Næstved Skovene

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Næstved Skovene i pdf-format

Næstveds grønne ring. Skovrejsningsområde med hverdagsskov som hovedsigte. Forholdsvise svagt kuperede skovrejsningsområder der forbinder gamle skov- og naturområder omkring Næstved. Områderne er præget af mange åbne arealer og har kun i mindre grad præg af skov. De grænser alle i større eller mindre grad op til by, hvilket skal tages med i overvejelserne af, hvordan skoven ses.

De nye skov- og naturområder omkring Næstved ved Even, Vridsløse, Rønnebæk, Ladby og Fælleseje, der er etableret fra 2009 og frem, er udformet som naturlig skov med danske træer og buske. Der er især valgt træer og buske med blomster, frugter og bær til glæde for dyr og mennesker. Hver især fremtræder områderne med en spændende variation af skov, slettelandskaber, søer og bugtede vandløb. Skovene er etableret i et samarbejde mellem Næstved Kommune og Naturstyrelsen.

De nye statsskove vil sammen med de eksisterende private skov- og naturområder med tiden komme til at danne en grøn ring omkring Næstved. Byen vil formentlig vokse ud over denne grønne ring – som så bliver en del af byens grønne struktur og forbindelsen til det omkringliggende åbne land. Der mangler mindre arronderinger før den grønne ring omkring Næstved er sluttet.

Glumsø Skov ca. 15 km nord for Næstved blev plantet i 2004 – 2005 og er et nyt naturområde tæt på Glumsø by. Landskabet er meget afvekslende og rummer foruden løvskov også højdedrag, enge, søer og mindre moseområder.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:  

Tabel 1 - Arealoversigt over de skovbevoksede arealer

Tabel 2 - Arealoversigt over de åbne naturarealer

Tabel 3 - Arealoversigt over andre åbne arealer

1.1a Overordnede målsætninger

Friluftslivet er det hovedmålsætning for området. Der er en række flotte udsigter over landskaberne, som til dels forsat prioriteres. Der er mulighed for træ produktion i skovene så længe der tages hensyn til friluftslivet. Der er endnu ikke de store naturværdier, men de eksisterende værdier prioriteres især omkring åerne og søerne. Kulturhistorisk er specielt Vestergaards mose af stor værdi.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. De fleste af tiltagende er planlagt til den første periode, med disse få undtagelser.

I Glumsø arbejdes der på at skabe en større variation mellem skov og bebyggelse blandt andet ved at plante grupper af skov (hejster) i afdeling 705a, hvis der kan findes lokal opbakning.

Gyldenris fjernes aktivt i området. Ligeledes arbejdes der hvis der er mulighed for det, med en alternativ pleje af Tornskadesletten eventuelt i form af græsning.

I Vestergårds Mose (705 c) laves nye hegn og på sigt fjernes nåletræerne og dele af pilen, i takt med at bjørnekloen kommer under kontrol. Ud over Vestergårds Mose arbejdes der også i den resterende del af Glumsø skov på at fjerne bjørneklo (afd.706), indsatsen afstemmes efter omkringlæggende lodsejere da indsatsen skal koordineres for at være effektiv.

Langs Evengrøften etableres græsning (Fælleseje og Even afd. 735). I Even Skov laves der mindre beplantning bag shelters for at skabe et bedre område for friluftslivet (afd. 726). I Fælleseje etableres 1-2 paddedamme (afd. 735).

Der plantes yderligere arealer i Vridsløse Skov med respekt for indkigget til kirken (afd. 745). Tilplantningen sker med baggrund i endt vejprojekt og realiseres eventuelt først i 2018 og vil kræve bevillingsoverførsel. I Vridsløselille hegnes areal i 745 for pleje af areal, der hidtil har været slået. Plantning sker efter beplantning af naboarealerne er gennemgennemført.

Der graves 1-2 søer graves i Ladby (afd. 730), og der plantes en grøn korridor der skabes forbindelse til ”fodsporet” (afd. 730).

I Rønnebæk Fælled (afdeling 722)arbejdes der på, at plante 1-2 nye holme i samarbejde med de lokale. De resterende tiltag er planlagt til gennemførsel i den første del af perioden.

På Rønnebæk Fælled vil der arbejdes på placering af holme i samarbejde med de lokale. Ligeledes vil der blive etableret 8-10 nye paddedamme og 1-2 landskabsplantning med birk (afd. 722+724). I afd. 724 nedtages hegning så nye holme og gamle holme tages med i græsningen når bevoksningen bliver stabil nok. I afd. 723, laves et ”land Art” projekt på møllehøjen.

Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

I Glumsø skov undersøges det om der er lokal interesse for at skabe en variation i landskabet mellem skoven byen. F.eks. ved at plante enkelte egetræer, som på sigt kan udvikle sig til et landskab med sparekasse ege. Der vil blive arbejdet med en plejeform på Tornskadesletten så den kan udvikle sig mod et slettelandskab med spredte slåen og hvidtjørn. Denne udvikling kan fremmes ved at indsamle lokale provenienser af f.eks. slåen, hvidtjørn, hunerose til udplantning.

I Vridsløse Skov, vil der efter endt vejbyggeri, blive plantet større dele af området til. Arealet der har været afsat til område for ”Grøn Koncert” tilplantes ligeledes. Dette gøres i respekt for et fortsat indkig mod kirken (Afdeling 745).

