Korsør og Skælskør Skovene

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Korsør og Skælskør Skovene i pdf-format

Korsør og Skælskør skovene er samlet set Naturstyrelsens arealer i det sydvestlige Sjælland der vender sig ud mod Storebælt med sit milde og varme klima. Der er store landskabelige kvaliteter og mange flotte udsigter som fortsat gives en høj prioritet. Tre af skovene, Højbjerg Skov, Tårnborggård og Bakkely Skov ligger på en række nord for Korsør og i østlig retning mod Slagelse.

Højbjerg Skov er tilplantet i 2005 – 2007 og forvaltes i dag af Naturstyrelsen og Slagelse Kommune. I Højbjerg Skov findes der næsten kun løvtræer og i skovbrynene er der plantet buske og træer med spiselige bær og frugter til glæde for både mennesker og dyr. Arealerne omkring Højbjerg-bakken og ved fortidsminderne afgræsses, så man mellem skovområderne fortsat vil have åbne engarealer, og på den måde også tilgodeser de landskabelige vider og udsigterne udover Storebælt og mod nord mod Musholmbugten.

På Tårnborggård finder man både enge med græssende dyr, tørre overdrev, et frodigt moseområde, kystlinje til Noret og en borgruin fra middelalderen. Fra borgbanken og Tårnborg Kirke har man en god udsigt over hele noret. Området er fredet på grund af store arkæologiske værdier i jorden på gårdens marker. Den er overtaget af staten i 1991 i forbindelse med fredningen.

Bakkely Skov er en ung skov. De første træer blev plantet i 1996 og skoven er i høj grad anlagt som nærrekreativt område for Vemmelev By, med udgangspunkt fra Bakkelygård. Skoven består overvejende af løvtræer og i skoven er der udlagt et areal, hvor den naturlige plantevækst genindvandrer uden menneskers indgriben.

Galgebakken og Hashøj ligger ca. 3 km. sydvest fra Slagelse centrum. Galgebakken er blevet brugt som rettersted helt op i 1800-tallet. Gravhøjene plejes og bevares som fortidsminder og de er særdeles markante landskabselementer på egnen.

Kobæk Skov er et nyt naturområde, som er blevet til i samarbejde imellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune. Naturområdet er ca. 95 ha og består af en mosaik af skov, åbne arealer, strandenge og et genskabt vådområde nord for Kobækvej. Med det nye naturområde har Skælskør By fået trukket naturen helt ind til bygrænsen, og der er skabt sammenhæng imellem byen og kysten ved Kobæk Strand og Vasebro. De første træer blev plantet i 2006 på tidligere agerjord. Ved Vasebro og Storebæltskysten ligger de flade strandenge som en grøn korridor imellem den nye skov og kysten. I det fugtige engområde, Kobæk Sø, er der ved opstemning af vand fra oplandet genskabt et vådområde – Kobæk Sø. I modsætning til strandengene, som er præget af saltvand, så er Kobæk Sø og de omkringliggende enge ferske.

Udover de ovenstående arealer er der 22 øer på søterritoriet syd for Sjælland som er med i planen. De ligger spredt over en lang strækning, med 7 af dem samlet i Karrebæk fjord.

Tabel 1 - Arealoversigt over de skovbevoksede arealer

Tabel 2 - Arealoversigt over de åbne naturarealer

Tabel 3 - Arealoversigt over de andre åbne arealer

1.1a Overordnede målsætninger

Dette område prioriteres meget højt landskabeligt pga. de mange geologiske interesser, som kystskrænterne, hatbakker eller de nyopståede øer. Skovens produktion prioriteres sideløbende med friluftsinteresserne, som har en meget vekslende intensitet for de enkelte områder. For den friluftsmæssige interesse er det de bynære områder der har højest prioritet, mens det på øerne er natur der har den højeste prioritet. Kulturmiljøerne har ligeledes høj prioritet, da der for mange af arealerne er kulturspor af stor interesse.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Højbjerg Skov vil der sidst i perioden blive arbejdet med at fritlægge og formidle den gamle dampmaskinebrønd.

I Tårnborggård Skov vil nåletræsbevoksningerne i afd. 661 og 662 blive fjernet i første del af planperioden, for at forbedre det landskabelige indtryk og naturindholdet på arealerne. Yderligere vil hegningen i afd. 660 blive udvidet således at den nuværende slette kan udvikle sig mod et artsrigt overdrev. Ned til Noret vil der søges opført et shelter for at give bedre forhold for bl.a. friluftslivet på vandet. Naturstyrelsen stiller sig positiv overfor et evt. projekt omkring genskabelsen af Halseby Sø.

