Teglstrup og Hellebæk Skov

Teglstrup og Hellebæk

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov, herunder Hellebæk Kohave.

1.1a Overordnede målsætninger

I området prioriteres særligt naturværdierne og hensynet til friluftslivet højt.

Området er varieret og rummer store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier. Skovene har samtidigt et stort produktionspotentiale.

I området skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at næsten hele området er udpeget som habitatområde. Det gælder både for skovnaturtyperne og de lysåbne naturtyper.

Bevarelse og tydeliggørelse af de betydelige kulturhistoriske værdier, hvor disse findes, og mulighederne for friluftslivet både i skovene og ved stranden tillægges også stor vægt.

Prioritering af hvilke hensyn, der skal veje tungest, kan derfor variere selv inden for korte afstande. Det betyder, at man i den praktiske drift nøje skal overveje alle hensyn.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse inden for den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Området Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov skal fastholde sit præg som et større kuperet skovområde med søer, moser og lysåbne arealer. I nordvest bevares Hellebæk Kohaves karakter af godslandskab med overdrev og skov omkring Bøgeholm Sø og Hellebæk Avlsgård. Dette store, sammenhængende overdrevslandskab opleves i en variation med søer, moser, skovbryn og græsningsskov. Store gamle løvtræer især ege og bøge bevares, og nogle af disse lysstilles især i nærheden af Hammermølle af hensyn til den sjældne bille Eremit, som findes her.

Den velbevarede højmose, Skidendam (del af afd. 4196), som ligger midt i området skal, også fremover i stort omfang holdes lysåben på den centrale del af mosefladen, og samtidig skal de hydrologiske forhold i området opretholdes således, at der ikke sker tilledning eller afledning via vandløb fra højmosen. Engarealet ved Langemosen forsøges vedligeholdt ved høslæt (afd.4246).

Udsigtskiler langs Nordkysten ved Hellebæk Gård (afd. 4284) og ved søen Bondedammen (afd. 4310) opretholdes.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Løvtræ, især bøg, trives godt i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn. Store dele af skovene er derfor udlagt til bøgedominerede skovudviklingstyper.

I naturskovsstrategien er et område omfattende den sydlige del af Hellebæk og den centrale del af Teglstrup Hegn udlagt som et større sammenhængende naturskovsareal med urørte bevoksninger samt bevoksninger i plukhugstdrift. I forbindelse med etableringen af Hellebæk Kohave i 2003 og 2004 er der i sammenhæng med dette etableret et stort område med græsningsskov i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn.

Der er derfor centralt i området udlagt en række arealer med henholdsvis skovudviklingstype 94, urørt naturskov, samt i forbindelse med Hellebæk Kohave arealer med skovudviklingstype 92, græsningsskov. De løvtræer, som efter naturfredningskendelsen skal bevares længst muligt, står i disse områder. Desuden er der ved Langemose udpeget et mindre areal med skovudviklingstype 93, skoveng.

I Hellebæk Skov er den øvrige del af skoven udpeget til skovudviklingstype 12, Bøg med ask og ær.

Teglstrup Hegns nordlige og sydlige del er udpeget til skovudviklingstype 11 Bøg. Et område syd for Esrumvej i skovens sydlige del er udpeget til skovudviklingstype 81, Skovfyr, birk og rødgran.

I løvtræsbevoksningerne tilstræbes en hugstbehandling, hvor foryngelsen påbegyndes i 80-90 års alderen, hvor træerne fjernes enkeltvis eller i grupper, således at der på sigt opstår en strukturvariation i bevoksningerne, hvor foryngelserne etableres i mindre grupper/holme.

På mosearealerne afdrives hugstmodent gran, hvorefter arealerne forventes udviklet til skovmoser med naturlig vandstand.

Hvis det i løbet af planperioden mod forventning skulle opstå arealer eller delarealer, som ikke omdannes til vådområder eller lignende værdifulde naturtyper, skal disse søges konverteret til træbevoksede arealer i overensstemmelse med Skovudviklingstypen. Der vil formodentlig indfinde sig en naturlig foryngelse af birk på disse arealer. Denne foryngelse anvendes som forkultur til indbringelse af mere værdiskabende træarter.