I Even skov bliver der lavet en mindre beplantning på bagsiden af shelters (afdeling 726) for at opnå en bedre landskabelig oplevelse. Der bliver plantet æbler, hassel og andre spiselige planter.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

I Glumsø Skov er den overordnede skovudviklingstype SUT 11 – Bøg med eg og fuglekirsebær. der skal inden for de kommende år, ske en tynding af bevoksningerne, hvor primært lærken (ammetræer) vil blive fjernet.

Vridsløse Skov er kraftig påvirket af anlæg af en ny omfartsvej. Reetableringen efter flytningen af vejtraceet vil ske når arealet frigives fra Vejdirektoratet. Her vil der på de markerede områder blive rejst skov i henhold til SUT (21). Vridsløse skov er som mange af de øvrige skove plantet med friluftsliv som hovedformål, og her har det resulteret i lavt stamtal (få hovedtræer og mange indblandingstræarter). I den nordlige og østlige del af Vridsløse Skov er den overordnede skovudviklingstype SUT 21 – Eg med lind og avnbøg og i den sydligste del er det skovudviklingstype SUT 11 – Bøg

I Even er den overordnede skovudviklingstyper er SUT 21 – Eg med lind og avnbøg. I denne hugges der med hensyn til de plantede frugttræer. Even Skov har som Vridsløse et lavt stamtal (få hovedtræer og mange indblandingsarter).

I den sydlige del af Fælleseje er den overordnede skovudviklingstyper er SUT 21 – Eg med lind og avnbøg og i den nordøstlige del er det skovudviklingstype SUT 11 – Bøg (her med fuglekirsebær og lærk). Fælleseje skov er plantet med højt stamtal (ca. 5000 stk./ha) og er renholdt, hvilket giver en mere sluttet skov.

For Ladby Skov er den nordlige del af skoven skovudviklingstype SUT 21 – Eg med lind og avnbøg og i den sydlige del er det skovudviklingstype SUT 11 – Bøg. Ladby Skov er som Fællseje plantet med et højt stamtal og deraf mere sluttet skov.

Rønnebæk Fælled er inddelt næsten som de øvrige med SUT 23 – Eg med skovfyr og i den sydlige del er det skovudviklingstype SUT 11 – Bøg (med fuglekirsebær og lærk), dog med hundeskoven som SUT 14 Bøg med gran, for variationens skyld. På det åbne areal syd for den egentlige skovrejsning er en holm af skovfyr og nåletræ og denne skal have skovudviklingstype SUT 92, fordi de på sigt, når skoven vurderes at kunne klare trykket bliver de inddraget i hegningen. Der arbejdes på nogle mindre holme på Rønnebæk Fælled, hvis der kan findes lokal accept af dette.

Rønnebæk Skov har som Vridsløse Skov lavt stamtal (få hovedtræer og mange indblandingstræarter) og deraf lavt potentiale for kvalitets træproduktion.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

I Glumsø Skov vil Vestergårds Mose (afdeling 705)blive hegnet og afgræsses i sammenhæng med engene. Der er betydelige problemer med bjørneklo i hele området, særligt inde i det stærkt tilgroede område i mosen. På sigt fjernes del af pil og nåletræ i mosen, dog først når der er kontrol over bjørneklo i området. På de § 3 beskyttede enge, der grænser op til mosen gøres en særlig indsats for at begrænse Gyldenris, både ved græsning og afpudsninger.

På engen langs med Glumsø sø (afdeling 706) græsses med kreaturer, og der sikres et åbent landskab, hvor krat og rørskov begrænses og der sikres gode forhold for Maj-gøgeurt og Kødfarvet gøgeurt. I sydvestenden, ved det gamle slemme bassin fra spånfabrikken, er der betydelige problemer med bjørneklo. Der laves en særlig indsats i bekæmpelsen.

Den store åbne slette oven for engene, ”Tornskadesletten” kan indgå i afgræsning. Der tilgodeses spredt opvækst af træer – og buske på arealet.

Ladby skov, som er etableret i vinteren 2013/2014, ligger i et kuperet område, men tidligere opdyrket landbrugslandskab. Der findes en enkelt syd eksponeret skråning som ligger i permanent græs. Der findes flere levende hegn som er vigtige naturelementer i den nyetablerede skov. Yderligere findes en gammel mergelgrav og en sø der ønskes oprenset og ryddet omkring, og yderligere ønskes en ny sø etableret.

Der er startet en lokal græsningsforening som afgræsser flere af de lysåbne åbne arealer, incl. mergelgrav mm.. På sigt vil skoven bidrage som en vigtig biotop i et ellers landbrugspræget landskab.

Fælleseje skovrejsningen ligger som en forlængelse langs med Even grøften, dog er arealerne ikke sammenhængende. Arealerne blev tilplantet i vinteren 2014/2015, og de lysåbne arealer er udlagt med græs og kreaturgræsning. Der skabes et ”ådals strøg” mellem Even å og den nye skov. Der inkluderes en mindre nålebevoksning græsningsfolden for at sikre krav til evt. vinter/helårsgræsning. Det vurderes om der kan placeres 1-2 mindre damme inden for skovrejsningsområdet.

I skovrejsningen omkring Vridsløse og den nye omfartsvej findes flere græsningsarealer. Arealerne har et flersidigt hensyn. De tilgodeser bl.a. landskabelige hensyn med indblik til Vridsløse kirke. Efter endt vejbygningsprojekt udvides græsningsfoldene, hvis muligt.

