Gludsted Plantage og Funder - Ejstrup Natursti

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Gludsted Plantage, Guldforhoved Skov og Funder-Ejstrup Natursti.

Gludsted Plantage er beliggende 13 km sydvest for Silkeborg. Gludsted Plantage gennemkrydses mod øst i nord-syd-gående retning af rute13 og ca. midt på i øst-vest-gående retning af Tyvkærvej.

Gludsted Plantage er blevet til ved opkøb og tilplantning af sandflugts- og hedearealer fra 1870 og fremefter. Sandflugten opstod efter en større hedebrand i 1850, som startede mod syd og efterlod store hedeområder afsvedne helt ned til mineraljorden. Landskabet blev i årene efter formet af sandflugten og fremstår i dag lettere kuperet fordi der blev udført sandflugtsdæmpende foranstaltninger. Området fik ligeledes stednavnet Gludsted Sande, som endnu en vidnesbyrd om sandflugtens hærgen. I den sydlige del af plantagen hæver den isolerede bakkeø fra forrige istid – Isenbjerg – sig temmelig brat fra det omkringliggende ca. 20 m lavere hedeparti. Mod nord er landskabet fladt kun afbrudt midtvejs af Kolpendal, som er et øst-vest gående tunneldalsudløb, der gennemskærer plantagen og danner nogle meget karakteristiske flade dalskåninger. Storåen har ligeledes sit udspring i afdeling 4072 på Kolpendal, og følger dalen frem til skovens kant mod vest.

Udviklingsmæssigt er der et fint sammenfald mellem navnet Gludsted Plantage og det skovudviklingsmæssige stadie området befinder sig på. Størsteparten af de bevoksede arealer har udpræget plantagepræg og er domineret af ensaldrende nåletræsbevoksninger. Undtaget herfra er dele af Gludsted Sande, hvor der flere steder er forskellige aldersklasser grundet aktiv anvendelse af selvforyngelse.

Guldforhoved Skov er beliggende lige vest for Gludsted Plantage og etableret ved opkøb og tilplantning af landbrugsjord i 1992.

Banestien, i daglig tale kaldet ”Den skæve bane”, gennemskærer Gludsted Plantage i øst. Arealet er købt af staten i 1992 af en del af den nedlagte banestrækning mellem Brande og Funder. Banestrækningen fungerer i dag som natursti, idet skinnelegemet er borttaget og erstattet af en kombineret cykel-/gangsti og ridesti. Naturstyrelsens del af stien strækker sig over ca. 21 km fra østsiden af vejunderføringen i Ejstrupholm til en privat underkørsel sydvest for Funder Station, som en integreret del af en samlet stisystem for vandrer og cyklister på 76 km fra Funder til Grindsted. Langs den gamle banestrækning findes enkelte randarealer, der enten er lysåbne naturarealer eller bevokset med bøg, eg, poppel eller skovfyr.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Gludsted Plantage er en af de yngre plantager på enheden set i forhold til den flere hundrede årige udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov.. På grund af plantagens udviklingstrin er der kun få bevoksninger af både nål og løv, som er mere end 100 år gamle. Det er målsætningen, at skoven skal udvikles mod større løvtræsdominans og variation efter de naturnære principper. så dyrkningspotentialet udnyttes bedst muligt, samtidig med at skoven bliver mere varieret, naturrig og robust. Der er særlig fokus på at pleje ældre nåle- og løvtræsbevoksninger med henblik på at højne biodiversiteten og arter tilknyttet disse skovtyper for eksempel levemuligheder for hulrugende fugle som ugle- og spættearter og skovmår.

Det overordnede mål for naturarealerne er, at naturplejen bidrager til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Den løbende pleje af de lysåbne naturtyper er særlig prioriteret og omfattende da plantagen rummer store arealer med hedenatur af både våd og tør karakter og de dertil knyttede arter. Udviklingen af naturinteresserne er prioriteret forholdsvis højt med fokus på eksisterende mindre moser og særligt på udvikling af områder i den plantede skov, hvor genetablering af allaget medfører spontan vandbegunstigelse af mindre arealer eller direkte åbent vandspejl. Disse arealer har stor værdi og potentiale for natur og biodiversitet. Det er desuden fortsat målsætningen at understøtte levemuligheder for hulrugende fugle som ugle- og spættearter.

Skoven ligger i et fladt terræn, der dog brydes af nogle få meget spændende og markante landskabselementer som fremadrettet bevares og fremhæves. I den sydlige del af skoven er det målsætningen, at landskabet består af en mosaikstruktur af lysåbne og skovbevoksede arealer, der er dynamisk over tid. Denne struktur tilgodeser i kombination med ældre nål- og løvtræsbevoksninger eksempelvis flagermus.

De kulturhistoriske elementer er få og ikke særligt markante og udvikles ikke yderligere i planperioden. Skoven er moderat besøgt, men benyttes til særlige pladskrævende friluftsaktiviteter (eks. hundeøvelse, slædehundekørsel og overlevelsestur). Her prioriteres fremadrettet udøvelsen af organiserede og pladskrævende specialiserede friluftsaktiviteter, der ikke er facilitetskrævende. Da Gludsted Plantage er lettilgængelig for publikum er det en del af målsætningen, at området både kan rumme det specialiserede friluftsliv og tilbyde muligheder for at opsøge den stille naturoplevelse. Der er fokus på at understøtte tilstedeværelsen af større dyrearter herunder kronvildt og ulv, som på sigt muligvis vil kunne etablere sig i skovområdet. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil ske under hensyntagen hertil.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der foretages rydning af dele af bevoksningerne i afdelingerne 4009a, og 4010b, som er delvist stormfældet i 2013 med henblik på at skabe sammenhængende lysåbne natur områder.

