Hugst, kulturer og bevoksningspleje

Midtjylland - Hugst og foryngelse i planperioden 2014 – 2028    

Indledning

Ved driftsplanlægningen fastlægges centrale parametre som den samlede hugst i den 15-årige planperiode, niveauet for nye skovkulturer, plejen af naturarealer, pleje af fortidsminder og omfanget af nye friluftsfaciliteter mv.

I nærværende kapitel er der fokus på rammerne for de næste 15 års hugst og foryngelse. En ramme som indgår i den årlige planlægning på enheden blandt andet i forbindelse med den årlige hugstplanlægning og kulturindsats.

Helt overordnet er det målet, at skovdriften sker bæredygtigt – det vil blandt andet sige, at der på lang sigt sikres balance i aldersklassefordelingen, i tilvækst og hugst og at dyrkningsgrundlaget forbedres. Dette sikres gennem Naturstyrelsens generelle retningslinjer og årlig opfølgning. Der sker kontrol af dette som følge af styrelsens certificering i henhold til FSC og PEFC-standarderne.

Kapitlet er opdelt i tre afsnit og kan sammenfattes i følgende:

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst:Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret for rødgran, uden at der er behov for justeringer. En gennemgang af bevoksningsforholdene viser, at stormfald i perioden med driftsplanarbejdet har medført spredte huller i en række bevoksninger, der endnu ikke er indarbejdet i bevoksningsregisteret. En stikprøve viser 9 procent lavere vedmasse end forudsat, og hugsten er derfor nedsat 9 procent i forhold til modelberegningen.

Status, tilvækst og hugst: Aldersklassefordelingen for løvtræ viser, at der er en relativ stor andel af yngre og mellemaldrende løvskov, mens der er en relativt lavere andel over 80 år. For bøg, eg samt andet løvtræ indgår betydelige arealer med yngre bevoksninger.  Fordelingen i nåletræ viser en ujævn aldersklassefordeling, hvor aldersklassen for rødgran 30-39 er stor jævnfør genplantning efter stormfald i 1981. Andelen med helt unge arealer er mindre, som følge af praksis om begrænset anlæg af nye nåletræ bevoksninger.

Den planlagte hugst resulterer for alle løvtræarterne i en opsparing i den samlede stående masse. Således går for eksempel driftsklassen gran fra 218 m3/ha i planperiodens start til 270 m3/ha i planperiodens slutning. Dette er ligeledes tilfældet for driftsklasserne ædelgran og andet nåletræ, hvor der for eksempel i driftsklassen ædelgran sker en opsparingen fra 265 m3/ha til 301 m3/ha. Den samlede opsparing på enheden skal dog sammenholdes med aldersklassefordelingen. Enhedens årlige planhugst iperioden er 77.000 kbm, hvoraf de 35.000 kbm forventes at komme fra flis. Fordelt på hugst i løvtræ og nåletræ svarer det til 4.900 kbm løvtræ og 72.100 kbm nåletræ, begge inklusive flis.

Foryngelse og skovudvikling: Med naturnær skovdrift sker udviklingen frem mod den ønskede skovudviklingstype langsommere og mere glidende end i det tidligere renafdriftssystem. Overgangen vil således ske med gradvis træartsskifte over en eller flere trægenerationer.

Med de planlagte foryngelser vil 20 % af det skovbevoksede areal have påbegyndt foryngelser, hvor der indgår træarter inden for den langsigtede skovudviklingstype efter den kommende 15 årige planperiode. Ifølge de anvendte modeller for foryngelserne vil ca. 680 ha blive forynget med løvtræ og ca. 800 ha med nåletræ. Bøg, eg og birk er de primære løvtræarter, mens rødgran, ædelgran, douglasgran og skovfyr er de væsentligste nåletræarter.

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst

Hugstberegningen er en konsekvensberegning af, hvor meget træ der står i skoven, hvor meget skoven gror og de valgte behandlingsmetoder - som igen bygger på de generelle retningslinjer for naturnær skovdrift. Tidligere indeholdt en driftsplan for en skov normalt en oversigt over hvilke bevoksninger, der i den kommende planperiode skulle fjernes – ”renafdrives”, hvad der skulle plantes og hvornår. Men som konsekvens af beslutningen om at konvertere statens skovdrift til et naturnært skovbrug, søges renafdrifter så vidt muligt helt undgået. Og derfor giver dette afsnit en overordnet ramme for hugst og foryngelsesindsatsen i den kommende periode og ikke som tidligere en detaljeret lokalitetsfastsat indsats.

