Nykøbing Skovene

1. Mål og planer

Generelt

Områdeplan for Nykøbing Skovene i pdf-format

Falsters statsskove hvor den sammenhængende skov prioriteres. Ovstrup og Hannenov Skov ligger ca. 8 km. nord-nordøst for Nykøbing Falster skovene og udgør et sammenhængende skovområde på Midtfalster på ca.530 ha. De to skove adskilles af Tingsted Ådal, der skærer gennem landskabet.

Bangsebro Skov og Sdr. Kohave ligger i den nordøstlige udkant af Nykøbing Falster.

Bangsebro skov består mest af bøgetræer med indblandede ege – de ældste på omkring 300 år findes i sydkanten af skoven. Indtil ca. 1850 lå der et teglværk i nærheden af skovløberstedet Bangsebrohus.

Sdr. Kohave ligger lige øst for baneterrænet – faktisk er baneområdet anlagt på arealer, der tidligere tilhørte skoven.

Kortene viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstillinger for hhv. de skovbevoksede arealer og de åbne arealer:

Tabel 1 - Arealoversigt over de skovbevoksede arealer

Tabel 2 - Arealoversigt for de åbne naturarealer

Tabel 3 - Arealoversigt for de andre åbne arealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabeligt indeholder området gamle skove, hvor der ikke prioriteres at lave landskabelige ændringer. Der kan produceres træ af god kvalitet på denne del af enheden. Fremadrettet vil det blive prioriteret at lave kvalitetsskov på dele af arealerne ud fra en detaljeret SUT-plan. Naturmæssigt er det ikke det højest prioriterede område for enheden. Virket Voldene er det eneste element der prioriteres højere end normal pleje for fortidsminderne. Friluftslivet har været fremmet i den sidste periode. Der ønskes forsat fokus, men mest hvor det understøttes af partnerskaber og lokalt engagement

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Først i perioden arbejdes der forsat med fritstillingen af Virket Volden, samt gravningen af 6-8 mindre vådområder i Ovstrup Skov (afd. 7, 8 og 9). Arbejdet omkring Virket Volden laves for både at tilgodese fortidsmindet og for at passe på den sjældne bregne Nordisk Radeløv. I Hannenov Skov udlægges en række arealer til  græsningsskov for at de på sigt skal udvikle sig mod den større biodiversitet der er tilknyttet græsningsskov. Der er tale om litra 82, 67b, 68a, samt en del af afd. 78.

I Bangsebro vil der sidst i perioden, blive lavet en udvidelse af hegningen med afd. 135 (minus litra a), for at fremme den biodiversitet og dynamik der er i overgangen mellem bevokset og ikke skovbevokset græsningsarealer.

Ud over ovenstående er der en række projekter som yderligere ønskes gennemført hvis der kan findes partnerskaber, eller økonomi til deres gennemførelse. Det drejer sig om et ønske om at fritstille og formidle ”Snedkerhøjene” i Bangsebro Skov (afd. 145) bedre. En aktiv grøftelukning i afd. 61. En åbning af afd. 155b, så Tingsted Å kan løbe herind i tilfælde af oversvømmelse.

De tidligere tørvegrave i Listrup Lyng (Borremosen) danner rammer om et rigt fugleliv. Der arbejdes på at sætte et fugletårn, så fuglene kan opleves uden at forstyrre dem. for især forskellige arter af vandfugle – bl.a. har grågåsen indtaget tørvegravssøerne som yngleplads. Et fugletårn ved tørvegravssøerne i Listrup Lyng vil forbedre mulighederne væsentligt, for at opleve fuglelivet og området i det hele taget, uden at det vil forstyrre naturen.

Borremosens eng-arealer gøres fugtigere ved grøftelukninger. Engene ønskes i højere grad at blive oversvømmede i regn- og vinterperioder, og kan tilbageholdelse vand ved ekstremnedbør og tøbrud. (Klimasikring).