Udvikling af mindre naturområder fremmes både som nye områder eller ved udvidelse af eksisterende små moser ved understøttelse af de naturlig hydrologi processer, der forekommer ved hugst behandling af områderne ved en hårdere tynding. (Afdelingerne 4195,58 og 59, 4155, 4130, 4064).

Der foretages en registrering af hulvejesystemerne på hederne i samarbejde med Silkeborg Museum.

Der er udpeget syv nåletræsbevoksning på i alt 37,7 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er udvalgt 15 løvtræsbevoksning på i alt 18 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Der foretages rydning af omorikagran i den sydlige del af afdeling 4063 som led i implementeringen af Natura 2000-plejeplanen for området.

I Gludsted Sande ryddes uden gentilplantning, hvor der er hugstmodent nåletræ (til etablering af de større huller). Rydningerne holdes primært under to ha. Der er lavet en detailplan for de næste 15 års rydninger.

Hvis der opstår mulighed herfor gennemføres et hydrologi projekt omkring Storåen  fra dens udspring i Kolpendal og frem til heden i afdeling 4091. Der ryddes bevoksning i dalbunden og der etableres bløde overgangszoner mellem de ryddede åbne områder de tilstødende lukkede bevoksninger. Projektet omfatter afdelingerne 4092, 4095, 4096.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor udbredes modellen med etablering af mindre hegninger med løvtræ, som I Gludsted Sande, til at omfatte hele plantagen. Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt.

1.2 Landskabsplan

I forrige driftsplan (1996-2010) blev en ny ambitiøs plan for den langsigtede landskabelige udvikling i Gludsted Plantage lanceret. Planen indeholder en zonering mellem den produktive plantage og tre ekstensivt drevne områder. Det er tanken, at de beskrevne mål skal nås inden for en trægeneration (ca. 100 år). Nedenstående er en videreførelse af de tanker, der blev fostret med 1996-2010 planen.

I de ekstensive områder er det målsætningen at den eksisterende skov på sigt afløses af skov med mere lysåbne arter primært skovfyr, lærk, eg, birk o.l. eller deciderede åbne partier. Selve skovstrukturen skal også være åben og på enkelte lokaliteter savanneagtig. Det eksisterende plantagepræg forsøges opløst, så det fremtidige billede præges af blide, glidende overgange mellem de enkelte arealbenyttelser. Til at starte med opretholdes det eksisterende vejnet, mens det accepteres, at de eksisterende brandlinjer med tiden overgår til anden anvendelse.

Det første af de ekstensive områder omfatter et nordøst gående strøg, fra heden i afdeling 4091 i syd til de lysåbne områder ved Letmosen i nord, omfattende heden i afdelingerne 4047 og 4048. Det er målsætningen at den nordlige del skal fremstå som et stort sammenhængende åbent område ved udvidelse og sammenbinding af heden ved Engvej og Letmosen. De øvrige åbne områder (heden i afdelingerne 4047 og 4048) udvides gradvist. I løbet af de første 5-6 år af planperioden ryddes bevoksning i afdelingerne 4009a, og 4010b, som er delvist stormfældet i 2013 som en del af ovenstående målsætning.

Det andet ekstensivt drevne område omfatter smeltevandsdalen, der gennemskærer plantagen fra øst mod vest. Ifølge den oprindelige plan skulle den brede smeltevandsdal ryddes, i hele den af plantagen dækkende længde fra og med afdeling 4065 i øst til og med afdeling 4088 i vest. Således at dens forløb og kantparti kunne erkendes. Dele af denne plan er gennemført i forrige plan med udvidelse af hedearealerne ved rydning af skov på følgende arealer: afdeling 4063c, 4091b, del af 4092a og hovedparten af 4088a. Planen justeres fremadrette således, at der ikke sker yderligere udvidelse af de eksisterende åbne områder. Inden udgangen af 2015 ryddes omorikagran i den sydlige del af afdeling 4063 som led i implementeringen af Natura 2000-plejeplanen for området. Eksisterende skovfyr øst for banen bevares som led i målsætningen om at etablere en mere åben skovstruktur. Fremadrettet udvikles arealet i retning af lysåben gammel skov med skovfyr, med den til området hørende vegetation, der med sin åbne struktur og dværgbuskvegetation bidrager til at skabe mere sammenhængende natur mellem de to store naturområder Sepstrup Sande og Kolpendal. Hvis der bliver økonomisk mulighed herfor gennemføres et større natur og landskabsprojekt omkring Storåens løb gennem skoven, omfattende rydning af bevoksning i dalbunden og etablering af bløde overgangszoner mellem de ryddede åbne områder og de tilstødende lukkede bevoksninger.

Den sydlige del af plantagen udgør det tredje ekstensive området. Området er præget af de meget varierede naturgivne vækstforhold i Gludsted Sande, med en mosaik af afføgne og påføgne arealer, hvilket betyder, at området landskabeligt har potentiale for at udvikle sig meget forskelligt. Det er målsætningen, at man om ca. 100 år vil kunne bevæge sig fra det åbne område i vest omkring Isenbjerg over et meget afvekslende landskab i Gludsted Sande til endnu et åbent område omkring Godrum Mose i øst. På grund af de meget afvekslende vækstforhold i Gludsted Sande vil området på lang sigt være præget af en graduering i forholdet mellem åbne arealer, åbne områder med spredte savanneagtige bevoksninger og lukket skov. På de mest magre arealer vil 75 % af arealet ligge hen som åbne områder med spredte savanneagtige bevoksninger. I de mindre magre områder overgår ca. 25 % til åbne områder. Den øvrige del vil bestå af lukket skov af primært nåletræ dog med et mindre islæt af løvtræ, primært eg og i mindre grad bøg og birk.

