Beskrivelse
Denne områdeplan omfatter Bølling Sø.
Området ligger ca. 10 km. vest for Silkeborg, nær byerne Engesvang og Kragelund. Området ligger på vandskellet på den jyske højderyg i et dalsystem der forbinder Karup Å dal med Funder Å dalen. Selve søen er opstået som et dødishul. Den ligger ved mundingen af en markant tunneldal (Funder Å dal) der kan følges til Silkeborg og videre østpå til Århus Bugt.
Nutidens Bølling Sø er skabt gennem fredning og naturgenopretning af ca. 800 ha omfattende den tidligere Bølling Sø og omgivende arealer. Naturgenopretningsprojektet blev gennemført i perioden 1994 – 2005 og er et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter.
Den nye sø er etableret i en stor lavning i landskabet, hvor resterne af den oprindelige Bølling Sø lå, indtil den blev afvandet i 1870-erne og tørven blev bortgravet. Der er etableret en sø på ca. 360 ha omgivet af et bakket landskab med ca. 475 ha marker, enge, moser, overdrev og krat. Disse arealer er fredet for at skabe et smukt og varieret landskab til gavn for både menneske og natur. Staten ejer ca. 630 ha af det samlede projektområde.
Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:
Areal i hektar | Bøg | Eg | Ask og ær | Andet løvtræ | Picea- arter | Bjerg- fyr | Andet nåletræ | Ikke skov- bevokset | Total |
Bølling Sø | 2 | 13 | - | 14 | 12 | 1 | 13 | 575 | 630 |
Skovarealer
Areal i hektar | Krat | Hede | Mose | Eng | Over- drev | Søer m.v. | Vand- løb | Slet- te | Vej | Andet | Total |
Bølling Sø | 0,5 | 26 | 129 | 76 | 2 | 302 | 0,5 | 36 | 1 | 2 | 575 |
Ikke skovbevoksede arealer
1. Mål og planer
1.1a Overordnede målsætninger
Ved Bølling Sø er det i henhold til fredningen målsætningen at bevare, sikre og udvikle søen og dens omgivelser som et smukt og indholdsrigt landskab med et varieret og rigt plante- og dyreliv, samt at sikre de kulturhistoriske værdier. Området er yngle-, raste- og fourageringslokalitet for en lang række arter af vade- og svømmefugle og rørsumpfugle, eksempelvis rørhøg og vandrikse og driften af arealerne skal bidrage til at sikre, at arealerne kan fungere som et vigtigt yngle-, raste- og fourageringsområde.
Det prioriteres ligeledes, at sikre de besøgende mulighed for at opleve landskabet og de natur- og kulturhistoriske værdier.
Fredningen er rammen.
1.1b Planlagte tiltag
Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.
Tiltagene er følgende:
Afdeling 3917a udgør en markant knold i landskabet og er bevokset med rødgran, eg og skovfyr. Bevoksningen er i begyndende opløsning og hugstmoden. Rødgranerne ryddes, hvorved der skabes en flot udsigt. Eksisterede eg og skovfyr bevares. Området inddrages som græsningsskov efter rydningen med de neden for liggende græsningsarealer og udvikles til egekrat.
Rydning af tre mindre bevoksninger af blandet nåletræ i afdeling 3900c med henblik på at fremhæve skrænterne. Robuste skovfyr bevares med henblik på udvikling af græsningsskov. Egebevoksning i samme afdeling inddrages i græsningsskoven
Nord for Kragelund vej ryddes nåletræsbevoksning af omorikagran og hvidgran (afdeling 3902ek) med henblik på at skabe sammenhæng i landskabet i dalbunden med de tilgrænsende hedeområde mod nord. Arealet udvikles mod hede i den nordlige del og mose, hvor det er mere vådt i den sydlige ende.
Enkelte moseområder, der allerede er under tilgroning udlægges til naturlig tilgroning (afdeling 3901a og 3902b og delvis 3918a).
Den sydlige del af afdeling 3902c ryddes delvist for træer således at hele litraen får samme udtryk, med få solitære ege og skovfyr, som i den allerede plejede nordlige del.
Der gennemføres genslyngning af de første 650 meter af Karup Å mellem Kragelundvej og Klode Mølle i henhold til fredningen fra 2003.
For at sikre optimale ynglelokaliteter foretages bekæmpelse af invasive arter (f. eks) mink og mårhund.
Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.
Afdeling 3915a (sydlig del) udgør en markant rødgranbevokset knold i landskabet. Rødgran ryddes og skovfyr bevares hvor det er muligt. Arealet udvikles på sigt til blandet løvskov ved naturlig succession og ikke lysåben natur, da det ikke umiddelbart er muligt at inddrage det i græsning, da det ligger i soleret fra de øvrige græssede arealer.
Bevoksningen af rødgran og skovfyr i afdeling 3915ea (nordlig del af a) ryddes og udvikles til blandet løvskov ved naturlig succession i sammenhæng med de omgivende løvtræbevoksninger
Plejen af engarealerne i afdeling 3916 og 3917 søges optimeret, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor.
I det omfang der kan opnås finansiering hertil etableres yngleøer i søen.
1.2 Landskabsplan
Det er målet, at dal-landskabet ved Bølling Sø fremover fremtræder åbent og overskueligt.
Dele af skråningerne og bakkerne, skal fremstå med sammenhængende lysåben natur eller kratlignende hjemmehørende bevoksninger uden skæmmende grupper af nåletræ. Skovbevoksninger af hjemmehørende arter står på toppen af skråningerne og i dalbunden i sammenhæng med større skovarealer på naboarealerne.
I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at der kun vil ske en mindre justering af den nuværende fordeling mellem skovbevoksede og ikke skovbevoksede arealer.
Bevoksninger af ikke hjemmehørende nåletræ, der ligger som skovbevoksede øer på skrænter, bakketoppe og i dalbunden ryddes og konverteres til hjemmehørende løv- og nåletræarter og plejes fremadrettet med græsning. De steder hvor nåletræsbevoksningerne fremstår som blandede bevoksninger af hjemmehørende og ikke hjemmehørende arter bibeholdes de hjemmehørende arter i det omfang det er teknisk muligt ved rydningen. Størsteparten af de ryddede nåletræsarealer vil udvikle sig til blandet løvskov eller egekrat på sigt, de øvrige udvikles til lysåbne naturtyper. De øvrige skovbevoksede arealer vil ikke ændre nævneværdig karakter, da de allerede fremstår som blandede løvtræsbevoksninger, egekrat og skovfyr.
Som konsekvens af ovenstående udvikles flere steder lysåbne naturtyper og græsningsskov, hvor der nu er nåletræsbevoksninger. Størsteparten af de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst. Enkelte moseområder, der allerede er under tilgroning udlægges til naturlig tilgroning.
Følgende tiltag igangsættes i løbet af den første 5-6 årige periode med henblik på at opfylde ovenstående målsætning.
I den sydlige del foretages følgende rydninger med henblik på konvertering til løvskov. Afdeling 3917a udgør en markant knold i landskabet og er bevokset med rødgran, eg og skovfyr. Bevoksningen er i begyndende opløsning og hugstmoden. Rødgranerne ryddes, hvorved der skabes en flot udsigt. Eksisterede eg og skovfyr bevares. Området inddrages efter rydningen som græsningsskov med de nedenfor liggende græsningsarealer og udvikles til egekrat.
Mod nord foretages nedenstående tiltag med henblik på at konvertere skovbevoksede arealer til lysåbne naturtyper:
Mod nordvest ryddes tre mindre bevoksninger (afdeling 3900c) af blandet nåletræ med henblik på at fremhæve skrænterne og udvikle lysåbne naturtyper. Arealerne inddrages efter rydning i de tilstødende græsningsarealer. Robust skovfyr bevares med henblik på udvikling af græsningsskov. Egebevoksning i samme afdeling inddrages i græsningsskoven.
Nord for Kragelund vej ryddes nåletræsbevoksning af omorikagran og HGR (afdeling 3902ek) med henblik på at skabe sammenhæng i landskabet i dalbunden med det tilgrænsende hedeområde mod nord (afdeling 3902c). Afdeling 3902ek udvikles til hede i den nordlige del og mose, hvor det er mere vådt i den sydlige ende. Den sydlige del af afdeling 3902c ryddes delvist for træer således hele litraen får samme udtryk, med få solitære ege og skovfyr, som i den allerede plejede nordlige del.
Enkelte moseområder, der er tilgroet med birk og pilekrat (afdeling 3902b, 3901a og del af afdeling 3918a) bevares som skovbevokset mose.
