Harrild Hede og Nørlund Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Harrild Hede og Nørlund Plantage.

Harrild Hede og Nørlund Plantage er beliggende fem kilometer syd for Ikast. Ikastvej løber langs plantagens østkant og mod syd gennemskæres plantagen af landevejen mellem Ejstrupholm og Arnborg. Den midterste del af plantagen gennemskæres af Bjerregårdsvej.

Hedeselskabet forestod etablering af plantagen ved tilplantning af sandflugts- og hedearealer i 1800-tallet. Plantagen blev overtaget af staten i 1880’erne og er suppeleret med enkelte tilkøb i første halvdel af 1900. Plantagen er overvejende domineret af nåletræ, men er særligt karakteriseret ved store hedearealer, moser og hedekær, der giver et åbent og vidtstrakt præg. Plantagen fremstår også mere som et større hedeområde med spredte plantager end en plantage med hedeområder.

Terrænet er fladt og jævnt mod vest og mere bølgeformet og bakket med nogle karakteristiske høje punkter herunder Nørlundbjerg mod nordøst og Toppethøj og Bregnebjerg vest for skovfogedstedet Fruergård. Mod syd er det primært den dobbelte smaltevandsdal, hvori Kvindebækken og Holtum Å har deres løb, som præger landskabet og bryder det ellers flade struktur, med markante skråninger og terrasser med mod dalbunden. Landskabskonturerne fremstår synlige i det åbne landskab og giver området stor oplevelsesmæssig værdi.

Udviklingsmæssigt ligger Nørlund Plantage strukturelt endnu på et tidligt plantagestadie. Rødgran og sitkagran er stadig de fremherskende træarter. I mange afdelinger er store partier jævnaldrende monokulturer. I de forløbne 25 år har man bestræbt sig på at bringe flere arter i spil. Der er etableret en del løvtræsbevoksninger og en del bælter med løvtræ. Alle nåletræskulturer er anlagt med flere arter: rødgran, sitkagran, douglasgran, lærk, skovfyr og ædelgran, næsten altid suppleret med selvsået rødgran. Tanken bag er naturligvis at berige skoven og skabe mulighed for at forbedre strukturen endnu mere i næste trægeneration.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Besøgsintensiteten i området er stigende, landskabet er storslået og området har en spændende natur og nogle få men særlige kulturmiljøer. Rammerne for udfoldelse af friluftslivet i plantagen er prioriteres særligt højt i området ved Naturcenter Harild Hede. Det er målsætningen, at friluftslivet og aktiviteter rettet mod undervisning og livsmestring udvikles med udgangspunkt i området omkring Naturcenteret via partnerskabsprojekter med Ikast Brande Kommune og øvrige interessenter, mens den nordlige del af området understøtter publikums mangesidige brug af skoven og give mulighed for at opleve kronvildtet. Der er fokus på at understøtte tilstedeværelsen af større dyrearter herunder krondyr og ulv, som på sigt muligvis vil kunne etablere sig i området. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil ske under hensyntagen hertil.

Det overordnede mål for naturplejen er at bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og fredningsbestemmelserne. Den løbende pleje af de lysåbne naturtyper er særlig prioriteret og omfattende da plantagen rummer store arealer med ekstremt nærrigsfattig hedenatur af både våd og tør karakter samt kær, moser og lysåbne ådale. Plejen sker med henblik på at fremme arter tilknyttet hedenaturen eksempelvis tinksmed, trane, stor tornskade, klokke-ensian, den sjældne mariehøne edderkop og trehornet skarnbasse. Derudover er målsætningen at sammenbinde de store hedeområder ved at udvide det lysåbne areal, primært hede, ved konvertering af nåletræsplantage, hvilket kan forbedre de tilknyttede arters spredningsmuligheder og forøge de besøgendes muligheder for oplevelse af landskabet og dets natur- og kulturværdier. Det er ligeledes fortsat målsætningen at understøtte levemuligheder for hulrugende fugle som ugle- og spættearter.

Nørlund Plantage er en af de yngre plantager på enheden set i forhold til den flere hundrede årige udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov. Med en stor andel nåletræsbevoksninger til følge. Det er målsætningen, at de skovbevoksede arealer skal udvikles til at have højere andele af løvtræ og en større biodiversitet i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift, således at dyrkningspotentialet udnyttes bedst muligt samtidig med, at skoven bliver mere varieret, naturrig og robust. På grund af plantagens udviklingstrin er der kun få bevoksninger af både nål og løv, som er mere end 100 år gamle. Der er særlig fokus på at pleje ældre nåle- og løvtræsbevoksninger med henblik på at højne biodiversiteten og arter tilknyttet disse skovtyper for eksempel hulrugende fugle og skovmår.

