Driftsplan 2001-2015
Skov nr. 302
Kort nr. 8
Areal i alt 4 ha, heraf skovbevokset 2 ha bøg og 2 ha eg.
Beliggenhedskommune:
Gråsten
Generelt
Adsbøl Dam ligger nordøst for Gråsten, og lige øst for Gråsten Landbrugsskole. Området har form som en slugt, hvis siden skråner ned mod Fiskbækken i bunden af slugten.
Området ligger i regionplanmæssig sammenhæng i et område af særlig landskabelig værdi.
Området er åbent, da det drives som græsningsskov. Adsbøl Dam er spredt bevokset med gamle og mellemaldrende egetræer.
I driften af Adsbøl Dam er hensynet til naturbeskyttelsen det vigtigste.
Kulturhistorie
I 1920-30 blev der anlagt karpedamme i Adsbøl Dam. Stemmeværkerne er senere blevet sprunget væk, men der findes stadig rester af de stemmeværker, der stemmede Fiskbækken op til brug for karpedriften.
Arealstatus
Adsbøl Dam er udlagt til græsningsskov i henhold til naturskovsstrategien.
Skovdrift
I Adsbøl Dam træder den egentlige skovdrift i baggrunden, da formålet med arealet er at vedligeholde en lysåben græsningsskov. De gamle ege overholdes længst muligt. Arealet med mellemaldrende ege drives med henblik på senere at overtage de gamle eges plads.
Drift af naturområder
Området drives fortsat som græsningsskov med kreaturgræsning
Jagt, vildtpleje og fiskeri
I Adsbøl dam har Kongehuset jagtretten. Distriktet driver kun begrænset jagt i området.
Friluftsliv
Adsbøl Dam ligger lige op ad Adsbøl, og ca. 1,5 km. fra Gråsten. Arealet ligger forholdsvist afsides. Jernbanen går lige øst om Adsbøl Dam, med da overgangen blev lukket blev adgangsforholdene til området væsentligt forringet.
Adsbøl Dam indgår i en vandretursfolder i serien "Spor i Landskabet". Folderen er udarbejdet i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole.