Kompedal Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Kompedal Plantage. Kompedal Plantage ligger vest for vejen mellem Viborg og Vejle ca. fem km nord for Engesvang og 25 km syd for Viborg.

Plantagen er anlagt fra 1780 og fremad. Anlæggelsen startede som sandflugtsdæmpning og fortsatte som egentlig tilplantning, en slags beskæftigelsesforanstaltning for de ”kartoffeltyskere”, der havde slået sig ned på egene. Plantagens ydre grænser er ikke ændret siden anlæggelsen.

Plantagen er domineret af store nåletræsflader, løvtræbælter og større hedepartier. Plantagen er beliggende i fladt terræn, der kun er afbrudt af tre parallelt SØ-NW løbende smeltevandsdale. Smeltevandsdalene ses tydeligt i terrænet, da de ikke er tilplantede og ligger som lynghede. Dalene er navngivet, nævnt fra nord: Mosedalen/Kompedalen, Urhanedalen og Marskendal. Sandfygningen har med klitdannelser visse steder skabt variation i det ellers flade terræn.

Udviklingsmæssigt ligger Kompedal Plantage endnu på et tidligt plantagestadie. Strukturelt er bevoksningerne ensaldrende med rødgran som den dominerende træart, men med en ikke uvæsentlig indblanding af arterne douglasgran, skovfyr, lærk og grandis.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Kompedal Plantage er en af de yngre plantager på enheden set i forhold til den flere hundrede årige udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov.  På grund af plantagens udviklingstrin er der kun få bevoksninger af nål, som er mere end 100 år gamle. Det er målsætningen at Kompedal Plantage fortsat skal udvikles og fungere som et område, hvor træproduktion baseret på naturnær skovdrift er i fokus herunder at øge indholdet af løvtræ i nåletræsbevoksningerne. Der er særlig fokus på at pleje ældre nåletræsbevoksninger med henblik på at højne biodiversiteten og arter tilknyttet disse skovtyper for eksempel hulrugende fugle og flagermus samt udvikle lysåbne skovtyper, som er levested for natravn.  

Naturindhold fremmes som en integreret del af den naturnæreskovdrift og et øget indhold af løvtræ samtidig med at der sikres produktion af træ.

Naturværdierne i Kompedal Plantage er især at finde på de store heder og dalstrøg og målet er, at de fortsat skal plejes, så den værdifulde flora og fauna beskyttes eksempelvis klokke-ensian. Der er fokus på at udvikle fremspirende våde naturelementer i den plantede skov.  Dertil er der fokus på at understøtte tilstedeværelsen af større dyrearter herunder krondyr og ulv, som på sigt muligvis vil kunne etablere sig i skovområdet. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil ske under hensyntagen hertil.

Der er særlig fokus på at bevare og sikre særlige kulturhistoriske fokusområder med henblik på at sikre en fremtidige formidling af områdets krigs- og koldkrigshistorie. Det er målet, at friluftspotentialet udvikles til i højere grad at tiltrække det ridende publikum.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

For at skabe en bedre sammenhæng mellem Kompedalen og Grathe Hede ryddes hjørnerne af skovbevoksningerne (del af afdelingerne 6271 og 6297), hvor de to heder mødes og arealerne udvikles mod hede. Enkelte egetræer efterlades.

Med henblik på at forbedre levesteder for natravnen udvikles hedeområdet mellem Mosedalsvej og Kompedal til en mosaik af lysåben skov af skovfur og eg og lysåbne naturtyper, med glidende overgange til de omkring stående bevoksninger. Dele af målsætningen implementeres i løbet af de første 5-6 år ved rydning af den sydlige del af afdeling 6233 og den nordlige del af afdeling 6256. I dele af afdelingerne 6232, 6257 og 6260 etableres lysåben græsningsskovstruktur ved kraftig tynding af bevoksningerne.

Afdeling 6283. Ørkenen udtages af produktionsarealet, men ryddes ikke som anført i den tidligere landskabsplan. Det nuværende varierede landskabspræg med åbne og delvis lysåbne partier fastholdes af hensyn til de særlige laver, som primært er tilknyttet de åbne næringsfattige partier.