Skoven må i enkelte mindre produktive dele af plantagen vige pladsen for åbne naturarealer og andre rydninger, så der kan skabes en større sammenhæng mellem de lysåbne naturarealer og etableres flotte udsigter. Skovdriften og naturplejen målrettes på at skabe en grad af dynamik, der tilgodeser arter der stiller krav om blotlæggelse af mineraljorden, eksempelvis de fem arter af ulvefødder, der findes i plantagen.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltagene omfatter:

Der etableres rydninger flere steder langs bredderne af Holtum Å og Kvindebæk å, da de er meget tilgroet og det er ikke muligt at se selve åen.

Et græsningsforsøg på de arealer, der er skrællet for blåtop i engene i afdeling 3542 i forbindelse med EU-LIFE hedeprojektet. Græsningen skal omfattede skrællede såvel som ikke skrællede arealer som reference, for at kunne følge effekten ved skrælning og efterfølgende græsning.

Der er udvalgt en række nåletræsbevoksninger på i alt 10,6 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er udvalgt fem løvtræsbevoksning på i alt 1,9 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Afdeling 3680c og d. Ved Kaptajnsgården fortsættes rydningen af alle bevoksningerne nord for hovedvejen, så det fire udsyn over Harrild Hede genetableres. Området inddrages i græsningen.

I løbet af planperioden skabes der en korridor mellem de nordlige og sydlige hedeområder, ved rydning af de østlige dele af afdelingerne 3582, 3589 og 3590. Der er tale om rydning af bevoksninger med meget lav produktionspotentiale. Der skabes en smal korridor med en flot og storslået udsigt over området mellem afdelingerne 3590 og 3589 og spredningskorridor for arter tilknyttet de lysåbne hedeområder.

Nobilisgranbevoksningen i afdeling 3669a afvikles i planperioden. Eksisterende egetræer efterlades på arealet, som på sigt udvikles til en lysåben egeskov med halv åbne fuldkronede træer.

Der etableres et nyt vandhul på det tidligere dambrugsareal (afdeling 3679) ved Holtum Å, lokaliseret tæt ved Naturcentret.

Der etableres fladvandede områder i kærene omgivet af kort vegetation specifikt i afdeling 3346b, 3342 og 3343

Mulighederne undersøges med henblik på at omdanne tuevegetation til våde sjapvandsområder som en særlig indsats for at fremme levesteder for tinksmed.

Mulighederne for at øge tilgængelighed i den nordlige del overvejes fremadrettet ved etablering af mindre parkeringspladser langs Ikast vej.

Overgangen mellem Nørlund Bakkeø og hedefladen nedenfor synliggøres ved rydning af skovbevoksningerne i afdeling 3516ab og 3517c der står nederts på skråningen mod hedefladen. Dermed etableres en bedre landskabelig sammenhæng mellem skoven og det udenfor beliggende flade lysåbne landskab.

Hvis der er lokalinteresse og mulighed for finansiering undersøges mulighederne for at gennemføre et projekt om bevarelse og restaurering af engvandingssystemet langs Holtum herunder engvandingskanalen, aquadukten og de tilstødende enge som kulturmiljø.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor i planperioden, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt.

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at det nuværende landskabsbillede, hvor plantagen mere fremstår som et større sammenhængendende hedeområde med spredte plantager end en plantage med hedeområder, skal fremhæves og synliggøres yderligere. Landskabets topografi skal understøttes og synliggøres i sammenhæng med det omgivende landskab. Man tilstræber at få en mere glidende overgang mellem de lysåbne og de skovbevoksede arealer. Overgangszonerne fungerer desuden som stabiliserende strukturer med højt indhold af løvtræ. Til at starte med opretholdes det eksisterende vejnet, men det accepteres at de eksisterende brandlinjer med tiden overgår til anden anvendelse. Den langsigtede landskabsplan fremgår af kortet nedenfor.

De skovdækkede arealer vil ændre en del karakter på sigt. De store ensaldrende granpartier får på sigt en højere andel af løvtræ og nogle steder er det planen, at nåletræ som hovedtræart erstattes af løvtræ, primært eg.