I løbet af planperioden igangsættes nedenstående tiltag på den sydøstlige side af søen:
Afdeling 3015a (sydlig del) udgør ligeledes en markant rødgranbevokset knold i landskabet. Rødgran ryddes og skovfyr bevares hvor det er muligt. Arealet udvikles på sigt til blandet løvskov ved naturlig succession.
Afdeling 3015ae (nordlig del) er en rødgran og bjergfyr monokultur omgivet af løvtræsbevoksninger. Bevoksningen ryddes og udvikles til løvskov ved naturlig succession.
1.3 Naturnær skovdrift
Det langsigtede mål med skovdriften ved Bølling Sø er at skabe mindre skovarealer, der biologisk bidrager til at sikre og øge biodiversitet og som strukturelt understøtter udviklingen af et åbent og overskueligt overdrevslandskab i dalen.
Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. Ved Bølling Sø arbejdes med to skovudviklingstyper; Græsningsskov og birk med skovfyr.
Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper ved Bølling Sø fremgår af kortet.
Der er udlagt græsningsskov på stort set alle skovbevoksede arealer der i henhold til landskabsplanen fremadrettet fastholdes som sådan. I takt med at bevoksningerne ældes, ryddes eventuelle ikke hjemmehørende nåletræsarter og områderne udvikles mod græsningsskov med eg og skovfyr og ryddes.
På enkelte arealer nord for Kragelundvej er udlagt skovudviklingstypen birk med skovfyr. Der vil fremadrette være mulighed for at lave produktion i form af udtag til energitræ ved lejlighed eventuelt i sammenhæng med pleje af de tilstødende lysåbne naturområder.
1.4 Naturpleje
Af hensyn til fuglelivet er det målsætningen for naturplejen, at bevare de afgræssede engarealer og arealer med rørsump, og at tilstanden af engene som minimum fastholdes, og hvor det er muligt forbedres. Engene og randzonen ud mod søen bevares som lysåbne naturarealer med en mosaik af græssede og ikke græssede arealer. Områder med sjapvand med kort vegetation på engene fastholdes. Naturplejen foretages primært ved græsning og slåning. Græsningen skal sikre gode levevilkår for ynglende og rastende vand- og svømmefugle. Med henblik på at sikre yngle- og fourageringsområder for fugle tilknyttet rørskov (blandt andet rørhøg og rørdrum) friholdes rørskoven i den sydlige ende af søen for græsning og slåning. Friholdelse af randområderne for rørskov fremmer desuden publikumsoplevelsesmuligheder af fuglelivet og sølandskabet.
For at sikre optimale ynglelokaliteter foretages bekæmpelse af invasive arter (f. eks) mink og mårhund.
Ved Bølling Sø er det desuden målsætningen at holde de eksisterende hede, eng og mosearealer lysåbne samt bevare den sidste rest af oprindelig tørvemose og udvikle ny tørvemose, hvor der er potentiale herfor.Det er ligeledes målsætningen at udvide arealet med lysåben hede og mose ved afvikling af tilbageværende nåletræsbevoksninger.
Der gennemføres i løbet af de første 5-6 år af planperioden to genopretningsprojekter af henholdsvis et mindre tilgroet hedeareal i afdeling 3902 samt genslyngning af de første 950 meter af Karup Å mellem Kragelundvej og Klode Mølle i henhold til fredningen fra 2003.
Enkelte mosearealer henholdsvis afdeling 3901a, 3902b og del af 3918a er meget tilgroede og delvist oversvømmede og henligger fremover til naturlig succession og udvikling af tørvemose. Østermose fastholdes som kildeområde for Funder Å.
Det forventes, at der vil ske en udvidelse af arealet med tør hede og et mindre areal med mose på sigt de steder, hvor der foretages afdrifter af landskabelige hensyn. Flere af de landskabelige tiltag, der omfatter rydning af nåletræsbevoksninger vil gennem den efterfølgende pleje højne biodiversiteten ved udvikling af blandet løvskov, egekrat og græsningsskov.
Plejen af engarealerne i afdeling 3916 og 3917 søges optimeret, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor. På forsøgsbasis foretages en mindre afvanding af arealerne, efter tidligere tiders model. Dvs. der foretages en overfladisk grøftning af arealerne ved afskrælning af græstørven i en række tætte strimler (footdrains), således at arealet bliver tørt nok til kvæget eller maskiner kan komme frem på arealer og dermed udføre pleje af arealer, der ellers er svært tilgængelige.