I Bakkely Skov holdes fast i området med fri succession i litra 672e og der etableres en sø i 673c først i perioden.

For Kobæk Skov holdes forsat 2 udsigtskiler med lave træ/buskarter, for så vidt muligt at bevare udsigten mod havet.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

I den nordøstlige del af Bakkely Skov er den overordnede skovudviklingstype(SUT) Eg med lind og avnbøg (SUT 21) og i den sydvestlige del af er det skovudviklingstype Bøg med indblandingstræarterne douglasgran og lærk (SUT 11). Indblandingen vil blive reduceret ved kommende tyndinger af bevoksningerne. Bakkely skov fremstår i dag som en god, sluttet skov, da der ved skovrejsningen er plantet med et højt stamtal. Der vil derfor være gode muligheder for at skabe en naturlig foryngelse i fremtiden. I den kommende periode vil de to arealer med juletræer(671b og 672d) blive forynget med eg (SUT 21 – Eg, lind og avnbøg), med en 10-15 % indblanding af rødgran. Endvidere vil der i løbet af perioden ske en gradvis tilgroning af litra 672e.

I Højbjerg Skov er den overordnede skovudviklingstype Eg med lind og avnbøg (SUT 21) Dele af afd. 700 er udlagt til fri succession. Højbjerg skov er ikke så sluttet en skov, da det hovedsageligt er de landskabelige værdier der er givet vægt her.

I Kobæk Skov er bøg (SUT 11) udlagt i den sydlige del af afd. 711 samt den nordlige del af afd. 712. Resten af det skovdækkede areal er eg med lind og avnbøg (SUT 21). Kobæk skov har mange arealer som er lysåbne og flere afdelinger er tilplantet med hassel.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I Højbjerg skov omlægges de lysåbne områder i det nye skovrejsningsområde med henblik på anvendelse til slæt/græsning for at sikre den bedst mulige rekreative værdi og at højne naturværdien (afd. 697). De gamle overdrev afgræsses fremadrettet for at sikre  den nuværende biodiversitet, begrænse opvæksten af krat samt sikre åbne vidder og udsigten, fra bl.a. Højbjerg (29 m.o.h.)

De lysåbne arealer i Bakkely Skov drives forsat med slæt som eneste plejemetode. De nordligste arealer ligger syd eksponeret og har potentiale til udvikling mod overdrev.

Der arbejdes på at etablere en sø i den østligste del af skoven (afd. 673), med henblik på at tilgodese især padder, guldsmede og andre vandinsekter samt flora

På Tårnborggård vil der i planperioden arbejdes mod at der hegnes, yderligere ca. 18 ha. som kan afgræsses, evt. efter høslæt og dermed udvikle sig mod et artsrigt overdrev. For at undgå gennemtrædning af jordlagene, af hensyn til de underlæggende fortidsminder, tages særlige hensyn omkring de fugtige områder, ligesom Vestsjællands museum orienteres inden projektet gennemføres. (afd. 660). Der planlægges en større rydningsindsats omkring mosen for at fastholde det åbne landskab, yderligere fjernes den holm af nåletræ som stadig findes i det østlige hjørne af mosen (afd. 662). Forskrifterne i denne plan er ikke i konflikt med de rammer for arealdriften, som er angivet i fredningsteksten. Muligheden for at genskabe Halseby Sø helt eller delvis undersøges. Dette vil øge arealets kulturhistoriske værdi betydelig og muligvis også dets naturmæssige værdi.

Landskabet ved Tårnborggård

Engene omkring Kobæk sø og skov afgræsses med kreaturer. Der suppleres med afpudsninger og evt. rydning, som iværksættes for at fastholde det åbne landskab med begrænset træer og buske (afd. 710), herunder stævning af træer omkring fugleudkiks rampen. Området har udviklet sig til en vigtig ynglelokalitet også for sjældne og rødlistede arter som for eksempel stor kobbersneppe og det vurderes løbende hvordan der sikres mindst mulig forstyrrelse fra publikum. Vandstanden i Kobæk sø styres ved hjælp af et primitivt stemmeværk. Der vurderes på muligheden for en selvstyrende model, således at ekstremnedbør, vinter- og sommertilpasninger ikke skal styres manuelt. Ved Vasebro engene er der gennemført et større hegnsrenoverings projekt, som er afsluttet 2014. Der arbejdes fortsat med at sikre sammenhængende drift på arealer, også private arealer, som er i ugunstig drift.