De eksisterende lysåbne naturarealer sikres og enkelte steder skabes yderligere lysåbne arealer for at understøtte naturforhold, tydeliggøre terrændannelser og understøtte udsigter. Landskabsplanen lanceret ved den forrige driftsplan (1996-2010 planen) videreføres, dog med mindre justeringer. Frem for helt at rydde de østlige dele af afdelingerne 3541 og 3544 åbnes bevoksningerne i stedet langsomt op således at landskabet på sigt består af enkelt stående fuldkronede træer. Denne bevoksningstype er blandt andet levested for især natteravn og rødrygget tornskade, som findes i området.

Målsætningen om at skabe et større sammenhængende hedeområde fastholdes, men korridoren mellem de nordlige og sydlige åbne hede områder reduceres i forhold til de tidligere intentioner. I løbet af planperioden skabes der en korridor mellem de nordlige og sydlige hedeområder, ved rydning af de østlige dele af afdelingerne 3582, 3589 og 3590. Der er tale om rydning af bevoksninger med meget lav produktionspotentiale. Der skabes en smal korridor med en flot og storslået udsigt over området mellem afdelingerne 3590 og 3589.

Nedenfor er nævnt yderligere landskabelige tiltag, som gennemføres i den kommende planperiode: Ved Kaptajnsgården fortsættes rydningen af alle bevoksningerne nord for hovedvejen (afdeling 3680c og d), så det frie udsyn over Harrild Hede genetableres. Der etableres efterfølgende græsning.

Indkig langs Ikastvej over Nørlund Sande fastholdes og er i forrige periode blevet udvidet ved rydning af et 20 meter bredt bælte med rødgran og spredte løvtræer (afdeling 3521).

Overgangen mellem Nørlund Bakkeø og hedefladen nedenfor udgør en markant landskabsovergang, der synliggøres ved rydning af skovbevoksningerne i afdeling 3516ab og 3517c der står nederts på skråningen mod hedefladen. Dermed etableres en bedre landskabelig sammenhæng mellem skoven og de udenfor beliggende flade landbrugsarealer landskab.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Nørlund Plantage er, at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Nørlund Plantage arbejdes med fire skovudviklingstyper, nemlig Gran med bøg og ær, Eg med skovfyr og gran, Bjergfyr samt Eg med lind og bøg.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Nørlund Plantage fremgår af kortet.

Bjergfyr fastholdes på de ekstensivt og mest næringsfattige afføgne jorder mod nordvest. Eg er allerede introduceret i mindre hegninger og vil fremover fungere som frøkilde. Der vil være mulighed for flisproduktion i mindre områder ad gangen med henblik på at fremme naturlig foryngelse af bjergfyren og andre pionerarter som birk og pil. De tætte bjergfyrbevoksninger vil ligeledes sikre kronvildtet en vis fred og mulighed for dagsophold, ikke mindst i takt med at publikumstrykket er stærkt stigende.

Den egentlige produktionsskov prioriteres, hvor der er udlagt skovudviklingstypen gran med bøg og ær i den centrale del af området. Her skal der på sigt ske introduktion af bøg og ær som underplantning og supplement til den naturlige foryngelse af primært rødgran og lærk og skovfyr afhængig af tilstedeværelsen af frøkilder. Denne skovudviklingstype vil efter tre til fire generationer kunne fremstå med den ønskede arts- og aldersdifferentierede struktur.

Mod nordøst og syd skal der på lang sigt udvikles en lysåben egeskov, domineret af eg med indblanding af henholdsvis skovfyr og lærk samt eg med lind og bøg. Den eksisterende plantage af primært rødgran afløses på lang sigt af skov med mere lysåbne træarter. Dyrkningsintensiteten er lav og skovstrukturen skal på sigt være åben og mere publikumsvenlig. Der arbejdes med spontan naturlig foryngelse af de på arealet værende træarter, suppleret med berigelsesplantninger af skovfyr og lærk. På sigt introduceres løvtræarterne, så der opnås større træartsvariation.

Nobilisgranbevoksningen i afdeling 3669a afvikles i planperioden. Eksisterende egetræer m.m. efterlades på arealet, som på sigt udvikles til en lysåben egeskov med halv åbne fuldkronede træer.

Den store kronvildtbestand betyder, at det i en periode vil være mest oplagt at satse på at forynge med de nåletræarter der trods bid og skrælninger kan komme op uden hegn. Løvtræ må om nødvendigt introduceres i mindre hegninger.

