1. Indledning
Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Midtjylland. Det omfatter arealer, beliggende på Fur i nord til Det Store Vandskel i syd, hvor Skjernåen og Gudenåen har deres udspring. Enheden afgrænses i vest ved Holstebro og mod øst tæt på Viborg og Silkeborg. Ud over arealerne på Fur, Salling og de nordlige dele af Holstebro Kommune ligger områderne på isens hovedstilstandslinje eller på bakkeø og hedeslette.
Arealerne omfatter et bredt spekter af lysåbne naturtyper spændende fra kystnære strandenge ved Limfjorden til store hedeområder, moser, overdrev og ferske enge inde i landet og de fire åers udspring. Dertil kommer fire større genoprettede søer og de særlige lobeliesøer.
Områderne rummer i særdeleshed fortællingen om tilplantningen af store hedeområder og visionen om udviklingen af hedeplantager domineret af nåletræ til blandingsskove med løv- og nåletræer frem mod løvtræsdominerede skove med høj biodiversitet. Alheden Skov, er som landets ældste hedeplantage - ”skovrejsningens vugge” -, et godt eksempel på en plantage, som allerede er kommet langt i dette udviklingsforløb.
På enheden findes også resterne af tidligere tiders udbredte egekrat i området ved Skjernåens og Gudenåens udspring og vel nok Danmarks vestligst beliggende naturlige bøgeskov, Rydhave Skov.
Mod syd ligger henholdsvis Søby og Haunstrup brunkulslejer, der er Danmarks største og næststørste brunkulslejer. Her har den historiske råstofudvinding omdannet flade hede- og mosearealer til varieret natur med skrænter, sø og skov.
I nyere tid har der været fokus på udnyttelse af landbrugsjord til etablering af bynær skov til rekreative formål. Havbjerg Skov, Ikast Byskov, Løvbakke Skov og Vinderup Byskov er således ved at tage form og udvikles løbende.
Mønsted Kalkgruber rummer både kulturminder fra tiden med aktiv kalkbrydning og et af Nordeuropas vigtigste overvintringssteder for flagermus. I kategorien for særlig kulturmiljøer hører også Jenle, som er Jeppe Aakjærs digterhjem, samt Vester Palsgård Skovmuseum, der er det tidligere distriktskontor for det datidige Palsgård Statsskovdistrikt.
På friluftsområdet skal nævnes enhedens seks naturcentre: Brokholm i Skive Kommune, Tinkerdal i Holstebro Kommune, Kompedal i Silkeborg Kommune, Løvbakke i Herning Kommune, Harrild Hede i Ikast-Brande Kommune og Koutrupgård på grænsen mellem Vejle, Hedensted og Billund Kommuner.
Målene i planen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor visionen er udviklingen fra plantage til biodiversitetsrig skov med en opbygning af struktur- og artsrige selvforyngende skovsystemer. En vision, der kan tage indtil flere trægenerationer at realisere. Planen udstikker rammer for driften for de kommende 15 år med en planlagt revision om 6 år.
1.1 Arealanvendelse og -sammensætning
Det samlede areal er pr. 11. november 2014 på 18.449,6 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen fordelt på de enkelte områdeplaner fremgår af nedenstående tabeller.
Oversigt over skove og arealanvendelse findes her (pdf)
Oversigt over ubevokset arealer og arealanvendelse findes her (pdf)
Arealsammensætning
Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram, med status af den 11. november 2014. Af diagrammet fremgår det, at Naturstyrelsens Midtjyllands 18.450 ha er fordelt mellem 58 % domineret af nåletræ, 23 % lysåbne naturtyper, 12 % domineret af løvtræ og ca. 7 % slette, veje, brandlinjer, landbrugsarealer mv.
Den største andel af lysåbne naturarealer findes i de store hedearealer i blandt andet Nørlund og Gludsted plantager og omfatter flere store, markante søer, herunder Bølling Sø, Spøttrup Sø, Hampen Sø og Brokholm Sø samt dele af Grynderup Sø.
De skovbevoksede arealer domineres af nåletræ, hvilket skyldes, at jordbundsforholdene i området generelt er næringsfattige og at plantagerne historisk er etableret ved opdyrkning af hede og sandflugtsområder i det centrale Jylland under udsatte klimatiske forhold og vanskelige vækstbetingelser.
Set i forhold til etableringen af plantagerne er udviklingen fra plantage til skov i god udvikling med en samlet løvtræsandel på 17 % af det bevoksede areal og er længst fremme i de ældre skove som Alheden, Sjørup og Palsgård.
1.2 Målsætning for arealdriften
Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj – en form for resultatkontrakt – for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at gennemføre og formidle Naturstyrelsens målsætninger vedrørende arealdriften.
I forbindelse med driftsplanarbejdet har Naturstyrelsen gjort sig tanker om, hvordan en lokal udmøntning af styrelsens vision og mission skal sætte retningen for driften i den kommende planperiode og dermed udmøntes som målsætninger.
Overordnet set vil arealdriften på Naturstyrelsen Midtjylland tage sigte på at skabe en rigere natur med et større biodiversitetsindhold, fremme et ansvarligt publikum og give befolkningen mulighed for og lyst til flere naturoplevelser, samt bidrage positivt til samfundsøkonomien.
De gamle hedeplantagers udvikling fra plantage til skov
Skovdriften på Naturstyrelsen Midtjylland er baseret på en langsigtet vision om gennem naturnærskovdrift at videreføre statens langsigtede investering i udviklingen af de skovbevoksede arealer fra plantage til blandingsskove med løv- og nåletræer frem mod løvtræsdominerede skove med høj biodiversitet.
Resultatet af statens langsigtede investering i udviklingen af biodiversitetsrige skove ses på forskellige vis i enhedens skove og plantager, og det hidtidige resultat afspejles i skovene og plantagernes aktuelt forskellige udviklingsstadier i forløbet fra ’mager hede’ over ’ensartet plantage’ til ’varieret skov’ med slutmålet om en varieret og naturnær skov rig på biodiversitet.
Udviklingen mod biodiversitetsskov gennemløber flere trægenerationer, hvor antallet og form afhænger af klima og jordbund. Typisk er den oprindelige tilplantning lykkedes med pionertræarter som fyr og gran; mens gran med islæt af løv har været dominerede i den efterfølgende generation for senere at blive forynget med mere frost og tørke følsomme løvtræarter i blanding med forskellige nåletræarter alt efter arealets jordbund og mikroklima.