I Even Skov stiller Naturstyrelsen sig positive over for genslyngnings/naturlig hydrologiprojekt i Even ådalen. Projektet kan betyde vådere forhold, og evt. arealreduktion.  Der græsses med kreaturer i ådalen og der fastholdes en åbent landskab, med supplerende rydninger af krat.

Skoleklasse planter skov

Rønnebæk Skov har som de øvrige skove et flersidigt hensyn. De lysåbne arealer sikrer gode naturarealer, flere steder med afgræsning. Der er i foråret 2015 etableret 8 nye søer og dammer, således at der i alt findes 10 søer og damme inden for arealet. Langs med Rønnebækken græsses med får på den sydlige del, og med kreaturer i den nordlige del af området.

Der er i etableret en græsningsforening der forestår driften og plejen omkring Naturstyrelsens arealer ved Faunapassagen øst for Rønnebæksholm Gods.

På Rønnebæk fælled græsser fårene i en del af den gamle skovholm, og på sigt fjernes hegn omkring de nye plantninger på fælleden.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om større tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden.

De nye skove et som udgangspunkt etableret på tidligere agerjord, og der findes derfor kun et begrænset antal fortidsminder på arealerne. Den fredede gravhøj ved Even Skov samt stendyssen ved Glumsø Skov plejes begge løbende efter behov med henblik på at holde dem fri for træopvækst samt for gravhøjens vedkommende at opretholde en stabil urtevækst. På et gammelt voldsted ved Rønnebæksholm (afdeling 723) findes en egeholm, som dog er i opløsning. Denne søges forynget i planperioden. I Glumsø Skov er der opmærksomhed på øget sandsynlighed for at finde oldtidsfund i mosen i forbindelse med evt. rydninger.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Glumsø skov er især hundeskoen og naturbasen ”Smørhullet” (som er etableret og drives af Næst-ved Kommune) meget anvendte friluftsfaciliteter centralt i projektområdet. Mod nord er der ligele-des faciliteter i form af lejrplads med 2 sheltere samt picnicplads fiskebro. Rundt om Glumsø sø er der anlagt en hjertesti med stiforbindelse ind til Glumsø by. Der udlægges derfor faciltetszoner omkring hundeskoven og Smørhullet, begge ved Nyvej, samt mod nord omkring parkeringspladsen, shelterpladsen og fiskesøen. Vestergårds mose er vanskeligt tilgængelig for publikum p.g.a. høj vandstand og deraf følgende mangel på infrastruktur i form af vej og sti, og udlægges derfor som stillezone. Øvrige arealer, herunder de ferske enge langs med Glumsø sø, udlægges som friluftszone.

Picnicpladsen ved fiskesøen og shelterne anvendes kun i begrænset omfang og nedlægges som selvstændig facilitet, og bordbænke herfra flyttes til lejrpladsen og shelterne.

Vridsløse skov er præget af den nordlige omfartsvej omkring Næstved, som gennemskærer skoven, og af meget bynær beliggenhed. Der udpeges derfor ikke stillezoner i skoven. Den mest bynære del af skoven, syd for omfartsvejen, rummer en hundeskov og udlægges som facilitetszone. Umiddelbart nord for omfartsvejen ligger Næstved Kommunes naturbase med toilet, bålplads, primitiv overnatningsplads og naturlegeplads, som også er facilitetszone. Der ud over, er der facilitetszone omkring tre små arealer, to parkeringspladser og en klatreplads med boulderblok. Øvrige arealer er friluftszone.

I Ladby skov er kirkeruinen i projektområdets nordvestlige hjørne det naturlige udgangspunkt for friluftsaktiviteter. Ved kirkeruinen er der etableret parkeringsplads og opholdsareal med bordbænke, og dette område udlægges som facilitetszone. Området nærmest Ladby, imellem byen og kirkirkeruinen, udlægges som stillezone, for at skabe en bufferzone imellem den offentlige parkering og opholdsarealet ved ruinen og de nærliggende, private ejendomme i Ladby. I hele den vestlige del af projektområdet er der anlagt stier, herunder en forbindelsessti til Fodsporet, men ikke yderligere faciliteter. Dette område udlægges som friluftszone. 

Fælleseje skov ligger i landzone vest for Næstveds vestlige omfartsvej. En mindre del af projektområdet ligger øst for omfartsvejen, tæt ved et beboelseskvarter, hvorfor der her - som i Ladby - udlægges stillezone for at adskille det offentlige aktivitetsområde fra de nærmeste private beboelser. I kerneområdet vest for omfartsvejen anlægges to parkeringspladser hhv. i nord og syd, som forbindes med ubefæstede trampestier og ridestier. De to parkeringsområder udlægges som facilitetszone.

Øvrige dele af projektområdet er friluftszone. I kanten af en mindre nåletræsbevoksning i områdets sydvestlige del kan der evt. etableres et fugle/udsigtstårn, hvorfra man har udsigt over Even-dalen.

Even skov ligger umiddelbart syd for Fælleseje skov, og ligeledes med arealer på begge sider af omfartsvejen, men mere bynært. Der udlægges således ikke stillezoner i Even. Facilitetszoner udlægges i den mest bynære del, hvor der er bålhytte, naturlegeplads, hundeskov og motionsbane, samt ved parkeringsområdet mod nord og ved shelterpladsen m. toilet, beliggende centralt i området. Den øvrige del af området, hvor der findes stier og enkelte bordbænke, er friluftszone

Projektområdet Rønnebæk Fælled er delt af landevejen imellem Næstved og Præstø, og hovedparten af friluftsanvendelsen ligger i området øst for landevejen. Her findes selve Rønnebæksholm Slot samt skovrejsningsprojektets parkeringsplads med en nærliggende naturlegeplads og Møllebakken, hvor er etableres et landart kunstværk. Der udlægges således facilitetszone omkring Rønnebæksholm samt syd herfor, hvor der findes madpakkehus, toilet og picnicplads. I det østlige projektområde er hundeskoven ved Rønnebæk kirke ligeledes facilitetszone.

