Palsgård Skov

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Palsgård Skov.

Palsgård Skov er beliggende nord for Nørre Snede. Skoven gennemskæres af en stor del offentlige veje spændende fra rute 13 til mindre biveje. 

Palgård Skov er relativt kuperet og ligger på den jyske højderyg. De laveste partier, herunder Kældermosen og Troldsø, ligger umiddelbart rundt om Hampen Sø, der ligger i 79 m’s højde. Fra Hampen Sø strækker et lavt, relativt fladt parti bl.a. omfattende Lavheden sig mod øst henover vandskellet i retning af Torup Sø. I skovens østligste del findes Sønderhaleengen, Sønderhalemosen og Boestmoserne. Der er stejle skrænter ned mod Torup Sø og på begge sider af Sønderhaleengen, der nærmest ligger som en ”kløft” eller dal, der skærer sig gennem skoven. I skovens sydøstligste del flader landskabet ud ved Nordre- og Søndre Boestmose.

Palsgård Skov er godt 200 år gammel og er en af de første plantager, som blev anlagt på heden. Gennem en mangeårig målrettet skovdrift, fremstår skoven i dag som en ”skov” med stor træartsvariation langt overvejende nål med gode muligheder for naturlig foryngelse, men også ældre bøge- og egebevoksninger er repræsenteret især i form af bælter langs veje og hegn. Skoven er i dag meget afvekslende. Her er områder med nåletræer, områder med eg og bøg og områder med højmoser, enge og overdrev. Palsgård Skov blev anlagt på udpinte jorder til fattige hedegårde, som staten havde fået pga. skattegæld, eller som blev erhvervet med henblik på tilplantning. Tilplantningen blev startet på ejendommene Palsgård og Søgård i 1805 samtidig med tilplantningen af Alheden syd for Viborg. I starten af 1990’erne er der på tidligere landbrugsjord plantet en ny løvskov, Tingdalsskoven, øst for Torup Sø og en bøgeskov sydøst for Palsgård Skov.

Palsgård Skov er et godt eksempel på en plantage der med tiden har udviklet sig til skov og som i de kommende år vil udvikle sig yderligere til en endnu rigere skov.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Prioriteringen af de fem planelementer; Natur, friluftsliv, landskab, skovdrift og kulturmiljø er alle væsentlige i Palsgård Skov. Dette skyldes de naturgivne forhold herunder forekomsten af forskellige skov- og lysåbne naturtyper hvoraf nogle af mere sjælden karakter eksempelvis lobelie sø med brasen føde, søbrombær og tvepibet lobelie. Ligeledes findes der et alsidigt dyrkningsgrundlag og produktionspotentiale for såvel nåletræ som løvtræ. Endelig sker der en alsidig rekreativ benyttelse, og der er en høj koncentrationen af fortidsminder, kulturspor og et spændende landskab.

Palsgård Skov udgør en af de gamle skove på enheden set i forhold til den flere hundrede årige udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov. Det er målsætningen, at den igangværende udvikling i retning af mere løvtræ fortsætter, hvilket vil medvirke til at skabe en mere varieret, naturrig og robust skov. Der er særlig fokus på at pleje ældre løvskovbevoksninger med henblik på at højne biodiversiteten og arter tilknyttet disse skovtyper for eksempel hulrugende fugle og flagermus.

Det overordnede mål for naturplejen er at bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Palsgård Skov har desuden potentiale for at kunne fungere som demonstrationsskov for den videre udvikling i retning af en biodiversitetsrig skov.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltagene omfatter:

En forceret genopretning af naturlig hydrologi i Kældermosen (afdeling 4339) ved lukning af grøfter, som en del af implementeringen af Natura 2000-plejeplanen.

Mulighed for at forbedre hydrologien i mosen (afdeling 4313a) undersøges, da denne er udpeget som Natura-2000.

Der er udvalgt én nåletræsbevoksning i Palsgård Skov til særlig pleje.

Der er udvalgt 11 løvtræsbevoksning på i alt 15,4 ha til særlig pleje.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Der foretages rydning af rødgranbevoksning i afdeling 4414b og 4360abc og efterfølgende hegning og græsning i sammenhæng med eksisterende engarealer i 4362 som inddrages i græsningen med henblik på udvikling mod overdrev på de ryddede arealer. Dermed etableres et større sammenhængende lysåbent område.