Der er 22 øer på søterritoriet som er med i denne plan. Hvoraf 7 ligger inde for Natura 2000 område 162. Der bliver afdækket behovet for om der bør fortages en pleje af øerne og evt. finansiering. De ny opdukkede øer i Natura 2000 prioriteres først

Generelt for området vil indsatsen mod invasive arter opretholdes og øges om muligt. Indsatsen har hidtil primært været rettet mod kæmpe-bjørneklo, men også japansk pileurt, rynket rose og kanadisk gyldenris findes på områderne. Områderne er ikke så belastet af invasive arter, men der findes spredte forekomster ved bl.a. Vasebro enge, og Højbjerg Skov. Bekæmpelsen forestås hvor det er muligt med græsning og i særlige tilfælde supplerende afpudsninger. Bjørneklo bekæmpes flere steder med glyphosat.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Højbjerg Skov findes der tre langdysser, tre høje, et dyssekammer, en brønd, to megalittomter (spor efter forsvundne stendysser) og spor efter bopladser fra stenalderen. Fortidsminderne findes primært på de lysåbne arealer, og der er derfor behov for en løbende pleje med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevegetation. Plejen udføres for 4 af fortidsmindernes vedkommende ved fåregræsning, dog med supplerende rydninger af buske og træer. Der er fokus på at undgå slidskader fra græssende dyr. Der er etableret hegn omkring fortidsminderne, således at græsningstrykket kan styres (afd. 698). En stensat brønd fra oldtid med en nyere anvendelse bør på sigt fritlægges, sikres og formidles.

Tårnborg Borgbanke plejes løbende efter behov med henblik på at holde den fri for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på fortidsmindet. Plejen laves skånsomt, således ruinresterne ikke beskadiges. Der er fokus på at rydde træer og buske som kan beskadige resterne af de murede borgvægge.

De fredede gravhøje Galgebakken og Hashøj plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Bakkely Skov med bynær beliggenhed i et skovfattigt område ved Vemmelev rummer trods sin begrænsede størrelse et stort udbud af faciliteter og brugergrupper. Der udlægges derfor ikke stillezoner i skoven. Facilitetszone udlægges i skovens centrale del omkring Bakkelygård og Skovstuen, hvor hovedparten af faciliteter og aktiviteter er placeret, samt på de to parkeringspladser. Øvrige arealer hhv. nord og syd herfor udlægges som friluftszoner. Det grønne forsamlingshus ”Skovstuen” på Bakkelygaard, benyttes af en lang række grønne foreninger og arrangementer og har et højt aktivitetsniveau.

På Tårnborggård er det primære friluftstilbud den offentlige adgang til Halseby sø samt til borgbanken og kysten langs Noret. Såvel p.g.a. de kulturhistoriske interesser ved Noret og borgbanken samt naturværdierne i Halseby sø anlægges der ikke større friluftsfaciliteter i området, ud over de eksisterende stier og adgangsforhold. En enkelt undtagelse herfra er en mulig etablering af en shelter i bevoksningen på kystskrænten sydvest for borgbanken. Herved vil der være primitiv overnatningsmulighed for f.eks. kajakroere i Noret, og shelteret vil kunne placeres diskret i bevoksningen under fuld hensyntagen til borgbanken om dens omgivelser. Der udlægges derfor en lille facilitetszone på dette sted. Øvrige arealer omkring borgbanken udlægges som stillezone og Halseby sø som friluftszone.

Galgebakke og Hashøj er to meget markante gravhøje i åbent landskab, hvor fortidsmindebeskyttelsen og formidlingen er det primære driftsformål. Der anlægges derfor ikke egentlige faciliteter, og højene udlægges som stillezone.

