrologi i to tidligere moser i Nejede Vesterskov.

Lyngby Skov indgår i et frivillighedsprojekt, hvor både organiserede og uorganiserede brugere skal have mulighed for at være aktive for og i naturen, og således indgå i udarbejdelse af planer og gennemførelse af natur- og friluftstiltag. Der er derfor ikke i denne driftsplan lagt væsentlige planer for konkrete tiltag i Lyngby Skov, men der åbnes mulighed for, at der igennem frivillighedsprojektet kan ske en række tiltag inden for de kommende år.

Større ændringer Lyngby Mose mv. rettet efter høring

Større ændringer Nejede Vesterskov
Kortene viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Nejede Vesterskov skal fremstå primært som en løvskov med mindre åbne områder. Skoven har med sin høje beliggenhed i terrænet stor betydning som landskabselement i forhold til det omkringliggende landbrugslandskab.

De få lysåbne arealer bevares, det gælder særligt det værdifulde, afgræssede engareal ned til Pøle Ådal (afd. 2555).

Alsønderup Enge skal også fremover fremstå som et lavvandet vådområde omkranset af engarealer.

Landskabet på Strø Bjerge og omkring Holstrupgård er lysåbent og kuperet landbrugsland med primært græsning. Grusgraven umiddelbart nord for gården holdes lysåben med enkelte træer, og området her er rekreativt areal.

Lyngby Skov skal fortsat være en løvtræsdomineret skov. De få lysåbne arealer i skoven opretholdes eller udvides lidt.

Lyngby Mose skal fremover primært være et lysåbent område med våde partier

Landskabspaln Lyngby Mose mv. rettet efter høring

Landskabsplan for Nejede Vesterskov

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

En stor del af Nejede Vesterskov er udlagt som urørt skov. Det gælder især den sydlige del af skoven, som er bevokset med gammel bøg. Nåletræsarealerne nordligt i skoven (afd. 2546, 2547, 2548 og 2549) skal overgå til urørt skov efter afdrift senest år 2040. Det sene tidspunkt er valgt for at give mulighed for at afvikle nåletræet ved modenhed. Det bør dog overvejes at beholde udvalgte gamle nåletræsarealer af hensyn til biodiversiteten.

De centrale dele af Nejede Vesterskov, som i naturskovsstrategien er udlagt til plukhugst, er udpeget skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær. Disse arealer drives ekstensivt med henblik på at bevare et stort antal bøg og eg til en høj alder.

I Lyngby skov er udpeget skovudviklingstype 22 eg med lind og bøg i den nordvestlige del. I den centrale og østlige del skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær. I den sydlige del på de lavtliggende arealer er udpeget skovudviklingstype 31 ask og rødel. De gamle ege i skovens nordlige ende (afd. 2390), som står på et areal med højryggede agre, er administrativt fredet som flådeege og drives med henblik på at bevare bevoksningen til en høj alder.

Skovdyrkningen vil understøtte en langsigtet udvikling i retning af ovenstående skovudviklingstyper. Hvor det er muligt anvendes naturlig foryngelse. De ældre løvtræsbevoksninger forynges langsomt, dvs. at overstanderne holdes i en længere periode.

Ved konvertering af nåletræsbevoksninger, hvor der ikke er et potentiale for naturlig foryngelse, er det nødvendigt foretage afdrift og efterfølgende at anlægge en ny kultur. Denne vil tage udgangspunkt i træartssammensætningen i den udpegede skovudviklingstype. På nåletræsarealer, hvor det er muligt at anvende naturlig foryngelse, indbringes indblandingsarter ved plantning.

Sut Lyngby Mose mv: rettet efter høring

Sut for Nejede Vesterskov

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I Nejede Vesterskov fremskyndes retableringen af naturlig hydrologi. Herunder retabkeres Gederygsmosen (afd. 2565) og Broderbjerg Mose (afd. 2547). Det forsøges, at lade stabile dele af de gamle nåletræsbevoksninger i den nordlige del af skoven udvikle sig til naturskovspræg.

Øen i Alsønderup Engsø holdes fri for træer og buske, gerne med høslet med lav vegetation.

De lysåbne arealer primært uden for de gamle skove søges fortsat plejet ved græsning eller nedskæring af træagtig opvækst.