Det eksisterende plantagepræg forsøges opløst, så det fremtidige billede præges af blide, glidende overgange mellem de enkelte arealbenyttelser. Gradueringen og dermed den fysiske placering og udstrækning af de åbne områder vil være dynamisk over tid afhængig af dynamikken i de lukkede bevoksninger og tilgroningen af de åbne arealer. Kronvildtet forventes at spille en særlig rolle i opretholdelsen af de åbne arealer, når blot rydningerne ikke er for små.

I løbet af planperioden fortsættes etableringen af åbne områder ved rydning af mindre dele af enkelte bevoksninger omfattende i alt 20 ha. Rydningerne holdes primært under to ha. og er udvalgt ud fra følgende kriterier: Stormfald, tilstedeværelse af contortafyr, afføgne arealer, markante bastioner (klitter etableret kunstigt som følge af sandflugtsbekæmpelse i 1870erne), landskabstræer (gamle skovfyr og ædelgran), våde områder, tilstedeværelse af lyskrævende suppleringsplantninger, og udvidelse eller sammenbinding af eksisterende rydninger, Der er udarbejdet en detailplan for de næste 15 års rydninger.  Arealerne fremgår af tiltagskortet i afsnit 1.1b.

For den produktive del af plantagen, der primært består af den centrale og de henholdsvis nordøstlige og nordvestlige hjørner vil landskabet på lang sigt fremstå som lukket skov med få spredte mindre hede- og moseområder. 

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Gludsted Plantage og Guldforhoved Skov er, at skovdriften tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Gludsted Plantage arbejdes med fem forskellige skovudviklingstyper, hvor hovedtræarterne på sigt primært bliver henholdsvis; skovfyr, rødgran, douglasgran, eg og bøg. I Guldforhoved Skov arbejdes der kun med skovudviklingstypen eg med lind og bøg.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Gludsted Plantage fremgår af kortet.

Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en meget langsigtet målsætning, som strækker sig over flere trægenerationer. Idet vildttrykket er meget stort er hegning en nødvendighed ved etablering af ædelgran- og douglasforyngelse samt løvtræ generelt. Konverteringen af bevoksningerne til de ønskede artssammensætninger og strukturer vil derfor ske i takt med de økonomiske muligheder. Bevoksningerne vil således også i næste generation flere steder være domineret af de nuværende arter med mindre indslag af de kommende hovedtræarter og først i anden eller tredje generation vil det være de målsatte hovedtræarter, der præger billedet. Nedenfor beskrives, hvorledes træartssammensætningen forventes at udvikle sig på meget lang sigt.

Rødgran vil fremover fortsat være at finde i plantagen i udpræget grad enten som hovedtræart eller i indblanding. På de produktive arealer centralt i plantagen og i det nordvestlige hjørne udlægges skovudviklingstypen gran med bøg og ær. Denne skovudviklingstype vil bestå af hovedtræarterne rødgran og douglasgran på sigt. Rødgran trives godt her og forynger sig villigt. Douglasgran etablere sig ligeledes godt ved underplantning af de eksisterende rødgranbevoksninger. Skovudviklingstypen vil producere rødgran til gavntræ og flis. Løvtræ og andre længere levende nåletræsarter introduceres på sigt med henblik på at introducere nye frøkilder i området.

I Gludsted Sande er det overordnede mål på lang sigt at udvikle en fleretageret uensaldrende blandskov bestående af rødgran og mere lysåbne arter primært skovfyr, lærk, eg, birk o.l. Der er udlagt skovudviklingstypen skovfyr med birk og rødgran. Grundet detvarierende vækstpotentiale i området vil udnyttelsesgraden og konverteringsindsatsen være meget forskellig spredt over området. I de mest magre dele er investeringer i skovdrift med produktion for øje fuldstændig opgivet. Der arbejdes efter de naturnære principper ved udnyttelse af spontan naturligforyngelse af de på arealet værende træarter, men foryngelsen plejes ikke med henblik på udnyttelse til træproduktion.  I de mindre magre områder arbejdes der også med spontan naturlig foryngelse af de på arealet værende træarter. Den naturlige foryngelse vil dog især ved tynding i højere grad blive styret end tilfældet er i de magre områder, frem mod en spredt produktion af kvalitetstræ med plukhugstagtige udtag. Indbringning af frøkilder med henblik på en langsom konvertering til en højere andel af løvtræ og længelevende, stabile og selvforyngende nåletræarter i henhold til den udlagte skovudviklingstype er i begge områder sket ved suppleringsindplantninger i små billige hegninger (50 stk.). For de øvrige skovbevoksede arealer arbejdes med naturlig foryngelse af de eksisterende træarter iblandet mere lysåbne arter primært skovfyr, lærk, eg, birk og lignende, hvor der opstår huller naturligt. En naturlig foryngelse vil blive styret ved tynding med henblik på produktion af kvalitetstræ med plukhugstagtige udtag.

Med henblik på at understøtte den langsigtede målsætning om at forøge andelen af løvtræ efter de naturnære principper udbredes modellen med etablering af suppleringsindplantninger i små billige hegninger fra Gludsted Sande til principielt at omfatte hele plantagen. Implementeringen i planperioden afhænger af de økonomiske muligheder.