I Højbjerg Skov er driftsformålet primært at tilbyde offentlig hverdagsnatur tæt ved Korsør by og klods op af den nye togstation. Skoven rummer derfor en del faciliteter og aktiviteter. De vigtigste aktivitetsområder er beliggende i skovens centrale- og nordlige dele, som derfor udpeges som facilitetszoner. Der ud over er også 2 parkeringspladser udpeget som facilitetszoner. Længst mod vest udlægges det markante fortidsminde areal med 3 store gravhøje som stillezone, og de øvrige arealer mod øst og syd som friluftszoner. Picnic område i Højbjerg nedlægges som facilitetsområde, pga. den begrænsede brug.

Kobæk Skov er som Højbjerg beliggende bynært og er præget af mange brugere og rekreative aktiviteter. De to vigtigste friluftsarealer er beliggende med udgangspunkt fra hhv. parkeringspladsen ved Kobækvej og parkeringspladsen ved den kommunale naturbase ved Lodshusvej. Der udlægges derfor facilitetszoner i disse to kerneområder.

Naturgenopretningsområdet mod nord, Kobæk sø, samt de store strandenge ved kysten mod vest og en mindre, fersk engparcel mod syd udlægges som stillezoner. Øvrige arealer er friluftszoner.

Øer på søterritoriet har ingen eller kun meget begrænset friluftsmæssig betydning og der planlægges ikke friluftsmæssige tiltag. De udlægges som stillezone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

1.7 Arrondering

Der er et ønske om på sigt at arrondere Kobæk Skov bedre. Afd. 718 ligger som potentiel magelægsjord.

2. Beskrivelse

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Bakkely Skov udgøres generelt af fed og næringsrig - samt visse steder fugtig – lerjord som giver gode forhold for løvtræsdyrkning. Nåletræer vil også kunne dyrkes, men de fleste nåletræarter vil p.g.a. den fede jord få stabilitetsproblemer, inden de er blevet hugstmodne.

Jordbundsforholdene for Tårnborggård varierer, men generelt er jorden temmelig sandet. 

2.3 Landskab

Landskabet er et morænelandskab fra sidste istid. Halseby Sø er en tidligere fjordarm. Flere steder fra i området er der en flot udsigt, ikke mindst mod pylonerne.

Den flade og største del af skovrejsningsområdet i Bakkely Skov er dannet som aflejringer i en issø under Storebælts-gletsherens tilbagetrækning. Møllebakken er derimod dannet som en randmorænebakke af samme gletsher. Fra Møllebakken (23 m.o.h.) er der en flot udsigt over skovrejsningsområdet (ca. 7.mo.h.) og mod den markante terrænskrænt 3-4 km mod øst, som Slagelse (og Hashøj og Galgebakken) ligger på ”toppen af” ca. 60 m.o.h. Denne terrænskrænt er også dannet som en randmoræne af Storebælts-gletcheren, og terrænskrænten og omkringliggende områder (incl. Hashøj og Galgebakken) er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde nr. 171.

Udsigten fra voldstedet ved Tårnborggård mod vest med Storebæltsbroen, Korsør Nor og Korsør by hører til en af landets smukkeste, og mod øst og syd er så desuden kirken, Halseby Sø og godset Tårnholm.

Hatbakkerne i området er ligeledes geologisk interessante områder.

Øerne i Karrebæksminde er flade sandede øer. De er forholdsvis nyopståede, og der kommer forsat nye til.

2.4 Skoven

Højbjerg skov er etableret i 2006 og er ”borgernes skov”. Der har i processen op til selve skovrejsningen, været en omfattende borgerinddragelse, for at sikre at skoven kommer flest muligt til gode. Derfor har der også været tæt samarbejde med bl.a. kommunen, som har påtaget sig at vedligeholde nogle stier, p-pladser, bænke og tømning af affaldskurve. Samtidig med at der har været donationer fra samarbejdspartnere til etablering lejrplads, shelters m.v.

Borgerindragelsen har medført ønsker om at der er mange åbne arealer og derfor er der ikke plantet træer på hele arealet. Skoven består af 6 afdelinger; 696, 697, 698, 699, 700 og 701. Heraf er det 3 af dem der dyrkes som sluttet højskov. (696, 697 og 701). Hovedtræarterne i disse afdelinger er eg og bøg, men med skoven har været og er forsat at etablere et område med høj publikums og rekreative værdi. Skoven fremstår i dag, som en vellykket skovrejsning med mange publikumsfaciliteter. Dog er bøgene i afdeling 700e slået fejl og her har rødel overtaget. Området gennemskæres af jernbanen, hvorfor her er broer, som forbinder den nordlige bevoksning med den sydlige.