Der er udvalgt 13 nåletræsbevoksninger i alt 17, 3 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

For at skabe sammenhæng mellem Urhanedal og det centrale hedeområde øst for Moselundvej ryddes i løbet af planperioden den østlige del af afdelingerne 6240 og 6239 og nordlig del af afdeling 6241. Der foretages kraftig tynding i den vestlig del af afdelingerne 6240 og 6239 og sydlig del af 6242 med henblik på at udvikle enkelttræ individer.

Den naturlige hydrologi forbedres i muligt omfang i bunden af den vestlige del af Kompedalen (afdeling 6189).

Heden i afdeling 6431 ryddes for opvækst for at skabe forbindelse til hedeareal uden for skoven.

Der vil i løbet af planperioden være fokus på at forbedre hydrologien i plantagen ved at understøtte udvikling af tilsyneladende spontant opståede våde områder i hugstmodne bevoksninger. Bevoksningerne ryddes og konverteres til lysåbne vådområder.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor etableres et antal mindre hegninger med løvtræ Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger.

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at landskabsbilledet på sigt præges af blandede skovbevoksninger der primært brydes af Grathe Hede og de tre langstrakte paralle lysåbne erosionsdaleMosedal/Kompedal, Urhanedal og Marskendal, der strækker sig i SØ-NW-lig retning. Mosedal/Kompedalen holdes fri for opvækst i hele sit forløb. Urhanedalen er ligeledes ubevokset dog med enkelte fritstående skovfyr mens Marskendal er pletvis tilgroet med ene.

De skovdækkede arealer vil ændre en del karakter på lang sigt. De store ensaldrene granpartier, mange med indblanding af douglas, skovfyr, lærk og grandis, får en højere andel af løvtræ og nogle steder er det planen, at nåletræ som hovedtræart erstattes af løvtræ, primært eg og bøg. Skovtætheden brydes af glidende overgange mellem lysåben natur og lukket skov.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst. Nogle af de mindst produktive arealer (afføgne arealer) udtages af produktionsarealet. Der skabes yderligere lysåbne arealer for at understøtte naturforhold herunder arters spredningsmuligheder, tydeliggøre terrændannelser og understøtte udsigter. Andre arealer udlægges med en savannelignende lysåben struktur. Nedenfor samt under afsnit 1.4 er nævnt landskabelige tiltag, som gennemføres i løbet af de første 5-6 år af planperioden. 

For at skabe en bedre sammenhæng mellem Kompedalen og Grathe Hede ryddes hjørnerne af skovbevoksningerne, hvor de to heder mødes og arealerne udvikles mod hede. (Del af afdelingerne 6271 og 6297.) Der bevares enkeltstående ege i den del af egetræsbæltet, der ryddes i afdeling 6271.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Kompedal Plantage er, at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Kompedal Plantage arbejdes med seks skovudviklingstyper hvor af de dominerende er Gran med bøg og ær, Douglasgran med rødgran og bøg samt Skovfyr med birk og rødgran.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Kompedal Plantage fremgår af kortet.

På de produktive arealer prioriteres fremover udviklingen af en stabil produktionsskov med et selvforyngelsespotentiale med hovedtræarter som douglas, skovfyr, lærk, rødgran og ædelgran i blandingsskov og med et væsentligt indslag af bøg som stabiliserende element.

Rødgran vil fremover fortsat være at finde i plantagen enten som hovedtræart eller i indblanding. Rødgran prioriteres fortsat som hovedtræart på de arealer, hvor der udlægges skovudviklingstypen gran med bøg og ær i den centrale del af plantagen. Her skal der på sigt ske introduktion af bøg og ær som underplantning og supplement til den naturlige foryngelse af primært rødgran og lærk og skovfyr afhængig af tilstedeværelsen af frøkilder. I mange af bevoksningerne findes i dette område endvidere allerede i dag en væsentlig indblanding af douglasgran og grandis, hvilket er fremmende for konverteringen til en mere naturnær struktur.