På højbundsarealer, der er bevokset med nåletræ, forsøges naturlig foryngelse i forbindelse med en naturnær strukturhugst i bevoksninger, der skønnes egnede til dette. Hugstmodent gran, der ikke egner sig til naturnær strukturhugst, afdrives traditionelt - så vidt muligt i mindre flader.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

De vil i de kommende år være særlig opmærksomhed på forbedring af levevilkårene for billen Eremit. Bl.a. fritstilling af gamle træer i Hellebæk Skov og Kohaven med henblik på at skabe en "spredningskorridor" af gamle træer, der er egnede som ynglesteder.

Pleje af den velbevarede højmose Skidendam prioriteres højt. Ligeledes skal der gøres en indsats for bevaring af de øvrige tørvemoser i området.

Pleje for bække og kildefald mod Kattegat.

Generelt vurderes mulighederne for retablering af naturlig hydrologi i takt med, at nåletræsbevoksninger bliver hugstmodne. Omkring Hellebæk skal indsatsten for naturlig hydrologi dog tage betydelige hensyn til, at søer og vandløb, som har indgået i vandforsyningssystemet til vandmøllerne, rummer betydelige kulturhistoriske værdier. Det skal derfor, når det bliver aktuelt, nøje overvejes om målet for et givet areal skal være retablering af naturlig hydrologi eller bevaring af en kulturhistorisk tilstand.

Det må accepteres, at skarvkolonien i Bøgeholm Sø må imødeses at ville ødelægge en del af en habitatnaturtype (eg).

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Generelt vil der blive arbejdet med de forskellige fortidsminders pleje og fremtræden i landskabet. Dette gælder eksempelvis kanaler, dæmninger og tipvogns sporet.

Der skal ske en særlig indsats med henblik på registrering og visning af evt. fortidsminder eller agersystemer som måske nok er kendt, men ikke registreret i de moderne registranter.

I samarbejde med de aktive kulturhistoriske foreninger og andre aktører afsøges mulighederne for et større projekt med henblik på at fremfinde og formidle det tidlige industrilandskab omkring Hellebæk samt elementer i godslandskabet.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Den nordøstlige del af Teglstrup Hegn og den nordligste del Hellebæk Skov anvendes intensivt af lokalbefolkningen fra hhv. Helsingør og Hellebæk/Ålsgårde

Strandarealerne ved Hellebæk og Julebæk tiltrækker i sæsonen også mange besøgende udefra.

Hellebæk Kohave tiltrækker også mange naturinteresserede.

Området rummer en række publikumsfaciliteter, der ønskes bevaret.

Vestligt i Hellebæk Skov (afd.4294) er der en meget søgt handicapvenlig shelterplads med adgang til toilet, vand og el. Endvidere findes et antal gang- og fiskebroer, et fugleskjul i Hellebæk Kohave, to skovlegepladser, to grillpladser, et sundhedsspor samt et MTB-spor.

Der er derfor udpeget fem større facilitetszoner. De omfatter de mest strand- og bynære dele af skovene med badestrandene, skovlegepladserne, bynære P-pladser og en kajak-overnatningsplads, området ved Hammermøllen, Slibemøllen og Turbinehuset, en større facilitetszone ved Bøgeholm Sø med shelterpladsen "Edens Have", Anes Hus og grillpladser, et område ved Hellebæk Avlsgård.

Der er derudover en række mindre facilitetszoner med grillplads, fugleskjul ved Pernille Sø, samt en række små P-pladser.

Resten af området er udpeget til friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området er et større samlet skov- og naturområde, der ligger ud til Øresund mellem Ålsgårde og Helsingør.

Teglstrup Hegn er en typisk gammel nordsjællandsk statsskov, mens Hellebæk Skov har været i privat eje frem til 1945, hvor den blev overtaget af statsskovbruget.

Ved opkøb i 1997 og mageskifte med Forsvaret i år 2000 er området arronderet til et samlet skov- og naturareal på næsten 1000 ha, der strækker sig fra Øresundskysten i nord og næsten til Nyrup Hegn i syd.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Teglstrup Hegnbestår hovedsageligt af smeltevandsaflejringer, der i den centrale del danner en række langstrakte småbakker, bestående af smeltevandssand, smeltevandsgrus og smeltevandsler. Mellem bakkerne består jordbunden af primært ferskvandstørv, moseområder og søer. Bakkerne har relativt gode dræningsforhold. Den sydlige del af skoven er umiddelbart mere næringsfattig end den øvrige del.