Bakkely Skov er et skovrejsningsområde som er etableret i 1996. Arealet skal som Naturstyrelsens øvrige arealer, drives ved flersidig skovdrift, dvs. skoven skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Skoven drives med vidtgående hensyn til publikumsinteresserne. Det skal bemærkes at askebevoksningerne afd. 671d, 672 h og 673b er gået i opløsning pga. asketoptørre, der har rødellen taget over og dannet bevoksning. Skoven fremstår generelt som en god sluttet skov, men dog er lind og fuglekirsebær i vid udstrækning flerstammet og tveget.       

Kobæk Skov er etableret i 2008 med henblik på publikum og rekreation. Der har været stor borgerinddragelse for at imødekomme så mange ønsker som muligt. Der er anlagt en hundeskov og en skoleskov. I skoleskoven har man plantet i tydeligt adskilte parceller med undervisning for øje. Man har tilplantet ca. 45% af hele arealet, da borgerne har ønsket at der skulle være mange åbne områder, samt at man har bevaret udsigten fra bl.a. den fredede ”Møllebakken”. Derfor er der i dag mange større områder, som består af slette, eng, overdrev og søer. Endvidere har man på de mere vandmættede arealer valgt at plante eg, birk og rødel, da disse arter bedre tåler denne vandpåvirkning. Det er afdelingerne 711, 712, 715 og 716, der har en skovdyrkningsmæssig betydning i fremtiden. Disse afdelinger består af eg og bøg som hovedtræarter og man vil i fremtiden sagtens kunne få brugbare effekter, samtidig med at man tilgodeser publikums interesser.

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Højbjerg skov er yngre skovrejsning på landbrugsjord. Der findes kun et ældre naturelement i form af en enkelt sø. Der er dog udlagt store slettearealer i kuperet terræn, som med tiden vil udvikles mod overdrev. Langs motorvejen vil udviklingen nærmere gå mod eng. Kun på Højbjerg bakken 29 m.o.h findes egentligt overdrev. Her har dyrkning aldrig været muligt.

Der er endnu begrænsede naturværdier i Bakkely Skov, grundet skovens unge alder. Skoven er etableret på tidligere landbrugsjord, med en stor næringsstofpulje i jorden, grundet tidligere gødskning. Driften af de lysåbne arealer sker ved et årligt høslæt, eller afpudsning. Høslæt vil bidrage til at nedbringe næringsstofpuljen i jorden.

De store slettearealer, som skråner fra Tårnborggård mod Korsør Noret blev fredet med forbud mod opdyrkning. Siden fredningen blev gennemført har der kun været høslæt på arealet, for at sikre den hurtigst muligt udpining af arealet for at fremme udviklingen mod overdrev. Yderligere er denne plejemetode valgt for at tage størst muligt hensyn til de kulturhistoriske interesser. Hele Tårnborg området er sikret ved en kulturhistorisk fredning, som beskriver naturplejen af området, og sikrer mod opdyrkning, tilgroning og plantning. Området nord for vejen ved kirken afgræsses med kreaturer. Der er en betydeligt opvækst af bl.a. slåenkrat og pil som løbende kræver slåning omkring moserne og engarealerne, ved den tidligere fjordarm, ”Halseby Sø”. På borgbanken bemærkes den flotte overdrevsvegetation på selve voldstedet samt forekomsten af gøgeurter på de græssede arealer omkring Halseby Sø. Fuglelivet er især knyttet til Halseby Sø. Der er ca. 50 ynglende grågæs-par, som er de mest talrige, herudover er der en række andre arter der yngler i området, bl.a. rørhøg, troldand, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, nattergal, viber og rødben. Arealerne som grænser ned til noret har siden fredningen kun været drevet med høslæt, for at optimere udpiningen og for at sikre den bedst mulige adgang til noret. Udviklingen mod overdrev vurderet forbedret, hvis høslæt suppleres med afgræsning. Slettearealerne forventes at udvikle sig til § 3-beskyttede overdrev i løbet af planperioden. Ved noret er kun en smal bræmme langs noret udpeget som §3 strandeng.

Området ved Kobæk skov- og sø er på samlet knapt 100 ha. Naturen består af en forskellige naturtyper, fra gamle strandenge ved Vasebro til ferske eng med temporær vandflade ved Kobæk sø. Området ved Kobæk Sø blev i 2008 ført tilbage til sin naturlige tilstand for at tilgodese engfugle.