Med henblik på at understøtte den langsigtede målsætning om at forøge andelen af løvtræ efter de naturnære principper etableres et antal mindre hegninger med løvtræ afhængig af de økonomiske muligheder. Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

Der er også i Nørlund Plantage særlig fokus på bevaring af ældre nåletræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt en række bevoksninger i alt 10,6 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten. For en nærmere beskrivelse af plejemodellerne henvises der til planens samlede beskrivelse.

De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

Der er i Nørlund Plantage ligeledes udpeget fem bevoksninger af løvtræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt i alt 1,9 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet en plejemodel, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension. Dertil kommer fortsat plejehensyn til en del enkeltstående ældre ege og bøge, som vokser på de gamle skovdiger og udgør særlige natur og landskabelige værdier.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræbevoksninger. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

1.4 Naturpleje

Målet for naturplejen i Nørlund Plantage er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området samt fredningsbestemmelserne. Derudover knytter naturplejeindsatsen sig primært til den fortsatte løbende pleje og opretholdelse af tilstanden på de øvrige hedearealer, moser og kær. Naturplejen målrettes på at skabe en grad af dynamik, der tilgodeser arter der stiller krav om blotlæggelse af mineraljorden, eksempelvis de fem arter af ulvefødder der findes i området. Der sikres en tilstrækkelig grad af lysindfald til særlige elementer såsom sten, der er bevokset med laver gennem løbende nedskæring af træagtigopvækst.

Det er målsætningen at bevare åbne hedearealer, hvoraf flere er oprindelige heder, der har stor natur- og landskabelig værdi, med sikring af høj lyngandel samt de mere våde hedenaturtyper og dertil tilknyttet sjældne arter eksempelvis klokke-ensian. Der arbejdes i planperioden med at indføre de plejemetoder der er udviklet vedrørende hedepleje fra et EU-LIFE projekt gennemført i sidste planperioden med henblik på bevaring af oprindelig hede og retablering af dværgbuskvegetationfor eksempel ved afskrælning af hedetørven og afbrænding. Plejemetoderne indarbejdes i den løbende hedepleje. Den løbende pleje af de lysåbne naturtyper er specificeret i nedenstående bilag.

Følgende tiltag gennemføres i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Bredderne langs Holtum Å og Kvindebækken er meget tilgroet og det er ikke muligt at se selve åen. Der etableres rydninger flere steder langs å løbene således, at der er indkig til selve åløbet fra forskellige udsigtspunkter over åerne. Dette sker primært der, hvor rydningen kan følges op af afgræsning. Der efterlades eller plantes dog også træer nogle steder langs åen, for at beskygge vandfladen og mindske tilgroningen. Beskyggede partier vil give vegetationsfri åstrækninger til gavn for ørredfiskene.

Der igangsættes et græsningsforsøg på de arealer, der er skrællet for blåtop i engene i afdeling 3542 og 3543 i forbindelse med EU-LIFE hedeprojektet. Græsningen skal omfatte de skrællede såvel som ikke skrællede arealer som reference, for at kunne følge effekten ved skrælning og efterfølgende græsning.

Ved Kaptajnsgården etableres der græsning på de arealer, der ryddes i henhold til landskabsplanen (afdeling 3680c og d) i løbet af planperioden.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Mulighederne undersøges med henblik på at omdanne tuevegetation til våde sjapvandsområder som en særlig indsats for at fremme levesteder for tinksmed.

Der etableres fladvandede områder i kærene omgivet af kort vegetation specifikt i afdeling 3346b, 3342 og 3343

Der etableres et nyt vandhul på det tidligere dambrugsareal (afdeling 3679) ved Holtum Å, lokaliseret tæt ved Naturcentret.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt. Dermed genoprettes levesteder for planter og insekter til knyttet de ekstremt næringsfattige naturtyper herunder eksempelvis laver. Der vil typisk være behov for at fjerne alle næringsstofferne på arealet ved at blotlægge mineraljorden.

Målet om at understøtte landskabsbilledet med glidende overgangene mellem de skovbevoksede arealer og de lysåbne naturtyper forbedre desuden forholdene for den biodiversitet, der knytter sig til overgangen mellem hede og skov. I det omfang der er økonomisk mulighed herfor i planperioden, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan.

Bevoksningerne i afdeling 3541 og 3544 udvikles på sigt til lysåben skov, med enkeltstående fuldkronede træer med henblik på at fremme levesteder for natravnen.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Hvis der er lokalinteresse og mulighed for ekstern finansiering undersøges mulighederne for at gennemføre et projekt om bevarelse og restaurering af engvandingssystemet langs Holtum herunder engvandingskanalen, aquadukten og de tilstødende enge som kulturmiljø. Projektet kan omfatte frilæggelse af engvandingskanalen for træer og buske samt rydning af skrænter og skråninger ned mod kanalen, således at den kan erkendes i landskabet. Som en del af projektet kan der gennemføres en restaurering af aquadukten over Holtum Å såfremt det har til strækkelig interesse på nationalt niveau.