Hellebæk Skov ligger i et morænelandskab. Jordbunden er varieret og består af moræneler, ferskvandsler, smeltevandssand og –grus samt i de lavere områder ferskvandstørv.

Den nordligste del af området domineres af moræneler; i den sydlige del er smeltevandssand og ferskvandstørv dominerende.

2.3 Landskab

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov udgør en meget vigtig grøn kile rundt om Helsingør og ud mod Kattegat. Området ligger meget bynært og støder mod øst direkte op til Helsingør og mod nordvest op til Ålsgårde og Hellebæk. Mod vest ligger åbent landbrugsland.

Området rummer et stort, sammenhængende naturområde med både skovbevoksede arealer og store lysåbne områder med græsningsarealer og en række søer og moser i den nordvestlige del af området.

Landskabet i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er præget af istidsaflejringer dannet under sidste istid.

Det bølgede morænelandskab ses tydeligt på og omkring græsningsarealerne i Hellebæk Kohave, men er i skovens nordlige og østlige del sløret af den mere sammenhængende løvskov.

Det primære karaktergivende element i området er den særegne terrænform i områdets centrale del, hvor landskabet har en tydelig orientering i nordvest-sydøstlig retning i form af langstrakte bakker vekslende med ligeledes langstrakte lavninger, hvori der mange steder er dannet små søer. Søerne er også et markant landskabselement i områdets nordlige del, hvor terrænformen dog bliver mere uregelmæssig.

I området findes mange løvtræ-skovbryn, levende hegn, søer og moser.

Hellebæk Kohave er et markant karaktergivende landskabselement i området og rummer et større sammenhængende areal med græsningsskov og overdrevslandskab omkring Bøgeholm Sø og Hellebæk Avlsgård. Området holdes åbent med græssende køer. I den sydlige fold er der skotsk højlandskvæg hele året. I den nordlige fold er der kvier på sommergræs. I nordvest åbner landskabet sig i græsningsskov og overdrev omkring Bøgeholm Sø.

Der findes en lang række søer i området: Bøgeholm Sø, Bondedammen, Kobberdammen, Hvideløkke Dam m.fl. Derudover ligger der også en række moser i området og h er er enkelte højmoser, hvor Skidendam er den største og bedst bevarede. Områdets mange sø- og mosedannelser er modsat andre steder på Sjælland særligt næringsfattige på grund af gruset jordbund. I Teglstrup Hegn ligger søerne som smalle sprækker i et riflet terræn, og ved Hellebæk indgår søer og vandløb i et opstemmet system af kanaler og damme. Mange af søerne og moserne hænger sammen i et større system, der afvander til Hellebæk. Flere steder i området er der tidligere gravet ler og de fremstår nu som vandfyldte lavninger.

Langs Kattegat ligger høje skovklædte kystskrænter på ca. 14 meter med et marint forland af små sandstrande. D et skrånende terrænet ned mod havet giver et kraftigt fald til de mindre vandløb, der afvander de små, ofte opstemmede damme i skoven til havet. Denne mulighed for vandkraft har givet energi til en af landets ældste industrier; som et levn herfra findes endnu vandmøllen Hammermølle. Langs nordkysten ligger moderat bebyggelse, bl.a. med kulturhistorisk værdi.

I den sydlige del af området spidser skoven til og ender ud i en smal forbindelse til Nyrup Hegn. Terrænet i den sydlige del af området er forskelligt fra de centrale og nordlige dele. Terrænet flader kraftigt ud, der er kun få vådområder og bevoksningen er domineret af nåletræer, dog med løvtræer i de ydre skovbryn samt i skovens sydligste del mod Gurrevej.

Et velegnet udsigtspunkt ved kysten findes ved Hellebæk Gård. Derudover er der udsigtspunkter ved Bondedammen og ved Krogs Bakke i den sydøstlige del af Teglstrup Hegn, hvorfra man kan se ud over Helsingør By og helt til Sverige.