Der foretages rydning af rødgranbevoksning i afdeling 4394a (delvis). Dermed etableres sammenhæng mellem Nordre og Søndre Boestmose.

Der foretages forbedring af den naturlige hydrologi i Gammelmosen (afdeling 4403a) ved grøftelukning samt rydning af opvækst af sitkagran.

I Skelmosen (afdeling 4377d) ryddes opvækst og der gennemføres forceret genopretning af naturlig hydrologi.

I Rævekær (afdeling 4386) gennemføres også forceret genopretning af naturlig hydrologi.

Muligheder for samarbejde med Vester Palsgård Museum omkring etablering af et slettelaug til at forestå traditionel slet med le på Jagtkærranden (afdeling 4404e) undersøges.

I løbet af planperioden gennemføres en række skovdyrkningsmæssige tiltag med henblik på at igangsætte konvertering af nåletræsbevoksninger til løvskov i afdeling 4340bc, 4341a mellem Søvej og Søbredden.  Der foretages blandt andet underplantning med løvtræ. Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor igangsættes yderligere tiltag med henblik på at trække skovkanten tilbage og etablere en ubevokset bredzone rundt om søen.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor genetableres naturlig hydrologi og udvikling af naturlig hængesæk i den vestlige ende af moseområdet ved Trold Sø ved fjernelse af jernskot i afløbet fra søen og rydning af rødgran bevoksninger.  Projektet vedrører afdeling 4375d og del af 4344b, som sammenbindes ved rydning af rødgranbevoksning i afdelingerne 4342ac og 4344.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor har Palsgård Skov desuden potentiale for at kunne fungere som demonstrationsskov for den videre udvikling i retning af en biodiversitetsrig skov med en høj vægtning af alle fem planelementer

På lang sigt foretages der rydning af skov og grøftelukning i en række mindre områder (4361d og evt. 4361g) og (4357d, 4364d). Rydningerne foretages når hugstfølge på naboarealerne er optimal. Samme behandlingen foretages i afdeling 4392bc under hensyntagen til hugtsfølgen på nabobevoksningerne. Arealerne udvikles til birkemose på sigt.

1.2 Landskabsplan

Landskabsbilledet i Palsgård skov skal udvikles så den nordlige, centrale del af skoven bliver præget af nåletræer i blanding med løv, mens den vestlige del herunder området omkring rute 13 vil blive domineret af løv særligt bøg og ær. Den østlige del af skoven vil udvikle sig i retning af blandingsskov domineret af løv.

Skovens landskabspotentiale er endnu ikke fuldt udnyttet og der er med denne driftsplan identificeret en række landskabelige tiltag, som vil kunne bidrage til at højene skovens landskabelige oplevelsesværdi. Derudover er der også fokus på at højne den landskabelige værdi af de mange små og mellemstore lysåbne naturområder, som ligger spredt rundt i skoven, ved at skabe mere glidende overgange mellem skovbevoksningerne og de lysåbne naturområder.  

Følgende tiltag gennemføres med henblik på at højne skovens landskabelige oplevelsesværdi og skabe sammenhængende naturområder i løbet af planperioden.

Der foretages rydning af rødgran i afdeling 4360abc og afdeling 4414b (1,28 ha). Dermed skabes sammenhæng mellem en række lysåbne arealer og der etableres et større græsningsområde. Der foretages en delvis rydning af rødgranbevoksning i afdeling 4394a (delvis), hvorved Nordre og Søndre Boestmose sammenbindes landskabeligt.

De lysåbne arealer rundt om Vester Palsgård fastholdes i omdrift og drives med henblik på at understøtte mulige udviklingsprojekter og formidlingsaktiviteter for Vester Palsgård Museum.

Der foretages også en række rydninger, som led i genopretningen af en række vådbundsområder. De betragtes som sådan ikke som landskabelige tiltag og er nærmere behandlet under afsnit 1.4.

På langt sigt er det meningen, at Hampen Sø på de statsejede arealer omkranses af et løvbælte. Hensigten er at sørge for at søen forbliver en ren sø og er således et tiltag med både natur og landskabeligt formål. Af den årsag vil det være hensigtsmæssigt at rykke brynet noget tilbage fra søbredden, både for at øge lysindfald til søen og reducere løvfald i søen.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål med skovdriften for Palsgård Skov, er at skovdriften tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Palsgård Skov arbejdes med syv forskellige skovudviklingstyper, hvor hovedtræarterne på sigt primært bliver henholdsvis; douglasgran, rødgran, bøg, eg og skovfyr. Dertil er der en enkelt afdeling (4391), som er udlagt med skovudviklingstypen urørt.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Palsgård Skov fremgår af kortet.