Udviklingen over trægenerationer kommer også til udtryk ved, at de ensartede bevoksninger med træer af samme art, med samme alder/størrelse og med ens indbyrdes afstand skabt ved plantning ændres til skovarealer med flere forskellige træarter i forskellige aldre og med indbyrdes forskellig afstande i højere grad skabt ved skovens naturlige foryngelse med naturligt spredte skovfrø fra den ældre generation.
I takt med indblandingen af flere forskellige træarter og en mere varieret skovstruktur indfinder der sig også et mere varieret dyre-, fugle-, plante- og insektliv mm. Der ses således en større variation i skovenes bundvegetation, i insektlivet og der høres flerstemmig fuglesang fra forskellige fuglearter. Variationen er som eksempel inden for den seneste trægeneration kommet til udtryk i stigende bestande og øget variation af hulrugende fuglearter som spætter og ugle, f.eks. sortspætte og perleugle.
Palsgård, Alheden, Sjørup og den ældste del af Hastrup er som de ældst anlagte plantager på forholdsvis god jord længst i denne udvikling. Herefter kommer Kompedal og Borbjerg; mens Nordre og Søndre Feldborg, Gludsted, Nørlund og den yngste del af Hastrup er de yngste plantager på relativ mager jord.
Ud over udviklingen af de bevoksede arealer er udviklingen i og plejen af de lysåbne naturarealer en vigtig dimension af udviklingen mod skov med høj biodiversitet. På Naturstyrelsen Midtjylland udgør de lysåbne naturarealer knap en fjerdedel af enhedens arealer, og de består hovedsageligt af særligt plejekrævende naturtyper, der enten skal plejes årligt eller med få års mellemrum.
På naturplejeområdet er der derfor særlig fokus på at sikre de eksisterende lysåbne naturområder gennem den løbende pleje i denne driftsplan. Etablering af nye lysåbne naturarealer ved konvertering af plantage sker kun i begrænset omfang. Konvertering til lysåbne arealer prioriteres til steder, hvor der er særlige forpligtigelser til at forbedre bevaringsstatus for en række naturtyper og arter og hvor det understøtter særlige biologiske værdier og landskabelige hensyn.
På naturplejeområdet og området pleje og drift af kulturminder vil man fortsætte udviklingen med at inddrage omverdenen i plejen og samtidigt fremme grøn omstilling og vækst.
Det vil ligeledes være et mål, at pleje, beskytte og frilægge markante landskabselementer samt at styrke og understøtte landskabelige sammenhænge, der visuelt sammenbinder åbne landskaber og skov.
Naturstyrelsen Midtjylland vil lokalt gennem udvikling af en partnerskabsstategi for oplevelsesøkonomi arbejde for at fremme befolkningens naturoplevelsesmuligheder på enhedens arealer og bidrage til at skabe grøn vækst, beskæftigelse og bosætning samt understøtte grøn vækst gennem produktion af fornybare ressourcer og grøn energi.
2. Planens konsekvenser
De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 22 områdeplaner for Naturstyrelsen Midtjylland. Til sidst i denne tekst findes en oversigt og de større tiltag på hele enheden i planperioden.
Driftsplanen er en rammeplan som understøtter den årlige og mere detaljerede planlægningen på enheden. Eksempelvis gives der i planen et overordnet tal for hugst og kulturindsatsen, mens den egentlig kulturplan, der nøjagtigt foreskriver, hvor og hvornår der skal skoves, tyndes, og plantes, fastlægges i den årlige planlægning.
Der arbejdes i planen med flere tidshorisonter. Der er dels en tidshorisont med en række tiltag inden for nærværende planperiode på 15 år. Derudover er der landskabsplanen, der har en tidshorisont på flere hundrede år og endelig er planen for skovudviklingstyper, der kan have en tidshorisont på flere trægenerationer.
Med driftsplanen er de planlagte tiltag og driftsændringer godkendt af Naturstyrelsens direktion. Der er med driftsplanen ikke indhentet tilladelser og dispensationer i henhold til relevant lovgivning. Det er enhedens pligt at sikre sig, at tilladelser og dispensationer efter relevant lovgivning er indhentet før igangsættelse. Herudover skal relationerne til andre arealmæssige bindinger (fredninger, kommuneplaner, reservatbestemmelser m.m.), jævnfør kapitel 3 i de enkelte områdebeskrivelser, også være afklaret.
2.1 Landskab
Naturstyrelsens arealer udgør et meget væsentligt element i de midtjyske landskaber i form af flere store søer, udstrakte skovområder og større sammenhængende naturområder. Eksempler herpå er de store hedeområder i plantagerne: Nørlund, Gludsted og Kompedal.
Det er målet i den kommende planperiode at bevare og synliggøre værdifulde landskabstræk, hvor det er muligt efter afvejning mod de øvrige hensyn. Dette vil ske gennem fortsat skovudvikling af plantagerne, målrettet skovdyrkning, hede- og overdrevspleje og bevarelse af eksisterende samt udlægning af nye lysåbne naturområder.
Eksempler på landskabsprojekter i den kommende periode er: Synliggørelse af den nedre ende af Stendalen i Alheden Skov og dalskråninger i Palsgård Skov og ved Bølling Sø. Derudover er der fokus på sammenbinding af hedeområder i Nørlund Plantage og etablering af udsigt over dallandskabet ved Kvindebækken. Reetablering af naturlig hydrologi i skovene vil desuden berige den landskabelige værdi af skovene i form af en højere grad af mosaik mellem lukkede skovbevoksninger og mindre lysåbne naturområde.
I forhold til den langsigtede landskabsplanen, der blev udarbejdet i den forrige driftsplan, er der med denne driftsplan foretaget en nedjustering af omfanget af skovbevoksninger, der på sigt skal konverteres til lysåben natur. Dette gælder for plantagerne Kompedal Plantage og Nørlund Plantage og i særlig grad i Gludsted Plantage. Denne prioritering skal ses i lyset af, at der i højere grad er fokus på målrettet pleje af de eksisterende lysåbne arealer og at sikre stabilitet og fremtidig introduktion af mere løvtræ på arealerne frem for at udvidet arealet med plejekrævende lysåben natur.
2.2 Naturnær skovdrift
Skovene på Naturstyrelsen Midtjylland drives efter principperne for naturnær skovdrift. Principperne er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005).
De skovbevoksede arealer er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Midtjylland skal til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.