 I den sydøstlige del af skoven er udlagt skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg. Der skal på sigt ske udfasning af rødgran som hovedtræart fremfor douglasgran, der indblandes med bøg og i mindre grad rødgran. Douglasgran og bøg er kun til stede i et meget begrænset omfang, hvorfor gruppevis berigelsesplantninger med bøg og douglasgran vil være påkrævet.

Skovudviklingstypen sigter på lang sigt mod produktion af stort dimensioneret douglasgran af høj kvalitet. Bøgen forventes primært at have stabiliserende funktion til sikring af skovklima og øget artsdiversitet. Blandingen af løv og nål kommer på sigt til at give et varieret skovbillede med store enkelttræer, der indgår i et gruppevist arts- og aldersstruktureret skovbillede, der er afvekslende at bevæge sig i.

På de mere ekstensive arealer centralt i plantagen og mod nordøst udlægges skovudviklingstypen skovfyr, birk og rødgran. Den eksisterende plantage af primært rødgran med bælter af skovfyr, lærk og eg afløses på lang sigt af en flerstruktureret blandingsskov med mere lysåbne arter som hovedtræarter primært skovfyr, lærk, eg, birk samt rødgran i indblanding. Der arbejdes i udgangspunktet med spontan naturlig foryngelse af de på arealet værende træarter. På lang sigt skal birk og andre løvtræarter introduceres, så der opnås større træartsvariation.

Langs hele den nordlige side af Mosedalen/Kompedalen og dele af den sydlige side er udlagt en ekstensiv skovudviklingstype; Eg med skovfyr og lærk, som en overgangszone mellem hedeområderne langs Kompedalen og de bagvedliggende skovbevoksninger. Dyrkningsintensiteten er lav og skovstrukturen skal på sigt være åben og skabe en glidende overgang mellem de lysåbne naturtyper i dalen og de bagvedliggende bevoksninger og bidrage til at synliggøre dalsiderne.

I ”Østerskoven”, som er skovområdet øst for Grathe Hede, inklusiv et område nord for heden, udvikles på sigt en løvskov domineret af bøg. Her udlægges skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk.

To områder i den vestlige del af plantagen er udlagt med skovudviklingstypen urørt skov. Der er tale om administrativt urørte områder. Det nordlige område er primært rødgran 6233ab, 6234, 6235ab 6238ab. Området mod vest er lysåben skovfyr på en dårlig bonitet.

I tilknytning til eksisterende lysåbne arealer og de urørte områder er der udlagt skovudviklingstypen græsningsskov. Arealerne forventes at udvikles i retning af enkeltstående lystræarter for eksempel skovfyr og eg med en glidende overgang til de omkringliggende skovbevoksninger, lysåbne arealer og urørte partier. Græssende hjortevildt forventes at forestå naturplejen. Dermed skabes et større sammenhængende naturområde med enkeltstående træer, der er natravnens foretrukne levested.

Med henblik på at understøtte den langsigtede målsætning om at forøge andelen af løvtræ efter de naturnære principper etableres et antal mindre hegninger med løvtræ afhængig af de økonomiske muligheder. Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

Der er i Kompedal Plantage særlig fokus på bevaring af ældre nåletræ (særligt ædelgran), der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt en række bevoksninger i alt 17, 3 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet tre forskellige plejemodeller, der tager sigte på at bevare de gamle bevoksninger længst muligt samt sikre bevoksningernes lysåbne præg og en stor mængde dødt ved samt mulighed for en gradvis foryngelse.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre nåletræ. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen med naturplejen i Kompedal at bevare og fremme biodiversiteten i plantagen.

Det er målsætningen at 3-5 % af plantagens areal på sigt består af våde biotoper i form af sø, mose og våd hede. Naturpotentialet i form af naturlig hydrologi skal understøttes og fremmes, hvor muligheder fremkommer naturligt. Derudover knytter naturplejeindsatsen sig primært til den fortsatte pleje og opretholdelse af tilstanden på de øvrige hedearealer, kær og småmoser. Der gøres en indsats for at forbedre levesteder for særlige arter for eksempel for natravnen.