Den nordlige del af skoven er udlagt med skovudviklingstypen gran med bøg og ær. Rødgran og douglasgran er allerede til stede og forynger sig villigt. Løvtræ er kun til stede i mindre grad i bælter og enkelte bevoksninger og skal på sigt introduceres i højere grad. Skovudviklingstypen har et stort potentiale for kvalitetsproduktion af nåletræ og vil på lang sigt udvikle sig til en blandingsskov af nål og løv. Bøg vil primært have såvel en stabiliserende funktion, der bidrager til en øget variation og større biologisk mangfoldighed og på sigt også indgå som produktionstræart.

Skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg er udlagt i den centrale del. De målsatte træarter er delvist til stede i området og forynger sig villigt. Skovudviklingstypen sigter mod produktion af stort dimensioneret douglasgran af høj kvalitet. Bøgen vil her i nogen grad have produktionspotentiale, men forventes primært at have stabiliserende funktion og til sikring af skovklima. Blandingen af løv og nål giver et varieret skovbillede, hvor store enkelttræer der indgår i et gruppevist arts- og aldersstruktureret skovbillede, der er afvekslende at bevæge sig i. Der skal etableres en stabil løvtræskov rundt om søen for at hindre udvaskning af næringsstoffer til søen i tilfælde af stormfald. I løbet af planperioden implementeres denne målsætning ved tynding af nåletræsbevoksningerne i afdeling 4340bc og 4341a og der foretages foryngelse under skærm med løvtræ afhængig af naturligt forefindende arter.

Længst mod vest og i den syd østlige del bliver skoven primært løvtræsdomineret med bøg og ege dominerede skovudviklingstyper. Bøg har her vist godt vækstpotentiale og spontant naturforyngelse af bøg har allerede indfundet sig i bevoksningerne ved Vester Palsgård, dels i jævnt i hele afdeling 4370a, dels i mindre huller i de ældre bøgebevoksninger. Skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk forventes at producere gavntræ af både bøg og nåletræ. Hvorimod skovudviklingstypen bøg og gran, som er udlagt mod nordvest, primært vil producere gavntræ af nåletræ og kun i mindre omfang bøg. De bøgetræsdominerede skovudviklingstyper har en høj oplevelses- og rekreativ værdi og vil kunne huse arter der er tilknyttet såvel gammel nåleskov som løvskov og vil på sigt opnå høj biologisk mangfoldighed.

Hvor vækstpotentialet er ringest, er der udlagt ekstensive egetræsdominerede skovudviklingstyper henholdsvis eg med lind og bøg samt eg med skovfyr og lærk.

Der er udlagt en enkelt bevoksning (afdeling 4391, del af 4390, 4392 og 4365) som administrativt urørt.

I Palsgård Skov er der kun en nåletræsbevoksning der er gammel nok (>100 år) til qua den høje alder at udgøre skov med høj bevaringsværdi og som fremadrette udtages til særlig pleje. Der er tale om bevoksning med dybkronet sitkagran på 0,3 ha som fremstår sluttet bevoksning med stor diameter, mængden af dødt ved relativ lav. Der er kun mindre forekomst af naturforyngelse som følge af manglende tilgang af lys til bunden. Der er valgt plejemodel 1, der tager sigte på at bevare den gamle bevoksning længst muligt samt sikre bevoksningernes lysåbne præg og en stor mængde dødt ved samt mulighed for en gradvis foryngelse. Se planens samlede beskrivelse for en gennemgang af modellerne for bevaring af gammel nåleskov.

Den udpegede bevoksning er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

Der er i Palsgård Skov ligeledes udpeget elleve bevoksninger af løvtræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt i alt 15,4 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet to plejemodelller, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension. Dertil kommer fortsat plejehensyn til en del enkeltstående ældre ege og bøge, som vokser på de gamle skovdiger og udgør særlige natur og landskabelige værdier.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræbevoksninger. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

1.4 Naturpleje

Målet for naturplejen i Palsgård Skov er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Derudover knytter naturplejeindsatsen sig primært til den fortsatte pleje og opretholdelse af tilstanden på de øvrige lysåbne arealer og mindre vandhuller for eksempel af hensyn til hvid næbfrø i Troldsø. Hampen Sø bevares som en ren lobeliesø.