Den mest værdifulde natur findes omkring strandengene ved Vasebro, hvor der yngler en række vadefugle i de saltholdige loer som gennemskærer engene. Med jævne mellemrum oversvømmes hele strandengen, og giver en vigtig dynamik i området. Omkring Kobæk sø findes temporære vandflader omkranset af ferske enge, som ligeledes har fået en god naturkvalitet efter genopretningsprojektet. Begge områder afgræsses med kreaturer i sommerhalvåret.

Strandeng ved Vasebro

2.6 Kulturmiljø

Ved Højbjerg skov ligger der tre langdysser, tre høje, et dyssekammer, to megalittomter og spor efter bopladser fra stenalderen. Her er plejen hovedsageligt afgræsning med får. Da skoven skulle plantes blev der fundet mange spor efter en jernalderby i området nord-vest for Højbjerg bakken. Her blev fundet hustomter, keramikskår, affald og bålsteder, som i dag ligger i jorden under naturområdet. Syd for Bregnemosesøen findes en oldtidsbrønd, der senest har haft en anvendelse, da damplokomotiver på den nærliggende jernbane tankede vand herfra.

Ud til Korsør Nor ligger voldstedet Tårnborg, som er en stor borgbanke på ca. 80x80 meter med afrundede former og spor efter et centraltårn og desuden 3 bygninger. Området var allerede i vikingetiden beboet, og i perioden 1200-1400 lå der ved foden af bakken en by, der var beskyttet af borgen på Tårnbjerg. Middelalderborgen var ramme om flere voldsomme slag i middelalderen. Borgen og byen blev omkring år 1400 forladt og flyttet til det nuværende Korsør, hvor besejlings-forholdene var bedre.

I et stort område omkring bakken findes i jordoverfladen righoldige fund fra vikingetiden og middelalderen. Resterne af bebyggelsen fra middelalderen er meget velbevaret, fordi der efter byens flytning ikke har været bygget på stedet. Den middelalderlige bebyggelse er derfor ikke blevet overlejret af senere tiders bebyggelse, og der er i området bevaret gulvlag, brønde, veje og brolagte fortove. Der er i området desuden fundet våben, guldbelagt seletøj og over 2000 mønter foruden dagligdags udstyr. Ud fra fundene betragtes området som en af de rigeste middelalderpladser, og nye udgravninger forventes at kaste nyt lys over middelalderbebyggelsen i Danmark. Området blev fredet i 1965 bl.a. for at forhindre pløjning af arealerne og dermed destruktion af kulturlagene.

Tårnborggård blev erhvervet af Naturstyrelsen i forbindelse med fredningen. Hele det fredede område omfatter ca. 100 ha, hvoraf Naturstyrelsen ejer ca. 65 ha. Bygningsparcellen blev frasolgt i 2013. Ud over de i afsnit 3.4 anførte fredningsbestemmelser, er der desuden anført at offentligheden har ret til at færdes på Kirkestien, og at denne kun må opretholdes som trampesti, samt at de nu statsejede arealer skal drives med vedvarende græs.

Tårnborg bliver plejet med kratrydning efter behov. Den lokale DN afdeling har gennem en årrække hjulpet med plejen særligt på de øverste og mest sårbare områder omkring de gamle fundamenter med særlig flora og fauna

Tårnbjerg var oprindeligt et næs omgivet af Korsør Nor på tre sider. Halseby Sø var dengang en del af noret. Halseby Sø blev delvis afvandet i 1931, og der er senere gravet tørv i området. En genskabelse af Halseby Sø vil være af stor kulturhistorisk værdi, idet det vil tydeliggøre de landskabsforhold som givetvis betingede, at der blev etableret en større borg på dette sted, nemlig at der var vand på tre sider, hvilket gjorde borgen lettere at forsvare.  

Lidt syd for Slagelse ligger Galgebakke og Hashøj, som er blandt Sjællands største gravhøje.

Området umiddelbart omkring Galgebakke og Hashøj blev fredet i 1932, således at disse arealer aldrig må bebygges eller tilplantes med træer. Ejeren af arealerne omkring Hashøj skal desuden tolerere, at offentligheden benytter en sti over hans areal til højen. Såfremt arealerne hegnes og udlægges til græsning, skal ejeren anlægge en stente, så stien forsat kan benyttes.