I det vestlige projektområde, som hovedsageligt består af åbne naturtyper, udlægges den lille hundeskov ved jernbanen samt en mindre løvtræsbevoksning med picnicplads syd herfor, også som facilitetszoner.

Stillezonen findes mod nordøst i det tilplantede område som ligger i tilknytning til det militære øvelsesareal.

Øvrige arealer er friluftszone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.1 Jordbundsforhold

For skovrejsningsområderne er jordbunden blevet analyseret for jordtyper og forekomst af vandstuvning mv. Dette har indflydelse på valget af træarter. Overvejende er jordbunden domineret af lerblandet sandjord og lerjord af forskellig karakter, hvilket åbner mulighed for et bredt træartsvalg.

Desuden findes der ved Vridsløse enkelte areal ved Vridsløsevej (vest for Vridsløse) som har dybereliggende tørvelag. Der er ikke normalt, at finde tørv på så hældende terræn. De fugtige områder og tørvedannelsen skyldes muligvis, at vand blev presset på bakkeskråningen før dræningen. Siden er området blevet drænet, og der er muligvis kørt noget mineraljord på de fugtige områder.

2.2 Landskab

Generelt set er der en række landskabselementer som gør at det skovbevoksede areal er noget mindre for de nye skove i nærheden af Næstved end for mange andre skovrejsninger. Det drejer sig f.eks. om centeret ved Rønnebæk, Kirken ved Vridsløse, Søen ved Glumsø og Evenbækken ved de to skovrejsninger vest for Næstved.

Skovrejsningsområdet ved Glumsø ligger i et dødislandskab fra sidste istid, og er karakteriseret ved at være uregelmæssigt kuperet med mange lavninger og bakker. Områdets højeste punkt ligger 22 meter over kote nul. Herfra falder terrænet mod øst og syd til Glumsø Sø og dennes afløbsdal til Susåen. Glumsø Sø ligger i en tunneldal, der dels fortsætter mod vest og huser Tystrup og Bavelse søerne, og dels mod sydøst langs med jernbanen mod Herlufmagle og Gelsted.

Vridsløse Statsskov er etableret i 2010 og strækker sig over 70 ha. Her er der store terrænforskelle og højder der byder på flotte udsigter – f.eks. ved kirkeruinen og Øllebjerg. Skoven er p.t. kraftig påvirket af anlæg af en ny omfartsvej.

Ladby Statsskov ligger nordvest for Næstved, ved Ladby kirkeruin og den nordlige omfartsvej. Området er på i alt 35 ha. Skoven er plantet i 2013-14. Den foreløbige skovrejsningsplan er blevet til i samarbejde med kommunens Naturråd, der består af en lang række organisationer, og lokale borgergrupper. Fra Ladby kirkeruin er der friholdt en fin udsigt over Susådalen mod Vridsløse kirkeruin og Vridsløse Statsskov. I den nye skov vil der blive direkte forbindelse til Fodsporet.

Fælleseje Statsskov ligger vest for Næstved, ned mod Evenådalen og lige nord for Even Statsskov. Området er på i alt 35 ha. Skoven er endnu ikke plantet, men vi forventer at det sker i 2014-15. I den nye skov vil der blive direkte forbindelse til Evenådalen, og der bliver tænkt over forsat at kunne se landskabet omkring åen, efter endt plantning.

Even Statsskov er også skåret over i to dele af Vestre Ringvej. I vest løber en ridesti langs kanten af Even-ådalen. Her er der et flot kig over dalstrøget og engene, som i perioder er oversvømmet med vand.

Rønnebæk Fælled er geografisk skåret over i to dele af Ny Præstøvej og Fruens Plantage. Den er i alt på 100 ha og er etableret i 2011. Store områder er udlagt til græs for at bevare herregårdslandskabet med de store åbne marker omkring Rønnebæksholm og de landskabelige værdier ved Mogenstrup ås. Også den historiske udsigtsforbindelse mellem herregården Rønnebæksholm og Rønnebæk landsby og kirke er friholdt for skov. Rønnebækkens forløb er i dag lagt tilbage tæt på dens oprindelige slyngninger. Også vådområdet omkring herregården er blevet genskabt, samtidig med at Rønnebæk Fælled blev etableret.

2.3 Skoven

Glumsø Skov er etableret i 2004 og 2005. Skoven er domineret af blandet løvskov bestående af bøg, eg, ask, ær, lind og avnbøg – i lavbundsområder også rødel og birk. Af nåletræer kan nævnes bevoksninger med lærk og partier iblandet skovfyr. I udkanten af skoven er plantet buske og træer som er karakteristiske for skovbryn på egnen, fx navr, hassel, vild æble og fuglekirsebær. Kastanjeskoven kaldes den nordlige del af den nyplantede skov. Her er træsorterne valgt ud fra hvilke træer, der kan give børn gode naturoplevelser. Kastanjer, kogler og forskellige bær og frugter kan alle høstes i efteråret og indgå i naturaktiviteter for skoleklasser og børnehaver. På modsatte side af Nyvej ned mod Glumsø Sø ligger Tornskadesletten. Dette område holdes åbent med lav vegetation for at bevare det flotte kig ned mod søen. På engen vokser spredt tornekrat af tjørn, slåen og hunderose. Her vil også blive plantet den sjældne togriflede hvidtjørn som er lokalt hjemmehørende i området. I de egentlige kulturer indplantes, sammen med hovedtræarten og indblandingsart og/eller ammetræer, skyggetålende buskarter som f.eks. dunet gedeblad, som bidrager til etablering af tidligt bunddække i kulturerne. Derved opnås både større alsidighed i kulturerne og at skadelig græsvækst hæmmes.