Der er et stort potentiale for at skabe flere naturværdier og øge biodiversiteten på de lysåbne arealer, blandt andet ved at lave en forceret genopretning af den naturlige hydrologi i en række moseområder. Af både natur og landskabshensyn er der fokus på de mange små og mellemstore lysåbne naturområder, som ligger spredt rundt i skoven, ved at skabe mere glidende overgange mellem skovbevoksningerne og de lysåbne naturområder.  

Som en del af implementeringen af Natura 2000-plejeplanen gennemføres i løbet af de første 5-6 år en forceret genopretning af naturlig hydrologi i Kældermosen (afdeling 4339) ved lukning af grøfter. Mosen i afdeling 4313a er også kortlagt Natura 2000 naturtype. Mosen plejes fortsat og muligheden for at forbedre den naturlige hydrologi undersøges.

Tilstanden i en række moser forbedres i løbet af planperioden; I Skelmosen (afdeling 4377d) og i Gammelmosen (afdeling 4403a) ryddes opvækst og der gennemføres forceret genopretning af naturlig hydrologi. I Rævekær (afdeling 4386) gennemføres også forceret genopretning af naturlig hydrologi.

Der forsøges etableret et samarbejde med Palsgård Skovmuseum om opretholdelse af gamle driftsformer (høslet) på Jagtkærranden (afdeling 4404e), hvilket vil gavne biodiversiteten.

Med henblik på at bevare Hampen Sø som en ren lobeliesø er det målsætningen at trække skovgrænsen længere tilbage fra søkanten og etablere en tilbagetrukket stabil løvtræskov på arealerne rundt om søen. Dermed undgås udvaskning af næringsstoffer til søen, ved eventuelt stormfald i nåletræsbevoksningerne, der står op til søkanten og nedfald af løv i søen reduceres. Det har en effekt for lobelie planterne som dermed ikke dækkes af et organisk lag og næringstilførslen til søen reduceres. I løbet af planperioden gennemføres en række skovdyrkningsmæssige tiltag med henblik på at igangsætte konvertering af nåletræsbevoksninger til løvskov i afdeling 4340bc, 4341a mellem Søvej og Søbredden.  Der foretages blandt andet underplantning med løvtræ. Hvis der opstår økonomisk mulighed herfor igangsættes yderligere tiltag med henblik på at trække skovkanten tilbage og etablere en ubevokset bredzone rundt om søen.

Der etableres et større græsningsprojekt i afdeling 4362, 4414b 4360abc, hvor ryddede arealer af landskabelige hensyn inddrages i græsning og udvikles til overdrev og eng.

Som led i landskabsplanen og med henblik på at sammenbinde lysåbne naturtyper foretages en delvis rydning af rødgranbevoksning i afdeling 4394a (delvis), hvorved Nordre Boestmose og Søndre Boestmose sammenbindes.

Hvis det opstår økonomisk mulighed her for gennemføres et egentligt genopretningsprojekt af naturlig hængesæk i den vestlige ende af moseområdet ved Trold Sø (afdeling 4375d og del af 4344b). Der fjernes et jernskot i afløbet fra søen og rødgran ryddes og grøfter lukkes i afdeling 4342ac og 4344, hvorved moseområderne forbindes og naturlig hydrologi på de ryddede arealer genoprettes.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor har Palsgård Skov desuden potentiale for at kunne fungere som en biodiversitetsrigskov med en høj vægtning af alle fem planelementer

En række gennemgrøftede granbevoksninger på tørvebund (afdeling 4392bc, 4361d, 4361g, 4357d og 4364d) kan på sigt udvikles i retning af skovbevokset tørvemose ved rydning af granbevoksninger, forceret genopretning af naturlig hydrologi og naturlig tilgroning. Tiltaget kan dog ikke igangsættes i denne planperiode af hensyn til stabiliteten af nabobevoksningerne.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De lysåbne arealer rundt om Vester Palsgård fastholdes i omdrift og drives med henblik på at understøtte muligheder for udviklingsprojekt for Vester Palsgård Museum. Muligheder for samarbejde med Vester Palsgård Museum omkring etablering af et høsletlaug til at forestå traditionel slet med le på Jagtkærranden undersøges i løbet af planperioden.