Området er relativt upåvirket af bymæssig bebyggelse, veje og tekniske anlæg. En hovedvej går gennem den sydlige del af skoven, mens kystvejen og privatbanen løber langs nordkysten. Omkring Hellebæk ved kysten er opstået en bymæssig bebyggelse af ret begrænset omfang. Mod nord grænser skoven derimod op til større bymæssig bebyggelse i Apperup-Ålsgårde. Området gennemskæres af en jernbane og en større vej mellem Helsingør og Helsinge. Igennem Kohaven er tidligere asfaltvej retableret som grusvej. Det forventes at den på sigt ikke længere skal anvendes til gennemkørende motoriseret trafik. I den centrale og sydlige del af området løber 2 højspændingsledninger.

2.4 Skoven

Vækstbetingelserne for løvtræ er gode i områdets skove om end med bevoksninger af svingende kvalitet. Det har således været muligt at forynge flere bøgebevoksninger naturligt i perioden 1988 -1992. Mange gamle løvtræer er bevaret og skal bevares til naturlig død og henfald i henhold til Naturskovsstrategien og i overensstemmelse med Natura 2000 forpligtigelsen for området.

Ær findes som opvækst og indblanding i flere forskellige bevoksninger i Hellebæk Skov. Ærens dominans forventes dog at kunne reduceres ved en målrettet hugst til fordel andre løvtræer, herunder særligt bøg og eg.

I den sydlige del af Teglstrup Hegn er det lykkedes at naturforynge skovfyr, lærk og douglasgran. Endvidere har opvækst af rødgran nogle steder indfundet sig i blanding med naturforynget bøg.

På flere mosearealerne har birk og skovfyr indfundet sig efter afdrift af gran.

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov byder på et rigt fugleliv – herunder blandt andet sortspætte. I Hellebæk Kohave er der gode muligheder for at iagttage fugletræk forår og efterår.

I 2008 etablerede en skarvkoloni sig på Schimmelmanns Ø i Bondedam i Hellebæk Skov. I 2011 opstod en større skarvkoloni på en ø i Bøgeholm Sø.

I Teglstrup Hegn ligger den fredede højmose Store Skidendam, der er enestående som Sjællands eneste velbevarede højmose.

I 2003 og 2004 etableredes Hellebæk Kohave. Det er Naturstyrelsens plan at skabe et overdrevslandskab i overensstemmelse med Natura 2000-udpegningsgrundlaget samt i overensstemmelse med hensigten med fredningsbestemmelserne for området.

Hellebæk Kohave består i dag af ca. 290 ha omkranset af ca. 11 km. hegn. Området afgræsses med mellem 100 og 200 kreaturer. Hellebæk Kohave omfatter ikke kun overdrevsarealer, men også græsningsskov i form af egentlige løvtræsbevoksninger, hvor kreaturerne græsser.

Den invasive kæmpebjørneklo er igennem en årrække blevet bekæmpet intensivt i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov med det resultat, at den nu næsten er udryddet på stedet.

Bestande af japansk pileurt, især langs Øresundskysten og ved Hammermøllen i Hellebæk, bekæmpes ved slåning.

I Natura2000 plejeplanen indgår et forslag om etablering af et antal velegnede værtstræer for den sjældne Eremit bille, der findes i området. Det drejer sig om udvalgte gamle egetræer, der fritstilles ved skovning og nedskæring i bevoksningerne.

På den kommunalt ejede del af stranden nord for Hellebæk Klædefabrik ligger et ålepas.

Vedligeholdelsen af dette påhviler den del af Naturstyrelsens skov, der indtil 1997 tilhørte Hellebæk Fabrikker.

2.6 Kulturmiljø

I Teglstrup og Hellebæk ligger kun en enkelt gravhøj fra bronzealderen, men spredt i skovene ligger nogle agersystemer, der menes at være oldtidsagre.

Derimod rummer Hellebæk Skov en mængde minder fra industrialiseringens begyndelse.

De fleste af de talrige søer og vådområder i skovene menes at være naturligt dannede. Men mange stednavne af typen –dam i Hellebæk antyder, at der er sket opstemninger.

Kobberdam menes at være fremkommet ved kombination af anlægget af vejen mellem Helsingør og Hellebæk og ved lergravning til brug for Erik af Pommerns opførelse af Krogen (forgængeren for Kronborg) omkring 1420 – 25. Dæmningen i nordenden af Bondedam tilskrives samme vejanlæg.

Efter at Frederik II i midten af 1500-tallet havde samlet store besiddelser i Nordsjælland påbegyndtes 1574 opførelsen af Kronborg, hvilket blev starten på 300 års industriel anvendelse af området.