Kortene viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Der arbejdes for at fuldende det nuværende engstrøg, som et landskabselement centralt i Hannenov/Ovstrup komplekset. Det vil konkret give nogle få rydninger efterhånden som bevoksningerne bliver modne til afdrift.  

Thuja- og Cypres-bevoksningerne i litra 68d ud til Virketvej bevares af landskabelige og kulturhistoriske årsager.

Kortene viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I forbindelse med driftsplanlægningen er skovudviklingstyperne revideret blandt andet ift. at genopretningen af den naturlige hydrologi vil ændre dyrkningsforudsætningerne på dele af arealerne. Den største ændring der er lavet er, nye områder er udlagt til SUT 41, det omfatter en del af moseområdet i afd. 6a og b, moseområdet med dele af afd. 8 b, c, d, e og f. Samt hele afd. 99 og 101 og størstedelen af afd. 100 (østlige del).

Der er udlagt ask og rødel SUT 31 i afd. 13, 14 og 18.

Der er udlagt græsningsskov SUT 92 omkring Borremosen afd. 81, samt 82 a (vestlige del) og 72 a (vestlige del) og 78 c og d. 72 a inddrages først i græsningen når bevoksningen vurderes robust nok til ikke at blive skrællet af de græssende dyr. Lyngknolden udlægges som græsningsskov del af afd. 67 b. Borremosen/Listrup Lyng udlægges afd. del 63 c og d (nordlige del) til græsningsskov. Ved Fjellebro er afd. 64 a samt 65 c ligeledes udlagt til græsningsskov. Der yderligere lagt græsningsskov ved den gamle teglværksgrund, der er plan om på sigt at udvide dette område til hele afd. 135 minus litra a.  

Der er udlagt skoveng SUT 93 i afd. 68 (vestlige halvdel). Skovriderens eng er udlagt til skoveng afd. 85 g og f.

Hvis skovudviklingstype 21, Eg med ask og avnbøg, og 23, Eg med skovfyr og lærk, skal opnås, vil det være en nødvendighed at lave intensive kulturmodeller, som indebærer jordbearbejdning på op mod 3/4 af arealet, plantning med relativt højt plantetal, hegn. Hvor der ikke er indlagt SUT 21 og 23, vil der blive anvendt en væsentlig mere ekstensiv kulturmodel, de fleste steder vil det være ren selvforyngelse. På disse arealer vil foryngelser via stærk hugst eller renafdrift ofte medføre forsumpning og kulturstartsproblemer. Disse arealer skal i fremtiden i højere grad tilstræbes drevet med anvendelse af naturnærer skovdyrkningsprincipper baseret på vedvarende skovdække og natur foryngelse.

Mindre renafdrifter kan dog ikke helt undgås, især ikke på arealerne med gran. Afdriftsarealerne vil blive forynget med skovudviklingstype 21: Eg med ask og avnbøg (vi afventer en resistent ask indtil dette tidspunkt bruges lind) og 23:Eg med skovfyr og lærk (sandede arealer i Hannenovs Skov). I nogle tilfælde kan vi blive nød til at afdrive bøg, selvom det ikke er naturnær skovdrift, men pga. den langsigtede forventning om mere vand i skoven, forudser vi at bøg kommer til at trives dårligt. Her vil der blive plantet eg i forhold til den angivne SUT.

En del af bevoksningerne i Hannenov bærer tydeligt præg af stormfaldene i 1967. Stormfaldsarealerne blev i vid udstrækning gentilplantet med gran i perioden fra 1968 til 1973.

Derfor er der i Hannenov store arealer med gran, der er eller bliver hugstmodne i planperioden. I mange af disse bevoksninger vil det ikke være muligt at efterlade en stabil skærm af overstandere på grund af risiko for stormfald, udtørring og insektangreb. Foryngelse af sådanne arealer må derfor nødvendigvis ske ved renafdrift. Det samme gælder for arealer, hvor der ønskes et træartsskifte, f.eks. fra gran til løvtræ.

