Driftsplan 2001-2015
Skov nr. 301
Kort nr. 12
Beliggenhedskommune:
Aabenraa
Generelt
Bommerlund plantage er en stor, sammenhængende nåletræsplantage beliggende syd for Gejlå og på begge sider af den gamle Hærvej og amtsvejen Hellevad-Bov. Mod øst afgrænses plantagen af
motorvej E45. Kruså ligger ca. 3 km sydøst for plantagen.
Plantagen er anlagt på tidligere hede i perioden 1880 – 1910 af det prøjsiske forstvæsen. Det har formentlig været nødvendig at reolpløje, hvilket er en særlig dyb pløjning, for at sikre etableringen
af de nyplantede træer.
Plantagen er i dag på 671,6 ha og var før stormfaldet en ret ensformig nåletræsplantage med få løvtræsbælter og kulturer. 596,8 ha var skovbevokset og heraf var 84 % nål. Langt størstedelen heraf var rødgran. Egen var det dominerende løvtræ. Moser og enge udgjorde 47,3 ha af det samlede areal.
Plantagen forekommer ensartet og er stadig domineret af rødgran og med bælter af eg.
På sydvestsiden af Bommerlund mod Vejbæk er der gennem de sidste 10 år foretaget skovrejsning
på agerjord – se afsnit 6.10.28.
Stormfaldet den 3. december 1999 var på ca. 23.500 m3 svarende til 39 m3 pr. skovbevokset ha.
Fladefaldet er opgjort til 92,1 ha, og derudover er der ca. 15 ha mere eller mindre ødelagte bevoksninger og rande, der må forventes gå i opløsning, hvorfor de er medtaget i denne plan. Samlet ca. 18 % af skovens skovbevoksede areal. I procent af den samlede træmængde i plantagen før stormfaldet var faldet dog meget større. Det skyldes, at hovedparten af de faldne bevoksninger ligger i området mellem Hellevad-Bov vejen og motorvejen, hvor der fandtes et massiv af modne granbevoksninger, der skulle have været sat til skærmstilling i den kommende planperiode. Faldet i denne østlige del af plantagen er derfor meget omfattende i m3 per ha. Den vestlige del af plantagen
er og var derimod domineret af mellemaldrende bevoksninger anlagt efter stormfaldet i 1967.
Bommelund plantage - foråret 2000
Den gamle plan beskrev, hvorledes plantagen var præget af kulturfladerne efter 1967-stormfaldet og af den bevoksningsopløsning, der siden da havde bredt sig i resten af den gamle skov. Imidlertid
beskrev planen den østlige ende af plantagen således: ”Her findes nu et fortrinligt nåletrækompleks 20 – 40 år gammelt og både frodigt og afvekslende. En rimelig hugstfølge kan fremover gennemføres.”. Det er denne del af skoven, der blev hårdest ramt ved stormfaldet 3. december 1999, og de omtalte bevoksninger er nu er næsten ikke eksisterende.
Aldersfordelingen for nåletræet før og efter stormen fremgår af Figur 6.5.
Figur 6.5 – Aldersfordelingen i nål i Bommerlund Plantage før og efter stormen
Der er både kronvildt og dåvildt i plantagen.
Der findes både en skovfogedbolig og 2 skovløbersteder i plantagen.
Geologi og klima
Bommerlund Plantage ligger på Tinglev Hedeslette, midt på den yderste grænse for Nordøstisen der deler området op i to dele. Øst for linien er landskabet præget af dødistopografi. Vest for linien findes den ”rene” hedeslette. Bommerlund Plantage ligger med andre ord i en overgangszone mellem morænelandskab og hedeslettelandskab. Per Smed (1982) har dog tolket hele dette område som hedeslette.
Området kan deles op i en vestlig og en østlig del. Grænsen udgøres af Nordøstisens yderste udbredelse. I øst findes smeltevandssand og –grus, som har været påvirket af isen. Vest for dette område findes ekstramarginalt smeltevandssand og aflejringer af ferskvandstørv. Et store areal mod syd er sandsynligvis ekstramarginalt smeltevandssand og –grus. Området er afgrænset i nord af Gejl Å, hvor der findes ferskvandsgytje. Spredte forekomster af flyvesand og –gytje samt
ekstramarginalt smeltevandsgrus findes i hele området.
Store dele af Bommerlund Plantage blev stormfældet under orkanen i december 1999. Der blev derfor lavet en forløber for en forstlig lokalitetskortlægning bestående af beskrivelse af jordbundsprofiler i 4 gravede jordbundshuller. Disse var placeret efter distriktets vurdering af jordbundsvariation og forskellig vækst og trivsel hos de væltede træbevoksninger.
De 2 vestligst beliggende jordbundsprofiler er grove sandjorder med en dominerende kornstørrelse mellem 0,5 og 2,0 mm. Disse har meget ringe vandholdende evne. De 2 østligste profiler er sandjorder med en
dominerende kornstørrelse mellem 0,25 og 0,50 mm (mellemsand). Det sydligste af disse viste cementeret al-lag.