I Lyngby Skov afsøges mulighederne for forsøg med den fremtidige drift på tværs af ejendoms- og kommune skel med såvel offentlige som private og frivillige aktører, som led i frivillighedsprojektet.

Mulighederne for retablering af naturlig hydrologi, eksempelvis i skovens sydøstlige hjørne afsøges

Arealerne omkring Lyngby Mose er massivt plaget af den invasive plante kæmpebjørneklo. Bekæmpelsen af bjørneklo opretholdes og søges udvidet ved afsøgning af nye muligheder for såvel samarbejde som ejerskab.

I planperioden skal der tages stilling til fremtiden for det samlede Lyngby Mose projekt, der var tænkt som del af projektet med retablering af vådområder i Arresøplanen, men som i modsætning til delprojekterne langs Pøleå ikke er blevet realiseret.

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Plejetilstanden for fortidsminderne i områderne er generelt tilfredsstillende. Gravhøjene tilses og plejes med års mellemrum idet der søges etableret et bevoksningsdække så højene ligger i halvskygge hvorved synlighed i landskabet og plejeindsatsen søges afbalanceret.

Mulighederne for sanering i bevoksningen omkring Gavlhøj ved Holstrupgård (afd. 2607) af landskabelige hensyn afklares i perioden.

1.6 Friluftsliv

På grund af det rige fugleliv med ynglende havørne, bævere og store områder med urørt skov, vil det primært være de stille naturoplevelser, der skal tilgodeses i Nejede Vesterskov og Alsønderup Enge. Disse arealer er derfor i princippet udlagt til Stillezone, dog er der udlagt to små facilitetszoner, nemlig den mindre P-plads ved indgangen til skoven og fugletårnet ved engsøen, som ønskes opretholdt for at understøtte disse oplevelsesmuligheder.

Holstrupgårds jorder nord for banen, samt arealet i Strø Bjerge syd for Holstrupgård er udlagt til Friluftszone. Holstrupgård og grusgraven øst for, hvor der er shelterplads (afd. 2609) er udlagt til Facilitetszone.

I Lyngby Skov påbegyndtes i 2012 en borgerinddragelsesproces i form af en aftale med Friluftsrådet, om at overdrage dele af planlægningen og forvaltningen af skoven til frivillige, både hvad angår naturpleje og friluftsliv, hvilket forventes at ville medføre en del ønsker om faciliteter. For at sikre fleksibilitet i forhold til dette projekt er hele skoven udlagt til Facilitetszone.

Lyngby Skov er udpeget til Friluftszone.
Friluftsplan Lyngby Skov og Mose m. rettet efter høring

Friluftsplan Nejede Vesterskov 

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Frivillighedsprojektet i Lyngby Skov

" St. Lyngby Skov – et frivillighedsprojekt " er en samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen og Friluftsrådet. Aftalen kan blive udvidet til at omfatte andre organisationer eller offentlige myndigheder, f.eks. kommunerne.

Ideen er, på forsøgsbasis, at skabe et brugerstyret natur- og friluftsområde, hvor frivillige, der er aktive brugere af naturen, kan udvikle, afprøve, realisere og demonstrere ideer till gode, bæredygtige og alsidige natur- og friluftsaktiviteter og tiltag.

Aftaleparterne ønsker via frivilligt arbejde at styrke befolkningens involvering, tilknytning og ejerskab til naturen.

Da projektet endnu er i idefasen, er det nødvendigt i driftsplanlægningen at give ganske vide rammer for den fremtidige arealanvendelse og brug af arealerne.

Det forudsættes, at der som led i projektet laves planer, der inden udførelse godkendes af Naturstyrelsen.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området omfatter skov- og naturarealer i nærheden af Arresø.

Nejede Vesterskov og Alsønderup Enge ligger ved Pøleåen umiddelbart øst for dennes udløb i Arresø.

Lyngby Skov, Lyngby Mose og Holstrupgård ligger ved Lyngby Å umiddelbart syd for dennes udløb i Arresø.

Skovene er frodige, gamle løvskove.

Alsønderup Enge og Lyngby Mose er tidligere vådområder, som er eller har været afvandet med henblik på at nyttiggøre arealerne til landbrug. Alsønderup Enge er genoprettet som sø. I Lyngby Mose er der opkøbt arealer med henblik på at etablere et lignende, større vådområde.