De fredede gravhøje, der ligger spredt i bevoksningerne og på de lysåbne naturarealer, plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Kulturmiljøet skal sikres, ved at arealer med fortidsminder enten holdes åbne eller, hvor skovbevoksninger forekommer, ved at disse udvikles til at være lysåbne. Der er ikke planer om særlige tiltag for de registrerede kulturmiljøer og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Der anlægges fem facilitetszoner i forbindelse med allerede eksisterende faciliteter. I den vestlige ende af Hampen Sø udlægges en større facilitetszone, der rummer alle de mange forskellige faciliteter, der er anlagt ved søen, med henblik på at understøtte og fastholde de bredspektrede friluftsmuligheder, der er ved søen. Facilitetszonen omfatter også den del af skoven vest for rute 13, som fungerer som bynær skov for Hampen.

Hundeskoven i afdeling 4314 og et område i tilknytning hertil, omfattende dele af Den Skæve Bane ved Hampen, udlægges som facilitetszone. Et større område omkring Vester Palsgård udlægges som facilitetszone med henblik på at kunne imødekomme skovmuseets eventuelle udviklingsmuligheder med henblik på inddragelse af dele af de lysåbne arealer, som led i museets formidling af tidligere tiders drift af de lysåbne arealer i skoven.

Ved Torup Sø udlægges en mindre facilitetszone ved parkeringspladsen, der ligger i sammenhæng med fiskebroerne. Den femte facilitetszone udlægges i Tingdalskov omkring den primitive overnatningsplads på Tingdalpladsen.

Der er udlagt en stillezone i det sydøstlige hjørne af skoven omfattende Boetsmoserne. Resten af skoven er friluftszone. Zoneringen fremgår af kortet nedenfor.

Der planlægges ingen nye faciliteter i planperioden i Palsgård Skov.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbunden er ret afvekslende, spændende fra glaciale sand- og grusaflejringer til moræneler, -sand og –gruslag samt tørvedannelser. De magreste partier findes nord, vest og sydvest for Hampen Sø og især i Lavheden. Lavheden, er et tilplantet flyvesandsområde, der opstod efter hedebrande i 1700-tallet. Ruten

2.2 Landskab

Palsgård Skov ligger med sin placering på den jyske højderyg med kuperede skovbevoksede områder mod øst og flade åbne landbrugsarealer mod vest.

2.3 Skoven

Skoven er blandt en af de første plantager, som for over 200 år siden blev anlagt på heden.  Dyrkningsbetingelserne er gode, dog kan frost og tørke være et problem visse steder blandt andet i området omkring Lavheden.  Skoven kan bære et bredt træartsvalg. Alle nåletræarter trives godt og forynger sig villigt ved naturligforyngelse. Bøgen trives godt og i den sydlige del kan der anlægge løvtrækulturer ud fra en decideret produktionsforventning, omend kvaliteten som oftest er ringe. Kvaliteten vil dog forbedres i takt med at skovklimaet forbedres. Her findes i dag en del ældre bøgebevoksninger. Skovdyrkningsmæssigt kan bøg således være hovedtræart mod syd og hjælpetræart mod nord.

Strukturelt bærer skoven præg af konsekvenserne de kraftige storme tilbage i 1981, 83 og 84 (og heldigvis kun i begrænset omfang af stormene i 1999, 2005 og 2013). Den nordlige del af skoven og området umiddelbart sydvest for skovridergården blev dengang særligt ramt ved større faldefald og kiledannelser i de hugstmodne bevoksninger. Tidligere tiders sluttede plantagepræg findes således ikke længere i plantagen, og billedet præges især nord for søen og nord for skovridergården af de mange mellemaldrende overvejende nåletræsbevoksninger.

Forud for sidste planperiode, var andelen af løvtræ relativ lav og bestod bortset fra enkelte gamle regulære bevoksninger især af bælter langs veje og hegn. I sidste planperiode er løvtræsandelen steget markant og dette især i form af fladeforyngelser, men også som følge af begyndende naturforyngelse i de gamle bøgebevoksninger, også birken har forynget sig naturligt på flere arealer. De fleste træarter forynger sig selv villigt, for eksempel ser man i Langebjerg Plantage større flader forynget med lærk.