Selvom der i videst muligt omfang tilstræbes naturlig foryngelse, vil der på grund af træarts- og aldersfordelingen forekomme større renafdrifter i perioden. Hvor renafdrift ikke kan undgås tilstræbes det at den ikke overskrider 2 hektar.

Douglasgran, sitkagran og lærk kan bruges som indblandingstræarter i et vist omfang for at sikre bl.a. landskabelig variation og vinterskjul for vildtet. I den kommende periode skal nåletræsarealet reduceres betydeligt til fordel for en forøgelse af løvtræarealet.

Hjortevildtbestanden i skovene er betydelig, og det er derfor nødvendigt at etablere kulturer med hegn. Det vil være meget svært at regulere råvildtbestanden i skovene, da skovene er forholdsvis små. Der vil ligeledes etablere sig en bestand af dåvildt, primært i Ovstrup og Hannenov Skovene, i fremtiden.  

Bangsebro og Sønder Kohave ligger meget bynært og driften skal ske med vidtgående hensyn til publikumsinteresserne, men skovene skal forsat have karakter af skov og ikke park.

Kortene viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Områdeplanen indeholder 4 adskilte skove, der alle kan betegnes som gamle konventionelt drevne skove, med hovedsageligt løvtræskulturer. Skovene ligger på relativt lavbundede arealer, med spredte lysninger, enge og skovmoser. Det mest karakteristiske er Tingsted Å der løber igennem engene mellem Hannenov/Ovstrup skov og videre gennem Bangsebro skov, til dens udløb ved havnen i Nykøbing F.

I Ovstrup skov er der i afd. 7, 8 og 9, potentiale for at lave en række mindre vådområder, som vil være med til at forbinde de eksisterende søer og moseområder. De små våd-biotoper gøres fugtigere ved lukning af grøfter o.lign.

I Hannenov skov udlægges afdeling 78c, samt afd. 82b til ny græsningsskov (SUT 92), i sammenhæng med de tilstødende engarealer. I afd. 67b undergræsses mellem aldrende egekultur og i afdeling 68a forsøges genskabt et tidligere lyngareal efter flere generationers dyrkning af normansgran.

Borremosens eng-arealer gøres fugtigere ved grøftelukninger. Engene ønskes i højere grad at blive oversvømmede i regn- og vinterperioder, og kan tilbageholdelse vand ved ekstremnedbør og tøbrud. (Klimasikring).

Listrup Lyng er en del af Natura2000 område nr. 175, ”Horreby Lyng og Listrup Lyng” (273 ha.). Der har været udvundet tørv i mosen, og der findes stadig naturtyperne skovbevokset tørvemose og hængesæk. I de brunvandede søer findes den sjældne Stor Kærguldsmed, som er en truet art i hele Europa. I planperioden laves indsats for at sikre og udvide levesteder for Stor Kærguldsmed. Hvorledes indsatsen målrettes bedst, undersøges i planperioden. Men der laves bl.a. løbende nedskæring af bevoksning langs med brinker og øer.

Virket Volden er i 2014 blevet ryddet for slørende opvækst og træer, således at den nu fremstår mere synlig og tilgængelig. Den fungerer som en spændende korridor i den østlige del af Hannenovskoven til gavn for både dyr, insekter og publikum.

Volden holdes åben ved afgræsning med får samt løbende afpudsninger. Særligt på den vestlige halvdel, findes en kraftige bestande af ørnebregne. Bregner forsøges bekæmpet/begrænset i deres udbredelse.

I Bangsebro, er der græsningsskov ved den gamle teglværksgrund. Der er en plan om, at udvide dette område til at omfatte det meste af afdeling 135. Udvidelsen tilpasses kulturenes alder og hugstmodenhed. Der findes en mindre område der er udlagt til urørt skov ved Bangsebrohus, der er inddraget i græsningen.