Skovrejsningen ved Vridsløse er fra første generation af skovrejsninger omkring Næstved. Hovedtræarterne er eg og bøg, med indblanding. Der er dog plantet mere eg end bøg. Planterne kommer fint igennem, men der har været råvildt i hegnet, det skyldes primært for lavt hegn 1,4 m, og det har sat planterne en del tilbage. Der er plantet ca. 3250 planter pr. ha både for bøg og eg.

Skoven blev etableret i 2010, men er i vid udstrækning ødelagt på grund af etableringen af omfartsvejen omkring Næstved, og derfor skal skoven reetableres når vejen er færdigbygget. Dette arbejde finansieres af Vejdirektoratet (aftale mellem NST og Vejdirektoratet)

Ladby skovrejsning er fra anden generation af skovrejsninger omkring Næstved. Ladby skov er den første af skovene omkring Næstved, hvor Naturstyrelsen selv står for renholdelsen. Med dette tiltag bliver der udført en bedre renholdelse, og dette giver en bedre opstart for skovrejsningen. Derudover er hegnshøjden øget til 170 cm samt plantetallet øget til ca. 5000 planter pr. ha. Her er hovedtræarterne ligeledes eg og bøg. Eg på det lavere og lidt fugtigere jorde og bøg på de højere og mere sandede jorde. Hegnet ser ud til at kunne holde råvildtet ude på trods af en meget tæt bestand, men harerne er svære at holde ude af hegningerne på trods af haretæt hegn. Skoven blev etableret i efteråret 2013 og foråret 2014.

Færdiggørelsen af omfartsvejen på østsiden af Ladby Skov i foråret 2016, bevirker at der skal ske en etablering af skovarealet og kirkestien i den østlige side af Ladby skov, reetableringen af området skal foretages i efteråret 2016 eller foråret 2017, der skal plantes ca. 3 ha ”ny skov” (fase 2) syd for den nuværende skovrejsning.  Forbindelsesledet mellem Fodsporet og Ladby Skov skal gå på Kirkestien.

Even Skov er også fra første generation af skovrejsninger ved Næstved. Træerne er kommet rigtig godt og renholdelsen har fungeret godt. Hegnet har virket, da der ikke er tegn på råvildt i hegnet. Her er der ligeledes plantet ca.3250 planter pr. ha. Her er hovedtræarterne ligeledes bøg og eg med forskellig indblanding. Men det lave plantetal gør at den første tynding (flis), vil vente på sig. Skoven blev etableret i 2010.

Fælleseje skovrejsning er fra anden generation af skovrejsninger omkring Næstved. Fælleseje skov er den anden af skovene omkring Næstved, hvor Naturstyrelsen selv står for renholdelsen. Med dette tiltag bliver der udført en bedre renholdelse, og dette giver en bedre opstart for skovrejsningen. Derudover er hegnshøjden øget til 170 cm samt plantetallet øget til ca. 5000 planter pr. ha. Her er hovedtræarterne ligeledes eg og bøg. Eg på det lavere og lidt fugtigere jorde og bøg på de højere og mere sandede jorde. Hegnet ser ud til at kunne holde råvildtet ude på trods af en meget tæt bestand, men harerne er svære at holde ude af hegningerne på trods af haretæt hegn. Skoven blev etableret i efteråret 2014.

Den nye skov ved Rønnebæk er fra første generation af skovrejsninger omkring Næstved. Det er hovedsagelig eg og bøg som hovedtræ med forskellige indblandinger. Skoven er renholdt fornuftigt, så træerne er kommet godt igennem. Hegnet har dog været for lavt, så råvildtet har været inde i nogle af hegningerne. Der er plantet ca. 3250 planter pr. ha både for bøg og eg. Skoven blev etableret i 2011.

Kortene viser særligt beskyttet skov.

2.4 Natur

Glumsø Skov indeholder en god kombination af skov -og naturarealer. Langs Glumsø Sø findes nogle gode enge, der afgræsses med kreaturer i sommerhalvåret. Dyrene sikrer bla. plejen af den store bestand af Majgøgeurt og Kødfarvet gøgeurt, samt sjældne rigkærsarter som Tvebo Baldrian og Engkost. Der yngler et stort antal grågæs ved Glumsø sø, som er meget karakteristisk for engene.

Ned mod søen ligger et større åbent areal, ”Tornskadesletten”, der er udlagt til succession mod overdrev. Der tages årligt et høslæt på dele af marken, for at sikre udpiningen og fjernelse af næringsstoffer. På det mest kuperede og ringeste af arealet får krattet lov at vokse frem, for at give levesteder til fugle der er tilknyttet overdrev.

På engene ved Vestergårds mose græsses med får for at begrænse de store bestande af bjørneklo som findes i og omkring mosen. Der findes ligeledes en større bestand af gyldenris som udvikler sig uhensigtsmæssigt i området. I nordenden af skovrejsningsområdet, ligger en gammel grusgrav, omkranset af træer og buske. Fra en lille bro kan der fiskes i søen.

Vridsløse skovrejsningsområde består overvejende af agerjord og et ekstensivt plejet græsareal. Øllebjerg er tidligere blevet gravet ud for at indvinde grus og sand, men bruges ikke til formålet længere. Der går en del levende hegn gennem området.

I Ladby skov findes særligt to naturarealer i projektområdet, der skal tages hensyn til. Mod øst er der et ca. 6.500 m2 stort krat og vandhul, hvor vandfladen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Midt i arealet findes der en gammel mergelgrav på ca. 2.000 m2, hvor vandfladen også er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Bevoksningerne er etableret med et stort indslag af buske og de lysåbne arealer udgør ca. 50 %.

Omkring højdepunktet i sydøst og på arealerne omkring Ladby, vil der blive større lysåbne arealer. Desuden vil der være en række lysåbne tracéer lands digerne, omfartsvejen og mod naboejendomme. De store åbne arealer skal plejes enten gennem høslet eller gennem græsning. Krattene omkring vandhullerne skal lysnes efter en konkret vurdering.

Ved Fælleseje findes særligt tre naturarealer i projektområdet, der skal tages hensyn til. Mod vest ligger Evegrøften, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. De tilstødende lavbundsarealer er også interessante i naturmæssig sammenhæng. Det er planen at der etableres vådområder/enge på disse arealer.

Desuden find der i det sydvestlige hjørne et § 3 beskyttet vandhul. Syd for Fællesejegården har der ifølge historiske kort været en eng, som man kan overveje at genetablere på længere sigt, ligesom man kan overveje at genetablere det vandløb der tidligere har løbet mod syd.

Endelig findes der lidt øst for vandhullet dels en remise og dels et krat, som ikke er beskyttet. I krattet er der en naturlig grøft. Disse arealer vil naturligvis ikke blive plantet. Der kan med fordel afgræsses omkring remisen.

Even skovrejsningsområdet var inden overtagelsen overvejende agerjord og et stort sammenhængende engområde i bunden af ådalen. Even ådalen er et stort og sammenhængende ferskengs område. Arealet bliver kunstigt afvandet i sommerperioden via en pumpestation der er placeret syd for skovrejsningsområdet. I vinterperioden bliver arealet ikke pumpet og fremstår da som et stort sammenhængende vådområde. Selv om vandet fra Evengrøften der løber ned gennem ådalen bliver pumpet ud af området, er der en stor del af året mange temporære pytter og fladvandsområder – formentlig pga. terrænsætninger som følge af afvandingen. Evengrøften er reguleret og fremstår som et bredt og kedeligt vandløb. Der er ikke fiskeopgang pga. pumpestationen.

Engen og vandløbet er områdets største aktiv og ådalen fungerer både som habitat og som en stor spredningskorridor fra Susåen og Karrebæk Fjord.

Det lysåbne engområde sikres ved at friholde dalbunden og skrænterne for tilgroning.

De dræn der fører vandet fra højbundsjorden og ned til vandløbet kan med lukkes således at drænvandet får et frit og overfladisk løb ned af dalsiden og gennem engområdet i bunden af dalen.

Dalsiderne er udlagt som vedvarende græsarealer, herved kan de fungere som en spredningskorridor gennem området. På meget langt sigt kan dalsiderne formentlig udvikle sig til overdrev.

I Rønnebæk skov er udlagt store områder med enge omkring de ny tilplantede skovområder samt de eksisterende skovholme. I gennem hele skovrejsningen slynger Rønnebækken sig, som et interessant landskabselement i arealet. Rønnebækken blev genslynget i 2010-2011, så den igen følger sit naturlige forløb. I området er der i vinteren 2014/2015 etableret 8 paddedamme som en del af en samlet indsats omkring Næstved, for at understøtte klokkefrøer og andre padde arter. Dele af Rønnebækken løber igennem folde hvor der afgræsses med kreaturer og får.

2.5 Kulturmiljø

I Glumsø Statsskov findes der et stort dyssekammer fra stenalder (5.000-6.000 år gammelt). Derudover er Vestergårds mose udlagt som kulturarvsområde med mange fund fra alle oldtidens perioder. Der er bl.a. fundet en vildsvinetand og et depot af flintøkser fra stenalder, fra bronzealder et depot med hesteknogler og 5 – 7 jernknive, og fra jernalder et lerkar og nogle dragtspænder. Dertil kommer udaterede menneskeknogler, som kan være fra alle perioder. Mosen har gode bevaringsforhold for organisk materiale og rummer mulighed for yderligere offerfund fra oldtiden.

I forbindelse med skovrejsningsprojektet ved Even Skov har Næstved Museum undersøgt området. Museet har konkluderet, at der i det kuperede landskab umiddelbart øst for Even findes bopladsspor ikke blot fra stenalder, men også fra bronzealder (perioden ca. 1.800-500 f.Kr.) og ældre jernalder (ca. 500 f.Kr. - 400 e.Kr.). Den sydlige del af skovrejsningsområdet ved Even er udpeget som kulturarvsareal af regional betydning. Langs Evegrøften er der flere steder opsamlet flint fra stenalderbopladser. Karrebæk og Dybsø Fjord er nogle af Danmarks rigeste områder, når det gælder bopladser fra Ertebølletiden, ca. 5.500 – 4.000 f.Kr.. Dette gælder også bredderne af de tilstødende vandløb, som f.eks. Evegrøften.

