Ikast Byskov

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Ikast Byskov.

Ikast Byskov er et igangværende skovrejsningsprojekt beliggende sydøst for Ikast, der blev påbegyndt i 1993. Interesseområdet omfatter i alt ca. 600 ha. Der er indtil 1998 opkøbt ca. 95 ha fordelt på en håndfuld spredte arealer indenfor interesseområdet. Denne driftsplan omhandler de ca. 95 ha, der er opkøbt.

Terrænet på de tilplantede skovparceller varierer fra flade lavt beliggende parceller på hedeslette ned mod Isenvad til højtliggende og delvist kuperede arealer ind mod Ikast og med stejle skråninger på de arealer der ligger kanten af Skovbjerg Bakkeø ind mod Ikast og ned mod Storeå.

De tilplantede områder er domineret af de unge egebevoksninger, iblandet andre løv- og nåletræarter. 

Skoven er overvejende etableret på landbrugsjord og har som sådan et andet udgangspunkt end de øvrige hedeplantager på enheden og artssammensætningen er både i antallet af arter og sammenblanding i udgangspunktet forskellig fra hedeplantagerne.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i 
hektar
Bøg
Eg
Ask
og ær
Andet
løvtræ
Picea-
arter
Bjerg-
fyr
Andet
nåletræ
Ikke
skovbevokset
Total
Ikast
Byskov
11
22
16
12
2
0
13
18
94

Skovarealer

Areal i
hektar
Krat
Hede
Eng
Søer
m.v.
Slette
Ager
Vej
Andet
 Total
Ikast Byskov
3
1
4
0
1
7
0,5
1,5
18

Ikke skovbevoksede arealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Ikast Byskov er primært etableret med henblik på at øge områdets natur og rekreative værdi. På den baggrund prioriteres udviklingen af områdets natur og friluftsmæssige potentiale. 

Skovdriften bidrager til at fremme de friluftsmæssige og landskabelige oplevelsesværdi af området samt bidrage til at højne biodiversiteten.  Der er kun i mindre grad fokus på vedproduktion og i givet fald så primært til energiformål i perioden. Naturindholdet er præget af skovens lave alder og vil med tiden øges med den naturnære drift.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor planperioden. Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der kan etableres et partnerskabsprojekt med lokale interessenter om etablering og vedligehold af redekasser, hvis der opstår mulighed herfor.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at Ikast Byskov skal være en løvtrædomineret skov med en mosaik af åbne og lukkede arealer, samt de åbne skovtyper over for de mere savanneprægede, hvorved der skabes et oplevelsesrigt landskabsbillede. Det er ligeledes målsætningen at bevare og sikre områdets særegne og meget markante landskabsformer.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Ikast Byskov er, at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden, der understøtter skovens rekreative værdi og områdets produktionspotentiale. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træarts-sammensætning. I Ikast Byskov arbejdes med en skovudviklingstype: Eg med lind og bøg.

Skovudviklingstypen er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Skoven er fremkommet ved tilplantning af landbrugsarealer. Skoven blev plantet efter reolpløjning, med undtagelse af afdeling 3684, der er anlagt på tidligere losseplads, hvor krav om permanent beplantning umuliggjorde jordbearbejdning. Træartsvalg og bevoksningsopbygning er planlagt med baggrund dels i jordbundsforholdene og dels i rekreative krav til en byskov. Det er målsætningen, at fremme udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis eg og bøg, med et vist islæt af lind, løn, birk og fuglekirsebær. Et vist islæt af nåletræarterne skovfyr, lærk, ædelgran og douglasgran vil også være målet. Alle nævnte træarter er repræsenteret i de eksisterende bevoksninger.

Skoven har i første omgang et begrænset potentiale for vedproduktion, men vil kunne bidrage til energitræproduktion. Der vil på sigt etableres en lysåben skov, der er attraktiv for publikum og som skaber stor biodiversitet.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Naturværdierne er endnu relativt begrænsede på byskovsparcellerne. Det er målsætningen at fastholde og udvikle eksisterende lysåbne småbiotoper i skoven, der blev etableret ved skovrejsningen i form af vandhuller, enge og mindre sletter.

Konkret betyder det, at græsningsplejen opretholdes på de lysåbne arealer, hvor det er muligt, alternativ hertil afslås ikke græssede arealer. Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer fremgår af nedenstående bilag.

Der kan etableres et partnerskabsprojekt med lokale interessenter om etablering og vedligehold af redekasser, hvis der opstår mulighed herfor.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen synlige fortidsminder på byskovsparcellerne.

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af området primært for de lokale beboere i henholdsvis Ikast og Isenvad.

Hovedparten af byskovsparcellerne er udlagt som facilitetszone, der rummer mulighed for at udvikle områdets friluftsmæssige muligheder.

Udviklingen af de friluftsmæssige potentialer i området mod en alsidig benyttelse skal ske i samarbejde med Ikast-Brande Kommune og de lokale foreninger og institutioner.

Kortet viser planen for inddeling af byskovsparcellerne i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er sandjord af ringere bonitet.