I sønder Kohave er der muligheder for at tilbageholde vand i skoven. Der kan etableres mindre biotoper ved lukning af grøfter o. lign. I afdeling 155b vurderes muligheden for at skabe sammenhæng med Tingsted Åen, således at vand fra åen kan løbe ind i skoven ved højvande.

Bjørneklo behandles med pesticider, jf. dispensationen omkring anvendelse af Roundup. Inden for 2 meter bræmmer på vandløb og søer anvendes rodstikning. Der er særlig fokus på behandling langs med Tingssted Å, for at undgå spredning nedstrøm.

Pileurt bekæmpes med slåning 1-2 gange pr. sæson. Der overvejes alternative metoder, dog ikke løsninger med pesticider. Evt. gennemgravning af områder med særligt storeforekomst, og efterfølgende afdækning med plast i 3-4 år. Ved den nuværende behandling begrænses udbredelsen ikke, men holdes på samme niveau.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Ovstrup skov findes tydelige rester af højryggede agre i afdeling 11. Der tages særligt hensyn ift. driftsmæssige aktiviteter, herunder særligt skovning, udkørsel eller kulturetablering.

Der findes rigtigt mange gravhøje, særligt i Ovstrup skov. De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

I afdeling 20e findes en særlig højgruppe på et lysåbent areal. Arealet har en formidlingsmæssig stor værdi, da højene ligger tæt samlet lige op til skovvejen. Det plejes ved årlig slåning med henblik på at holde træopvækst nede. Hvis det er praktisk muligt, vil det afslåede materiale blive fjernet, så den ret ensartede vegetation af høje græsser gradvis kan erstattes af en varieret urtevækst på højene.

På Virket-volden er der i 2014 i samarbejde med Museum Lolland-Falster og Kulturarvsstyrelsen gennemført et større arbejde med at forbedre tilgængeligheden og synligheden samt formidlingen af det forhistoriske anlæg. I forlængelse af denne indsats etableres en plejedrift med græsning og slåning i forsøg på at begrænse opvækst af ørnebregne og birk. Særligt tilgroede områder slås op til 3 gange årligt for at begrænse kolonier af ørnebregne. Der er etableret nye spange på tværs af volden, således at publikum kan krydse grøften, mellem voldene.

I Bangsebro skov skal der laves en yderligere formidling ved Snedkerhøjene. Højene søges afgræsset med får, eller de slås årligt for at sikre, at de står tydeligt frem i landskabet. Der ryddes yderligere langs med Nykøbingvejen, for at forbedre indkik til højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I den bynære Bangsebro skov er hovedparten af friluftstilbuddene samlet omkring det store bålhus med tilhørende picnicplads og øvrige faciliteter. Der udlægges derfor facilitetszone her, og i den øvrige del af skovens nordøstlige område. Ligeledes udlægges hundeskoven mod sydvest som facilitetszone. Den stille naturoplevelse fastholdes i fortidsmindeområdet ”Snedkerhøjene” mod norvest og i skovens østligste del, langs med Tingsted Å.

Det søges, ved indgåelse af aftaler med folkeskoler i området, at aktivere det allerede eksisterende materialeopbevaringsrum i forbindelse med skovløberstedet ”Bangsebrohus”.

Sdr. Kohave Skov er mod øst og syd præget af Tingsted Å, som afgrænser skoven på disse to sider. Disse arealer er våde og uegnede til etablering af særlige faciliteter, og de udlægges derfor som stillezone. Et lille område i skovens sydøstlige hjørne udlægges dog som facilitetszone, idet der på dette sted fra gammel tid har været en indgang til skoven m. faciliteter, fra den nærliggende zoo og folkedanserhus umiddelbart uden for skoven. Dette er skovens mest benyttede adgangsvej. Øvrige dele af skoven er friluftszone.