Der skal i løbet af planperioden ske en indsats med henblik på registrering og synliggørelse af evt. fortidsminder som måske nok er kendt, men ikke registreret i de moderne registranter. Der foretages en registrering af den af Herning Museum udpeget højning i afdeling 3673.

Hedeplejen på ” i de områder hvor der hævdes at være agervoldninger, foretages skånsomt så konturene af voldningerne ikke udviskes. Der må ikke ske jordbearbejdning, herunder afskrælning af hedetørv på arealer med” oldtidsagre” i afdeling 3605, 3614 og 3651.

De fredede gravhøje i skovbevoksningerne plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Den eksisterende pleje af fortidsminderne i Nørlund Plantage fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Nørlund Plantage er der udlagt en stor facilitetszone ved Naturcenter Harrild Hede og fem mindre facilitetszoner rundt i området. Placeringen af facilitetszonerne afspejler en fremtidig prioritering, hvor det primært er i den sydlige del, at der er fokus på udvikling og vedligehold af faciliteter og udvikling af aktiviteter. Der lægges vægt på, at udviklingen af området omkring Naturcenter Harrild Hede, herunder udlæg af stier m.m., sker i samarbejde med naturcenterets partnere og i dialog med centerets brugerråd og foreningen Harrild Hedes Venner.

I den nordlige del er faciliteterne få, med primært fokus på at fremme tilgængeligheden til det store relativt uforstyrrede område. Der er udlagt en facilitetszone ved Nørlundbjerg (afdeling 3517) ned mod Amtsbrandlinjen, hvor der kælkes om vinteren. Hundeskoven langs Ikastvej (afdeling 3550) og udsigtstårnet ved Stjernevej (afdeling 3623) er udlagt til facilitetszone. Mulighederne for at øge tilgængeligheden i den nordlige del overvejes ved etablering af mindre parkeringspladser langs Ikastvej i løbet af planperioden.

Ved Bjerregård er der udlagt en facilitetszone med mulighed for udvikling af en mere skovagtig plads i stille omgivelser. Området omkring udsigtstårnet i afdeling 3655 og den nærliggende parkeringsplads for enden af Skovlyvej er udlagt som facilitetszone.

En primitiv overnatningsplads øst for Ikast-Ejstrupholm vejen nedlægges, da den meget sjældent bruges og der er mulighed for friteltning i hele plantagen.

Der etableres tre stillezoner. Mod nord etableres en større stillezone med udgangspunkt i de lysåbne arealer omkring langemosen med henblik på at give skovgæsten mulighed for at opleve områdets store åbne vidder i stille omgivelser. Mod syd etableres to stillezoner i tilknytning til Harrild Hede

Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil desuden ske under hensyntagen til for eksempel natravn, krondyr og ulvens eventuelle tilstedeværelse i området.

I takt med den øgede interesse for MTB cykling, ser man også flere og flere MTB cykler i Nørlund. Der kan allerede spores konflikter med andre besøgende, og cyklisterne har vanskeligt med at skelne, hvad der er anlagte stier og hvad der absolut ikke er det. Der bør tages hånd om problematikken i den kommende planperiode.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jorden består af finere til grovere lagdelt istidssand, partvis og navnlig i de højere liggende dele med gruslag og ofte med mange småsten og større sten på overfladen. I den sydlige del findes endvidere senglaciale ferskvandsaflejringer af grus og sand. I store dele af plantagen findes sandflugtsarealer med henholdsvis afføgne, og påføgne sande. Det er særligt omkring den østlige del af bakkeøen, at der findes partier med bedre jord.

2.2 Landskab

Plantagen er overvejende placeret på Nørlund Bakkeø godt fem km foran hovedopholdslinien. Den sydlige del af plantagen ligger på en mindre bakkeø adskilt fra Nørlund Bakkeø af en smeltevandsslette, der løber langs Kvindebækken. Nørlund Plantage er omkranset af landbrugsarealer mod nord, øst og vest, og skov- og naturarealer mod syd. Der er dog ganske kort afstand til større skovområder mod øst (Gludsted Plantage) og Søby Brunkulsleje mod vest. Der er en del spredt bebyggelse rundt om plantagen.

