Årup Skov

Følgende ændring er lavet i driftsplanen for området Årup Skov.

  • Arealet vil fremover blive afgræsset og vil dermed ændre status til slette (SLE). Det er forvetningen, at arealet på sigt vil ændre status til § 3 eng og overdrev.

Ændring i driftsplan for Årup Skov


Baggrund for ændringen

Årup Skov i Sønderjylland ligger dels på Aabenraa fjordtunneldal's bratte sydside og dels på det beliggende flade moræneplateau. Ved Dragebænken i Årup Skov findes i dag en mere eller mindre tilgroet udsigt ud over Aabenraa by og fjord. Da udsigten ikke kan opretholde sig selv, kræver det en kontinuerlig nedskæring af opvækst for at sikre udsigten.

Ændring i driftsplanen

Det nuværende udsigtspunkt ønskes erstattet med en udsigt ud over Aabenraa by og fjord, som kan opretholdes ved afgræsning og dermed kan være med til at fremme biodiversiteten i skoven. Udsigten vil blive etableret ved græsning af et eng- og overdrevsareal samt et tidligere nåletræsareal.

For at sikre vand til de græssende dyr, vil der desuden blive gravet et mindre vandhul inden for hegningen. Vandhullet vil, ud over at fungere som drikkevand, ligeledes være et potentielt levested for bl.a. den sjældne bjergsalamander, der lever i området.