I det omfang der kan opnås finansiering hertil etableres yngleøer i søen.
Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.
Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet
Pleje af opvækst af krat og trævegetation skal så vidt mulig ske således, at det ikke beskadiger registrerede eller forventede mulige arkæologiske interesser i afdeling 3909 og vestlig del af afdeling 3910.
De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.
Den eksisterende pleje af fortidsminderne ved Bølling Sø fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.
Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)
1.6 Friluftsliv
Det er den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af området at sikre at området er tilgængeligt for gående færdsel rundt om søen, parkeringsmulighed og udsigter samt færdsel og fiskeri på søen i henhold til fredningen af Bølling Sø og omgivelser.
De rekreative faciliteter er etableret i henhold til fredningen og bevares fremadrettet. Udvikling af de eksisterende faciliteter og mulige potentialer kan ske indenfor fredningens bestemmelser i så fald der er lokal opbakning, samarbejde og mulighed for medfinansiering.
Størst interesse for den rekreative brug af området har stien rundt om søen: De mange spang der blev anlagt lige op til indvielsen af området i 2004 erstattes efterhånden af nye spang af bedre kvalitet eller af fiberdugssikrede stibelægninger, men stiens status som trampesti ændres ikke. Eventuelt kan der etableres en partnerskabsaftale om vedligehold af stiforløbet.
Friluftszoneringen er udlagt med bagrund i fredningen og den nuværende friluftsmæssige benyttelse og potentialer for området. Friluftszoneringen fremgår af nedenstående kort.
Der er udlagt seks facilitetszoner af meget varierende størrelse. I det nordvestlige hjørne er udlagt én stor facilitetszone i sammenhæng med den kommunale skov bagved. Facilitetszonen rummer potentiale for udvikling af de friluftsmæssige faciliteter, hvis der er lokal opbakning og medfinansiering hertil. Der er allerede en lang række friluftsfaciliteter, herunder hundeskov, informationspavillion og overnatningsplads. Området er bynært og ligger i tilknytning til Klosterlund Museum og Naturcenter og den nærliggende campingplads.
Der er desuden udlagt fire mindre facilitetszoner omkring søen. Det er konkret ved parkeringspladsen og broen ved Ellevej, ved de to parkeringspladser ved søens sydende og ved parkeringspladsen ved Bøllingsøgårdvej. Størrelsen af facilitetszonen, ved den sydøstligst placerede parkeringsplads ved Ellingvej, er udlagt med mulighed for udvikling af området.
Endeligt er området ved Fastrup Dal i søens nordøstlige hjørne også udlagt som facilitetszone. Her er der også overnatningsmulighed.
Den sydøstligste halvdel af søfladen, som er friholdt for sejlads af hensyn til fuglelivet, er udlagt som stillezone. Tørvemosen i afdeling 3903b, som rummer den sidste rest af oprindelig tørvemose i området, er sårbar for færdsel, og er også udlagt som stillezone. Udlægningen til stillezone begrænser ikke i sig selv færdslen, men sætter rammer for det organiserede friluftsliv.
Den øvrige del herunder den vestlige del af søfladen er udlagt som friluftszone. Færdsel med både uden sejl og motor samt badning og lystfiskeri er tilladt
Højspændingsledningen markerer i dag grænsen til den færdselsfrie del af søen. Når højspændingsledingen nedtages etableres der et markeringssystem med sømærker på land i stedet.
Det vil formentligt være nødvendigt at opsætte skilte ved den sydøstligste del af søen, som kan signalere, at fiskeri ikke er tilladt.
2. Status
2.1 Jordbundsforhold
Jordbunden på de skovbevoksede og lysåbne arealer, der er beliggende på bakkerne øst og vest for søen består primært af sand.
De ældste aflejringer i søbunden har bidraget til at give området status som Nationalt geologisk interesseområde. Se mere under afsnit 3.3.
2.2 Landskab
Bølling Sø ligger midt i et efter danske forhold særdeles stort sammenhængende naturområde med Hald Sø og Hald Ege, Alheden Skov og Kompedal Plantage mod nord, Silkeborgsøerne og skovene mod øst og hedelandskabet og plantagerne mod syd.