Det er målsætningen at videreføre den langsigtede omlægning til naturnær skovdrift, der i sidste planperiode blev igangsat på Naturstyrelsens arealer og dermed også den langsigtede konvertering af de udbredte nåletræsplantager til biodiversitetsrig skov.
Træartsfordelingen
Træartsfordeling for Naturstyrelsen Midtjylland pr. 11. november 2014 fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal er registreret som hovedtræart.
Nåletræ er helt klart dominerende og i særlig grad rødgran. Andelen af ”andet nål” består overvejende af skovfyr, lærk og douglasgran. På løvtræssiden er det primært eg og bøg, der dominerer. Der er forskel på hvilket trin de enkelte skove befinder sig på i udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov, hvilket afspejles i, hvordan træarterne fordeler sig over enhedens skove. Løvtræet findes fortrinsvis i de gamle skove på lidt bedre bonitet i henholdsvis Palsgård Skov, Alheden Skov, dele af Hastrup Plantage samt i de nye ”byskove” anlagt på tidligere landbrugsjord, som udgøres af Havbjerg, Vinderup, Løvbakke og Ikast byskove.
De store plantager som Feldborg Nørreskov, Feldborg Sønderskov, Kompedal Plantage, Gludsted Plantage og Nørlund Plantage er, trods en øget løvtræsplantning gennem den seneste planperiode, fortsat udpræget nåletræsdomineret. Set i forhold til at den ønskede udvikling fra skovrejsning til naturrig skov forventes at tage flere hundrede år, udgør løvtræsandelen på de bevoksede arealer nu samlet set 17 % for naturforvaltningsenheden i sin helhed.
Skovudviklingstyper
Der er udlagt robuste skovudviklingstyper i henhold til Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene for samtlige skovbevoksede arealer, som også i fremtiden tænkes skovdækkede.
Ved planlægning af skovudviklingstyper inddeles skovene i relativt store behandlingsenheder – hvor de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling er sammenlignelige. Ved udpegningen af skovudviklingstype for de enkelte arealer, er der således valgt en detaljeringsgrad, der er tilpasset landskabets skala og som rummer, men ikke illustrerer de mindre, lysåbne naturtyper eller andre mindre arealanvendelser. Det betyder at for eksempel de mindre lysåbne arealer fremover kan bibeholdes lysåben som variation i med den pågældende skovudviklingstype.
I den langsigtede planlægning for Naturstyrelsen Midtjylland indgår i alt 16 forskellige skovudviklingstyper. Blandt de skovudviklingstyper, som på langt sigt vil få størst arealmæssig betydning, er (51) Gran med bøg og ær, (23) Eg med skovfyr og gran, (14) Bøg med gran, (81) Skovfyr med birk og rødgran og (61) Douglasgran, rødgran og bøg de mest udbredte.
Det er målet, at opbygge stabile skovtyper som gennem selvforyngelse giver gode muligheder for naturnær skovdrift. Eg, bøg, skovfyr, birk og lind vurderes at være hjemmehørende arter set i relation til det historiske skovdække i Midtjylland. Douglasgran, lærk, ædelgran og gran er alle arter, som gennem erfaringer fra mange års skovdyrkning har vist sig at være godt tilpasset lokaliteten.
Fordelingen af de planlagte skovudviklingstyper på de enkelte arealer fremgår af nedenstående tabel og er nærmere beskrevet i områdeplanen for hvert enkelt område.
Ved det konkrete valg af træarter og skovudviklingstype lægges der vægt på blandt andet stabilitet, en fremtidig vedproduktion samt hensyn til de rekreative og naturmæssige interesser i skovene. Alt sammen vægtet i forhold til det overordnede formål for den enkelte lokalitet.
Udviklingsforløbet frem mod de valgte skovudviklingstyper vil forløbe vidt forskelligt i enhedens forskellige skove og plantager, men også inden for den enkelte skov/plantage vil dette være tilfældet, afhængig af den aktuelle bevoksningstype (træart og sundhed) og det herskende skovklima. Konverteringen til ege-dominerede skovudviklingstyper vil over alt kunne gennemføres i løbet af en enkelt trægeneration. Konverteringen til bøge-dominerede skovudviklingstyper vil derimod komme til at strække sig over 2-3 trægenerationer. I de ”gamle” skove Sjørup, Alheden, Palsgård og (Hastrup) vil bøgen kunne indbringes på alle arealer i løbet af en trægeneration. Her er der et veletableret skovklima og stabile skovstruktur. I de ”unge” plantager Feldborg skovene, Kompedal, Gludsted og Nørlund samt dele af Hastrup, som domineres af ensartede granbevoksninger med ringe stabilitet, vil bøgen i varierende udstrækning og først generelt set kunne indbringes efter en konvertering til mere artsrige og lystrædominerede bevoksninger. Flere steder er udviklingen allerede godt i gang, hvilket vil sige, at relevante træarter er indbragt eller begynder at indfinde sig af sig selv på arealerne ved naturlig indvandring og selvforyngelse.
I denne planperiode vil selvforyngelse af bevoksningerne blive udnyttet bedst muligt. Eftersom skovudviklingstyperne på langt sigt indeholder en række træarter, som ikke findes, eller kun findes i meget begrænset omfang på nogle af arealerne i dag, vil det dog være nødvendigt at introducere disse arter.
Som et led i planarbejdet er der udarbejdet en række konverteringsmodeller, som har til formål at indbringe de ønskede træarter og der beskriver hvordan konverteringen af en konkret bevoksningstype – for eksempel rødgran eller skovfyr – skal foregå på Naturstyrelsen Midtjylland i planperioden. I tillæg hertil er der udarbejdet en række kulturmodeller der beskriver hvilken kulturmåden (naturlig foryngelse, plantning, naturlig succession).
Der arbejdes med nedenstående modeller:
A: Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst
B: Plantning af løv og nål under skærm
C: Plantning af nål med grupper af løv efter afdrift eller stormfald
D: Suppleringsplantning i naturforyngelse af nål
E: Indplantning af lærk i "billehuller" i nålebevoksninger
F: Naturlig succession på mindre afdrifter
Implementeringen af de forskellige kulturmodeller på de forventede foryngelsesarealer i de enkelte skove i den kommende planperiode fremgår af nedenstående tabel.
