Driftsplan 2001-2015
Skov nr. 212
Kort nr. 8
Beliggenhedskommune:
Aabenraa
Generelt
Bjergskov, der har et areal på 13,4 ha, er tilkøbt fra private i 1970’erne for at undgå yderligere grusgravning i bakkerne. Arealet er kuperet med stendiger og fattigkær samt med mange strøsten i
jordoverfladen – flere med kilemærker efter stenkløvning. Store, gamle bredkronede bøge- og egetræer står spredt på overdrevsarealet. Nye ege vokser op i fodposer af kristtorn og hvidtjørn, som beskytter dem mod bid fra råvildt og kreaturer.
Geologi og Klima
Skoven ligger i et morænelandskab med overvejende sandbund. Arealet ligger på en markant randmoræne afsat foran den Ungbaltiske is som kan følges fra nord (mod Areal syd for Sønder Hostrup) til syd (mod Søgård Skov). I området findes smeltevandssand og –grus samt morænegrus. Arealet ligger i det af Sønderjyllands Amt udpegede geologiske interesseområde nr 2. I denne del af interesseområdet fremtræder tydelige randmorænestrøg ved Kliplev, Søgård og Kværs. Bjergskov ligger på den markante randmorænebakke ved Søgård tæt på dens toppunkt på 73 meter over havniveau. Der bør værnes om bakkerne, ligesom grusgravene i tilknytning til arealet. Hvis der findes oprensede profiler kan disse fortælle geologiske historier om hvad bakkerne består af og hvordan de er dannet.
Årsnedbøren er på ca. 980 mm.
Internationale beskyttelsesområder
Arealet er en del af habitatområde nr. 84 – Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vester-mark samt EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 58. Habitatområdet er bl.a. udpeget på basis af forekomst af ”Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund” – en meget væsentligt forekommende naturtype på Bjergskovarealerne.
Fredninger
Størstedelen af arealet er fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 4. juni 1929 (registreringsnummer 201.000), der er en status quo-fredning med offentlig adgang og begrænsninger i indvinding af sten og grus.
Regionsplanlægning
I Sønderjyllands Amts regionplan for perioden 1997 – 2008 er arealet prioriteret som delvist naturområde delvist lavbundsareal. Arealet er af særlig landskabelig, biologisk, geologisk og friluftsmæssig værdi og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Naturskovsstrategien
Det meste af området (12,6 ha) er udlagt som græsningsskov. Skovens træarter etablerer sig spontant i tornebuske i de åbne dele mens åbent overdrev kan generobre arealet, når gamle træer falder væk. Det optimale er, at denne balance mellem åbne og trædækkede arealer opretholdes nogenlunde ved denne naturlige dynamik. Hvis de åbne arealer går væsentligt tilbage med tiden, kan der indføres plejebestemmelser af hensyn til de arter af planter og dyr, der kræver lysåbent miljø, men indtil da gribes ikke ind med f.eks. sav eller økse.
Friluftsliv
Bjergskovarealet ligger tilbagetrukket fra hovedvejen mellem Aabenraa og Kruså, men der er i nordenden et publikumsareal med rasteplads (0,8 ha).
Det generelle besøg på arealet anses for at være begrænset på grund af den noget besværlige tilgængelighed. Der er dog ofte guidede ekskursioner og faglige besøg til det højt målsatte overdrev. Overdrevet ligger i sammenhæng med den del umiddelbart vestfor, der tilhører Forsvaret (Hjemmeværnet) og som grænser direkte ud mod hovedvejen. Der arbejdes på at samle arealerne under distriktet, hvilket vil gøre det enklere at formidle og sikre offentlighedens adgang.
Forskrifter
Distriktet vil arbejde for at der udarbejdes en plejeplan, dækkende hele det fredede området på ca. 30 ha.
Området afgræsses med kreaturer, men det kunne være ønskeligt at indføre en samle græsningspleje på distriktets og forsvarets arealer, gerne med skovkvæget. I vinteren 00/01 blev der udført supplerende plejeindsats med nedskæring på distriktets område. Plejen blev iværksat for at sikre de åbne arealer. I afgravningsskråningen i arealets nordside skabes en profil, der kan være med til at fortælle den geologiske historie.
Naturplejeplaner
Andelen af §3-beskyttede naturtyper i området udgør 12,6 ha overdrev.
Afd. 905b (ORE – 12,60 ha)
§ 3-beskyttet overdrev. Bakket overdrev, som anses for et af Sønderjyllands bedste overdrev. Mod vest ligger et militært areal, hvor der ligeledes er overdrev. Mod nord ligger grusgrave omgivet af
stejle skrænter. Området ligger på en randmoræne. Der findes mange store strøsten efterladt af isen. Mange sten er i tidens løb fjernet, hvorved der er opstået lavninger. Området blev fredet kort efter Sønderjyllands genforening.