Området ligger i den sydlige del af det nationale geologiske interesseområde 110 Tinglev-KværsGejl. Fra vest mod øst ses zonerne: Hedeslette (Tinglev) – Hovedopholdslinien (Kiplev, svagt antydet) – Dødisbælte – Østjyske israndslinie (Kværs, markant bakkedrag). Endvidere ligger plantagen i det af Sønderjyllands Amt udpegede geologiske interesseområde nr 2.
Klimaet er karakteriseret ved en høj nedbør på over 1.000 – 1.050 mm årligt (gnst. 1981-95). Det er
den mest nedbørrige del af distriktet. Forårsnattefrost forekommer almindeligt.
Fredninger
En bræmme på ca. 50 m´s bredde langs Gejlå mod nord er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 7. september 1962 (registreringsnummer 187.000), der status quo-freder en gammel vej
(Oksevejen) og vandløbet samt bræmmer derom af landskabelige, historiske og kulturhistoriske grunde. Bræmmerne har en udstrækning på ca. 1150 meter mod vest og ca. 600 meter mod øst. De samme begrænsninger gælder de private enge på nordsiden af Gejlåen.
Den gamle hærvejsstrækning der går nord syd ca. midt i plantagen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 21. november 1941 (registreringsnummer 585.00.1), der status quo-freder en del af Oksevejen med bro og vadested samt jord- og stendige. Det fredede vejstykke har en længde på ca. 1 km og en bredde på 20-30 meter.
Alle åbne udyrkede arealer i plantagen er derudover omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Regionsplanlægning
Bommerlund Plantage er beliggende i et område af biologisk og delvist geologisk værdi samt særlig landskabelig og friluftsmæssig værdi med biologiske korridorer fra nord til syd og øst til vest, vandreveje og en international cykelrute (Hærvejen). Området langs Gejlå mod nord er af særlig biologisk, geologisk og landskabelig værdi. Der er VMPII-lavbundsarealer og naturområder langs Gejlå (Plantagens nordlige del).
Hele plantagen er beliggende indenfor et særligt drikkevands område. Bov kommune vil etablere et nyt vandværk i Vejbæk skov ved Vejbækvej (afd. 1609a) med vandboringer i Bommerlunds sydvestligste del. Området mod syd og vest er udlagt som skovrejsningsområde, hvilket giver mulighed for yderligere udbygning af Vejbæk skov.
Naturskovstrategien
I plantagens nordvestlige del er et areal på 3,0 ha udlagt som urørt skov, hvorfor det ligger til naturlig tilgroning. Grøfterne er blevet tilstoppet.
Kulturhistorie
Plantagens kulturhistoriske værdier findes primært i et bælte langs Hærvejens forløb gennem plantagen. Dels er der Hærvejen i sig selv, men også de dertil knyttede diger samt vejpligts- og vejvisersten er af stor værdi. Gejlå Bro, hvor Hærvejen krydser åen, skal selvfølgelig også nævnes
Flere steder primært langs plantagens yderkanter findes endvidere skovdiger, der stammer fra før anlægget af plantagen. De fleste diger findes i den østlige del af plantagen og har markeret arealer tilhørende den tidligere Bommerlund Kro. Derudover findes spredt i plantagen tilhuggede afdelingssten fra den tyske tid.
Navnene Roglehus og Løjdegård er gamle landemærker på Hærvejen. Bommerlund er navnet på den gamle Hærvejskro, der lå ved Vadestedet og broen over Gejlå.
Brændevinsstenen mod nord er en stor granitsten med indhugget motiv af en rytter og en ung pige. Stenen er rejst i 1960 og markerer 200-året for Bommerlundkroens oprettelse.
Friluftsliv
Skoven indgik i en undersøgelse over skovenes friluftsfunktion fra 1980 af Niels Ehlers Koch og blev rubriceret som moderat anvendt (30-100 besøgstimer/ha/år). Undersøgelsen Friluftsliv 98´ er en gentagelse af denne undersøgelse. Der er netop (medio 2002) modtaget foreløbige resultater fra undersøgelsen. De viser, at Bommerlund plantage fortsat kan karakteriseres som moderat anvendt.
De strøg, der har specielt høj landskabsværdi, lader sig let udskille: Det er strøget langs med Oksevejen, engene og skovranden langs Gejlå samt området i og omkring Paradis-mosen.
Friluftslivet er knyttet til Hærvejen, hvor der er information og opholdsmuligheder, primitiv lejrplads, samt i forbindelse hermed en afmærket mindre vandretur. Der er ikke udgivet vandretursfolder for Bommerlund Plantage.