2.3 Skoven
De skovbevoksede arealer ligger som mindre grupper primært på skråningerne ned mod søen og er for størstedelens vedkommende svært tilgængelige. Der er nogle restarealer med rødgran og andre nåletræarter, som endnu ikke er blevet ryddet med henblik på konvertering til henholdsvis våde og tørre lysåbne naturtyper. Derudover er der spredte bevoksninger med skovfyr. Dertil er der spredte egekrat og et mindre areal med bøg.
Egekrattene mod nord ligger i sammenhæng med et udbredt egekrat på private naboarealer. Egekrattene er en blanding af såvel yngre som ældre plantede kulturer. Dertil er der nogle bevoksninger, der er etableret ved naturlig foryngelse.
Der er etableret græsningsskov i afdeling 3900b, 3903cef, 3904cag, 3905bc, 3906a, 3914f og 3920d. Opvækst af contortafyr, eg og birk udgør en naturplejemæssig udfordring på de lysåbne naturtyper.
2.4 Natur
Bølling Sø har et stort indhold af naturværdier. Størstedelen af området er beskyttet natur. Udover selve søen er følgende naturtyper repræsenteret: eng, hede, overdrev, mose. Af særlige områder kan nævnes en større rest af højmose i nord (afdeling 3903b), moseområdet i Bjeldskovdal (afdeling 3918a) (Tollundmanden) og Østermose i syd (afd. 3921). Den store søflade omgivet af rørskov, enge og overdrev byder på levesteder for en lang række dyr og planter. På søen kan der efter årstiden ses flere arter lappedykkere, svaner, gæs, ænder og vandhøns samt forskellige slags vadefugle, mens de omgivende arealer vil være tilholdssted for mange slags småfugle og rovfugle
Af sjældne arter er der i området fundet guldblomme, kattefod og femradet ulvefod samt rosmarinlyng på højmoseresten og maj-gøgeurt på engene i syd. Østermose fungerer desuden som kildeområde for Funder Å.
Arealerne plejes ved afgræsning med køer på den sydlige flade side og får på den mere kuperede nordlige side. Denne pleje suppleres i nødvendigt omfang med traktorslåning og i søens randzone med slåning af siv m.m. med specialmaskine for at opretholde områder med lav vegetation i overgangen mellem søflade og eng af hensyn til fuglenes fouragering (kaldet ”blå bånd”).
Der er udført regelmæssig motormanuel nedskæring af opvækst af primært contortafyr, eg og birk på øer af højmoserester i sydøst, i mosen i Bjeldskovdal og på de dele af skræntarealerne, hvor græsningen ikke har forhindret tilgroning (afdeling 3903, 3904 og 3906) samt på heden i afdeling 3920a. I 2013 blev lyngbakkerne i afdeling 3920a inkl. del af litra d og b) hegnet og fra 2014 bortforpagtet til fåregræsning.
Højmoseresten i den sydlige del af afdeling 3903b er en unik tørvemose der ikke er blevet gravet tørv i. Her er der mulighed for udvikling af en aktiv højmose igen. Området har været massivt tilgroet med birkeopvækst men fremstår nu helt ryddet for opvækst efter nogle år med særlig intensiv græsning specifikt på højmoseresten. I forbindelse med sø etableringsprojektet blev der etableret en faskinvæg langs østsiden af mosen som bølgebryder ved storme fra sydøst og dermed sikring mod erosion af tørven. Der bør løbende holdes øje med om mosen fortsat er ordentlig beskyttet.
Enkelte moseområder er meget tilgroede og ligger hen til naturlig succession, herunder den vestlige del af mosen i afdeling 3901a som er tilgroet med birk og afdeling 3902b. Den sydlige del af mosen i afdeling 3918a er tilgroet med birk og står under vand. Området blev bevidst friholdt for rydning i forbindelse med sø etableringen, dels fordi det allerede var meget vådt og uforholdsmæssigt dyrt at håndtere, og dels for at skabe en sumpskov og derfra lade naturen råde i retning mod en forventet kommende tørvemose. Den sydlige del af Østermose (afdeling 3921) er ligeledes under tilgroning.
Tilgroede hedearealer nord for Kragelundvej (afdeling 3903) udgør sammen med de resterende skovbevoksede tørvemoser og øvrige skovbevoksninger af gran og fyr områdets potentiale for etablering af mere lysåben natur af såvel våd som tør karakter.