Med henblik på at forbedre levesteder for natravnen udvikles hedeområdet mellem Mosedalsvej og Kompedal til en mosaik af lysåben skov af skovfur og eg og lysåbne naturtyper, med glidende overgange til de omkring stående bevoksninger. Dele af målsætningen implementeres i løbet af de første 5-6 år ved rydning af den sydlige del af afdeling 6233 og den nordlige del af afdeling 6256. I dele af afdelingerne 6232, 6257 og 6260 etableres lysåben græsningsskovstruktur ved kraftig tynding af bevoksningerne.

Ørkenen (afdeling 6283) udtages af produktionsarealet, men ryddes ikke som anført i landskabsplanen i den forrige driftsplan. Det nuværende varierede landskabspræg med åbne og delvis lysåbne partier fastholdes af hensyn til de særlige laver, som primært er tilknyttet de åbne næringsfattige partier samt levested for natravnen.

For at skabe sammenhæng mellem Urhanedal og det centrale hedeområde øst for Moselundvej ryddes i løbet af planperioden den østlige del af afdelingerne 6240 og 6239 og nordlig del af afdeling 6241. Der foretages kraftig tynding i den vestlig del af afdelingerne 6240 og 6239 og sydlig del af 6242 med henblik på at udvikle enkelttræ individer.

I løbet af planperioden gennemføres desuden nedenstående tiltag.

Der løber en grøft i bunden af den vestlige del af Kompedalen (afdeling 6189). Den naturlige hydrologi forbedres i muligt omfang.

Heden i den vestlige ende af Urhanedal (afdeling 6431) er under tilgroning. Heden ryddes, hvorved der også skabes sammenhæng og sikres spredningsmuligheder for dyr og planter til hedearealer på naboarealet.

Der vil i løbet af planperioden være fokus på at fortsætte indsatsen fra forrige planperiode, med at forbedre hydrologien i plantagen ved at understøtte udvikling af tilsyneladende spontant opståede våde områder i hugstmodne bevoksninger. Bevoksningerne ryddes og konverteres til lysåbne vådområder.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt. Dermed genoprettes levesteder for planter og insekter til knyttet de ekstremt næringsfattige naturtyper herunder eksempelvis laver. Der vil typisk være behov for at fjerne alle næringsstofferne på arealet ved at blotlægge mineraljorden.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Kompedal Plantages sikres en fremadrettet status som krigsmindeskov, ved bevaring og sikring af fortidsminder og øvrige kulturspor, der relaterer sig til de krigsrelaterede aktiviteter, der er foregået i plantagen og på hederne gennem historien.

I Kompedal Plantage prioriteres bevarelse af plantageanlægget med dets systematisk skelet af veje og hovedspor som kulturminde.

I et længere perspektiv er det Kulturstyrelsens ønske, at Kompedallejren bevares, vedligeholdes og udvikles under hensyn til lejrens historiske betydning som koldkrigsminde som militærnægterlejr alt afhængig af samarbejdet med Silkeborg Kommune herom.

De fredede gravhøje i skovbevoksningerne plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Den eksisterende pleje af fortidsminderne i Kompedal Plantage fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af Kompedal Plantage er at fremme og udvikle friluftspotentialet, ikke mindst for ridning, under hensyntagen til de særlige natur- og kulturmæssige værdier og den øvrige benyttelse af plantagen.

Der udlægges i alt fem facilitetszoner. De fem områder har forskelligt udviklingspotentiale og sammenhængskraft med allerede eksisterende faciliteter, lejrpladser og parkeringspladser.

Kompedallejren og et større området i tilknytning hertil inklusiv hundeskoven i afdeling 6351 er udlagt til facilitetszone med mulighed for udvikling af området i samarbejde med fx Silkeborg Kommune, Kulturstyrelsen og lokale brugere af området.

I tilknytning til Hærvejsruten udlægges en mindre facilitetszone i afdeling 6392 omfattende en primitiv overnatningsplads uden faciliteter.