I den nordlige del af plantagen udlægges et nordøst gående strøg også med skovudviklingstypen skovfyr med birk og rødgran. Den eksisterende plantage af primært rødgran afløses på lang sigt af skov med mere lysåbne arter primært skovfyr, lærk, eg, birk samt rødgran. Dyrkningsintensiteten er lav og skovstrukturen skal på sigt være åben og mere savanneagtig. Der arbejdes med spontan naturlig foryngelse af de på arealet værende træarter. På lang sigt skal også andre træarter introduceres, så der opnås større træartsvariation. Denne skovstruktur er potentiel levested for natravn, hedelærk, misteldrossel, rødrygget tornskade og bynkefugle.

Vest for rute13 ved Hjøllund udlægges i denne bynære del af skovkomplekset skovudviklingstypen douglasgran med rødgran og bøg af rekreative hensyn. Blandingen af nål og løv og en gruppevis størrelses- og artsvariation skaber en varieret skov, som på sigt vil være spændende at bevæge og opholde sig i for publikum. Skovudviklingstypen har et potentiale for kvalitetsproduktion af douglasgran.

Med henblik på at hæve andelen af løvtræ væsentligt i dele af skoven udlægges skovudviklingstypen bøg med gran i det nordvestlige hjørne. På denne lokalitet vil bøgen primært have en tjenende funktion, der skaber stabilitet og variation, mens der vil være mulighed for produktion af kvalitetstræ af henholdsvis rødgran, douglasgran og ædelgran. Bøg, douglasgran og ædelgran skal dog altovervejende indbringes på arealerne.

Den skovbevoksede del af smeltevandsdalen udlægges med den ekstensive skovudviklingstype eg med skovfyr og lærk. Med sin blanding af løv og nåletræarter byder denne skovudviklingstyper på alle tider af året på oplevelser og synliggør med en åben struktur i varierende grad smeltevandsdalen forløb gennem skoven.

Der bygges videre på de anlagte bælter som stabiliserende strukturer. Hvor den gamle rødgran er i opløsning, erstattes denne af løvtræ eller en blanding af skovfyr og lærk. Det er således på langt sigt meningen, at plantagens nord-syd-gående bælter skal udgøres af løvtræ. Mens de øst-vest-gående for halvdelens vedkommende skal være løv og for den anden halvdels enten ædelgran eller skovfyr og lærk.

Der er i Gludsted Plantage særlig fokus på bevaring af ældre nåletræ (særligt ædelgran), der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt en række bevoksninger i alt 37,7 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er udarbejdet to forskellige plejemodeller, der tager sigte på at bevare de gamle bevoksninger længst muligt samt sikre bevoksningernes lysåbne præg og en stor mængde dødt ved samt mulighed for en gradvis foryngelse. Se planenes samlede beskrivelse for en nærmere gennemgang af plejemodellerne for gammel gran. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

Bevoksninger til særlig pleje

Der er i Gludsted Plantage ligeledes udpeget 15 bevoksninger af løvtræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Bevoksningerne udgør alle indre eller ydre skovbryn (værnskov) med gamle ege og der er opvækst af yngre og mellemaldrende rødgran og ædelgran. Der er udvalgt i alt 18 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet en plejemodel, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension. Dertil kommer fortsat plejehensyn til en del enkeltstående ældre ege og bøge, som vokser på de gamle skovdiger og udgør særlige natur og landskabelige værdier.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræbevoksninger. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

1.4 Naturpleje

Målet for naturplejen i Gludsted Plantage er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Derudover knytter naturplejeindsatsen sig primært til den løbende pleje og opretholdelse af tilstanden på de øvrige hedearealer og småmoser.

Det er målsætningen at bevare åbne hedearealer, hvoraf flere er oprindelige heder, der har stor landskabelig værdi, med sikring af høj lyngandel samt de mere våde hedenaturtyper og dertil tilknyttet sjældne, arter eksempelvis klokke-ensian. Der arbejdes i planperioden med at implementere erfaringer vedrørende hedepleje fra et EU-LIFE projekt gennemført i sidste planperioden med henblik på bevaring af oprindelig hede og retablering af dværgbuskvegetation, for eksempel ved afskrælning af hedetørven og afbrænding. Den løbende pleje af de lysåbne naturtyper er specificeret i nedenstående bilag.

Dertil kommer en målsætning om at understøtte udvikling af nye små naturområder, hvor mulighederne opstår i plantet skov. Der er flere steder potentiale for at gennemføre en forceret genopretning af den naturlige hydrologi og dermed lave nogle spændende nye naturområder til biodiversitetsformål. Fuglearter såsom dobbelt bekkasin og svaleklire er potentielle nye arter i sådanne områder. Der er ligeledes potentiale for at udvide nogle af de eksisterende små moser, der ligger spredt i skoven. Det vurderes, at projekterne kan gennemføres relativt simpelt ved at sænke stamtallet gennem en kraftigere tynding i potentielle bevoksninger, hvor jordbunden og bundfloraen viser tegn på øget vandstuvning. Samme teknik anvendes til udvidelse af eksisterende mindre vådområder.  I løbet af de første 5-6 år behandles potentielle områder i afdelingerne; 4195, 4159, 4158, 4155, 4130 og 4064.

Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor gennemføres et større hydrologi projekt omkring Storåens udspring fra dens udspring i Kolpendal og frem til heden i afdeling 4091 i (afdelingerne 4092, 4095 og 4096)

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt. Dermed genoprettes levesteder for planter og insekter til knyttet de ekstremt næringsfattige naturtyper herunder eksempelvis laver. Der vil typisk være behov for at fjerne alle næringsstofferne på arealet ved at blotlægge mineraljorden.

Sletten i afdeling 4153 holdes åben af natur og publikum hensyn, da den udgør et rekreativt åbent areal for beboerne i Hjøllund.