Det helt markante særkende for de to skove i dette område da også sporene efter den tidlige industri baseret på vandkraft.

Til sikring og styring af vandkraften har ikke mindre end 29 søer, damme eller moseområder været forbundet med gravede kanaler idet vandstanden flere steder reguleres med stemmeværker.

Frederik II lod Kongens Møller opføre til traditionel formaling af korn. Under Christian IV udviklede stedet sig til egentligt industriområde med hammermølle, kobbermølle og stampemølle og omfattende byggerier til værksteder og boliger for værkernes arbejdere og funktionærer. Gennem industriens udvikling var ejerforholdene og vandrettigheder forskellige og skiftede mellem kronen, amtmænd og private.

I Hellebæk er Hammermøllen, Proberhuset og Helbergs Hus/Hellebæk Ledhus i Naturstyrelsens eje medens resten af industribygningerne og boligerne nu er i privat eje. Hammermøllen og Proberhuset passes og drives af Hellebæk-Aalsgaarde Egnshistoriske Forening og Arkiv . Møllen blev istandsat i starten af 1980’erene og rummer museum, cafe og smedje med hamre og blæsebælge drevet ved vandkraft. Proberhuset har som navnet antyder været anvendt til afprøvning af de geværløb, som blev fremstillet på Hammermøllen.

Teglstrup Hegn bærer både med navn og de lange lige skovgrænser mærket fra skovudskiftningen i 1780’erne. Skoven er fremkommet ved samling af overdrevsarealer fra Helsingør og Horserød. På den tid var Hellebæk Skov del af et privat gods med tilhørende industri tilhørende Skatmester Heinrich Carl Schimmelmann.

Efter afslutningen af anden verdenskrig overtog staten Hellebæk gods med hjemmel i lov om

Konfiskation af tysk og japansk ejendom. Ejendommen blev delt op således, at statsskovvæsenet overtog Hellebæk Skov og Forsvarsministeriet overtog Hellebæk avlsgård med tilhørende marker til anvendelse som militært øvelsesterræn. Det gamle godsområde blev fredet i 1952 og Forsvaret overdrog i 2001 deres ejendom til Skov- og Naturstyrelsen, som led i et større magelæg.

Ud over det gamle industriområde ved Hellebæk rummer området bl.a:

Anes Hus som ligger ved den nordlige side af Bøgeholm Sø. Huset er navngivet efter en landarbejderkone Ane Sofie Olsen som i 1847 stiftede venskab den berømte skuespillerinde Johanne Louise Heiberg. Anes Hus drives i dag af " Selskabet til Anes Hus Bevarelse" , som arrangerer ture og arrangementer omkring huset og sammen med " Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening og Arkiv" bidrager til bevaring af områdets kulturmiljø og tiltrækker opmærksomheden til dette.

Fra Anes hus løber Lersporet, som er rest af et tipvognsspor fra 1874, der transporterede ler opgravet ved Bøgeholm Sø til Hellebæk Teglværk. Et sidespor fører til en lergrav vest for Fandens Mose

Pottelersbakke har lertagningshuller og rester af teglovne. Nær Værkenes Mose og Kulholms Mose findes velbevarede kulovne, som siges at have fungeret frem til 1830.

På Schimmelmanns Ø i Bøgeholm Sø (afd. 4312) findes Schimmelmanns grav. Stedet er en urnegrav for Greve Ernst Carl Schimmelmann som døde på Hellebæk gård i 1941. Stedet er markeret med en sten og et trækors som blev renoveret i 2012.

Langs Esrumvej ca. 300 meter øst for Nygård ligger et stykke brolagt vej fra middelalderen.

I områdets vestkant (afd. 4319) ligger en tidligere militær skydebane, som er en rest fra tiden, hvor Forsvaret anvendte Hellebæk som øvelsesterræn.

2.7 Friluftsliv

Hellebæk skov og Teglstrup Hegn er intensivt benyttede publikumsskove. Teglstrup Hegn er Helsingørs bynære skov. Hellebæk Skov er meget benyttet af lokalbefolkningen. Besøgsintensiteten er højest i den nordlige del af skoven tæt på kysten og bebyggede områder. Især det nordøstlige hjørne af Teglstrup samt Hellebæk Kohave er intensivt benyttet.