De to sidste facilitetszoner udlægges i det nordvestlige hjørne i afdelingerne 6191og 6208. Det er to mindre områder, der udlægges med tanke for senere udvikling. Facilitetszonen i afdeling 6191 udlægges i tilknytning til en eksisterende parkeringsplads og primitiv overnatningsplads med tilhørende faciliteter. De to facilitetszoner er bundet sammen af et 10 kilometer langt stiforløb.

Den femte facilitetszone udgøres af et udsigtstårn i afdeling 6309, hvorfra der er udsigt over Grathe Hede og op gennem Kompedalen, Det er ikke tanken, at der skal tilføjes yderligere faciliteter på det sted, idet tårnet primært skal hjælpe publikum til at opleve det store naturområde uden at bringe nævneværdig forstyrrelse ind.

Natravnene i højsommeren og kronvildtet i brunstperioden er to af områdets helt store attraktioner. Med henblik på at fremme levesteder og oplevelsesmuligheder under hensyntagen til arternes særlige behov i øvrigt, er der udlagt to stillezoner. Der er udlagt en større stillezone i den centrale del af plantagen inkluderende de områder, som i henhold til skovudviklingstypeplanen er udlagt til græsningsskov med spredte træer med henblik på at tilgodese natravnen. Denne åbne landskabstype giver desuden gode muligheder for at opleve kronvildt i aften- og morgentimerne, ligesom kronvildtet kan søge ind i de tættere omkringliggende skovbevoksninger i dagstimerne.  Ørkenen i afdeling 6283 og naboafdelingen 6327 er udlagt som et supplement til den store stillezone ud fra de samme planlægningsmæssige betragtninger. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil desuden ske under hensyntagen til natravn, krondyr og ulvens eventuelle tilstedeværelse i området.

Den øvrige del af plantagen er friluftszone.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Kompedal Plantage ligger i den østlige del af Karup Hedeslette, hvor jordbunden især består af smeltevandssand, med områder af smeltevandsgrus, der især findes i den centrale del af skoven, men også i lidt mindre udstrækning i den nordlige del og sydlige del af skoven.

Hele området har for mere end 200 år siden været udsat for betydende sandfygning hvilket har medført afføgne og påføgne arealer. De forskellige overfladeforhold (påføget, afføget og jord upåvirket af sandflugt) har en lidt forskellig vandholdene evne, men det ændrer ikke ved at jordbunden overalt i plantagen har en meget ringe vandholdende evne. De påføgne områder har den bedste vandholdende evne på grund af øget humusindhold i flyvesandet. Afføgne områder har ingen vandholdende evne og jord upåvirket af sandflugt ligger midt imellem de to andre. I den vestlige del ligger et område, der betegnes ”Ørkenen”, her er jordbunden næsten steril.

2.2 Landskab

Kompedal Plantage indgår i et større sammenhængende N-S gående skov- og naturområde bestående af private og statslige arealer, der strækker sig fra Bølling Sø i sydøst til Alheden og Havredal Plantage i nord.  Karup Å og Haller Å skærer sig igennem landskabet henholdsvis vest og nord for plantagen og Viborgvej rammer landskabet ind mod øst.

2.3 Skoven

Kompedal Plantage er domineret af meget store nåletræsbevoksninger. Rødgran er den dominerende træart, men bortset fra bevoksningerne fra før 1950, som er uden indblanding, så vokser rødgranen i blanding med douglas, grandis, skovfyr og lærk.

Strukturelt bærer plantagen præg af konsekvenserne af brand og stormfald. Ved en stor brand i 1947 brændte den nordlige halvdel af plantagen i alt ca. 1500 ha, som blev gentilplantet i perioden 1950 til 1970. Stormene tilbage i 1980erne og stormen i 2005 medførte større fladefald, med efterfølgende forringet skovklima og dyrkningsmæssige udfordringer herunder rullende bevoksningsrande, som konsekvens af udtørring og billeangreb i eksponerede vestvendte nabobevoksninger. 