Holstrupgård blev erhvervet til friluftsformål, har rummet en friluftsgård og benyttes nu til udflytterbørnehave.

Nuværende arealanvendelse Lyngby Mose mv. rettet efter høring

Nuværende arealanvendelse for Nejede Vesterskov

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Nejede Vesterskov ligger i et markant dødislandskab. Mod nord og vest grænser skoven op til en lavtliggende tidligere fjordarm. Jordbunden består dels af ferskvandstørv og dels af smeltevandssand med varierende indhold af ler. I den sydlige ende forefindes et større område med smeltevandsler. Skoven er beliggende på frodig muldbund med mange fugtige lavninger.

Lyngby Skov har karakter af morænelandskab og adskiller sig derved fra det marine forland, som omgiver skoven. Jordbunden består primært af smeltevandssand, med undtagelse af den sydlige og østlige del som består af et lavere liggende, tidvis vandlidende areal, bestående af ferskvandstørv. Dyrkningsbetingelserne er generelt gode, men varierer i forhold til konturerne. Skoven som helhed indeholder et antal mosearealer, uden egentlig mulighed for dyrkning af skov.

2.3 Landskab

Nejede Vesterskov er en lille løvskov, der ligger vest for Alsønderup og øst for Arresø. Skoven støder mod nord op til Alsønderup Enge og mod nordøst til Pøleåen. Det omkringliggende areal er karakteriseret som bakket agerlandskab med ådal.

Nejede Vesterskov består overvejende af bøg og med betydelige indslag af eg og ær. Derudover findes der også bevoksninger af birk, rødgran og sitkagran. Nåletræsbevoksningerne er få, men er dominerende i landskabet på bakkerne mod Alsønderup Enge. Det sydlige skovbryn består af et større naturskovsareal med selvsåede 200 år gamle bøge samt en rig buskvegetation af bl.a. benved, tørst og hassel.

Nejede Vesterskov ligger markant på bakkeformationerne på kanten af Pøle Ådal, og skoven har med sin beliggenhed højt i terrænet stor visuel betydning for det omgivende landskab.

Der er værdifulde afgræssede enge ned til Pøle Ådal.

Der er flere moser i skoven bl.a. Broderbjerg Mose og Gederygsmosen. Sidstnævnte er i dag beplantet med nåletræer.

Alsønderup Enge ligger lavt i et agerlandskab dannet som småbakket moræne med en smeltevandsdal, der omfatter en litorinaflade, som i dag fremtræder som eng og sø. Alsønderup Enge har tidligere været afvandet. Pøleå gennemløber Alsønderup Enge. Der er udsat bævere i Arresøs opland, og de har blandt andet etableret sig ved Alsønderup Enge. Bæverne kan på sigt få betydning for landskabet ved at bygge dæmninger og dermed skabe mere dynamik

Holstrupgård, som er en tidligere landbrugsejendom, ligger i nordvest enden af Strø Bjerge. Gården er placeret ret lavt i terrænet og grænser mod nord op til Lyngby Mose. Området gennemskæres af en jernbane og en vej.

Strø Bjerge er en ægte ås der strækker sig fra Holstrupgård og mod sydvest mod Gørløse. I den ende af åsen, der vender mod Holstrupgård, har der været gravet grus. Her er overnatningssted med shelter og en bålplads.

Lyngby Skov ligger syd for Arresø i et relativt fladt agerlandskab. Denne mindre løvskov bryder landskabets åbne flade.

Den nordligste del af skoven er højere beliggende end den sydlige del, der rummer flere våde partier med elle– og askeskov.

Lyngby Mose er dannet som en lavtliggende litorinaflade og fremstår som en større mose med noget træbevoksning mod øst. Landskabet er primært åbent og grænser mod vest til Lyngby Skov. Mod syd grænser området op til Holstrupgård og Strø Bjerge. Mange af arealerne er landbrugsarealer, som ligger hen som brakarealer. Hele området er mere eller mindre under tilgroning.

En væsentlig del af Lyngby Mose er i dag afvandet ved pumpning.