Med de planlagte foryngelser vil 20 % af det skovbevoksede areal have påbegyndte foryngelser, hvor træarter, som indgår i den langsigtede skovudviklingstype efter den kommende 15 årige planperiode. Ifølge de anvendte modeller for foryngelserne vil ca. 680 ha blive forynget med løvtræ og ca. 800 ha med nåletræ. Bøg, eg og birk er de primære løvtræarter, mens rødgran, ædelgran, douglasgran og skovfyr er de væsentligste nåletræarter. Foryngelse og skovudvikling er nærmere beskrevet i bilaget ”Hugst og foryngelse i planperioden 2015-2028”.
Status for den naturnæreskovdrift på Naturstyrelsen Midtjylland
Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af for eksempel stabile, selvforyngende skovstrukturer er endnu kun i begrænset omfang til stede i plantagerne på Naturstyrelsen Midtjylland. Derfor vil der i skovdriften i især de yngre plantager stadig være behov for plantede kulturer i stedet for selvforyngelse samt mindre renafdrifter.
I arbejdet med principperne for naturnær skovdrift er der opnået gode erfaringer med langsigtet konvertering mod naturnær skovdrift bl.a. i Alheden Skov. Her er gennemført måldiameterhugst og andre former for strukturhugst samt indplantet de træarter, som hører til de udpegede skovudviklingstyper, suppleret med selvforyngelse fra de eksisterende træarter.
Erfaringerne på enheden med foryngelse under skærm er gode. Metoden anvendes kun i bevoksninger med god stabilitet. Jordbearbejdningen under skærm må være så skånsom som muligt for skærmtræernes rødder for ikke at ødelægge stabiliteten. Huldboring er en god metode hertil. Renafdrifter i form af kulissehugster har været og vil også i nogle planperioder i fremtiden være en anvendt foryngelsesmetode, især som følge af ustabile trametes-angrebne rødgranbevoksninger.
Bestanden af hjortevildt og især krondyr er i de fleste plantager meget stor. Dette giver mange steder udfordringer med foryngelsen af skoven. Naturlig foryngelse såvel som plantede kulturer kræver således hegning for at komme igennem. Ved forvaltningen af hjortevildtet vil det blive tilstræbt at opnå en afvejet balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdierne i området og oplevelsesmulighederne for publikum i dialog med den regionale hjortevildtgruppe. I de områder, hvor skaderne fra kronvildt er for store, vil afskydningen således blive tilrettelagt, i et tæt samarbejde med bl.a. de lokale hjortevildtgrupper, med henblik på at begrænse skadernes omfang.
2.3 Naturhensyn i skovdriften
Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn, brugen af pas-på kortet osv. sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.
Naturskov
I alt er 165,6 ha af Naturstyrelsen Midtjyllands arealer omfattet af naturskovstrategien. Ved udmøntningen af naturskovsstrategien fra 1992 er 58,6 ha udlagt til urørt skov og 47,8 ha græsningsskov. Dertil er der også udpeget arealer med brug af gamle driftsformer, herunder 51,2 ha plukhugstdrift og 30,8 ha stævningsskov. De udlagte arealer er beliggende i Hastrup Plantage, ved Kilderne og Jenle. Hertil kommer, at Rydhave Skov og egekrattet ved Aulum er desuden i fuldt omfang omfattet af Naturskovsstrategien. Områderne omfatter ældre højstammet løvskov med primært eg og bøg samt udvalgte egekrat med tilstødende heder samt mindre moser, enge, overdrev og slettearealer. Størstedelen af egekrattene er fredede. De beskyttede egekrat er imidlertid truet af tilgroning med bøg, ahorn og nåletræ. Fremover vil disse områder fortsat henligge som urørt skov og der vil ikke være skovdrift på arealerne. På arealer med urørt skov kan der i særlige tilfælde ske ekstensiv bekæmpelse af invasive arter, primært hvor det er vigtigt for naturtypen og af hensyn til overholdelse af specifikke fredningsbestemmelser.
Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i så fald typisk for at opfylde Natura 2000-planen. Udlægning af eventuelt nye arealer til urørt skov forventes gennemført på landsplan i forbindelse med udmøntningen af Naturplan Danmark, hvor der er fastlagt en ramme på 500 hektar for alle Naturstyrelsens enheder i årene 2016-18 samt i forbindelse med udmøntningen af det nye Nationalt Skovprogram, som regeringen fremlægger i 2015. Samtidig vil der blive gennemført en landsdækkende analyse, som har til formål at pege på de for biodiversiteten bedst egnede arealer til urørt skov. Nye udlægninger af urørt skov på Naturstyrelsen Midtjylland vil efterfølgende blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.
Biologisk mangfoldighed
Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved er et af bidragene på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved så vidt muligt til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt døde træer på alle arealer.
Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører således, at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.
Et eksempel på arealer med høj biologiske mangfoldighed er de områder, der er udpeget til urørt skov efter naturskovsstrategien, bl.a. i Rydhave og Hastrup Skov.
Palsgård Skov rummer desuden et stort potentiale for at højne indholdet af biodiversitet. Der gennemføres i planperioden en lang række projekter med fokus på biodiversitet blandt andet en række projekter som genskaber naturlige vandforhold i skovene ved lukning af grøfter.
Der er i driftsplanen et særlig indsatsområde omkring pleje af ældre løvtræs- og nåletræsbevoksninger over 100 år, da forekomsten af ældre løvtræs- og nåletræsbevoksninger er relativt lav på grund af skovenes alder og struktur. Disse forholdsvis få ældre skovbevoksninger udgør sjældne og i det lange løb vigtige biotoper spredt i store skove og plantager og er et vigtigt grundlag for den videre udvikling af biodiversitet og sjældne arter. Konkret kan f.eks. nævnes forskellige insekter, svampe og hulrugende arter som sortspætte og perleugle.
Gammel løvskov
Gammel løvskov findes primært som plantede bevoksninger og som gamle oprindelige egekrat. Ved anlæggelsen af plantagerne blev løvtræer især plantet som værnskov i form af ydre og indre skovbryn af varierende brede og ikke som egentlige bevoksninger, så gamle løvskov findes stort set i de yngre plantager kun i form af disse bryn eller rester heraf. I de ældre skove som Alheden Skov og Palsgård Skov har man, i takt med at skovklimaet har tilladt det, etableret egentlige løvtræbevoksninger.
Den største trussel for den gamle løvskov er den naturlige opvækst af nåletræer, som på sigt vil overvokse bevoksningen, hvis der ikke løbende gribes ind. Plejeaktiviteter vil være påkrævet i form af udtynding i den naturlige opvækst således, at den ikke vokser op i kronerne på de gamle træer og ødelægger disse. Plejeaktiviteterne i form af tynding i bestandstræerne vil være nødvendig i en periode for at bevoksningens diameter kan øges.