2.3 Skoven

Nørlund Plantage er præget af store nåletræspartier, der er anlagt i store flader. Strukturelt er plantagen påvirket dels af en større brand i 1971, hvor 280 ha brændte, og dels de store stormfald i 1980érne og følgevirkningerne heraf. De senere storme i 1999, 2005 og 2013 har kun ramt plantagen i mindre omfang. Efter branden i 1971 blev kun 80 ha af det afbrændte areal gentilplantet, resten ligger nu tilbage som hede.

Nørlund Plantage er nogle steder egnet til grandyrkning specielt hvor morænejord eller påføget sand karakteriserer dyrkningslaget. Her trives nåletræ, specielt rødgran, godt og forynger sig villigt. De meget magre afføgne arealer specielt i nordvest henligger som bjergfyrbevoksninger og vil sandsynligvis være ret uproduktive i endnu mange år.

Det er også muligt at dyrke løvtræ men næppe til gavntræformål endnu. Løvtræ findes primært som bælter langs veje og rande anlagt med henblik på at etablere stabiliserende yderrande om de store granflader, skabe et stabilt skelet i skoven og ikke mindst indbringe frøtræer. Der blev i 1990érne anlagt en række løvtræbælter og intensive løvtrækulturer. De fleste af løvtræbælterne og andre anlagte intensive løvtræ kulturer har ret godt fat. Hegningerne er taget ned og flere bevoksninger er udrenset første gang. Men andre små ekstensivt anlagte løvtrækulturer anlagt uden reolpløjning, kalkning og grundgødskning fremstår i dag noget ynkelige. Der står en stærk stamme af kronvildt i Nørlund Plantage. I lyset af at plantagen udgør den ringere del af enhedens skovproduktionspotentiale, har man accepteret den noget store vildtmængde, men det vanskeliggør introduktion af løvtræ og ædelgranarterne hvis der ikke hegnes og forlænger processen med at udvikle plantagen til en varieret flerstrukturel blandingsskov.

2.4 Natur

Nørlund har et naturindhold, der både i omfang og værdi er af national interesse. Særlig de naturtyper, der er karakteriseret som meget næringsfattige, danner baggrund for denne status. Derudover er størstedelen af området udpeget som Natura 2000-område. Generelt præges området af store ret sammenhængende lysåbne arealer bestående af heder. Spredt over hederne findes våde partier med næringsfattige moser. Derudover indeholder området arealer med overdrev, eng, søer og vandløb.

En stor del af hederne er gamle heder, der aldrig har været tilplantet, de har kun været plejet med rydning af opvækst, slæt og afbrænding i de sidste 100 år. Derudover findes hedearealer i nord, som er opstået efter plantagebrand i august 1971. De gamle heder er præget af den næringsstofophobning, der har fundet sted ved hedens egen vækst og siden ved tilførsel fra luften. Den oprindelige hedevegetation er således truet på de fleste af hederne. Græsser, specielt blåtop, overtager støt og roligt dominansen. Træagtig opvækst får samtidig lettere ved at etablere sig.

Fra 2011 til 2015/16 har enheden haft mulighed for at pleje hederne gennem et EU-LIFE hedeprojekt. Projektet har givet mulighed for at udvikle og afprøve flere plejemodeller. Specielt med henblik på at reducere ophobet næringsstof i form af lyng-, og græstørv. Tørveskrælning ved hjælp af slagleknuser og biopickup har været anvendt. Resultaterne har været positive men har svagheder på fugtig bund eller arealer med højtliggende sten (vindslebne) eller spændende topografi. Alternative metoder med brug af tallerkenharve og efterfølgende sammenrivning af materialet har vist sig billigere og mere skånsom. Afbrænding vil fortsat være den eneste mulige metode på arealer med kulturspor og særlig topografi. Plejen på heden skal udover den traditionelle hedevegetation tilgodese sjældne arter som rosmarinlyng, hede­melbærris, lav skorsonér, guldblomme, månerude, katteurt, mælkeurt og seks arter af ulvefod og derudover en lang række sjældne laver. Af sjældne ynglefugle bør nævnes trane, bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, stor tornskade, rødrygget tornskade og natravn. Havørn og kongeørn ses årligt.