Der har eksisteret en højrække langs Even kaldet "Aalestokshøjene", men flere af højene menes at være bortgravet i forbindelse med anlæggelsen af Karrebækvej. Det eneste tilbageværende fortidsminde fra "Aalestokshøjene" er en høj fra yngre jernalder, som er beskadiget i toppen og bevokset med spredte træer. Det er vigtigt at denne høj friholdes for opvækst, så den fortsat er synlig i landskabet, og at indsynet til højen bevares.

Der findes flere fredede diger, der bevares som synlige linjer i landskabet da de angiver historiske, landbrugsmæssige og administrative grænser (således f.eks. diget mellem Ålestoksgård og Gedebjerggård, der markerer sognegrænsen mellem Næstved og Herlufsholm sogne).

Ved Ladby Skov findes tre forhold af særlig kulturarvsinteresse. Det drejer sig om Ladby kirkeruin, der ejes af Herlufholms Gods. Den kaster en 100 meter beskyttelseszone, som har betydning for eventuelle tiltag. Den vestlige del af skovrejsningsområdet er udpeget som kulturarvsareal på grund af en række fund fra yngre jernalder. Endelig er der nogle fredede diger, som friholdes fri for beplantning, ligesom en 10 meter bred bræmme langs digerne holdes beplantningsfri. Denne bræmme kan bruges til stier. I forbindelse med kirkeruinen skal der sørges for, at beplantningen ikke kommer i vejen for indkik til kirkeruinen.

Ved Vridsløse Skov har Næstved Museum undersøgt projektarealet og konstateret, at der på grund af opdyrkningen kun er tale om spredte fund fra ikke nærmere daterede perioder af oldtiden samt om stærkt nedslidte anlæg fra jernalder. Ved Øllebjerg og i den sydvestlige del af projektområdet er der spor af arkæologiske fund i jorden. Forud for større jordarbejder skal der her foretages arkæologiske forundersøgelser, særligt mod sydvest, hvor rester af overpløjede gravhøje kan ligge meget nær den nuværende pløjezone. Der er ikke beskyttede diger i området, men de diger, der er, bevares som synlige elementer fra jordudskiftningen.

Sydvestligt i Vridsløse landsby ligger Vridsløse Kirkeruin. Der er tale om en middelalderlig (romansk) kirke, der kort efter reformationen blev opgivet, da Herlufsholm Kirke overtog sognekirkefunktionen. Kirkegården blev dog fortsat benyttet til begravelser. Kirken har altid ligget åbent og synligt fra den gamle færdselsåre mellem Næstved og Ringsted, og indsigt til ruinen sikres, ligesom 100-meters fredningszonen, indenfor hvilken der kræves tilladelse til større jordarbejder, skal respekteres. Ligvejen i det østlige del af skovrejsningsarealet (nær Fensmarksvej) førte fra landsbyen Øverup og frem til kirken i Vridsløse. Ligvejen er i dag stort set lagt under plov, men stykket der går igennem skoven vil forholdsvis enkelt kunne genskabes.

Ved Fælleseje Skov friholdes fredede diger og en 10 meter bred bræmme langs hovedarealets nordlige og sydlige afgrænsning for tilplantning. Derudover er der ikke registrerede fortidsminder eller kulturarvsarealer i området.

Omkring Rønnebæksholm har Næstved Museum undersøgt skovrejsningsområdet i forhold til arkæologiske og kulturhistoriske interesser. Der kendes ingen arkæologiske fund fra den nordlige, lavereliggende del af skovrejsningsområdet mellem Rønnebæksholm og Rønnebæk. Et væsentligt element ved denne del af arealet er imidlertid den lille egeholm umiddelbart øst for Rønnebæksholm. På ældre kortmateriale ses en lille holm omgivet af fugtig eng/mose. Da det nuværende Rønnebæksholm har middelalderlige aner, og middelalderlige herregårde ofte i deres tidligste fase udgøres af en lille befæstning, er der muligt, at Rønnebæksholms tidligste anlæg ligger på denne lille, beskyttede banke.

Det mere kuperede areal sydøst for Bystævnet og sydvest for Rønnebæk er mere ukendt område arkæologisk set. En vikingetidsgravplads udgravet i 1899 og en overpløjet gravhøj understreger at området har været brugt til beboelse i oldtiden. Endvidere angiver flere flintopsamlinger langs Rønnebækken syd for skovrejsningsområdet, at Rønnebækkens bredder har været opsøgt som bopladsområde i stenalderen. Det tilstræbes generelt gennem arealforvaltningen at understøtte den gamle sammenhæng mellem herregården Rønnebæksholm og Rønnebæk, ligesom kirkebyggelinjen respekteres.

2.6 Friluftsliv

Glumsø Skov er, som de øvrige offentlige skove omkring Næstved, bynær, og det primære driftsformål er at tilbyde let adgang til naturoplevelser og aktiviteter for det nærliggende bysamfund. Skoven gennemskæres af hovedindfaldsvejen til Glumsø by fra syd, således at del af projektområdet, som er beliggende direkte til Glumsø sø, stort set er uden skovbevoksning af hensyn til udsigten til søen. Arealet drives som overdrev og ferske enge med afgræsning. I en lille bevoksning her findes en bålhytte samt, langs med foldene, et stisystem, som gør det muligt at gå hele vej rundt om søen. Bålhytten er etableret og drives af Næstved Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen. De skovbevoksede arealer er beliggende længst væk fra søen og rummer en shelterplads, stisystem, ridesti, fiskesø med bro, parkeringspladser og en hundeskov med aktivitetspladser til hunde.