Grundlaget for beregning af vedmasse, tilvækst og hugst er ajourføringer af arealanvendelser og bevoksningsforhold. Det sker gennem markregistrering og taksation, som giver anledning til justering af eksisterende bevoksningsdata i planlægningsværktøjet Proteus samt af vækst- og hugstmodeller.

Skovene på enheden er gennemgået med en vurdering af bevoksningsforhold og en ajourføring af nye foryngelsesarealer. Der er anvendt luftfotos som grundlag, og i tvivlstilfælde er der udført kontrol i skoven.

I den efterfølgende taksation er der lavet stikprøver for at fastlægge vedmasse-niveau for træarten  rødgran, der er hovedtræarten på enheden.

Der er gennemført taksation med målinger i 103 bevoksninger med rødgran med i alt 492 prøveflader.

Der er ved de tidligere driftsplanlægninger fastlagt højde-vedmassekurver for enheden. Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret.

En stikprøvevis gennemgang af bevoksningsforholdene viser, at stormfald i perioden med driftsplanarbejdet har medført spredte huller i bevoksninger, der endnu ikke er indarbejdet i bevoksningsregisteret. Der er på kort gennemført en stikprøvevis analyse, de af bevoksninger, der viser 9 procent lavere vedmasse end forudsat, og hugsten er derfor nedsat 9 procent i forhold til modelberegningen.

Beregninger af højder, diametre, stamtal, vedmasse, tilvækst og hugst tager udgangspunkt i træartsvise formtal samt tilvækst- og hugstmodeller. Bevoksninger som er underlagt særlige hensyn tages ud af hugstberegningerne. Særlige hensyn kan for eksempel være bevoksninger udpeget som urørt skov. 

For yngre bevoksninger beregnes en årlig hugst svarende til den gennemsnitlige årlige udtynding af bevoksningerne. For ældre bevoksninger beregnes en hugst hvert femte år ved konvertering til ny skov. Begrundelsen for ikke at anvende almindelige hugstmodeller er, at de bygger på renafdrift eller hurtig afvikling, som ikke harmonerer med styrelsens politik for naturnær skovdrift.

Et eksempel på den anvendte hugststyrke er for rødgran produktionsklasse 10 givet i tabel 1. Indtil rødgranen når 60 år er beregningerne baseret på normal tynding hvorefter der for bevoksninger mellem 61 og 106 års alder gennemføres tre hugster i planperioden på 15 år med hver 25 pct. af vedmassen. Der beregnes desuden tilvækst indtil 109 års alder, hvorefter der ikke regnes tilvækst.

Hugstmodellen for rødgran er eksemplificeret grafisk i figur 1 og fremstiller hvordan beregning af vedmasse, tilvækst og hugst vil se ud med de anvendte modeller. Der er beregnet en mindre reduktion af vedmassen end ved en traditionel hugst med fældning af hele bevoksningen ved 60 – 70 års alder.

Figur 1: Afviklingsmodel for rødgran produktionsklasse 10. Bemærk at der ikke beregnes tilvækst fra 109 år.   

Det skal bemærkes at praktiske forhold kan medføre, at beregningsforudsætningen med den opstillede hugststyrke og intervallet på 5 år ikke er den hugst der gennemføres i den enkelte konkrete bevoksning. Set over enheden som helhed er det planen, at hugsten i rødgranbevoksningerne skal følge den angivne kurve, men i den enkelte bevoksning vil det være afgørende, om der findes en naturlig foryngelse i bevoksningen, som alt andet lige vil fordre lidt stærkere hugst i den konkrete bevoksning, for at give foryngelsen lys. Omvendt vil der være bevoksninger, hvor foryngelsen ikke kommer så godt, og hvor det f.eks. kan være relevant at hugge lidt mindre end forudsat i modellen. Hertil kommer, at der ud fra en praktisk betragtning formentlig ofte vil forekomme sjældnere indgreb men til gengæld en lidt stærkere hugst ved det enkelte indgreb.