Der er foretaget en kortlægning af forekomsten af disse løvtræsbevoksninger og en vurdering af størrelse, struktur og placering. På den baggrund er der udvalgt en række bevoksninger til særlig pleje i planperioden i henholdsvis Feldborg Nørreskov, Feldborg Sønderskov, Sjørup Skov, Alheden Skov og Nørlund Plantage.
Der er udarbejdet to nye plejemodeller, der tager sigte på at bevare de gamle bevoksninger længst muligt for at fremme størst mulig diameter, at sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension samt ikke mindst at fremme den hermed følgende biodiversitet i form af insekter, svampe, flora og fugle mm. Denne udpegning omfatter kun plantede bevoksninger, idet de gamle egekrat er beskyttede ved fredning og udpeget i henhold til naturskovsstrategien.
- Model 1) Der tyndes ikke i bestanden af gamle (>100 år) træer. Alt dødt ved i form af vindfælder, lynramte træer, beskadigede træer m.m. bliver på arealet. Tynding i naturforyngelsen sker for primært at sikre de gamle træer længst mulig overlevelse, men også for at sikre udviklingen af den nye bevoksning samt sikre en vis grad af lysåbenhed, hvor det er ønskeligt. Fjernelse af invasive og andre uønskede træarter gennemføres.
- Model 2) Som model 1 med følgende tilføjelse; Der tyndes i bestanden af gamle (>100 år) træer indtil den ønskede bevoksningsdiameter (70 cm i eg, og 60 cm i bøg) er nået, herefter pleje efter model 1.
Gammel nåleskov
Der er flere steder i skovene bevoksninger af ældre nåletræ over 100 år, primært ædelgran og rødgran. Der er nogle steder tale om træer, der stammer fra den første besåning af hedearealerne. Disse ældre træer optræder enten i form af mindre samlede bevoksninger eller i smalle bælter langs bevoksningernes yderrande. Disse ældre bevoksninger indeholder typisk en række biologiske nøgleelementer for ældre træer i form af rovfuglereder eller spættehuller, højstubbe, vindfælder, mosdække og store myretuer, hvor insekter og fugle, der er særligt tilknytte ældre nåleskov findes. Truslen mod de ældre bevoksninger er først og fremmest afdrift, men også at den naturlige foryngelse på arealet vil ødelægge denne naturtypes lysåbne præg.
Der er foretaget en kortlægning af forekomsten af disse nåletræsbevoksninger og en vurdering af stabilitet, struktur, placering i forhold til lignende bevoksninger og biodiversitetsindhold. På den baggrund er der udvalgt en række bevoksninger til særlig pleje i planperioden. Plejen vil fremme biodiversiteten på til sammen 29 ha fordelt i henholdsvis Kompedal, Gludsted og Nørlund plantager samt Palsgård Skov og Feldborg Sønder- og Nørreskov.
Der er udarbejdet tre forskellige plejemodeller, der tager sigte på at bevare de gamle bevoksninger med nåletræ længst muligt samt sikre bevoksningernes lysåbne præg og en stor mængde dødt ved samt mulighed for en gradvis foryngelse. Hertil kommer ikke mindst målet om at fremme den en øget biodiversitet i form af insekter, svampe, flora og fugle mm.
- Model 1) Der tyndes ikke i bestanden af gamle træer (>100 år). Alt dødt ved bliver på arealet. Der tyndes i naturforyngelsen for at sikre de gamle træer længst muligt samt sikre udviklingen af den nye bevoksning. Der etableres mindre rydninger i naturforyngelsen for at skabe og sikre et lysåbent præg. Invasive- og andre uønskede arter fjernes.
- Model 2) Som model 1 med følgende tilføjelse: Der tyndes svagt i bestanden af gamle træer (>100 år) for at sikre de tilbageværende gamle træers udviklingsmuligheder og for at opnå længst mulig overlevelse af disse gamle træer.
- Model 3) Som model 1, dog uden tynding og rydning i naturforyngelsen, dog med fjernelse af invasive- og andre uønskede arter.
Naturlig hydrologi i skoven
Forbedring af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og den naturnære skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en højere biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, blandt andet også en del truede arter, er tilknyttede våde skovområder.
Et af de væsentligste virkemidler til at nå målet om naturlig hydrologi er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen, betyder at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Hvorvidt en eksisterende træbevoksning vil blive forringet ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan udskydes, indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til f. eks. vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om mere vand i skovene må fraviges.
I direkte tilknytning til ovenstående mål er der i forbindelse med denne plan identificeret flere steder med gode muligheder for aktiv genskabelse af naturlig hydrologi. Dette gælder blandt andet for flere af plantagerne, hvor det opleves, at mindre områder i plantagerne langsom bliver mere våde i takt med at f.eks. allaget dannes eller gendannes. Disse steder ryddes de vandpåvirkede dele af bevoksningen og arealerne forventes med tiden at udvikle sig i retning af mose. Dette gælder fx for arealer i Gludsted og Kompedal plantager. Der foretages ligeledes aktiv grøftelukning i områder med intensiv grøftning b.la. i Hastrup Skov og Palsgård Skov. Bevoksningerne tyndes kraftigt med henblik på udvikling af skovbevoksede tørvemoser. I løbet af planperioden vil de hydrologiske forhold således blive ændret på ca. 70 ha. til gavn for flora og fauna. I skovrejsningsområderne, hvor tidligere drænet agerjord er tilplantet, vil der ligeledes ske en naturlig forsumpning af arealerne i takt med at drænene tilstoppes af trærødder og falder sammen.
2.4 Pyntegrønt
Indtil 1996, hvor brug af pesticider ophørte i statsskovene, var der en produktion af pyntegrønt på en række af Naturstyrelsen Midtjyllands arealer. Denne produktion er nu under udfasning, og eksisterende bevoksninger afvikles løbende ved salg af pyntegrønt, og produktionen vil være helt slut ved udgangen af planperioden. De tilbageværende bevoksninger vil i fremtiden blive anvendt som forkulturer i forbindelse med udviklingen af rigere skove med underplantning af hjemmehørende, blivende træarter. Der anvendes under udfasningen af pyntegrøntproduktionen ikke pesticider på arealer med pyntegrøntsbevoksninger, og der gødskes kun i begrænset omfang.