De to markante høje bliver plejet efter behov og med henblik på at bevare dem som markante landskabselementer. Der er i 2014 lavet et samarbejde med Kulturstyrelsen og Vestsjællands Museum om forbedret formidling af højene i projekt ”Oldtiden i Landskabet”, hvor AP Møller fonden finansierer tilgængelighed og formidling af de bedste fortidsminder fra oldtiden.

I Bakkely Skov og Kobæk / Skælskør Skov er der ingen registrerede fortidsminder.

2.7 Friluftsliv

Øer på søterritoriet ved Sjælland har ingen reel friluftsmæssig betydning. De er isoleret beliggende og er ofte ganske små og uden bevoksning af træer og buske. Der forekommer givetvis enkelte besøg af lystsejlere på visse af øerne, men her ud over bruges øerne ikke af offentligheden.

Højbjerg Skov ligger meget bynært i nordkanten af Korsør by og er præget af mange brugere og faciliteter. Især er hundeskoven meget brugt, ligesom der også er etableret en stor lejrplads med 4 sheltere til spejdergrupper o.li. I Bregnemosen er der etableret en fiskebro ved søen, og der findes flere rastepladser med bordbænke rundt omkring i området. Fra hatbakken Højbjerg er der en flot udsigt ud over Store Bælt og broen mod vest og Musholmbugten mord nord. I områdets vestlige del ligger 3 markante gravhøje i en åben, afgræsset del af projektområdet. På naboarealet mod vest ligger Muskelsvindfondens Feriecenter samt kommunale naturarealer omkring hatbakken Oldenbjerg. Stisystemerne i disse områder er bundet sammen med stierne i Højbjerg skov, og der er, p.g.a. naboskabet med Muskelsvindfonden, etableret naturstier for kørestolsbrugere.

Bakkely Skov er det eneste offentlige naturområde i en stor radius omkring Vemmelev by. Vemmelevs beboere har engageret sig meget i skoven og dens muligheder. Skoven er derfor stærkt præget af stor offentlig anvendelse, mange brugergrupper og mange faciliteter. Vemmelev by har dannet et skovlav, som deltager aktivt i skovens drift – herunder fundraising - og står for de fleste af skovens aktiviteter.

Tårnborggård er et naturområde, som hovedsageligt består af andre naturtyper end egentlig skov. Det nordøstlige kerneområde på Tårnborggård er et delvist mislykket afvandingsprojekt, hvor man har forsøgt at afvande den tidligere Halseby sø med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse. Dette område henligger i dag som en mosaik af rørskov, åbne vandfalder og fugtige, ferske enge, som afgræsses. Naturindholdet er stort – ikke mindst hvad angår fugleliv.

Mod sydvest ligger de kystnære overdrevsarealer langs Korsør Nor. Her er der store kulturhistoriske interesser, idet Tårnborg borgbanke og sporene efter den middelalderlige bebyggelse rundt om borgen er beliggende her. Området er fredet med forbud imod jordbearbejdning. En sti langs Korsør Nor samt tværs igennem Halseby sø sikrer at offentligheden kan færdes i området.

Galgebakke og Hashøj er to markante fortidsminder i et åbent landskab, hvor de kan ses på stor afstand. Ud over højenes åbenlyse værdi som kulturhistorisk besøgsmål og udsigten fra toppen af dem, har de, af beskyttelsesmæssige årsager, ingen friluftsmæssig funktion.

Kobæk Skov er ligesom Højbjerg Skov anlagt som bynært naturområde med friluftstilbud til et større, nærliggende bysamfund og sommerhusområdet Kobæk Strand. Skoven er beliggende umiddelbart vest for Skælskør by og syd for sommerhusområdet Kobæk. Ud over de tilplantede arealer, udgøres det samlede projektområde af store engarealer – både ferske og marine – hhv. langs kysterne ved Store Bælt og Skælskør Fjord og i indlandet mod nord ved det ferske engområde Kobæk sø. Skoven rummer et stort antal faciliteter, så som et kørestolsegnet fugletårn, befæstede stier til kørestolsbrugere og stavgang m.v., hundeskov, picnicpladser, skoleskov og ridestier. En kommunal lejrplads med 4 sheltere og en naturbase er beliggende i projektområdet. Det er ved anlæg af skoven aftalt med de lokale beboere at 2 udsigtskiler drives som lavskov for at sikre udsigten over Store Bælt.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Strandengsarealerne ved Kobæk Skov er en del af Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Øerne på søterritoriet ligger ligeledes indenfor Natura 2000-området. Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 143, EF-fugle-beskyttelsesområderne 91 og 93 samt Ramsar-område nr. 19.