Den nuværende hovedtræart er rødgran, men den har ikke vist stort vækstpotentiale. Douglasgran og sitkagran viser til gengæld stort potentiale i de nuværende indblandinger med rødgran, lærk og skovfyr. Der er etableret stabiliserende bælter med skovfyr og lærk. Det er muligt at benytte løvtræ, men ikke i deciderede produktionsbevoksninger. Der er en veludbygget struktur af løvtræbælter i så godt som hele skoven. Efter stormfaldet i 2005 er der primært plantet løvtræ og løvtræprocenten i plantagen er nu oppe på næsten 11%. Der er således et godt grundlag for at etablere en varieret skov på sigt.

De skovdyrkningsmæssige udfordringer er frost, tørke, vildtskader og stormfald med efterfølgende opløsning af vestrande. Foryngelse under skærm vil i mange bevoksninger være velegnet, men ikke i alle idet en del rødgranbevoksninger er ustabile som følge af rodfordærversvampen og i disse vil foryngelsesmetoden være kulissehugst eller afdrift.  Der er anvendt en udpræget brug af kulissehugst i plantagen med godt resultat. Der er dog kun brugt to kulisser og ikke tre som modellen ellers normalt foreskriver på grund af fare for typografangreb og tørke, som ikke muliggør anlæg af en tredje kulisse tidsmæssigt. De to kulisser er til gengæld lidt bredere end normalt.

Hvor der skærmforynges kan der bruges naturligforyngelse. Kulisseforyngelse kan ikke anvendes ved naturlig foryngelse, da foryngelsen skal hurtigt i gang. På nuværende tidspunkt er det muligt at tage vare på og fremme eventuel spontan naturlig foryngelse, men det har ikke vist sig muligt at styre en lokaliseret fremspiring af naturlig foryngelse. Konvertering til andre nåletræarter og løvtræ vil derfor kræve plantning. Ved plantning af alt løvtræ samt ved plantning af ædelgran, grandis og i visse områder også douglasgran, vil hegning være påkrævet på grund af en stor bestand af kronvildt. De nuværende arealer med naturlig foryngelse er etableret før bestanden blev meget stor.

I forbindelse med udlægning af skovudviklingstyper på enheden, valgte man at udlægge to områder til fremtidig urørt skov. Udpegningen skal ses som et ønske om, at også denne behandlingsform var repræsenteret i plantagen. Valget faldt på følgende to områder:

1) Afd. 6233 litra a, hele 6234, hele 6235 og 6238 litra a valgt på grund af arealernes placering op mod ”Natravneområder” – græsningsskoven – beliggende syd for.

Bevoksningerne er forskelligartede og består afdeling- og litravis af skovfyr/lærk ca. 60 år, rødgran ca. 60 år og rødgran/douglas ca. 10 år under lys skærm af rødgran og grandis.

2) Afd. 6241, 6247 og 6248 valgt på grund af arealernes ringe bonitet, samt placeringen som forbindelse mellem Urhanedal i nord og Marskendal i syd.

Bevoksningerne er ensartede og består af ca. 60 årig skovfyr/lærk med indblanding af contortafyr og lidt bjergfyr. Området rummer en del lysåbne partier tilgroet med mosser, laver og lyng, de vil på sigt udvikle sig i retning af lysåbne skovbevoksninger med skovfyr.

Flere steder i plantagen er der bevoksninger med ædelgran og rødgran, der er over 100 år. Der er nogle steder tale om træer, der stammer fra den første besåning af hedearealerne. Disse ældre træer optræder enten i form af mindre samlede bevoksninger eller i smalle bælter langs bevoksningernes yderrande. Disse bevoksninger udgør helt særlige biotoper, hvor insekter og fugle, der er særligt tilknytte ældre nåleskov findes. Det er særligt en række fuglearter herunder spættearter, duehøg, spurvehøg m. fl. Truslen mod de ældre bevoksninger er først og fremmest afdrift, men også at den naturlige foryngelse på arealet vil ødelægge denne naturtypes lysåbne præg. Plejeaktiviteter vil således være påkrævet for at bibeholde skovtypens muligheder for biologisk mangfoldighed.