2.5 Naturarealer
Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle lysåbne naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien fastlægger generelle retningslinjer for naturpleje af bl.a. arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3-beskyttede naturarealer udgør ca. 4.639 ha, hvilket svarer til omtrent 25 % af det samlede areal på Naturstyrelsen Midtjylland.
På naturplejeområdet er der i planperioden i lyset af den store andel lysåbne arealer særligt fokus på at sikre de eksisterende lysåbne naturområder gennem en omfattende løbende pleje.
Etablering af nye lysåbne naturarealer ved konvertering af plantage sker kun i begrænset omfang. Konvertering til lysåbne arealer prioriteres til steder, hvor der er særlige forpligtigelser til at forbedre bevaringsstatus for en række naturtyper og arter og hvor det understøtter særlige biologiske værdier og landskabelige hensyn.
I nedenstående diagram ses fordelingen af de ikke-skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Midtjylland. Disse arealer indbefatter både § 3 arealer samt øvrige ikke skovbevoksede arealer.
Hovedparten af de lysåbne naturarealer består af heder, søer og moser. Herudover er der en andel af eng og overdrev, som ligeledes udgør en væsentlig del af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Midtjylland. Der ud over er der et større areal med slette, der på sigt forventes at udvikles i retning af primært hede og overdrev.
Følgende plejemetoder udgør hovedelementerne i den løbende pleje og udvikling af de lysåbne naturområder i den kommende planperiode:
- Friholdelse af de åbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og evt. fjernelse.
- Foryngelse af heder i mosaikstruktur ved afbrænding, tørveskrælning og afgræsning.
- Græsning, høslæt og/eller slåning af enge.
- Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst og tagrør.
- Bekæmpelse af invasive arter.
Den primære metode for pleje af hederne vil også fremover være periodevise afbrændinger, hvor der fjernes næringsstoffer og lyngens foryngelsesevne fremmes. Arealet med hede forøges i den kommende planperiode gennem få rydninger af hugstmodent nåletræ, hvilket ud over at forøge arealet med naturtypen hede også har til formål at fremme den landskabelige værdi. Efterfølgende etableres der græsning på nogle få af de ryddede arealer.
I alle plantagerne og skovene findes mindre lysåbne mosearealer. Der lægges vægt på, at disse små naturområder opretholdes og plejes for at bevare eller forbedre naturtilstanden. Disse små områder bidrager i væsentlig grad til at skabe variation i naturindholdet og til at øge den biologiske mangfoldighed i skov- og naturområderne. Naturpotentialet i form af naturlig hydrologi understøttes og fremmes, hvor muligheder fremkommer naturligt, hvorved arealet med våd natur i Gludsted og Kompedal plantager udvides.
Hovedparten af eng- og overdrevsarealer plejes med afgræsning. Denne pleje søges i videst mulig omfang opretholdt i planperioden. Udover ferske enge er der strandeng i Geddal og på Lundø. Geddal Strandenge udgør et vigtigt rasteområde for vandfugle. Pleje af strandenge, i form af afgræsning kombineret med afslåning af tagrør, er en vigtig forudsætning for opretholdelsen og genopretningen af levesteder for en række truede fuglearter. Naturplejen ved Geddal Strandenge består af en kombination af afgræsning og afslåning.
Der tages særlige hensyn til sikring af vandløb og kildevæld. Eksempelvis består Galtkær i Hastrup Plantage af en opdæmmet sø og et stryg af et større engareal, der græsses med kreaturer. Søen fungerer som okkerfældningsbassin for den gennemstrømmende Galtkær Bæk. Kildevældområderne ved Gudenåen og Skjernåens udspring rummer helt særlige naturtyper.
Hovedindsatsen på naturplejeområdet prioriteres i den kommende planperiode som nævnt til den løbende pleje af de eksisterende lysåbne arealer. Derudover er det i forbindelse med driftsplanlægningen besluttet at igangsætte en række naturplejetiltag og efterfølgende vedligeholdende pleje for at forbedre naturtilstanden og levevilkår for en række arter, herunder forbedring af de hydrologiske forhold, på en række arealer. Disse nye naturplejetiltag er opsummeret i nedenstående diagram.
I planperioden vil der ske rydning af opvækst på over 23 ha lysåbne naturarealer, primært tilgroede moser.
Andelen af lysåbne naturarealer på enheden forøges i de kommende år gennem en række større og mindre naturgenopretningsprojekter i blandt andet Palsgård Skov. Der vil således ske rydning af skov til lysåbne naturtyper på omtrent 83 ha. De ryddede skovarealer forventes primært at udvikle sig til overdrev og hede på sigt. Rydning af skov til lysåbne arealer sker primært på arealer, der ikke forventes at være plejekrævende fremadrettet med henblik på at undgå øgede omkostninger til naturpleje.
Der vil blive etableret ca. 60 ha ny græsning, heraf er de 5 ha vedligeholdende pleje efter rydning af lysåbne naturarealer eller ved rydning af skovarealer, hvor der skal ske en udvikling mod lysåbne naturtyper.
Der vil ske genopretning af naturlig hydrologi på 57 ha. Det er enten i form af mindre områder i plantagerne, som langsomt bliver mere vandbegunstigede i takt med at f.eks. allaget dannes eller gendannes (Gludsted og Kompedal plantager) eller i form af aktiv lukning af grøfter for eksempel i Hastrup Skov og Palsgård Skov.
Plejeplan for naturarealer
I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de åbne naturområder, som systematisk er blevet gennemgået. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår for alle naturarealerne.
I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 1001 arealer. En del af disse ligger i områder, der består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også, at der kan være naturområder, der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.
Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.
I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.
De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse af disse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis, jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.
Bilag med plejeplan for naturarealerne kan findes her (pdf)
Natura 2000
På Naturstyrelsen Midtjylland er dele af de ubevoksede naturarealer samt en mindre del skovbevoksede arealer udpeget som Natura 2000-områder. Af det samlede areal er ca. 4029 ha omfattet af Natura 2000. Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.
Natura 2000-planen er bindende således, at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes Natura 2000-handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitatnaturtyper tidligere blevet registreret dels af de tidligere amter på de åbne arealer, dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper justeres løbende, og aktuelt er 1.154 ha er på Naturstyrelsen Midtjylland registreret som habitatnaturtype.