Det er hegnet og har altid været græsset. I 1980 påbegyndtes pleje af området. I den vestlige del blev store graner fjernet og løvskov udtyndet. Området afgræsses i dag af kvæg. Området fremtræder som et kuperet terræn med mange spredte buske og træer. Hist og her findes store tuer af gul engmyre. Området rummer i mange henseender en interessant vegetation. På en bakke i sydvest findes f.eks. en lille særpræget bøgeskov med krogede stammer. Den kan beskrives som en ”troldeskov”.
Ved indgangen til området i nord står en stor slåen, som er smuk i blomstringstiden i begyndelsen af maj. Typiske overdrevsplanter er mark-frytle, vellugtende gulaks, eng-brandbæger, knold-ranunkel, rødknæ, kornet stenbræk og hunde-rose. Bredbægret ensian er på rødlisten som sårbar (V).
I 1998 og 1999 registrerede Sønderjyllands Amt vokshatte og andre svampe på området. Svampene forekommer især i områdets sydvestlige del. Spids nøgenhat er kendt som den mest hallucinogene svamp i Europa. Den findes især på steder med kogødning.
Tyndkødet rødblad (Entoloma longistriatum) og mørkstribet vokshat blev ikke genfundet i 1999. Da et mycelium ikke nødvendigvis danner frugtlegemer hvert år, behøver manglende frugtlegemer ikke at betyde, at de pågældende svampe er forsvundet. De er medtaget på artslisten. Etnoloma nigroviolaceum er ny for Danmark og er derfor ikke vurderet i forhold til rødlisten. Rødmende alfehat, bævrekølle, Jensens vokshat og mørkstribet vokshat er på rødlisten som truede (E).
Entoloma scabrosum, tyndkødet rødblad og gulfodet vokshat er på rødlisten som sårbare (V). Blåbladet rødblad, brunskællet rødblad, hvidbladet rødblad (Entoloma infula), rødplettet rødblad, sortblå rødblad, honning-vokshat, knaldrød vokshat, skarlagen vokshat og stinkende vokshat er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Planter:
Karsporeplanter: Ager-padderok.
Enkimbladede: Mark-frytle, vellugtende gulaks, almindelig rapgræs, eng-rævehale. Tokimbladede: Hvid anemone, bellis, eng-brandbæger, brombær, bredbægret ensian, stor fladstjerne, almindelig fuglegræs, hvid kløver, rød-kløver, mælkebøtte, stor nælde, skovsyre, kornet stenbræk, bidende ranunkel, knoldranunkel, rødknæ, almindelig røllike, kruset skræppe, hvid snerre, agerstedmoderblomst, ager-tidsel, lancet-vejbred, engelsk visse, tveskægget ærenpris.
Vedplanter: Bøg, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, kristtorn, hunde-rose, almindelig røn, slåen.
Svampe: Rødmende alfehat, sortagtig bovist, halvkugleformet bredblad, elledans-bruskhat, bævrekølle, Clavaria falcata(køllesvamp-art),Entoloma caeciocinctum (rødblad-art), Entoloma nigroviolaceum (rødblad-art),Entoloma scabrosum (rødblad-art), almindelig glanshat, skær huesvamp, eng-køllesvamp, orangegul køllesvamp, filtet mosnavlehav, orange mosnavlehat, eng-nonnehat, spids nøgenhat, blåbladet rødblad, brunskællet rødblad, hvidbladet rødblad, papil-rødblad, rødplettet rødblad, savbladet rødblad, silkeglinsende rødblad, silkehvid rødblad, sortblå rødblad, stjernesporet rødblad, tyndkødet rødblad, flad støvbold, tøndersvamp, brusk-vokshat, cinnober-vokshat, eng-vokshat, gul vokshat, gulfodet vokshat, honning-vokshat, Jensens vokshat, kegle-vokshat, knaldrød vokshat, mønje-vokshat, mørkstribet vokshat, papegøje-vokshat, skarlagen vokshat, snehvid vokshat, stinkende vokshat, voksgul vokshat.
Dyr: Insekter: Gul engmyre.
Naturværdi 1.
Plejebehov 2.
Målsætning:
Bevaring af smukt og artsrigt overdrev ved fortsat græsning. Bevaringen omfatter de
særprægede bøge og den smukke slåen.
Konsekvenser:
Mulig erhvervelse af den del af området, der ejes af Forsvaret. Udarbejdelse af en samlet plejeplan
for området, hvorunder det også tages stilling til mulighed for en bedre adgang for publikum til
dette enestående overdrev.