Der er foretaget en kortlægning af forekomsten af disse nåletræsbevoksninger på enheden, hvilket resulterede i 17,3 ha i Kompedal Plantage.

2.4 Natur 

Kompedal Plantage har et væsentligt naturindhold både i omfang, diversitet og potentiale. Hederne kan deles op i de oprindelige heder og heder opstået efter branden i 1970érne. De oprindelige heder er artsrige og indeholder både tørre og våde partier. De er plejet ved løbende nedskæring af opvækst og stedvis afbrænding og er generelt velplejede. På Grathe Hede er der i efteråret 2013 gennemført en tilpropning af drængrøfter på udvalgte steder. I foråret 2014 er effekten tydelig i form af store våde partier. Områderne med blåtopmose, klokkelynghede og kæruld i den nordvestlige del af Grathe Hede vil naturligt brede sig over et større areal i planperioden. Hederne; Kompedal, Mosedal og Lilledal udgør en usædvanligt artsrig hedelokalitet med følgende sjældne eller biotoptypiske arter: hvid næbfrø, høst-star, hede-melbærris, rosmarinlyng, guldblomme, kattefod, spæd mælkeurt, liden soldug, mose-troldurt, femradet-ulvefod og vibefedt. I Marskendal er der ensian og ene.

En fremtidig forøgelse af hedearealet ved rydning af bevoksning kan komme på tale, hvis det af landskabelige grunde ønskes at skabe sammenhæng mellem Kompedal/Grathe Hede og de to Marskendalheder. Sammenlignet med de oprindelige heder er hederne efter branden tørre, flade, mere artsfattige og med spredt bevoksning af nåletræ. Denne tilstand ønskes opretholdt som lokalitet for natravn og brunstplads for kronvildt. Dette kræver, at der ryddes/hugges hårdt i bevoksningerne og ryddes/slås serotina.

Moserne kan ligeledes inddeles i oprindelige -og nye moser. De oprindelige moser er spredt liggende mindre arealer med stor naturværdi og flere steder med vandspejl. Moserne er bevaret åbne med nedskæring af opvækst. Hvor randbevoksninger forsumper eller hvor mosen er meget lille suppleres med rydning af en rand omkring mosen. De nye moser er lave partier i bevoksninger med spontant opstået forsumpning eller direkte åbent vandspejl formodentlig som følge af genetablering af allaget. I 2012 og 2013 er der gennemført et projekt, hvor flere af disse områder er blevet ryddet. Med projektet er en del af plantagens potentiale for skabelse af ny lysåben våd natur blevet udnyttet. Udviklingen vil fortsætte i takt med forsumpning af nye områder i plantagen. I planperioden bør udviklingen i de nye moser følges og erfaringerne bruges til at skabe mere våd natur.

Flere fuglearter yngler i området, her kan særligt nævnes natravnen, som er en attraktion i sig selv. Den foretrækker delvist lysåbne områder, hvilket i særlig grad er at finde i den centrale del af plantagen.

Skoven er en ret god svampelokalitet med tilstedeværelse af flere sjældne arter.

2.5 Kulturmiljø

Der er i plantagen registreret ni gravhøje, en helleristningssten med skåltegn, sandflugtsdiger på Grathe Hede samt jord- og stendiger i og omkring plantagen. I ældre tid var der på Silkeborgegnen mindre jordbrug som bestod af skov og agerjord de såkaldte skovlovringsbrug. Personerne som havde disse brug kaldtes skovlovringer og drog rundt til alle egne i Jylland og solgte deres træprodukter. Det er formodentligt spor efter denne trafik der skal ses som gamle hjulspor gående i VNV-ØSØ-lig retning hen over hedestykket i afdeling 6284.  Den regionale hærvejsrute går gennem skoven, som et minde om plantagens placering på en af datidens vigtige forbindelsesveje op gennem Jylland