De aktuelle Natura 2000-områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan, og de konkrete naturarealer med udpegede habitatnaturtyper indgår i denne oversigt med naturvurderinger og målsætninger, der er udarbejdet for alle enhedens åbne naturarealer (oversigt findes som bilag). Målsætningerne er i fuld overensstemmelse med indholdet i Natura 2000-plejeplanerne. Konkrete planer for åbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000-område, fremgår således af denne plan. Planer for skovbevoksede arealer med habitatskovnaturtyper begrænser sig til at omhandle 54 ha.
Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplaner for egne arealer kan ses på nst.dk.
Øvrige naturhensyn
Der tages hensyn til forekomsten af særlige arter i forbindelse med driften. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og særligt værdifulde biotoper samt til bekæmpelse af invasive arter. Det betyder, at der efterlades fem træer til forfald pr. ha i alle skove (min. 10 m3 pr. ha) samt at andelen af gamle træer øges i skovene. Der arbejdes desuden målrettet på at have hensigtsmæssig græsning på overdrev, enge og lysåbne arealer gennem en aktiv dialog med forpagtere og græsningsentreprenører. Der er ligeledes etableret et partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening vedrørende opsætning og vedligehold af redekasser til blandt andet flere ugle- og spættearter på en række lokaliteter.
Særligt beskyttede arter
I forbindelse med driften tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Dette sker bland andet gennem brug af ”pas på kortet” i den daglige drift, hvor små værdifulde biotoper eller lokaliteter med særlige arter registreres. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper, der fungerer som raste- eller levested eller voksested, bevares og vedligeholdes.
For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. Dette gælder blandt andet for Lillesøområdet i Feldborg Sønderskov, hvor moserne giver levested for den sjældne hvid næbfrø og potentielt tinksmed. I Nørlund Plantage sikres driften omkring flere arter af ulvefod og særlige laver, og i Kompedal Plantage er der fokus på natravnen. Små værdifulde biotoper eller lokaliteter med særlige arter registreres på Pas-på-kort. I Mønsted Kalkgruber er der fokus på sikring af grubernes særlige betydning som overvintringssted for en række flagermusarter. Forvaltningen sker med udgangspunkt i Forvaltningsplan for flagermus – Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder (2014). Forvaltningsplanen kan ses her.
Ulvens genindvandring i Danmark betyder, at der med denne driftsplan er fokus på at understøtte tilstedeværelsen af ulven, som på sigt muligvis vil kunne etablere sig på Naturstyrelsen Midtjyllands natur- og skovarealer. Det er særligt de større sammenhængende heder og flere af de større skovområder, der potentielt udgør egnede levesteder for ulven, hvor der er en kombination af uforstyrrede områder samt en stor bestand af byttedyr. På Naturstyrelsen Midtjyllands område forudses de potentielle områder for etablering at kunne være Feldborg Nørreskov, Feldborg Sønderskov, Gludsted Plantage, Kompedal Plantage, Nørlund Plantage og Søby Brunkulslejere. Potentielle områder, hvor ulven vil kunne etablerer sig på landsplan, er tidligere behandlet i rapporten ”Ulve i Danmark – hvad kan vi forvente?” udarbejdet af Aarhus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Rapporten kan ses her.
Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet i dele af disse områder sker under hensyntagen til ulven i det tilfælde, at den etablerer sig og yngler her. Enkelte eller strejfende ulve forudses således ikke umiddelbart at medføre regulering af aktiviteter og omprioritering af nye tiltag for friluftslivet.
For en nærmere beskrivelse af ulv i Danmark, nuværende forekomster og ulvens levevis, henvises der til Miljøstyrelsens hjemmeside om ulven.
Invasive arter
Metoder til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo og rosa rugosa (hybenrose) og andre invasive arter omfatter løbende mekanisk eller manuel fjernelse eller afgræsning. Den ikke-hjemmehørende bjergfyr forekommer i enkelte skove og plantager, hvor den ofte er plantet på mager jordbund. Yderligere udbredelse af bjergfyr på de lysåbne naturarealer vil blive forsøgt undgået ved rydninger og afbrændinger med års mellemrum.
2.6 Fortidsminder
Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige skove og plantager. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed, dels at hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas og ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.
Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.
Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)
2.7 Friluftsliv
Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).
Det tilstræbes inden for den kommende planperiode at imødekomme publikums ønsker - indenfor de økonomiske muligheder - til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Der lægges vægt på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter inden for prioriterede geografiske områder (facilitetszoner). Der er på Naturstyrelsen Midtjylland særlig fokus på at udvikle en partnerskabsstrategi, hvorved udvikling af eksisterende og nye faciliteter primært sker gennem partnerskabsprojekter med kommuner, frivillige og andre interesseorganisationer.
Naturstyrelsen Midtjylland understøtter i samarbejde med kommuner drift og udvikling af seks naturcentre: Brokholm, Tinkerdal, Løvbakke, Kompedal, Harrild Hede og Koutrupgård. Naturcentrene søges i henhold til enhedens strategi for naturoplevelser udviklet til at bidrage til viden, velfærd, vækst, jobskabelse og bosætning.
Den skriftlige formidling prioriteres fremadrettet gennem naturformidling i form af digitale guides, informationstavler og lignende.
Den almindelige anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive vejledt via informationstavler samt stier og afmærkede ruter. Aktiviteter, som virker forstyrrende, placeres så vidt muligt på arealer, hvor de ikke medfører større ulemper for natur eller andre brugere. Gludsted Plantage prioriteres for eksempel fremadrettet til udøvelsen af organiserede og pladskrævende specialiserede friluftsaktiviteter for eksempel slædehundekørsel, der ikke er facilitetskrævende. I Kompedal udvikles friluftspotentialet til i højere grad at understøtte det ridende publikum i tilknytning til bl.a. Hærvejen.
Muligheder for at opleve uforstyrret fauna på tæt hold bevares og forbedres, hvilket i forhold til hjortearter vil ske ved bl.a. at sikre gode og rolige fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og uforstyrret kan iagttages. I Feldborg Nørreskov er det således målsætningen gennem friluftszoneringen og en aktiv naturpleje at skabe bedre muligheder for at opleve kronvildtet uden at skabe unødige forstyrrelser for dyrene.
Friluftszonering
I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Skove og plantager såvel som lysåben natur inddeles alle i tre forskellige zonetyper: Stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted.
Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner; mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.
I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt; men der vil ikke ske nogen prioritering af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt.