Status, tilvækst og hugst

På baggrund af den aktuelle status samt tilvækst- og hugstmodellerne beregnes den aktuelle hugst. Hugsten beregnes samlet for planperioden, og giver således en retningslinje for enhedens årlige hugst. 

Aldersfordeling

Et kendskab til aldersklassefordelingen af bevoksningerne i skoven er vigtig for at sikre, at der på kort sigt ikke sker en for kraftig hugst. I forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift med en større variation i arts- og alderssammensætning i den enkelte bevoksning, vil det blive vanskeligere at henføre skovens enkelte bevoksninger til aldersklasser. Da omstillingen til naturnær drift tager lang tid, vil det stadig være relevant i denne og kommende planperioder, at tage hensyn til aldersklassefordelingen, når hugstmulighederne skal vurderes.

Konkret viser aldersklassefordelingen for løvtræ, at der er en relativ stor andel bøg på 0 til 30 år og eg mellem 10 og 40 år, mens der er relativt lavere andel bøg og eg over 80 år. Der er bl.a. anlagt nye løvtræbevoksninger som led i kampagnen mere løvtræ under rigere skov projektet. Desuden indgår løvskov ved ny skovrejsning.

Figur 2: Aldersklassefordeling ved planperiodens start (2014) for bøg, eg, ask og ær samt andet løvtræ. 

Med hensyn til nåletræ er arealandelen høj med rødgran på 30-79 år mens ældre nåletræsarealer over 80 år er af mindre omfang (figur 3). Der blev efter stormfaldet i november 1981 etableret ny nåleskov i årene derefter. Desuden har ny praksis med fokus på løvtræ og lysåbne arealer medført en mindre arealandel af gran i de sidste 20 år.

Figur 3: Aldersklassefordeling i 2014 for nåletræ.

Areal og vedmasse

Arealer for de enkelte driftsklasser og den stående vedmasse primo 2014 er beregnet ud fra opdaterede arealdata i Proteus samt de nævnte korrektioner. Sammenfatningen af status for enheden fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Areal og vedmasse for de enkelte driftsklasser primo 2014.

Vedmasse, tilvækst og hugst

Den beregnede mængde af træ ved planperiodens start i 2014 og ved planens udløb i 2028 samt den beregnede tilvækst og hugst i planperioden og gennemsnitligt årligt fremgår af tabel 3 og 4. Planhugsten er den beregnede hugst i den 15-årige planperiode. Udgangspunktet er den beregnede mængde træ ved planperiodens start, den beregnede tilvækst, hugstpolitikken samt de naturnære konverterings-modeller. Vedmasse er vist brutto før omregning til salgsenheder. Tilvækst og hugst ved tynding er beregnet med fælles tilvækstmodeller for skovbruget og med udgangspunkt i vækstforhold for de enkelte bevoksninger. Tilvækst og hugst i ældre bevoksninger er beregnet med de fælles tilvækstmodeller samt modeller for foryngelse af bevoksningerne – jf. ovenstående afsnit.

Tabel 3: Vedmasse i 2014 plus planperiodens tilvækst minus hugst resulterer i vedmasse ved planperiodens afslutning ultimo 2028

Den beregnede årlige tilvækst og hugst samt årlige ændringer i stående vedmasse fremgår af tabel 4, der også viser gennemsnit pr hektar.

Tabel 4: Planperiodens gennemsnitlige årlige tilvækst og hugst.

Den årlige totalhugst vist i tabel 4 inkluderer ”ikke udnyttet vedmasse”. Dette dækker groft sagt over den mængde træ som efterlades i bevoksningen ved skovning. Den ”ikke udnyttede vedmasse” inkluderer ikke de 3-5 træer per hektar, som efterlades til død og henfald. Den ikke udnyttede vedmasse fragår i enhedens totalhugst. Ifølge modelberegningen udgør den årlige andel ”ikke udnyttet vedmasse” 8.700 kbm. Den årlige totalhugst vist i tabellen mangler merudbytte ved udnyttelse af træ i små dimensioner samt træ toppe og grene til flis.  Ifølge modelberegningen over flisudbytte udgør merudbyttet 8.500 kbm årligt. Da forskellen mellem de to modsatte korrektioner er beskeden, er der ikke her foretaget korrektioner af planhugsten.  

Enhedens årlige planhugst i perioden med korrektioner for IUV og flisudbytte er derfor fastlagt til 77.000 kbm, hvoraf de 35.000 kbm forventes at komme fra flis. Fordelt på hugst i løv og nål svarer det til, at der skal hugges 4.900 kbm løv og 72.100 kbm nål, begge inklusive flis.

Foryngelse og skovudvikling

Siden 2005 har Naturstyrelsens skovdrift fulgt handlingsplanen for statsskovenes omlægning til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift sigter mod at opbygge mere stabile skove med vedvarende skovdække, som kan forynges naturligt, og hvor skovklimaet opretholdes. Handlingsplanen indebærer, at Naturstyrelsen så vidt muligt skal undgå renafdrifter, udnytte naturlig foryngelse og anvende hugst- og foryngelsesmetoder, der sikrer variation i arts- og alderssammensætning.

Foryngelse

Driftsplanen indeholder ikke en detaljeret, geografisk lokaliseret foryngelsesplan, men i alt forventes forynget 1.500 ha i perioden eller ca. 100 ha ha om året i perioden 2013-2027. Hertil kommer etablering af ca. 40 ha åbne naturarealer, som i dag er skovbevokset eller henligger som skovede men ikke tilplantede arealer. I følgende tabel er vist sammenhængen mellem nuværende og fremtidige træarter. Det ses for eksempel af tabellen, at der med de forudsatte fordelinger af foryngelses-træarter, vil indgå løvtræ på i alt ca. 680 ha, mens nåletræandelen vil udgøre ca. 800 ha.

Tabel 5: Sammenhængen mellem nuværende træart og fremtidig træart (svarende til ”hovedtræarten” i de planlagte skovudviklingstyper).

Som kulturmodeller er anvendt en række robuste modeller, som har ophæng i de konverterings-modeller, som styrelsen udarbejdede i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift. (Naturnær skovdrift – idékatalog til konvertering, 2005). I sammendrag er det planen at forynge 1.499 hektar skov med driftsklasserne andet nåletræ hvor bl.a. skovfyr indgår (381 ha), gran med bl.a. rødgran (369 ha) og bøg (268 ha) som vigtigste træarter.

Skovudviklingstyper

I forbindelse med driftsplanlægningen er enhedens (skov-) arealer fordelt til en række skovudviklingstyper. Fordelingen er sket ud fra vurdering af jordbund, klima, hensyn til landskab, friluftsliv, natur og kulturhistorie. Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”.

Se tabel 6 og 7 for en sammenligning mellem nuværende driftsklasser og SUT samt fremtidig fordeling. I den første af nedestående tabeller er vist sammenhængen mellem de planlagte skovudviklingstyper og de aktuelle bevoksningsforhold ved planens begyndelse og i den anden tabel tilsvarende 15 år senere.

Tabel 6: Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevise arealanvendelse ved planperiodens start.

Tabel 7: Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevise arealanvendelse i planperiodens slutning når planlagte foryngelser indregnes.

På lang sigt er det målet, at de løvtræbevoksede arealer øges fra godt 900 ha til ca. 2.600 ha. Nåleskovsarealerne skal modsvarende gå tilbage, hvor det især er granarealet som mindskes. (Skovudviklingstype 91-94 er ikke medregnet). De lysåbne arealer indgår ikke i SUT kortlægningen, arealerne omfatter større naturområder, som f. eks. enhedens heder, enge og søer.

Træartsskiftet mod en ønsket skovudviklingstype sker gradvist over en eller flere trægenerationer. Efter en trægeneration er træartsblandingen måske kun forskudt med 5-15 %.

Af tabel 8 fremgår, hvor meget målopfyldelsen forventes ændret i løbet af planperioden for så vidt angår forekomst af ”de rigtige træarter” i den enkelte skovudviklingstype (eller -gruppe).

Som udgangspunkt vil enheden komme langt med at bruge ”de rigtige træarter” indenfor de enkelte skovudviklingstyper i planperioden. Oversigten vurderer kun forekomst af hovedtræarter. Forhold som indblandingsforhold og etagering på SUT- og bevoksningsniveau er ikke søgt vurderet.

Tabel 8: Målopfyldelse i planperiodens udvikling frem mod de langsigtede skovudviklingstyper.