Kompedal Plantage har også sat sine tydelige spor i den danske krigshistorie i såvel historisk som i nyere tid. Det var ved Grathe Hede at Kong Valdemar, og de jyder der flokkedes om ham, slog Kong Svends skånske-sjællandske hær i 1157 og gjorde Kong Valdemar den første til enekonge over Danmark. Den anden historiske begivenhed, der har sat sine fysiske spor konkret i plantagen er 2. verdenskrig. Den tyske værnemagt brugte plantagen som øvelsesterræn og det var bl.a. efterladt ammunition, der forårsagede den store skovbrand i sommeren 1947. Der er desuden spor efter løbegrave i afdeling 6183. Senest har Kulturstyrelsen i samarbejde med Forsvarsministeriet, museer med flere udpeget Kompedallejren som en af 25 koldkrigsfortællinger, der skal repræsentere historien om militærnægterne og fredsbevægelsen under den kolde krig. Udpegningen medfører ikke nogen juridiske bindinger. Det vil i første omgang medføre, at Kulturstyrelsen inddrager lejren i sin koldkrigsformidling og på den måde øger stedets synlighed for offentligheden.

Plantagens strukturelle anlæg er i sig selv et kulturminde fra tiden, hvor hederne blev tilplantet. Strukturelt fremstår plantagen i dag, som da den blev anlagt, som et gennemført plantage anlæg, der er nøje udmålt og opdelt i et meget systematisk sporsystem.

2.6 Friluftsliv

Den rekreative brug af plantagen er steget markant i de senere år. Det er særligt ryttere, som benytter plantagen mere og mere, både til daglige rideture, men også til større tilbagevendende arrangementer. Dansk Islandsk Hesteforening holder et sommertræf hvert andet år og benytter derudover plantagen flittigt. I samarbejde med Jysk Jagtrideklub og Midtjysk Jagtrideklub er der opsat permanente springserier på arealerne. Springene vedligeholdes af jagtrideklubberne.  Der afholdes desuden et enkelt slædehundearrangement om året.

I Kompedallejren er der indrettet lejrskole og et mindre naturskolelokale, som også benyttes af jagtlejer. Lejrskolen og Naturskolen har indtil 2014 været drevet i samarbejde med Silkeborg Kommune.

Med udgangspunkt fra Kompedallejren og den tilhørende parkeringsplads, kommer der mange besøgende, både lejrskolebørn og almindelige skovgæster i skoven. Kronvildtet og natravnene tiltrækker meget publikum, særligt sommer og efterår.

Det nye udsigtstårn på østsiden af Grathe Hede (afdeling 6309) besøges flittigt.  Hærvejsruten for vandrere, der går forbi tårnet befærdes af stadig flere, mens en primitiv overnatningsplads i tilknytning hertil øst for rute 13 ikke længere benyttes så flittigt, efter at der er lavet et hærvejsherberg i Thorning. Der er en primitiv overnatningsplads med lokum og bålplads ved Urhanevej (afdeling 6191), hvorfra der udgår et ca. 10 km langt stinet. Der er desuden fri teltning i hele plantagen.

I snevintre etableres langrendsløjpe og øst for lejren (afdeling 6351) er der en indhegnet hundeskov, som er velbesøgt.

Der er udarbejdet en lokal vandreturfolder for plantagen, og en digital guide.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Kompedal Plantage er beliggende i Silkeborg Kommune. Hele Kompedal Plantage er udpeget som stilleområde. For sådanne områder står der i kommuneplanen, at der så vidt muligt i planlægningen skal sikres, at der ikke sker støjende aktivitet. Sikre at naturens lyde fortsat dominerer i stilleområderne. Områderne må derfor ikke forstyrres af støjende og lysforurenende aktiviteter. De åbne arealer Kompedalen og Grathe Hede er udpeget som landskabelige interesseområde. Ifølge kommuneplanen skal disse områder være med til at styrke og beskytte landskabelige værdier. Kulturstyrelsen har i 2013 udpeget Kompedallejren som såkaldt koldkrigsmonument

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger m.v. i plantagen.

3.5 Drikkevandsinteresser

Området øst for Grathe hede er udpeget som område med særlige drikkevands interesse, det resterende areal ligger i område med almindelige drikkevandinteresser.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er en række frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer i plantagen. De fremgår af nedenstående tabel.