Hannenov og Ovstrup skove rummer et stort antal faciliteter og muligheder for publikum. En betydelig del af dem er samlet omkring en øst-vestgående akse igennem Hannenov Skov, som følger den offentlige vej igennem skoven. Denne akse, inkl. området omkring det grønne forsamlingshus Virkethus, udlægges som facilitetszone.

Ved Virkethus er det intentionen at udvikle stedet som udgangspunkt for læring i naturen – herunder at etablere et landartprojekt i form af udskæring af en uglefigur i et stort, gammelt bøgetræ: ”Kundskabens Træ”

Nord herfor udlægges ligeledes den østlige del af Listrup Lyng, som er et af Hannenov Skovs mest besøgte områder, som facilitetszone. Den øvrige del af Listrup Lyng indgår i stillezonen som udlægges på engarealerne på begge sider af Tingsted Å, som forbinder Hannenov og Ovstrup skove, hvor der bl.a. nu findes ynglende trane.

Der arbejdes på at skaffe finansiering til et fugletårn i syd kanten af Listrup Lyng samt en forbindelsessti fra Virkethus til Borremosen.

I Hannenov Skov udlægges endvidere Langemosehus-pladsen som facilitets zone. Pladsen bruges som samlingsplads for arrangementer og rummer et overdækket madpakkehus og div. andre faciliteter.

Skovenes nat plads (69 d) udlægges liggeledes som facilitets zone, med mulighed for udvikling af området, med landscape art. I afd. 75 d arbejdes med at etablere en ’stilleplads’ for mental ro, etableret ved en lille skovsø omkranset at nåletræer i Hannenov Skov.

I Ovstrup Skov udlægges den nordligste del, hvor der findes hundetræningsområde og en skovbørnehave m. tilhørende faciliteter i skoven, som facilitetszone. Også den meget benyttede shelterplads m. faciliteter til heste i Ovstrup Skovs sydøstlige del som facilitetszone.

For at sikre en afvejet balance imellem benyttelse og beskyttelse i de to skove, udlægges den vestlige del af Ovstrup Skov som stillezone.

Kortene viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse

2.2 Jordbundsforhold

I Ovstrup Skov er dyrkningsgrundlaget generelt set godt. Mod nord er terrænet lidt bakket, hvor der visse steder er let sandet. Mod vest er der ekstrem svær lerjord med revler af sand. Resten af terrænet kan kaldes normal falstersk skovjord og hælder let mod engene og Tingsted Å, hvortil afvandingen i hovedsagen går.

I Hannenov Skov er jordbunden meget forskellig. Mod vest er der god jord med godt dyrkningsgrundlag. I midten findes der en sandslette, hvor der er sandal i en dybde af 30 - 80 cm. På denne slette for-kommer ofte forårsnattefrost, hvilket giver problemer ved kulturstart samt har indflydelse på kultur-træarten. Mod øst er jorden svær lerjord. I skoven går et vandskel, så afvandingen foregår både mod vest, øst og syd. I 1950erne er der foretaget større rørlægningsarbejder i den østlige del.

I Bangsebro og Sdr. Kohave skove kan jordbunden beskrives som god, men svær skovjord, hvor der har været foretaget omfattende afvandingsarbejder. Især Sdr. Kohave har hæld mod Tingsted Å der løber langs øst- og sydkanten.

2.3 Landskab

Landskabeligt løber Tingsted Å igennem Hannenov og Ovstrup skovene og skaber den smule topografiske variation som er, i et ellers meget fladt landskab. Engområdet – Borremosen - der ligger mellem Ovstrup Skov og Hannenov Skov og er meget karakteristisk for området.

Såvel på engene langs Tingsted Å som i skovene, kan man se store, gamle egetræer som er op til 300 år gamle. De stammer fra tiden før man tilplantede de nuværende Hannenov-Ovstrup skove.