Moserne ligger generelt åbne og med hensyn til rydning af træopvækst, er der kun et lille plejebehov. Derimod er de fleste mosearealer domineret af tuedannende blåtop i en grad, der synes irreversibel. Arter som trues af blåtoptilgroningen er bl.a. klokkelyng, rosmarinlyng, klokke-ensian, mose-troldurt, benbræk, brun -og hvid næbfrø, liden soldug og mangestænglet sumpstrå, blærerod m.fl. For at mindske blåtopdominansen kan man forsøge med afskrælning og fjernelse af tuerne gerne fulgt op af periodisk afgræsning. Moserne i bl.a. afd. 3616e, 3617a, 3558b og 3541e er under tilgroning og derfor bør de ryddes igen. Visse steder vil det desuden være oplagt at trække bevoksningsgrænsen tilbage. På moserne langs åerne i syd er der hængesækdannelse, der visse steder er under tilgroning. Der er i 2013 afprøvet pleje ved knusning med specialmaskine. Denne pleje bør følges op. Enkelte steder i plantagen er der vandbegunstigede områder i bevoksningerne som ved rydning kan udvikle sig til ny lysåben våd natur. Sådanne steder findes blandt andet i afdelingerne 3571a, 3572a, 3573b, 3583a og 3584a.

Det eneste areal hvor der p.t. plejes med afgræsning er overdrev- og moseområdet på sydsiden af Holtum Å. Her er mulighed for at udvide det lysåbne areal ved at rydde skovbevoksningerne i 3680. Som supplement til græsningen vil det blive nødvendigt at foretage rydning af opvækst langs såvel Holtum Å som Kvindebækken. Langs en vis del af Holtum Å vil det være acceptabelt at træer gror op og beskygger for at reducere omfanget af vegetation som sødgræs, vandranunkel m.fl. i åen. I de senere år er slåning af grøde reduceret med det resultat at vandet føres i strømrender og åen bliver dyb med negativ konsekvens for laksefiskenes ynglesucces. Fiskebestanden i åerne tæller bl.a. laks, bækørred, stalling, helt, strømskalle, aborre, gedde, ål og finnestribet ferskvandsulk.

2.5 Kulturmiljø

Fortidsminderne er primært koncentreret i den sydlige del. Der er i plantagen registreret fem gravhøje. Endvidere er der for nyligt af Herning Museum udpeget en højning (gravhøj), som skal registreres. To områder på Harrild Hede huser muligvis arealer med agervoldninger fra oldtiden. De er endnu ikke registreret som sådan, da der er tvivl herom. Det er måske i stedet diger til dæmpning af sandflugt. De Theilmannske diger findes med sikkerhed i den nordlige del af plantagen. Der ligger desuden en engvandingskanal. På strækningen vest for landevejen, findes kanalen såvel nord som syd for åen og er, eller rettere, var forbundet med en aquadukt over åen, som nu er helt faldefærdig.

Der er flere stensatte brønde og synlige hustomter efter tidligere bebyggelser.

2.6 Friluftsliv

Publikums brug af Nørlund Plantage har i de sidste 25 år været stødt stigende. Plantagen besøges primært at folk i bil, som parkerer på parkeringspladserne langs de offentlige veje. Den nordlige del er relativt ubenyttet, der er ingen gennemgående offentlige veje og faciliteterne er få. Besøgene koncentreres omkring de fire parkeringspladser ved hovedvejene. Også i denne del af plantagen opleves en stigende interesse blandt besøgende, der søger en vandretur i stille omgivelser og løbere der bevæger sig længere ind i det store uforstyrrede område. Der er en indhegnet hundeskov med et bord/bænkesæt på vest siden af Ikastvej i afdeling 3550. Der anlægges skiløjper både i nord og syd når vejret er til det. Bakken ved Nørlund Bjerg ned mod Amtsbrandlinjen benyttes som ski- og kælkbakke i tilfælde af passende snelag.

I den sydlige del er besøgsintensiteten langt større og kraftigt stigende. Der er 5-6 parkeringspladser, hvor det nyindrettede Naturcenter Harrild Hede fungerer som primær indfaldsport til området, som udgangspunkt for ture på Harrild Hede, ådalene, Castenschiolds Høj, engvandingsanlægget. Det er også i den sydlige del, at faciliteterne er samlet. Omkring Naturcenter Harrild Hede er der etableret naturlegeplads, sundhedsspor, forhindringsbane, shelterplads, primitiv overnatningsplads, handicapfiskepladser, flere bord-/bænkesæt, broer og spang over Holtum Å og Kvindebæk. Selve naturcentret er indrettet med møde-og undervisningslokaler samt et offentligt tilgængeligt naturrum med 6 borde/bænkesæt, informationsplancher og grill. På udearealerne er opstillet flere borde/bænkesæt.