Ladby Skov er anlagt umiddelbart øst for landsbyen Ladby, men er ikke decideret bynær i forhold til det nærmeste større bysamfund, Næstved. Udgangspunktet for besøg i området er parkeringspladsen ved Ladby kirkeruin, som også er et spændende kultuhistorisk punkt. Herfra kan man færdes i projektområdet via et stisystem og benytte opholdsarealet på udsigtspunktet i den sydøstlige del af området.

Vridsløse Skov er bynært placeret i nordkanten af Næstved by, og den gennemskæres af den nyanlagte omfartsvej ved Næstved. De tilplantede arealer ligger primært mod øst, mens den vestlige del er åbne græsarealer. Her er der i en lille trægruppe anlagt en bålplads samt en naturbase. Naturbasen ejes og drives af Næstved kommune. Tæt ved naturbasen findes en naturlegeplads samt en boulderblok, som drives i samarbejde med Næstved Klatreklub. I den mest bynære del af skoven, syd for omfartsvejen er der anlagt en meget benyttet hundeskov, som kan nås til fods fra Næstveds nordlige beboelseskvarter.

Motionsbane ved Vridsløse

Even Skov ligger tæt op til Næstved by, men er delt af Vestre Ringvej. Der er direkte adgang til skoven fra Digtervejens skole og byens vestlige boligområder, hvorfor især skovens østlige del, som den mest bynære er meget benyttet af publikum. Her findes en bålhytte med naturlegeplads, hundeskov og en motionsbane. Skovens vestlige del, på den anden side af Vestre Ringvej, rummer både tilplantede arealer, eng langs vandløbet Evengrøften og græsfolde. Her er anlagt en lille lejrplads med en shelter, vandhane og toilet. Stisystemerne, både vandrestier og ridestier, i begge dele af skoven er koblet sammen via en bro over ringvejen ved Gedebjerggården.

Fælleseje Skov ligger, ligesom Even skov, tæt op til Vestre Ringvej og har arealer på begge sider af vejen. Hovedarealet er beliggende vest for ringvejen og strækker sig mod vest til Evengrøften.

Øst for ringvejen ligger en mindre del af projektområdet, hvor der efter forhandling med naboerne ikke anlægges egentlige friluftsfaciliteter.

(De endnu ikke anlagte faciliteter beskrives i afsnittet om tiltag i planperioden)

Rønnebæk Fælled ligger delvist bynært (vest for Ny Præstøvej) og delvist i tilknytning til den kommunale skov Fruens Plantage (øst for Ny Præstøvej). Andelen af tilplantede arealer er under lidt 50 %, og resten er åbne græsarealer, som afgræsses.  Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter ligger i tilknytning til projektområdet mod nord, og tiltrækker en del gæster, som også benytter naturtilbuddene i Rønnebæk Fælled. Stierne i parken er koblet sammen med stierne i skovrejsningsområdet, Rønnebæk Fælled.

I projektområdet er der desuden anlagt et madpakkehus med tilhørende bålplads og toilet, en naturlegeplads, ridestier, en picnicplads og to hundeskove, hvoraf især hundeskoven ved Rønnebæk by er meget brugt.        

På Møllebakken ved tæt ved Rønnebæksholm slot anlægges en landart installation i samarbejde imellem Næstved Kommune og Naturstyrelsen. Installationen skal skabe en fysisk og mental forbindelse imellem kunst- og kulturcenteret på Rønnebæksholm og det omkringliggende naturområde.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000 udpegninger i områderne.

3.2 § 3 områder

Der findes en række mindre områder der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ved Glumsø og ved Even og findes dog større sammenhængende mose og engområder. På de øvrige arealer findes kun små spredte lokaliteter med bla. søer.

Ikke alle vandhuller er endnu angivet på Danmarks Miljøportals kort, men idet de er over 100 m² og har et naturligt dyre og planteliv, falder de under beskyttelsen.

De udpegede områder fremgår af tabellen i afsnit 2.1

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Et nordvestligt hjørne af Glumsø Skov er omfattet af lokalplan GL.05.1., der udlægger området til fritidsområde ved Stendyssevej og motorbanen.

I den sydvestlige del af Even Skov, er en smal tange omfattet af lokalplan D3.1.1, der udlægger området til fritidsformål og dyrepark ved Ålestoksgården.

3.4 Fredninger og vildtreservater

En del af styrelsens areal på vestsiden af Glumsø Sø er omfattet af fredningen ”Næsbyholm og Bavelse Godser”, reg.nr. 02381.01, Fredningsnævnet af 16-12-1957.

Fredningens formål er at bevare og sikre ejendommenes natur- og landskabelige værdier.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, der skal sikre at områderne bevares i det væsentlige i deres tilstand, således at ejendommens karakter af landbrugs- og skovbrugsejendom under herregårdsdrift opretholdes.

Fredning Næsbyholm og Bavelse Godser 02381.01

Der er ingen vildtreservater i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Det meste af Rønnebæk Fælled, Glumsø Skov, Ladby Skov, Vridsløse Skov og den sydlige del af Even Skov ligger i område med drikkevandsinteresser. Fælleseje Skov og den nordlige del af Even Skov ligger i område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

En del af Ladby Skov er udlagt som råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen udpegninger i henhold til naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i dette område