Den igangværende indsats for at sikre føde til kronvildtbestanden inde i skoven som aflastning for landbrugsarealerne rundt om skoven fastholdes. Dette vil også give et græsningsagtigt præg i de tilstødende bevoksninger til gavn for den biodiversitet, der er knyttet hertil.

Partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening omkring opsætning af redekasser til sortspætte og perleugle fastholdes.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der foretages en registrering af hulvejesystemerne på hederne i samarbejde med Silkeborg Museum. Hulvejene plejes løbende med henblik på at holde dem frie for opvækst.

De fredede gravhøje, der står spredt i bevoksningerne og på de lysåbne naturarealer, plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Der er ikke planer om særlige tiltag for de registrerede kulturmiljøer og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen, at området både kan rumme det specialiserede friluftsliv og tilbyde muligheder for at opsøge den stille naturoplevelse.

Der udlægges i alt fem facilitetszoner. De fem områder har forskellig sammenhængskraft med allerede eksisterende faciliteter, primitive overnatningspladser, parkeringspladser eller arealer der drives af andre særlige publikumsmæssige hensyn.

Der udlægges en facilitetszone øst for Hjøllund. Arealet ligger i tilknytning til campingpladsen i Hjøllund og udgør ”byskoven” ved Hjøllund. Området rummer desuden en større slette samt arealer, der er udlejet til campingpladsen. Der er etableret en sti på tværs af sletten. Sletten holdes fortsat åben ved delvis græsning og kan benyttes som åbent rekreativt areal for beboerne i Hjøllund, som ellers er omgivet af lukket skov. 

Parkeringspladserne ved henholdsvis Hjøllund og Isenbjerg udlægges som facilitetszoner. Parkeringspladserne er begge centrale udgangspunkter for besøgende i skoven dog oftest med forskellige friluftsmæssige formål, hvorfor man ønsker mulighed for at opretholde begge pladser fremover.Parkeringspladsen ved Hjøllund udpeges til facilitetszone som led i målsætningen om understøttelse af det pladskrævende friluftsliv, da den er meget rummelig. Antallet af parkeringspladser vurderes i øvrigt at være tilstrækkelig, men der vil være fokus på udviklingen af behovet langs rute 13.

Badesøen er i sig selv en vigtig attraktion, der ønskes fastholdt og udpeges derfor til facilitetszone. I kraft af, at brugen af søen er stigende, vil der på sigt være behov for udvikling af området. Det ligger dog ikke indenfor rammerne af den først kommende 5-6 årige planperiode.

De to hundeskove ved henholdsvis rute 13 på den nordlige side af Kolpendal, og i den sydlige del af plantagen ved Gludsted er velbesøgte og fastholdes ved udpegning til facilitetszone også fremover.

Området omkring udsigtstårnet ved Stjernen, inklusiv den primitive overnatningsplads i afdeling 4248, udlægges også til en samlet facilitetszone med fastholdelse af de eksisterende faciliteter.

Banestien udlægges i hele sin udstrækning som facilitetszone, da der er tale om en vedligeholdelseskrævende facilitet, som også ønskes prioriteret fremover efter aftale med de pågældende kommuner. Hundeskoven ved Hampen inkluderes i denne facilitetszone.

Der er udlagt en stor stillezone i den sydvestlige del af plantagen omfattende Isenbjerg Hede og en stor del af Gludsted Sande.

Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil desuden ske under hensyntagen til kronvildtet og ulvens eventuelle tilstedeværelse i området.

Den øvrige del af Gludsted Plantage samt Guldforhoved Skov udlægges til friluftszone. Zoneringen fremgår af kortet nedenfor.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden består langt overvejende af finere til grovere lagdelt senglacialt ferskvandssand, ofte med mindre gruslag. I plantagens sydligste del findes flyvesandspartiet – Gludsted Sande – bestående af afføgne sande gennemskåret af parallelle balker, opstået som et resultat af sanddæmpningsforsøg.  Jorden er temmelig mager- i Gludsted Sande endog yderst næringsfattig.

2.2 Landskab

Skovrejsning i 2000érne har forenet Gludsted Plantage og de øst herfor liggende Store Hjøllund Plantage, Løndal Skov, Addit Skov m.fl. til Danmarks største sammenhængende skovområde. Mod nord, syd og vest er landskabet primært præget af åbent landbrugsland. Mod vest er det imidlertid kun nogle ganske få kliometer landbrugsland der adskiller Gludsted Plantage fra Nørlund Plantage.

På nær bakkeøen Isenbjerg ligger Gludsted Plantage og Guldforhoved Skov på en hedeslette, der har sit toppunkt nordøst for plantagen og falder jævnt fra øst.

Banestien løber stort set parallelt med hovedopholdslinien et par kilometer vest for denne. Den er således placeret på den plane smeltevandsslette, men passerer undervejs flere tunneldalsudløb samt bakkeøer ved blandt andet Ejstrupholm.

2.3 Skoven

Gludsted Plantage er domineret af enorme nåletræsbevoksninger af varierende alder dog med en overvægt af rødgranbevoksninger fra 1940érne. Strukturelt bærer plantagen præg af konsekvenserne af insektangreb (nonnen - en sommerfugleart) i 1975, 76 og 77 samt de kraftige storme tilbage i 1981, 82 og 83, og i mindre grad i 1999, 2005 og 2013.

Plantagen er de fleste steder velegnet til dyrkning af gran, der stedvist kan selvforynges. Dette har været udnyttet og resultatet kan specielt ses i Gludsted Sande, hvor naturlig foryngelse af rødgran og sitkagran er lykkedes over et større areal. Douglasgran er anvendt som underplantning i skærmstillinger og udviser her et stort vækstpotentiale.