Der er udarbejdet plejeplan for 27 ha strandeng og 1 ha grå/grøn klit på Naturstyrelsens arealer ved Kobæk. Naturtilstanden  på arealerne er god.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Der findes betydelige arealer udpeget efter naturbeskyttelseslovens§3.

Ved Tårnborg ligger en bræmme langs med Korsør Noret med status som strandeng, mens området bagved ved kirken, det tidligere Halseby Sø, har karakter af mose og sø.

Bakkely, Højbjerg og Kobæk Skov er alle yngre skovrejsninger. Der findes dog betydelige §3 arealer særligt ved Højbjerg- og Kobæk skov. Ved Højbjerg findes primært overdrev og fersk eng. Ved Kobæk Skov findes betydelige strandengsarealer ved Vasebroengene, samt ferske enge ved Kobæk Sø.

De fremgår af tabellen i afsnit 2.1

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I området ved Kobæk er et areal udenfor Natura 2000-området omfattet af kommuneplanramme L.R 12. Områdets generelle anvendelse er som rekreativt område. L.R 12 beskriver områdets anvendelse til rekreativt skovområde med mulighed for naturlegepladser, gang- og ridestier, naturskole, primitive overnatningspladser o.lign. Lokalplan for området skal sikre arkitektonisk tilpasning til skovområdet og sammenhæng med tilgrænsende åbent land. Lokalplanen skal sikre afskærmende beplantning omkring områdets anlæg og bebyggelse til fritidsaktiviteter.

3.4 Fredninger og vildtreservater 

Syd for Svenstrup er området ”Tårnbjerg” omfattet af fredning, reg.nr.07858.00, Naturklagenævns-kendelse af 23-03-1994 og 19-06-1995.

Fredningen har til formål at bevare områdets arkæologiske og kulturhistoriske værdier, at sikre de naturmæssige interesser i området og at opretholde den landskabelige sammenhæng mellem kirken, voldstedet og Ladegårdsbanken.

Fredningen skal hindre at der foretages terrænændringer, anvendes metaldetektorer samt hindre bebyggelse og beplantning. Endvidere er visse arealer underlagt dyrkningsforbud.

Fredning Tårnbjerg 07858.00

Vest for landevejen fra Slagelse til Skælskør ligger de fredede gravhøje ”Hashøj og Galgehøj”, reg.nr. 00313.00, OFN-kendelse af 23-05-1932.

Formålet med fredningen er at friholde arealet omkring højene, således at de til stadighed vil fremstå som markante og flot beliggende fortidsminder i landskabet.

Inden for fredningen må der ikke bebygges eller beplantes.

Fredning Hashøj og Galgehøj 00313.00

Skælskør Nor og Skælskør Fjord er ved bekendtgørelse nr. 14014 af 26/06/1995 udlagt til ”Skælskør Vildtreservat” for at sikre området som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

Den sydlige del af Agersø er ved bekendtgørelse nr. 9051 af 09/01/1999 udlagt som ”Helleholm Vejle Vildtreservat” for at sikre området som raste- og fourageringsområde for vandfugle.

Basnæs Nor er ved bekendtgørelse nr. 14002 af 23/02/1977 udlagt som ”Basnæs Nor Vildtreservat”. Dele af reservatet er underlagt forbud mod jagt og indsamling af æg og der er områder med færdselsforbud i perioden fra 1. marts til 31. juni.

Dybsø Fjord er ved bekendtgørelse nr. 14003 af 29/05/1997 udlagt som ”Dybsø Fjord Vildtreservat” for sikre området som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

3.5 Drikkevandsinteresser

Højbjerg Skov og Tårnborggård ligger uden for områder med drikkevandsinteresser. Bakkely Skov ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Den kystnære vestlige del af arealerne ved Kobæk Skov ligger i område med drikkevandsinteresser mens det østlige areal ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen planer for indvinding af råstoffer på Naturstyrelsens arealer.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen arealer udlagt i henhold til Naturskovsstrategien for dette område.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen arealer udlagt til frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i dette område.