De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Midtjylland er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter og som i dag er besøgt i begrænset omfang. I stillezonerne vil man fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Stillezonerne er udlagt med henblik på at give publikum mulighed for en stille oplevelse. Enkelte steder dog også udpeget stillezoner med henblik på at fremme levesteder og oplevelsesmuligheder under hensyntagen til enkelte arters særlige behov. I Kompedal Plantage er der således udlagt en større stillezone af hensyn til natravnen og i Feldborg Nørreskov og Feldborg Sønderskov er der f.eks. udlagt stillezoner med henblik på at sikre rolige steder for kronvildtets dagsophold samt gode fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og kan betragtes uforstyrret. Der er ikke zoneret for friluftlivet, hvor der i henhold til reservatbestemmelser og lignende er færdsel forbudt året rundt. Det gælder konkret for de lave strandengsarealer ved Geddal.
I facilitetszonerne vil der, modsat i stille- og friluftszonerne, også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter vil blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust i forhold til aktiviteterne. Området ved Naturcenter Harrild Hede er for eksempel udlagt til facilitetszone med henblik på at understøtte en fremtidig fastholdelse og eventuel udvikling af områdets friluftsmæssige potentiale som støttepunkt for friluftsaktiviteter i Nørlund Plantage og på Harrild Hede.
I friluftszonerkan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og Naturstyrelsens vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover lavere prioriteret end facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.
I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezoner.
Den konkrete udpegning på de enkelte arealer fremgår af områdeplanerne.
2.8 Klimatilpasning
I forbindelse med driftsplanlægningen er der blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Midtjylland til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Indtil videre er der ikke blevet identificeret relevante områder; men Naturstyrelsen ønsker en løbende dialog om dette med kommunerne.
2.9 Drikkevandsinteresser
Der foretages indvinding af drikkevand i Sjørup Skov. I de mest fjordnære områder, herunder Geddal Strandenge og dele af arealerne ved Spøttrup Sø og Grynderup Sø, er der ingen drikkevandsinteresser. De øvrige arealer ligger delvist indenfor beskyttelseskategorierne særlige drikkevandsinteresser og almindelige drikkevandsinteresser. Det er et væsentligt mål i arealdriften at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.
2.10 Vildtforvaltning
Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og Naturstyrelsens arealer (1994).
Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Midtjylland, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.
Naturstyrelsen Midtjylland deltager aktivt i forvaltningen af en af landets største kronvildtbestande. Dette sker med respekt for jagtetikken, områdets bæreevne, befolkningens ønske om at opleve en sund, naturlig bestand, samt hensyn om at begrænse skader på land- og skovbrug.
Der i dag en tæt bestande af kronvildt i Gludsted, Nørlund, Kompedal-, Feldborg Nørre- og Sønderskov samt Hastrup. Bestanden har siden 1990’erne opnået en bestandsstørrelse, som er problematisk. Da det kan give anledning til skader på skoven og betydelige markskader udenfor skoven, har Naturstyrelsen Midtjylland målrettet arbejdet på at nedbringe bestanden. Blandt andet ved en øget og fokuseret afskydning af kalve og hundyr. Denne praksis fortsættes i den kommende planperiode.
I samarbejde med Hjortevildtgruppe Midtjylland foregår der en løbende dialog omkring øget afskydning af kalve og hundyr med det formål at nedbringe bestanden på og omkring de nævnte arealer. Der er enighed om, at bestanden skal nedbringes til et passende niveau, hvor der fortsat vil være gode oplevelsesmuligheder og hvor der fortsat vil ske udvandring til de omkringliggende private arealer.
Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på at fastsætte afskydningen. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagten er udlejet.
Arealerne er gennemgået i forbindelse med driftsplanlægningen og der er – ud over den seneste udlejning af Feldborg Sønderskov og Søby Brunkulslejere - som de væsentligste ændringer udpeget yderligere arealer med udlejning af jagt, hvor jagten tidligere blev forestået af Naturstyrelsen. Arealerne i Kompedal Plantage og Nørlund Plantage er således i sin helhed udpeget til ved udløb af de eksisterende lejekontrakter at overgå til betalingsjagter. Alt i alt er der inklusiv Feldborg Sønderskov og Søby Brunkulslejere udpeget 8257,5 ha, hvor jagtkategoriseringen ændres til arealer, hvor jagt udlejes.
Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)
Vildtplejen, der blandt andet har til formål at aflaste omkringliggende markarealer for fouragering, foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige naturtyper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede-, slette- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Brandlinjerne i plantagerne fungerer også som fourageringsarealer, da de i stor udstrækning drives med kløvergræs i kort omdrift uden brug af gødning og sprøjtemidler. Der er med driftsplanen udlagt yderligere aflastningsarealer til kronvildtet i Feldborg Nørreskov og Gludsted Plantage. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, bl.a. ved at bevare spredt opvækst af nåletræ i løvtræ bevoksningerne. Det bidrager til føde for kronvildtet og er samtidig med til på sigt at øge variationen i bevoksningerne til gavn for biodiversiteten. Hertil kommer, at tidligere landbrugsarealer/tjenestejorde drives som aflastningsarealer.
Sammenhængen mellem friluftsliv og forvaltningen af krondyr i området er et emne, der prioriteres i forbindelse med planlægningen, herunder i forbindelse med zonering for friluftslivet. Det er et væsentligt mål at publikum tilbydes gode rammer og muligheder for at opleve krondyr i naturen. Der er stor interesse for at opleve kronvildtet på nært hold året rundt og særligt i brunsttiden. Der vil løbende blive arbejdet med at skabe gode tur– og oplevelsesmuligheder for publikum, der også tilgodeser hensyn til kronvildtet.
2.11 Øvrige driftsgrene
Landbrugsdrift
Der er udlagt cirka 150 ha som landbrugsjord Landbrugsarealerne ligger integreret i de omkringliggende skov- og naturarealer. Største delen af arealerne anvendes til aflastning for kronvildtet. Aflastningsarealerne holdes i omdrift, og der foretages omlægning med jævne mellemrum. En mindre del anvendes til almindelig landbrugsdrift blandt andet som en del af kulturmiljøet omkring Jeppe Aakjærs digterhjem ved Jenle og kulturmiljøet omkring Vester Palsgård Skovmuseum i Palsgård Skov. En mindre del ligger som vedvarende græs. Arealer med vedvarende græs afslås eller græsses. Arealerne fremgår af nedenstående tabel.
3. Overblik over planens tiltag
Der er for de alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil også nævnt. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv., som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften, ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.
Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her (pdf)