Det er ligeledes muligt at benytte løvtræ, men ikke i deciderede produktionsbevoksninger. Eksisterende løvtrækulturer er primært koncentreret langs veje og rande i bælter særligt mod nord. I Gludsted Sande er der etableret 50 mindre hegninger primært med eg for at skabe fremtidige frøtræer. I stort set alle hegnede nåletræskulturer er der de senere år ligeledes indplantet løv i form af bøg og eg i holme. 

De oprindelige bælter fra plantagens anlæg udgjordes af to rækker eg mod vejen efterfulgt af fire rækker rødgran og afsluttet af to rækker ædelgran mod selve produktionsarealet. Mange af disse er stadig synlige i plantagen. I foregående periode er rødgranrækkerne i flere af bælterne fjernet og erstattet med nye løvtræbælter, med ædelgran eller med en blanding af skovfyr og lærk. De to inderste rækker ædelgran er flere steder bevaret. De er i dag 100-110 år og udgør af denne grund helt særlige biotoper, hvor insekter og fugle der er særligt tilknytte ældre nåleskov findes. F.eks. ved den nordlige del af Engvej og ved Kolpensig Østre Brandlinie.

Arbejdet med de naturnære principper er langt fremme i plantagen som helhed. Bevoksningerne af rødgran hugstbehandles i dag ud fra principperne om naturnær skovdrift med henblik på at opnå varigt skovdække med naturlig foryngelse. I de senere år er en del af rødgranbevoksninger fra 1940érne forynget ved skærmstilling med en forventet lang afvikling med det formål primært at indbringe ædelgran og bøg. Heraf er 48 ha anlagt som storskalaforsøg sammen med FSL, hvor der i to af de fire forsøgsblokke udover bøg og ædelgran er plantet douglasgran. Ældre rødgranbevoksninger er også forynget ved skærmstilling med en forventet kort afvikling med indplantning af primært sitkagran og douglasgran.

Korrekt udførte skærmstillinger har allerede vist sig at være stabile trods stormene i 1999 og 2005. Derudover er gnav af snudebiller stort set elemineret ved genkultivering under skærm.

Hvor det har været nødvendigt at renafdrive arealer, er der forsøgt genkultivering med en blanding af lærk og skovfyr med henblik på at indføre flere arter. På de åbne, ikke hegnede arealer, har lærk dog vist sig at være skovfyren overlegen blandt andet på grund af det høje vildttryk. Disse kulturer fremstår i dag primært med lærk i renbestand.

Bestanden af kronvildt steg voldsomt for cirka 10 år siden og ligger fortsat på et meget højt niveau. Det udgør en begrænsende faktor og en udfordring i bestræbelserne på at øge træartsindblandingen. Det betyder blandt andet, at foryngelse med ædelgran, douglasgran og løvtræ stort set ikke lader sig gøre uden anvendelse af kulturhegn og i særlig udsatte områder tæt på nabomarker er vildttrykket så stort at det ikke har været muligt at opretholde hegnet. Skrælleskader er også et stort problem, da det medfører rådskader og destabiliserer bevoksningerne.

2.4 Natur

Naturværdierne i Gludsted Plantage knytter sig i overvejende grad til de store hedeområder, de mange små næringsfattige moser (adskillige er ikke litreret dvs. fremgår ikke selvstændigt på skovkort) og to større moseområder. Dernæst rummer plantagen områder med overdrev, eng, 20 primært gravede søer/vandhuller og Storåens udspring med fire kilometer vandløb. Plantagen er vinteropholdssted for en række store rovfuglearter, herunder havørn, ravn og kongeørn. Arter tilknyttet ældre skov såsom hulrugende fugle, flagermus og skovmår findes også her. Der er indgået et partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening omkring opsætning af redekasser til spætter og ugler.

Hederne er generelt ryddet for opvækst. Der er høstet lyng på Isenbjerg Bakkeø og på Kolpendal Hede er slået og fjernet død lyng i forbindelse med sidste store bladbillangreb i 2001. Kolpendal er plejet med afbrænding og der er etableret fåregræsning. Engvejsheden har været græsset med får uafbrudt i mange år og fremstår sammen med Isenbjerg Bakkeø som de bedst bevarede dværgbuskheder. Store dele af heden nedenfor Isenbjerg er græshede domineret af bølget bunke og det samme gør sig gældende med størstedelen af Urfugleheden, som er domineret af blåtop. På dele af slettearealet i afdeling 4238c er græstørven blevet afskrællet i 2012. I nordenden af Urfugleheden blev blåtoptørven skrællet af på 2,3 ha i 1995. Her er lyngen nu helt dominerende. Heden i Klingdal Sande er karakteriseret ved variationen mellem våd hede med kæruld og klokkelyng blandet med tørre flyvesandspartier i øst og tør hede med meget bjergfyr opvækst i vest. Østdelen er plejet, mens der er et behov i vest. I de fugtige områder på Kolpendal Hede vest for A13 og syd for Storåen findes klokke-ensian og på sydsiden af Isenbjerg Bakkeø findes hede-melbærris.

De små hedemoser ligger spredt ud over hele plantagen og mange af dem har været plejet med rydning for træopvækst, eventuelt suppleret med tilbagetrækning af bevoksningskanten rundt om mosen. Disse moser har generelt et lille plejebehov og en løbende indsats bør prioriteres for at holde plejeniveauet. I mosen i afdeling 159d er sat en prop af stabilgrus i den grøft som afvandede mod vest med dannelse af en større sø og mere våd mose til følge. Ligeledes har bl.a. rydning af bevoksningen i mosen i afdeling 130 gjort, at der er dannet en permanent sø.