Selve søen er en fladbundet brunvandet sø. Den består af en stor åben flade med nogle flydende øer af plantemateriale. Det fremgår af fredningen at der kan etableres en sø med maksimal vandstand i kote 67,25 meter og minimum i kote 66,5 meter med henblik på at bevare områdets arkæologiske værdier. Vandstanden reguleres ved et stemværk ved udløbet til Karup Å.
2.5 Kulturmiljø
Området ved Bølling Sø har været historisk set været et yndet bosætningsområde. Der er således registreret adskillige bopladser fra jægerstenalderen, seks gravhøje samt et stengærde og en trædestensrække, der kan følges over 390 meter (under vandoverfladen). Der er i området gjort mange spændende fund bl.a. i forbindelse med tørvegravning. De mest kendte er de to moselig, Ellingpigen og Tollundmanden samt to små ravfigurer, der forestiller dyr. Men der er også fundet mange andre genstande som flere lerkar, fiskelystre, en fiskeruse, en vognstang, offeranlæg, brorester, og stammebåde samt en del skeletter og gevirer fra kronhjort.
Hærvejen har også passeret søen, i praksis begge veje rundt afhængig af vejrlig og terrænets beskaffenhed. Den nutidige regionale vandre- og cykelrute går øst om søen.
Tørvegravningen i nyere tid satte sit præg på området, ikke kun ved afgravning af højmosen men betød også en udvikling af infrastrukturen, befolkningstæthed og -sammensætning. Byerne Engesvang og Moselund er blandt andet opstået som følge af tørveproduktionen og jernbanens linjeføring mellem Silkeborg og Herning slår et stort sving op om tørvebrugene ved Bølling Sø. Der er i dag på naboarealerne mod nord indrettet Museum ved Klosterlund, der formidler tørvegravningens historie.
Der blev i forbindelse med fredningen og det efterfølgende naturgenopretningsprojekt etableret en række foranstaltninger med henblik på at sikre Klosterlundbopladsen og stenalderbopladserne ved Dværgebanke og vandstanden i søen blev fastlagt ved en minimums- og maksimumskote.
I afdeling 3915 er der en mindesten for tilplantning af arealet.
2.6 Friluftsliv
Området og friluftsfaciliteterne benyttes især af lokale beboere fra Engesvang- og Kragelundområdet samt tilrejsende, der kommer for at opleve naturen og landskabet især fra landsiden. Den friluftsmæssige benyttelse af området og den facilitetsmæssige indretning er reguleret af fredningen af Bølling Sø og omgivelser.
Der er gode adgangsmuligheder til området fra flere parkeringspladser, der ligger spredt rundt om søen og via det nærliggende Klosterlund Naturcenter nord for søen. Friluftsfaciliteterne ligger primært i tilknytning til parkeringspladserne, hvilket giver en jævn friluftsmæssig benyttelse af området.
Der er etableret borde-/bænkesæt ved parkeringsarealerne og tre gamle jagthytter er indrettet
som madpakkehuse (afdeling 3905, 3914 og 3920). Der er etableret to muligheder for primitiv overnatning omkring den vestlige del af søen. Ved Fastrup Dal (afdeling 3905) er der en primitiv overnatningsplads med shelter. Ved parkeringspladsen syd for Dværgebakke (afdeling 3909) er der opsat en informationspavillon, bål- og grillplads, toilet, borde og bænke samt en teltplads. Området ved Fastrup Dal benyttes ligeledes til forskellige lokale arrangementer. Ved parkeringspladsen for enden af Ellingvej er opstillet flere borde/bænkesæt, der kan overdækkes med et mastesejl.
Der er en afmærket natursti (trampesti) på 12 km rundt om søen. Naturstien forløber på vådt terræn nogle steder. De steder er der er lagt boardwalks (bræddepassager) ud eller etableret en grusbelagt sti. Der er etableret seks udsigtspunkter over søen langs naturstien. Hærvejsruten for vandrere og cyklister passerer øst og nord om Bølling Sø. Der er etableret en hundeskov mod nordvest i afdeling 3902.