Der er udlagt et enkelt område (afdeling 4391, del af 4390, 4392 og 4365) som administrativt urørt skov.

Skoven huser en god bestand af råvildt. Kronvildtet er indvandret for nyligt og der har efterhånden etableret sig en stor bestand. Det betyder, at alle kulturarealer med eg og ædelgran skal hegnes og i flere områder også bøgekulturer.

Der er i skoven kortlagt Natura 2000 skovnaturtyperne: Bøg på mor med kristorn, skovbevokset tørvemose og stilkege-krat.

2.4 Natur

Palsgård Skov har et naturindhold der både i omfang og værdi er af national interesse. Hovedparten af skoven ligger i Natura 2000-område. Særlig de naturtyper, der er karakteriseret som meget næringsfattige, danner baggrund for denne status. Ud over skoven er Hampen Sø og Torup Sø vigtige naturelementer. Dertil kommer de mange små og store moseområder. Endelig indeholder skoven arealer med eng, overdrev, slette og vandløb.

Hampen Sø har en veludviklet vegetation af grundskudsplanter som tvepibet lobelie, strandbo og sortgrøn brasenføde, og ingen anden dansk sø rummer et så stort udvalg af karplanter, mosser og alger som er karakteristisk for rent næringsfattigt vand. Heraf kan nævnes den kolonidannende blågrønalge, søbrombær (Nostoc zetterstedtii), som her har sit eneste kendte danske voksested. Søen har en fiskebestand i en sund og fin balance. Beskyttelsen af søen består i at sikre mod udvaskning af næringsstoffer, dels ved etablering af stabile skovbevoksninger, regulere offentlighedens brug og holde grøfter der afvander til søen lukkede. Hampenbjergvej 7 driver den eneste landbrugsejendom, der ligger ned til Hampen Sø og udsivning fra ejendommen skønnes at være den eneste lokale kilde til næringsbelastning af søen. Det er derfor ønskeligt om muligt at erhverve jorden med henblik på at skabe lysåben natur med lav næringsbelastning på de tidligere omdriftsarealer.

Udover Trold Sø og Lavhedehullet findes yderligere fire mindre (ulitrerede) søer i afdelingerne 4358 og 4354, som bør bevares lysåbne.

Moseområderne er helt overvejende højmose og fattigkær, hvor der gror rosmarinlyng, hvid næbfrø og liden soldug. I moseområdet i afdeling 344 ligger Trold Sø, hvor der er fundet den sjældne ferskvandsrødalge paddeleg. Stort set alle moser har været plejet med rydning af opvækst. Det har været nødvendigt at prioritere indsatsen til de store moser som bl.a. Boest Mose, der er en del af et EU-LIFE moseprojekt, hvor højmosen forsøges genetableret. Dette har bevirket, at der er et plejeefterslæb i de mindre moser. Udover Boest Mose er der i flere moser lavet grøftelukninger, som kræver en indsats at opretholde.

Græsning med kreaturer bruges som pleje på engarealet i Sønder Boestmose, arealet syd for Dæmningen, i Sønderhalengen samt på overdrevet og en del af slettearealet ved Torup Sø. Sletten ved Bøgeskovhus og de to sletter i afdeling. 4413b og j ved Torup Sø plejes med årlig slåning. Skrænten i afdeling 4413b ned til Torup Sø har været groet til med massiv opvækst af birk, røn m.m. indtil 2013, hvor den er blevet ryddet ved knusning med en specialmaskine. Plejen bør følges op med etablering af fåregræsning alternativt skal knusningen gentages efter en årrække.

Boestbækken består dels af den nordlige gren, som er afløbet fra Torup Sø, og dels af vandløbet syd for dæmningen i Sønderhaleengen, der udgør den sydlige gren. Den nordlige gren er med ringe strøm og blød mudderbund, mens den sydlige gren er et mere værdifuldt vandløb med naturligt forløb, fast sandet/stenet bund og god strøm næret af en lang række væld. Med hensyn til pleje bør oprensning kun komme på tale ved fare for oversvømmelse af Sønderhalemosen med næringsrigt vand, og i så fald kun efter en grundig forundersøgelse.