Plantagens to store moser er henholdsvis Letmosen og Druknesø/Godrum Mose området. Letmosen er et fattigkær med pletvis begyndende højmosedannelse. Mod syd i afdeling 22a findes et bevaret aktivt højmoseparti med vegetation af bl.a. rosmarinlyng. I Druknesøområdet blev massiv opvækst af bjergfyr fjernet i 1998 og i 2014 er der fulgt op med en pleje, som kunne begrænses til nedskæring af spredt træopvækst. Godrum Mose plejes med græsning og høslæt.

Der er flere steder i skoven potentiale for at fremme den naturlige hydrologi. Spontan forsumpning er de senere år opstået dels i randen af eksisterende moser og dels i lavninger i bevoksninger som følge af genetablering af allaget. I flere af disse områder er bevoksningen blevet ryddet for at understøtte den naturlige hydrologi. Opgaven bør fortsættes således at plantagens potentiale for udvidelse af den våde natur udnyttes.

Afdeling 4153 b er i 2013 blevet registreret som § 3 eng, og der er etableret fåregræsning.

I Gludsted Sande er adskillige hektar ryddet og udlagt som åbne sletter med spredte gamle skovfyr. Rydningerne er udført i perioden 1998 til 2003. Der har ikke været foretaget plejeindgreb efterfølgende. Tilgroning betragtes som dynamik og kan erstattes med nye rydninger. Kronvildtet, den magre bund og rydninger af en størrelse, som mindsker skovklimaet holder generelt sletterne lysåbne. Bølget bunke er dominerende men flere steder er der områder med lyng.

I fire bevoksninger er i alt 20 hektar afdrevet for at ligge åbne som aflastningsareal for kronvildt. På flere af disse arealer er der vandbegunstigede områder, som vil udvikle sig til nye moser. To af arealerne ligger desuden indenfor den udpegning som beskrives herunder. Den betragtelige udvidelse af plantagens indhold af lysåben natur er bl.a. målsat i den igangværende plan, gennem en udpegning af tre ekstensivt drevne områder. Den planlagte konvertering fra sluttet bevoksning over mere åben skovstruktur til helt lysåbne områder indenfor udpegningen er tænkt gennemført over en trægeneration. Med andre ord er der et stort naturpotentiale i Gludsted Plantage med en fortsættelse af denne plan i den kommende periode.

2.5 Kulturmiljø

Der er i plantagen registreret 14 gravhøje, flere hulvejssystemer samt jorddiger i og omkring plantagen. Derudover er der et antal uregistrerede elementer såsom spor efter den gamle brolagte rute 13, hvor stenene er blevet pillet op samt flere hustomter blandt andet ved den gl. planteskole og ved stjernen. Ved hundeskoven er der et større netværk af hulveje.

I afdeling 4243 findes et meget velbevaret jorddige kaldet ”Spændehuset”. I hele den sydlige del af plantagen ses N-S gående sandflugtsdiger (bastioner). I den sydlige del og særligt koncentreret i den sydøstlige del er der i vej/sporhjørnerne bevaret særlige vej/spornummersten. Det er firkantede, tilhuggede sten hvor det løbende vejnummer er indhugget på den ene side og tilsvarende spornummer på den side som vender mod sporet. Numrene er nævnt på skovkortet.

Midt på heden i afdeling 4069 findes et stort netværk af skyttegrave og stillinger fra besættelsestiden i afdeling 4069.

Banestien er i sig selv et kulturhistorisk minde. Det meste af ruten følger den gamle jernbane og undervejs krydser stien flere gamle jernbanebroer. Strækningen var en del af Den Jyske Diagonalbane eller Den Skæve Bane, som DSB anlagde mellem Laurbjerg ved Randers og Bramming ved Esbjerg. Banen stod færdig 1. oktober 1920. Persontrafikken på banen ophørte i 1971, men strækningen mellem Brande og Hjøllund var frem til 1987 i brug for at DSB kunne hente jernbaneskærver til eget brug i et skærveværk nær Hjøllund. Skinnerne mellem Funder og Hjøllund blev fjernet i 1977, mens de blev fjernet mellem Hjøllund og Brande i 1993.

2.6 Friluftsliv

Området opsøges typisk af folk i bil, som benytter parkeringspladserne langs rute 13 eller holder i vejsiden langs Tyvkærvej/Kærshovedgårdvej. Herfra bevæger publikum sig ind i området. Det kan være til fods, på ski, på cykel, til hest eller med hundespand. Parkeringspladsen i krydset Hedevej/Tyvkærvej (afdeling 4151b) er stor og særligt brugt af ryttere og mountainbikere der har brug for en del plads til at håndtere heste og grej.

De dele af plantagen, der ligger rundt om Hjøllund og i nærheden af Gludsted, fungerer som byskov. Området betragtes derudover ikke som bynært beliggende og besøgstallet er lavt. Ud over nogle få kerneområder i nærheden af de offentlige adgangsveje og landsbyerne benyttes skoven kun relativt lidt.  Skoven har i de seneste år imidlertid fået er større og større betydning for det organiserede friluftsliv, idet flere og flere meget specialiserede pladskrævende brugergrupper er begyndt at udnytte skovens potentiale i kraft af størrelsen og det lave besøgstal. Det er for eksempel en af de skove i Danmark, hvor der via organiserede foreninger er givet tilladelse til træning af hundespand på særlige ruter rundt i plantagen. Der afholdes ligeledes en del hundetræningsøvelser i forskelligt anviste områder. Plantagen bruges også af hestesportsfolk, både organiserede og mere tilfældige brugere.