Forskrifter
Plantagens drift vil i den kommende planperiode blive helt domineret af eftervirkningerne fra decemberorkanen i 1999 – især i den østlige del. Målsætningen er at få genetableret skovklimaet, at få etableret stabile bestande og øge løvtræandelen yderligere.
Bommerlund plantage er i den vestligere del præget af tilplantninger fra den seneste orkan, der anrettede væsentlig skade i området, nemlig orkanen fra 1967. Hugsten vil i den kommende periode blive præget af udbytte af mindre dimensioner fra denne del og hugst i randene i plantagens orkanramte del mod øst. Der er derfor i planperioden regnet med et større areal til foryngelse end
fladefaldsarealet opgjort efter stormfaldet. I alt er der forslag til ændringer i anvendelse (herunder træartsskifter) for 165,3 hektar, hvilket er en betydelig del af plantagens samlede areal.
Forslagene til anvendelse af disse arealer tager udgangspunkt i de generelle retningslinier for statsskovarealer, herunder Skov-og Naturstyrelsens træartspolitik. Ud fra dette og de lokale terræn-,
jordbunds-og vækstforhold i øvrigt er der søgt opbygget en ny skov med betydeligt større variation, hvilket giver større mulighed for vedvarighed i driften og for i fremtiden at kunne forynge skoven ved selvforyngelse.
På grund af jordbundsforholdene vil nåletræerne også i fremtiden indgå med stor vægt, men det sker i blandingsbevoksninger. Plantninger med kun en træart vil derfor ikke indgå, så det ensidige præg af rødgran vil blive meget ændret i den kommende periode. De anvendte blandinger af nåletræ vil være:
I blandingsforholdet 50/20/20/10
Douglasgran/sitkagran/skovfyr/lærk
Sitkagran/douglasgran/skovfyr/lærk
Thuja/sitkagran/skovfyr/lærk
Sitkagran/grandis/skovfyr/lærk,
Rødgran/sitkagran/skovfyr/lærk,
I blandingsforholdet 60/20/20
Rødgran/skovfyr/lærk
Skovfyr/sitkagran/lærk
Sitkagran/skovfyr/lærk
Der etableres nåletræ på næsten 100 hektar. De ca. 15 ha heraf vil være lærk og skovfyr, der etableres med henblik på senere underplanting med løvtræ og/eller ædelgran. Resten er især sitkagran på 55,2 hektar og rødgran på kun 12 ha.
Skov- og Naturstyrelsens Pyntegrønstrategi omfatter arealer på Aabenraa statsskovdistrikt. Der indgår kun arealer i de mest velegnede områder, hvilket er i Bommerlund plantage og Torp/Årtoft Plantage. Distriktet indgår kun som producent af nobilisgrønt, og til dette formål er i alt 12,4 ha udpeget til tilplantning med denne træart i planperioden: Afd. 1460a, 1461 c og e, 1462c samt 1465a
En evt. inddragelse af yderligere arealer til pyntegrøntdyrkning skal ske ved planændring. Konverteringen i retning af mere løvtræ vil være betydelig. Af de 165,3 ha, der skifter anvendelse tilplantes 55,1 ha med løvtræ, altså 1/3. Det fremgår således tydeligt af såvel foryngelsesplan som kort, at store arealer tilplantes med eg (34,6 ha) men også bøg benyttes i vid udstrækning (15,7 ha). Dette sker i håb om at øge plantagens fremtidige stabilitet og variation.
Eg/kirsebær/østrigsk fyr i blandingsforholdet 80/15/5 eller eg/andet løv med diverse buske vil være de mest benyttede egeblandinger. Eksempelvis kan peges på afd. 1473, hvor der etableres eg indblandet 15 % andet løv og 15 % lærk. Lind vil f.eks. indgå i afd. 1456d. De indblandede buskarter vil være til glæde for dyrelivet og skovgæsten.
De eksisterende løvtræbælter blev planlagt i 1990, men i forbindelse med denne planperiode sker der en færdiggørelse og udbygning. De nye løvtrækulturer vil være med til at danne et nord-sydgående løvtrænet, mens lærkebælterne langs Anden Vej og Fjerde Vej vil være starten på et østvest-gående net af stabile nåletræsarter, der med tiden må udbygges. Med tiden kan disse bælter underplantes med mere sårbare arter f.eks. bøg eller ædelgran.
I afd. 1397 og 1399 etableres eg under hensyntagen til vandværksboringerne i Vejbæk skov. Mod nord vil egeplantningerne ud mod Gejlå med tiden skabe et smukt skovbryn ud mod åen og en blid
overgang fra plantagen til det åbne land. Der etableres også eg på en ny måde, nemlig ved holmevis planting af 1-2.000 ege per hektar og
imellem holmene skal der ske naturlig tilgroning. Dette skal ses som et led i at øge biodiversitet og arbejde mod naturnær skovdrift med et minimum af plantning på lang sigt. Denne metode vil blive anvendt i afd. 1469 a.