2.4 Skoven

Hele Nejede Vesterskov er omfattet af naturskovstrategien. Det meste af den sydligste del med gammel bøg og eg og områder i den nordlige del er udlagt til urørt skov, arealer med nåleskov dog først efter 2040. Resten af løvtræsarealerne er udlagt til plukhugstdrift.

Skoven er domineret af bøg med varierende indblanding af eg, ær og europæisk lærk. Flere steder opnår lærken en særdeles god kvalitet og store dimensioner. I de laveste områder er der fine aske-elle-bevoksninger med enkelte p.t. sunde individer af ask. Centralt er der en bevoksning med gammel eg og en lille holm med mellemaldrende grandis. I sydøsthjørnet af skoven findes en forekomst af amerikansk valnød.

I Lyngby Skov er der en del gammel bøg under naturlig foryngelse. Centralt findes en gammel flådeegebevoksning med en fin underetage af avnbøg, ær og bøg. Det meste af det øvrige areal består af unge, plantede ege- og bøgebevoksninger af god kvalitet. På de lavereliggende arealer ses gode, velformede bevoksninger af ask, rødel og eg.

Bevoksningerne er generelt velformede og potentialet for vedproduktion er godt i begge skove.

Særligt beskyttet skov Lyngby Mose mv. rettet efter høring

Særligt beskyttet Skov Nejede Vesterskov

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Naturindholdet i Lyngby Skov og Nejede Vesterskov er som i de øvrige gamle skove præget af de sidste par hundrede års relativt intensive skovdyrkning, men rummer begge gode potentialer for genopretning af mere naturlig hydrologi i gamle vådområder. Navnlig i Nejede Vesterskov findes en del skovbevoksninger der er beskyttet som værdifuld natur.

Ud for begge skovområder er der inden for de sidste 30 år opkøbt lavt liggende eng- og markområder.

I 1986 opkøbte Skovstyrelsen ca. 60 ha af Alsønderup Enge, et lavtliggende, kunstigt afvandet engareal mellem Nejede Vesterskov og Pøleåen, der dengang lå i et reguleret leje i nordranden af den nuværende Alsønderup Engsø. Formålet med erhvervelsen var at etablere et lavvandet vådområde til gavn for fuglelivet. Pumpelavet blev nedlagt og søen blev etableret i 1987 og opnåede meget hurtigt et rigt fugleliv. Søen er dermed et af de allerførste større naturgenopretningsprojekter og tjente til inspiration for bestemmelserne om naturgenopretning i Naturforvaltningsloven fra 1989.

I 1993 blev åens forløb ændret, så den nu løber gennem søen fra nord til vest.

Alsønderup Engsø rummer i sammenhæng med Nejede Vesterskov i dag et særligt rigt dyreliv. Der afgræsses engområder og iagttages et øget fugleliv bl.a. fra fugletårnet i nordkanten af skoven. Havørn har i de senere år har ynglet i skoven og der ses tegn på at også den nyligt reintroducerede bæver er ved at etablere sig i området. Af hensyn til ro i yngleperioden har Naturstyrelsen i de senere år afspærret arealet omkring havørnens rede for offentlighedens færdsel.

Erhvervelsen af arealer i Lyngby og Grimstrup Moser begyndte som et led i Arresøplanen (se afsnit 2.8), med henblik på at retablere moserne som vådområde. Projektet er endnu ikke realiseret, så arealerne ud for Lyngby Skov stadig henligger som enge eller marker og afventer beslutninger om fremtiden. Store områder af de nyerhvervede arealer er bevokset af kæmpebjørneklo.

2.6 Kulturmiljø

Nejede Vesterskov og Lyngby Skov bærer med deres lige skovgrænser mærket fra skovreformerne fra 1781.

Til Nejede Vesterskov blev der inddiget jord fra Annisse bøndernes overdrev mod vest og Nejede bys skovklædte områder i øst til et samlet skovområde. Der blev også forsøgt anlagt skovplantninger syd for den nuværende Nejede Vesterskov, men dette område er i dag skovløst.

I Lyngby skov blev bl.a. inddiget jorder fra byen Store Lyngby og der findes spor af agersystemer fra byen i den nordlige ende af skoven. Sydligt i denne skov blev der under den tyske forstmand von Langen anlagt skovplantager, hvoraf der stadig kan ses spor.