Sejlads med både uden motor og sejl, fiskeri og badning er tilladt i den vestlige halvdel af søen i henhold til regulativ om Bølling Sø reg.nr. 7913.00 af 6. februar 2006. Der er udlagt en flydebro ved Kragelund vej (afdeling 3906), hvorfra der må sættes en ikke motoriseret båd i vandet, og det lokale bådelaug har udlagt en lille bro samt en oplægsplads på den modsatte side af søen ved Ellevej (afdeling 3910).
Der er jævnligt problemer med løse hunde på engene og ulovligt fiskeri i den sydøstligste halvdel af søen
Der er udarbejdet en lokal vandretursfolder for Bølling Sø, og i 2014 er der udarbejdet en digital guide.
3. Gældende udpegninger
3.1 Natura 2000 udpegninger
Ingen
3.2 § 3 områder
Området omfatter især store arealer med § 3sø og mose.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.
3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner
I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.
Bøllingsø er beliggende i Ikast-Brande og Silkeborg kommuner. I begge kommuner er Bølling Sø udpeget som værdifuldt landskab, benævnt landskabeligt interesseområde i Silkeborg kommuneplan. Dette betyder, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres.
Hele Bølling Sø er i begge kommuner udpeget som areal med geologisk bevaringsværdier, hvilket betyder, at kommunen ønsker at bevare og beskytte området mod visuelle tekniske anlæg og ændret arealudnyttelse. Særligt for Bølling Sø står der videre i Ikast-Brande kommuneplan, at det vil være værdifuldt, at dal-landskabet fremtræder åbent og overskueligt. Det er vigtigt, at der er mulighed for at foretage boringer i området.
Den nordlige del omkring Klosterlund Museum i Ikast-Brande Kommune er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. I de udpegede værdifulde kulturmiljøer må nye anlæg, nyt byggeri og andre ændringer i landskabet ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.
Bølling Sø er desuden National Geologisk Interesseområde og lokaliteten er udpeget som international typelokalitet for Bølling Interstadial (varm tid i istiden), og er således af stor forskningsmæssig værdi.
3.4 Fredninger og vildtreservater
Hele området er omfattet af Fredning af Bølling Sø og omgivende arealer reg.nr. 7913.00 af 28. maj 2003. Fredningen har til formål at etablere Bølling Sø med et vanddækket areal på op til 360 ha og at bevare og sikre søen og dens omgivelser som et smukt og indholdsrigt landskab med et varieret plante- og dyreliv, samt at sikre de natur- og kulturhistoriske værdier på de omgivende arealer mellem den fremtidige sø og Klode Mølle og i området syd for Bølling Sø. Fredningen har endvidere til formål at bevare og genskabe andre naturværdier i området, samt give befolkningen adgang til at færdes i området på måder, som ikke skader naturværdierne.
Ifølge fredningskendelsens bestemmelser om bebyggelse m.v. gælder, at der ikke må opføres bebyggelse, men Fredningsnævnet kan tillade opført mindre bygninger, f.eks. bygninger til formidlingsformål, toiletbygninger og lignende. Ifølge fredningskendelsens bestemmelser om almenhedens færdsel og ophold samt udlæg afstier m.v., åbnes der mulighed for etablering af enkelte publikumsfaciliteter, herunder informationstavler, bænke, parkeringspladser, udsigtspunkter m.m.
Udyrkede arealer som enge, moser, overdrev, heder eller bevoksede skræntarealer, må ikke tilplantes, omlægges, gødskes, eller behandles med sprøjtemidler. Eksisterende skove og andre bevoksede arealer må ikke gen- eller efterplantes. Når de eksisterende bevoksninger fældes eller dør omfattes arealerne af bestemmelserne for udyrkede arealer samt bestemmelserne for pleje, anlæg og naturgenopretning.
Sejlads, fiskeri og jagt er reguleret i henhold til regulativ om Bølling Sø reg.nr. 7913.00 af 6. februar 2006. Sejlads uden brug af motorer og sejl er tilladt i den vestlige halvdel af søen. Her er badning samt fiskeri med stang og snøre også tilladt. Net, ruser og faststående redskaber må ikke anvendes. Jagt er ikke tilladt på søen og på landarealer er jagt ikke tilladt indenfor en afstand af 75 meter fra søbredden.
3.5 Drikkevandsinteresser
Den nord-nordøstlige del af området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, mens resten af området ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.
3.6 Råstofplaner
Ingen
3.7 Naturskovsstrategien
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i området.
3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer
Ingen