2.2 Landskab

Projektområdet er afgrænset af Ikast mod nord. Selve byskoven ligger på en markant østlig udløber af Skovbjerg Bakkeø, hvilket præger det omgivende landskab. Mod nordøst flader bakkeøens stejleskråninger ud i en hedeslette præget af landbrugsdrift og Storåens begyndende løb. Mod syd og vest flader terrænet ud i et fladt hedeslettelandskab brudt af en række bakkeøer, herunder Hesselbjerg Bakkeø. Mod sydøst ligger Isenbjerg Bakkeø som et markant landskabselement samt Gludsted Plantage, der udgør den vestligste del af et af Danmarks største sammenhængende skovområder. Direkte mod syd ligger Nørlund Bakkeø

2.3 Skoven

Skoven er overvejende tilplantet på tidligere landbrugsjord med varierede bevoksninger med blandinger af flere træarter af både løv og nål og enkelte steder nåletræ i renbestand, hvor vækstbetingelserne er dårligste. Der er etableret løvtræbælter langs flere af de offentlige veje dels som lægivende strukturer dels af rekreative og landskabelige hensyn.

Størstedelen af området er reolpløjet forud for plantning. Vækstvilkårene i skoven er relativt dårlige på grund af jordbundens sandede beskaffenhed. De skovdyrkningsmæssige udfordringer ved tilplantningen var primært frost og udtørring. Dette blev imødegået med reolpløjningen, der så i et enkelt tilfælde, i afdeling 689 forårsagede lidt problemer med sandflugt i kulturåret. Produktionspotentialet er relativt lavt, men forventes at blive bedre med årene, i takt med at løvtræerne forbedre boniteten.

2.4 Natur

Ikast Byskov indeholder meget få lysåbne naturarealer. I syd og øst ligger et par mindre engarealer, hvoraf det ene er forpagtet ud til fåregræsning. Græsningen har ikke været stabil de senere år og arealet trænger til pleje. På denne eng findes desuden en gravet sø. Spredt over skoven findes åbne områder af tidligere agerjord, der nu ligger som græsarealer. Arealet på Møllebakken er forpagtet ud til kreaturgræsning, og jorden ved Skelhøjhus græsses med heste. Øvrige arealer i denne kategori plejes med en årlig afslåning. Ved fortsat afgræsning og slåning vil disse arealer på sigt udvikle sig i en retning, som øger naturindholdet i skoven.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder i Ikast Byskov.

2.6 Friluftsliv

De tilplantede parceller i Ikast Byskov benyttes i sammenhæng med de øvrige naturarealer, Skelhøje kommuneskov og mindre bevoksede private arealer i interesseområdet. Området har to bynære ”ender”. Mod nord er det den nære beliggenhed tæt op af Ikast, der er udgangspunkt for besøg i skoven. I syd grænser tilplantede arealer og interesseområdet helt op til Isenvad. Besøgende er primært borgere, institutioner og lokale foreninger fra de to byer der cykler, rider, går ture i området eller benytter de øvrige faciliteter i området.

Der er tre meget benyttede, indhegnede hundeskove; En ud til motorvejen lige syd for Ikast, en nord for Isenvad og en øst for Isenvad.

Møllebakken udgør et højt punkt i området. To vindmøller der hidtil har stået på toppen af bakken er nu fjernet. Når den hidtidige græsningskontrakt udløber, forventes arealerne at blive attraktive for publikum, der herfra har en flot udsigt over det omkring liggende landskab. Den forblæste top egner sig også i særlig grad til drageflyvning.  

Etablering af et sammenhængende stinet mellem byskovsparcellerne afventer færdiggørelse af skovrejsningsprojektet. Der er etableret stisystemer indenfor de eksisterende parceller. I afdeling 690, ved Isenvad, er der blandt andet nogle meget benyttede stier bl.a. gennem hundeskoven til en skovlegeplads. I 2014 har Isenvad Borgerforening i et partnerskabsprojekt med Naturstyrelsen Midtjylland genopført legepladsen i afdeling 690. Området ved skovlegepladsen benyttes også af Isenvad Borgerforening til Sct. Hansfest og Isenvad Skole og fritidsklub har mulighed for at spille rundbold m.m.

Borgere i Isenvad har sammen med enheden, med støtte fra EU’s landdistriktsprogram, indrettet en jordbane til BMX cykler i afdeling 691-692. Vandhullet i afdeling 693 benyttes jævnligt som udflugtsmål, også af skolens elever.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter mindre arealer med § 3eng.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I kommuneplanen vedrørende Ikast Byskov er enmindre nordlig del udlagt som rekreativt område

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Det nordvestlige areal i Ikast Byskov indgår i en udpegning af værdifulde landskaber i kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune. Dette betyder, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen

3.5 Drikkevandsinteresser

Ikast Byskovligger i et område medsærligedrikkevandsinteresser. Afdeling 684 ligger for en stor dels vedkommende på en tidligere kommunal losseplads, der er opsat flere cementrør, hvor der løbende udtages grundvandsprøver, da der nok vil være risiko for udvaskning af skadelige stoffer til grundvandet.   

3.6 Råstofplaner

Området vest for Bjerggård er udlagt som råstofområde.