Det lysåbne areal i Nordre Boestmose er blevet udvidet ved afdrift af størstedelen af den tilgrænsende rødgranbevoksning. Yderligere udvidelse af Palsgård Skovs lysåbne areal vil oplagt ligge i en rydning af rødgranbevoksningen i afdeling 4414b og 4360c med det formål at skabe sammenhæng mellem Sønderhaleengen og Sønderhalemosen. Der er desuden mange gennemgrøftede sitkagranbevoksninger, der potentielt kan udvikles til skovbevokset tørvemose.

Arealerne syd og vest for Vester Palsgård er af stor værdi for hulrugende fugle som allike, huldue, grønspætte, sortspætte, stor flagspætte, spætmejse og natugle samt forskellige småfugle.

I visse år yngler rød glente, hvepsevåge og duehøg i skoven. Hampen Sø besøges i forårsperioden af forskellige vandfugle, bl.a. sorthalset lappedykker. Højmoseområderne i den østlige del af skoven huser ynglende bynkefugl og dobbelt bekkasin.

2.5 Kulturmiljø

Skoven er relativt rig på kulturhistoriske spor. Der findes i alt 60 registrerede gravhøje som vidner om at skoven ligger på Hærvejsstrøget. I Langebjerg Plantage (afdelingerne 4303, 4304 og 4307) er registreret otte røser (samling af sten), der findes muligvis flere. I samme område findes en stenbrolægning (afdeling 4313), som kunne være en tingplads.

Skovens rummer også mange diger, både indre og ydre diger. Generelt set er jorddigerne gamle fredsskovsdiger som er rejst i skel (på egen jord) for at forhindre husdyr på naboarealernes i at få adgang til skoven. Det der i dag fremtræder som indre diger i skoven, hvor skoven i dag ejer arealerne på begge sider af diget er blevet rejst på et tidspunkt, hvor der var tale om skoven og en naboejer. Interne jorddiger omkring f.eks. planteskoler kan muligvis være rejst efter opkøbene.

Endvidere findes der i skoven flere mere specielle fortidsminder; der er blandt andet fem stenkister, en brønd, Mølledæmningen i Sønderhaleengen (afdeling 4362), flere vildtbanesten ved Vester Palsgård samt et antal milehuller fra produktion af tørvekul. Dertil kommer studefolden (afdeling 4331) og flere byggetomter efter gamle hedegårde eksempelvis Sdr. Arritskovgård, Jørgen Fynboes hus, Dragonhuset og Tolpers Hus. Der er desuden spor efter flere oprindelige Hærvejsforløb gennem skoven og den nutidigt udpegede Hærvejsrute løber også gennem skoven.

Skoven rummer også spor fra Anden Verdenskrig i form af en maskingeværrede, som er gravet ind i en gravhøj (afdeling 4316) og en beton branddam i afdeling 4315a (anlagt som brandberedskab til det tyske ammunitionslager)

Vester Palsgård er i dag udlejet til Museum Midtjylland, der driver stedet som skovmuseum med tilhørende turistkontor og egnsarkiv. Skovmuseet rummer blandt andet en historisk samling af skovbrugsværktøj. Skovriderens bolig er desuden bevaret med stuer, køkken, kontor osv. således, at man kan få et indblik i familiens daglige liv.

Jagtkærranden et fugtigt område, der tidligere blev brugt til produktion af hø. I dag ses resterne af et system af side- og tværgrøfter, der blev brugt til overrisling af engen. Vidner om tidligere udnyttelse af de lysåbne arealer i skoven.

2.6 Friluftsliv

Palsgård skov er relativt velbesøgt. Den del af skoven, der ligger vest for rute 13 fungerer primært som bynær skov for Hampens borgere og brugere af Hampen Sø Camping. Derudover er det primært besøgende i bil, der kommer kørende til fra det Midtjyske opland. Hampen Sø er den primære attraktion, enten som omdrejningspunkt for en gåtur eller i sin egenskab af velegnet badesø. Qua skovens beliggenhed op ad rute 13 er der også en del trafikanter, der holder rast ved Hampen Sø.

Hampen Borgerforening holder hvert år Sct. Hans møde ved Hampen Sø, hvor der tændes Sct. Hans bål nær søbredden. Der er indgået en aftale med Hampen Borgerforening vedrørende anlæg og drift af publikumsarealet i byen. Med udgangspunkt i Vester Palsgård Skovmuseum afholdes der en række aktiviteter i skoven. Derudover besøges skoven og søen af gæster fra den nærliggende Hampen Sø Camping.