Der er god badestrand nord for Hellebæk gamle smedje og ved Julebæk. I et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Helsingør Kommune køres hvert forår sand fra stranden vest for Hornbæk Havn til Julebæk Strand, hvor det udlægges til glæde for badegæsterne. Der er affaldsstativer ved Julebæk i sommerperioden.

Der er skovlegeplads i Teglstrup Hegn, nær Helsingør, og ved Hellebæk Skole.

Der er grillpladser ved Bøgeholm Sø og ved Rævemosen.

Der er en større, handicapvenlig shelterplads med toilet, vand og el nordvestligt i Hellebæk Skov (afd. 4294) og en kystnær overnatningsplads lidt syd for Julebækshus.

Der er hundeskov i Hellebæk Skov nord for jernbanen og i Teglstrup Hegn nord for Gammel Hellebækvej.

Der er et afmærket Mountainbike-spor og Find vejposter i Teglstrup Hegn samt et antal ridestier.

Der er et fugleskjul ved Pernille Sø.

På Hammermøllen og i Turbinehuset i Hellebæk er der udstillinger i relation til byens kulturhistorie. På Hammermøllen er der en café.

Hellebæk Kohave har også vist sig at have stor friluftsmæssig betydning. Der er info og udstilling på Hellebæk Avlsgård.

Den regionale cykelrute 47, Nordkyststien, følger skovveje indenom Hellebæk by fra Skåningedam til Julebæk, hvorfra den løber langs kysten parallelt med Nordre Strandvej.

Den europæiske fjernvandrevej E6 (Finland-Grækenland) går gennem Teglstrup Hegn.

Naturstyrelsen stræber mod en høj vejstandard særligt i områdets nordlige del.

Der er udgivet en vandretursfolder for Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov samt en folder for Hellebæk Kohave.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hellebæk Skov og det meste af Teglstrup Hegn er en del af Natura 2000 område nr. 130, Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov, (EF-habitatområde 114). Grænsen for habitatområdet er næsten sammenfaldende med ejendomsgrænserne, bortset fra områdets østrand, hvor habitatområdet ikke omfatter arealer udlagt til transportkorridor.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 søer, mose og overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området ligger i landzone i Helsingør Kommune.

En bred stribe i områdets østside er omfattet af reservation til transportkorridoren "Øresund-Femern" – også kaldet "Ring 5".

Transportkorridoren indgår i kommuneplanen som ramme L4.

Skovområdet øst for transportkorridoren er omfattet af kommuneplanramme L1, der udlægger arealer til landbrug, gartneri o.l.

Gennem den sydlige del af Teglstrup Hegn er udlagt en tracé for nedgravning af højspændingsledninger umiddelbart syd for den nuværende tracé for højspændingsluftledninger.

En lille del af området er omfattet af kommuneplanramme 4.B7 "Bøssemagergade-kvarteret", der udlægger arealer til helårsboligformål og offentlige formål.

Arealerne mellem Nordre Strandvej og stranden er omfattet af kommuneplanrammerne hhv. 1.F.30 "Julebæk Strand", der udlægger areal til offentligt rekreativt område og 4.F.2 "Skorpeskolestranden", der udlægger areal til rekreativt område .

Området er ikke omfattet af lokalplaner.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Det tidligere gods Hellebækgård er omfattet af fredningen "Hellebækgård", reg.nr. 01830.00, FN-kendelse af 08-02-1952. Skidendam er omfattet af en supplerende fredning, FN-kendelse af 12/4 1967.

Den oprindelige fredning skete i forbindelse med statens overtagelse af ejendommen. Formålet med fredningen er at bevare landskabs- og naturværdier og sikre adgang for offentligheden, herunder at bevare søer, græsgange og gamle, karakterfulde egetræer ved disse samt udsigten over Bondedam.

På græsningsarealerne er der forbud mod bebyggelse og grusgravning samt begrænsninger for tilplantning

Se kendelsen her.

Der er ikke vildtreservat i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Næsten hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. De nordligste arealer, nærmest Hellebæk, ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er i naturskovsstrategien udpeget større sammenhængende naturskovsområde omkring Hellebæk Kohave bestående af den sydlige del af Hellebæk Skov og den tilstødende nordvestlige del af Teglstrup Hegn. Dette område omfatter betydelige arealer med urørt skov.