Der findes en vandretursfolder ”Harrild Hede” over den sydlige del og i den forbindelse er der tre afmærkede vandreruter på henholdsvis 8, 2 og 4 km, samt et handicap egnet stiforløb. Der er desuden lavet en digital guide over området. Centrale steder i plantagen og på Harrild Hede er der opsat informationstavler. Der er ligeledes opsat informationstavler ved formidlingsparcellerne om hedepleje på henholdsvis Castenschiolds Hede og den sydøstligste del af Harrild Hede.

Der findes et udsigtstårn i gåafstand fra parkeringspladsen på Harrild Hede, samt et udsigtstårn på Stjernevej i nord. Ved de fleste parkeringspladser er der opsat et enkelt bord/bænkesæt.

Fiskeriet i det meste af Holtum Å er udlejet og fiskeklubben sælger dagkort. På en del af åen tæt ved Naturcenter Harrild Hede er der frit fiskeri for handicappede.

Plantagen er desuden rammen for en række større tilbagevendende årlige arrangementer, herunder Nørlundløbet og hedemarathon. Området opsøges af en del ryttere, og der afholdes jagtridning og Hubertus jagt hvert år. Der er friteltning i hele området.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Den vestlige del af Nørlund Plantage, på nær områder ved Kaptajnsgården udgør Natura 2000-område nr. 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Nørlund Plantage er beliggende i Ikast-Brande Kommune, dog med et lille hjørne i Herning Kommune i den midt-vestlige del. Hele Nørlund Plantage, både arealerne Herning og Ikast-Brande kommuner, er udpeget som værdifuldt landskab og dele af Nørlund Plantage i Ikast-Brande Kommune er udpeget som uforstyrret landskab, hvilket jævnfør kommuneplanen betyder, at uforstyrrede landskaber er sårbare overfor opførelse af f.eks. vindmøller, store landbrugsbedrifter, master og byudvikling m.m. fordi disse elementer visuelt og støjmæssigt kan påvirke området i en sådan grad, at det ikke længere opleves uforstyrret, og området dermed mister sin karakter

I kommuneplanen for Ikast-Brande er dele af det sydlige Nørlund udpeget som værdifuldt kulturmiljø. For udpegede værdifulde kulturmiljøer gælder, at der ikke må opføres nye anlæg, nyt byggeri og andre ændringer i landskabet må ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier

3.4 Fredninger og vildtreservater

En lille del af kæret i afdeling 543 samt en del af Harrild Hede er omfattet af en fredning ”Harrild Hede” reg.nr. 412.00, OFN-kendelse af 24. maj 1954. Fredningen har til formål at bevare lyngheden. Det er en status quo landskabsfredning om fredning af hedearealer, bevaring af lynghede og pleje på de nævnte arealer.

Arealer i og omkring Langemosen, Kæret, Maven, Gåse- og Brilledamsområdet, på en del af Harrild Hede, Kvindebækken samt hederne i afdelingerne 673 og 674 er omfattet af fredningen ”Heder i Nørlund Plantage”, reg.nr. 2155.04, OFN-kendelse af 24. maj 1954. Fredningen har til formål at bevare lynghede. Fredningen er en status quo deklarationsfredning om fredning af hedearealer, bevaring af lynghede og pleje på de nævnte arealer. Det vurderes imidlertid at fredningen ikke længere er tidssvarende idet nyere viden om hedepleje foreskriver anvendelse af driftsformer, der er i modstrid med fredningen. Der skal i dag således dispenseres fra fredningen for at opnå den drift, der vurderes at være hensigtsmæssig for at leve op til fredningen hovedformål.

Et mindre hedeområde omfattende Castenschiolds Høj i afdeling 674 er omfattet af fredningen ”Harrild Hede”, reg.nr. 563.00 OFN-kendelse af 8. juli 1937. Fredningen har til formål at bevare lyngheden. Det er en status quo deklarationsfredning.

Areal umiddelbart vest for afdeling 668 er omfattet af fredningen ”Harrildgård”, reg.nr. 5358.00, Overenskomst af 15. maj 1970. Fredningen har til formål at hindre yderligere bebyggelse samt hindre yderligere tilplantning mellem Holtum Å og vandingskanalen. Det er en status quo fredning.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den vestlige del i den sydlige halvdel er udpeget til område for særlige drikkevandsinteresser resten er almindelige drikkevandsinteresser.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i plantagen.