Skoven har et veludbygget system af parkeringspladser langs de offentlige veje. Der er parkeringspladser ni steder på strækningen Nørhovedvej, Vester Palsgård, Torup Sø foruden en større parkeringsplads på marken øst for Vester Palsgård Museum.  

I tilknytning til Hampen Sø, hvor publikumstrykket er størst, er der etableret en række faciliteter; Ved rute 13 er der en stor parkeringsplads med adgang til toilet. Der er indrettet to badestrande med flere bord/bænkesæt, en skovlegeplads, en hundeskov nord for søen og tre primitive overnatningspladser.

I Tingdalskoven er der på Tingdalpladsen opsat en enkelt overnatningsshelter. Syd for Vester Palsgård er der anlagt en primitiv overnatningsplads ”Galgebakken”, ligesom der syd for Hampen Sø findes en primitiv overnatningsplads, ”Kældermosen”. Foruden de etablerede overnatningspladser er der fri teltning i hele skoven. I den østlige ende af Torup Sø er der etableret to fiskebroer, hvorfra der er frit fiskeri i søen. Sejlads og øvrigt fiskeri på begge søer er kun tilladt for lodsejerne. Der er udarbejdet en vandretursfolder ”Palsgård Skov og Hampen Sø” og anlagt fem afmærkede vandreruter af varierende længde. Den Skæve Bane, som er en natursti med kombineret cykel-/gangsti og ridesti, passerer forbi det nordvestlige hjørne af skoven.

Hærvejsruten for vandrere passerer gennem den østlige del af Palsgård Skov og Tingdalskoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Størsteparten af Palsgård Skov er en del af Natura 2000-område nr. 53 ”Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov”.Kun afdelingerne 4301-4302, 4310, 4409-4410, dele af 4303 og 4313 samt alt vest for rute13 falder uden for. Natura 2000-området omfatterEF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34 og EF-habitatområde nr. 49. Fuglebeskyttelsesområdet er i sin helhed udlagt af hensyn til ynglende hvepsevåge, isfugl og sortspætte.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3sø.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Palsgård Skov er beliggende i Ikast-Brande og Silkeborg kommuner. Hele Palsgård Skov er i kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune udpeget som værdifuldt landskab og dele er udpeget som uforstyrret landskab. Det betyder, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Området ved Torup Sø er i Silkeborg kommuneplan udpeget som landskabeligt interesseområde. Ifølge kommuneplanen skal disse områder være med til at styrke og beskytte landskabelige værdier.

Den østligste og nordligste del af området, der er beliggende i Silkeborg Kommune, er udpeget som stilleområde. For sådanne områder står der i kommuneplanen, at der så vidt muligt i planlægningen skal sikres, at der ikke sker støjende aktivitet. Sikre at naturens lyde fortsat dominerer i stilleområderne. Områderne må derfor ikke forstyrres af støjende og lysforurenende aktiviteter.

Palsgård Skov ligger inden for det nationale geologiske interesseområde ”Det Midtjyske Søhøjland” nr. 65. Det er et rammeområde bestående af mindre arealer, hvor landskabets former dokumenterer søhøjlandets opståen. Palsgård skov er således udpeget som område med geologiske bevaringsværdier i kommuneplanen, hvilket betyder, at kommunen ønsker at bevare og beskytte området mod visuelle tekniske anlæg og ændret arealudnyttelse.

Palsgård skov er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i både Ikast-Brande og Silkeborg kommuner. For udpegede værdifulde kulturmiljøer gælder at der ikke må opføres nye anlæg, nyt byggeri og andre ændringer i landskabet må ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den sydlige halvdel af arealerne langs Torup Søs østside er omfattet af fredningen Arealer ved Torup Sø, reg.nr. 05517.00, OFN-kendelse af 26. november 1973. Det er en status quo arealfredning der har til formål at undgå tilplantning og tilgroning langs søen og for at bedre adgangen ved anlæg af to parkeringspladser.

Fiskeriet på Hampen Sø er reguleret ved Fiskeriministeriets regulativ for fiskeriet i Hampen Sø af 25. juli 1957, hvorefter fiskeriet drives i forening af Naturstyrelsen og de private lodsejere.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den vestlige halvdel af Palsgård Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resten ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i skoven, men det nordvestlige hjørne grænser op til et råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er et forsøgsareal i skoven. Placering og formål fremgår af nedenstående tabel.