De faste burgere er således typisk folk, som målrettet kører en længere distance for at kunne dyrke nogle specifikke fritidsinteresser, som plantageområdet i kraft af sin størrelse giver mulighed for. For den almindelige skovgæst er der også rig mulighed for at gå en tur og opleve stilheden og den vidtstrakte plantage. Besøgende bydes således på oplevelser i ensomhed, og attraktionerne her er både få og mindre synlige, hvilket også afspejles i at udbuddet af forskellige faciliteter og deres antal ikke er så omfangsrigt områdets størrelse taget i betragtning.

Klingedal Brandlinie er fra Tyvkærvej mod Isenbjerg åben for kørsel i bil frem til den opstillede mindesten for våbennedkastningerne under Anden Verdenskrig. Her er der etableret en mindre p-plads og opsat et par bord/bænkesæt.

Kronvildtet er en attraktion i sig selv og interessen for at opleve kronvildtet på nært hold, særligt i brunsttiden, er stærkt stigende.

Ved Stjernen er der et udsigtstårn og en primitiv overnatningsplads. Der er en mindre hundeskov vest for rute 13 ved rastepladsen. Øst for rute 13 er der etableret en velbesøgt hegnet hundeskov på den nordlige side af Kolpendal Hede, samt en hundeskov i nordvesthjørnet af afdeling 4275, der også benyttes meget.

Der findes ingen vandretursfolder over området og dermed ingen afmærkede vandrestiforløb. I den sydlige del af plantagen er der afmærket tre motionsløberuter i samarbejde med idrætsforeningen i Gludsted. Sporene har hidtil været markeret med idrætsforeningens afmærkning; men den er i sommeren 2014 blevet erstattet af officielle stimarkeringspæle opsat i et samarbejde med Gludsted Gymnastik Forening. Ved samme lejlighed har foreningen også udbygget rute-programmet med en cykelrute for terrængående cykler. Der trækkes skiløjper så snart vejret tillader det. Hjortestien, der er en 67 km lang vandre- og cykelrute rundt i den del af Ikast-Brande Kommune, der oprindeligt var Nørre Snede Kommune, går gennem den sydlige del af Gludsted Plantage.

Banedammen øst for Kolpendal Hede er en dejlig badesø, som benyttes mere og mere, både af de lokale og af badegæster, der kommer kørende dertil i biler og hestevogne. Det medfører imidlertid en del ulovlig kørsel i plantagen. Faciliteterne ved dammen er nedlagt efter at have været udsat for hærværk flere gange.

Fire afdelinger øst for Hjøllund benyttes i nogen grad som byskov. Der er fri teltning i hele plantagen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Størstedelen af Kolpendal Hede og den del af afdelingerne 4063 og 4065 som ligger imellem denne og Sepstrup Sande, hvor også banestien løber på tværs, er en del af Natura 2000-område nr. 53 ”Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov”.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 hede. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Gludsted Plantage er beliggende i Ikast-Brande og Silkeborg kommuner. Den sydvestlige del af Gludsted Plantage er udpeget som værdifuldt landskab, dette betyder, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres

Størstedelen af plantagen ligger inden for det Nationale Geologiske Interesseområde nr. 65: Det Midtjyske Søhøjland, herunder specielt lokaliteterne Isenbjerg (65b) og Sebstrup-Vrads (65d). Gludsted Plantage er således i Ikast-Brande kommune udpeget som område med geologiske bevaringsværdier og i den østlige del af Gludsted Plantage der er beliggende i Silkeborg Kommune er den udpeget som geologisk interesseområde. Dette betyder at det skal undgås, at byggeri, gravning, anlægsarbejde, tekniske anlæg, beplantning og andet slører de karakteristiske overgange og træk i landskabet, med mindre det tilsidesætter andre hensyn og beskyttelser.

Silkeborg Kommune nævner i deres kommuneplan særligt for banestier, herunder Funder-Ejstrup natursti at de vil gøre en indsats for, at de nedlagte banestrækninger med de tilhørende bygninger genetableres og vedligeholdes som historiske forløb gennem landskabet. Banestrækningerne kan anvendes til fx cykel-, ride- og gangstier. Kommunen vil desuden arbejde på at genetablere, forbedre og forbinde de eksisterende mælke-, post-, kirke- og andre stier med det øvrige stinet

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området omkring Isenbjerg samt Kolpendals nordlige halvdel er omfattet af fredningen ”Heder i Nørlund og Gludsted Plantager” reg.nr. 412.00, OFN-kendelse af 24. maj 1954. Formålet med fredningen er at bevare lynghede. Fredningen er en status quo landskabsfredning om fredning af hedearealer, bevaring af lynghede og pleje.

Kolpendals sydlige del er omfattet af fredningen ”Heder i Nørlund og Gludsted Plantager”, reg.nr. 2155.04, OFN-kendelse af 24. maj 1954. Fredningen har til formål at bevare lynghede. Fredningen er en status quo deklarationsfredning om fredning af hedearealer, bevaring af lynghede og pleje på Kolpendals sydlige del. Det vurderes imidlertid at fredningen ikke længere er tidssvarende idet nyere viden om hedepleje foreskriver anvendelse af driftsformer, der er i modstrid med fredningen. Der skal i dag således dispenseres fra fredningen for at opnå den drift, der vurderes at være hensigtsmæssig for at leve op til fredningen hovedformål.  

3.5 Drikkevandsinteresser

Den centrale del af Gludsted Plantage er udpeget som område med drikkevandsinteresser. Den vestlige del inklusiv Guldforhoved Skov og den østlige del ligger i et område med særligedrikkevandsinteresser.Funder-Ejstrup Natursti går gennem et område med særlig drikkevandsinteresser ved passage af Hjøllund og på strækningen gennem Gludsted Plantage.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er en række frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer i plantagen. De fremgår af nedenstående tabel.