I Nejede Vesterskov ligger omkring skovvejen Vestre Ringvej 4 gravhøje på næsten ret linje gående fra øst i vest-nord-vestlig retning mod de lavt liggende engområder, som før landhævningen var en del af Arresøs omliggende moseområder.

I Lyngby Skov ligger 2 gravhøje, den ganske store Humlegårdshøj i nordkanten og Bjerget midt i skoven.

I en lille lund på Strø Bjerge vest for Holstrupgård ligger Gavlhøj.

2.7 Friluftsliv

Nejede Vesterskov bruges af lokale som nærrekreativt område til gåture, løb, hundeluftning og ridning. Områdets rige fugleliv og muligheden for at se bæver tiltrækker ornitologer og andre naturinteresserede fra et langt større område.

Et areal centralt i skoven har gennem nogle år været afspærret for publikum for at give ro til det havørnepar, der har ynglet i skoven siden 2009. Der ligger en grillplads indenfor afspærringen.

Et fugletårn ved Alsønderup Engsø giver mulighed for at se det rige fugleliv og det også er muligt at se bæver.

Der går en trampesti fra Nejede Vesterskov til Pøleåens udløb i Arresø.

I Lyngby Skov findes en P-plads med velkomstskilt og en bålhytte, ellers ingen faciliteter.

Der ligger en skovbørnehave lige udenfor den nordøstlige indgang til skoven.

Skoven er udpeget til et frivillighedsprojekt, se afsnit. 1.8.

2.8 Arresøplanen

Frederiksborg Amt vedtog i 1993 Arresøplanen. Formålet med planen var at forbedre tilstanden i Arresø ved at begrænse udledningen af fosfor til denne.

Et af midlerne var i samarbejde med Naturstyrelsen at retablere en række vådområder, såkaldte engsøer, i tilløbene til Arresø, især ved Pøleåen, hvor fosforet skulle bundfælde sig inden det nåede Arresø.

Alsønderup Engsø (1993) blev omdannet til dette formål i 1993 og der blev etableret følgende nye vådområder: Solbjerg Engsø (1994), Strødam Engsø (1996) og Holløse Bredning (1999). Arealopkøbene i Store Lyngby Mose og Grimstrup Mose var også et led i denne plan, men her er vådområderne ikke etableret.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 sø, mose og eng. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hele området ligger i landzone.

Lyngby Skov er i gældende kommuneplan for Hillerød Kommune omfattet af kommuneplanramme 15F1, der udlægger området til Rekreative formål, naturområde.

En del af Holstrupgård er omfattet af Halsnæs Kommunes bevarende lokalplan 07.16 for Grimstrup Landsby, der fastlægger rammer og anbefalinger og landsbyens udvikling og arkitektur. Herunder et ønske om, at to af Holstrupgårds nyere bygninger (børnehuset og den nu nedrevne bestyrerbolig) ombygges til en arkitektur, der passer bedre ind i landsbymiljøet.

Desuden foreskrives hvilke dele af bevoksningen, der bør bevares, herunder "Bevoksningen rundt om Grimstrup Sø, trægrupper i haven umiddelbart vest for Holstrupgårds hovedbygning, træet på Holstrupgårds gårdsplads".

3.4 Fredninger og vildtreservater

Holstrupgård er omfattet af fredningen "Strø Bjerge", reg.nr. 06066.00, OFN-kendelse af 16/2 1981. Fredningen omfatter også den smalle strimmel af Lyngby Mose, der ligger syd for jernbanen.

Formålet med fredningen var at sikre den meste markante del af Sjællands længste, højeste og mest intakte ås mod yderligere råstofgravning samt at sikre offentligheden adgang ad naturstier i området.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere parkeringspladser og rekreative stier. Der er forbud mod bebyggelse, tilplantning, terrænreguleringer og teltslagning. Fredningen pålægger Miljøministeriet at anlægge og vedligeholde en parkeringsplads ved Holstrupgård.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Lyngby Skov, Lyngby Mose og Holstrupgård ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Nejede Vesterskov og Alsønderup Enge ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Store dele af Nejede Vesterskov er udpeget til urørt skov. For en del nåletræsbevoksninger centralt og nordligt i skoven træder dette først i kraft, når de eksisterende nåletræsbevoksninger er afviklet ved hugstmodenhed – dog senest i 2040.