Sparekasseegen på engen ved Krabbes Mose

2.4 Skoven

For Ovstrup, Hannenov, Bangsebro og Sdr. Kohave gælder, at nedbøren ligger nær landsgennemsnittet, ca. 650 mm. Terrænet er ret fladt, hvilket giver problemer med afledning af overfladevand og det øvre grundvand. Ovstrup- og Hannenov skovene er vandmættet på en stor del af arealet, dette forstærkes af at grøfte – og drænsystemet kun vedligeholdes, ud fra hvad der er nødvendigt for at skovens naboer kan komme af med vandet. Skovene kan karakteriseres som meget frodige, hvor næsten alt gror stærkt, især ukrudt og buskvegetation, hvilket gør anlæg af kulturer, efter renafdrifter besværlige, det er nødvendig at foretage en forholdsvis intensiv kulturetablering og renholdelse af kulturerne, hvis de skal lykkes. Den naturlige foryngelse af bøg bliver besværliggjort af den meget ukrudtsvegetation (ørnebregner og græsser) og den svære lerjord.

De ekstensive kulturmodeller for eg, som har været forsøgt siden 2005 med indførelse af naturnær skovdrift, har ikke ført til sluttede egekulturer.

Det tilstræbes at afdrifterne ikke overstiger 2 ha jævnfører Naturstyrelsens retningslinjer. Der kan dog være enkelte steder hvor det der kan blive behov for større renafdrifter, da bevoksningerne vil vælte pga. storm eller blive ramt af insektangreb. Se plan for driften i afsnit 1.

I Bangsebro Skov og Sdr. Kohave skal der tages ekstra hensyn til friluftslivet i driften pga. skovenes bynærhed.

Kortene viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

I Hannenov Skov er der gennem dette århundrede blevet gennemført store dræningsarbejder. Grøfterne har dog ikke været vedligeholdt gennem en årrække, og den naturlige hydrologi indfinder sig flere steder. Der kan dog fortsat laves indsatser der genskaber mindre skovsøer og moser, dog med betydeligt hensyntagen til naboer. Al-laget i Hannenov Skov er sandsynligvis opstået i forbindelse med tidligere tiders hededrift på arealet, og senere brug af rødgran i skovdyrkningen.

Borremosen og tilstødende sø- og moseområder skal drives med særlig henblik på bevarelse og forøgelse af naturværdierne. Engstrøget langs med Tingsted Å plejes med forskellige drift metoder, for at skabe størst variation på arealerne, herunder forskellige græssende dyr og slæt.

Tingsted Å blev genslynget på delstrækninger i et større naturgenopretningsprojekt i 2003. Det har forøget naturværdierne betydeligt. Der er registreret over 100 ha naturområder i Ovstrup og Hannenov Skove, hvoraf størstedelen er de §3-beskyttede enge langs med Tingsted Å.

I Listrup Lyng findes blomsterplanterne sump-hullæbe, trævlekrone, gul frøstjerne, rosmarinlyng, fjerbregne, kongebregne og alm. blærerod. Langs bredden af Tingsted Å har tidligere groet den rødlistede lancet-skeblad. Der er ingen nylige fund registreret.

Området ved Listrup Lyng og Borremosen er karakteristisk ved ynglende grågæs, rørhøg og pungmejse, gråstrubet lappedykker, nattergal og med års mellemrum rørdrum.

I 2014 ynglede for første gang traner på Engene i Borremosen. Det vurderes løbende om der skal sikres mod forstyrrelse i ynglesæsonen. I 2015 har der for første gang ynglet Rød Glente i Ovstrup skov.

Området er endvidere en spændende sommerfugle-lokalitet. I Hannenov og Ovstrup Skove er der fundet følgende rødlistede sommerfuglearter   skovbjørn, kejserkåbe og markperlemorssommerfugl. I 1998 blev der ved litra 68c fundet sort ildfugl, som man ellers troede, var uddød i Danmark. Litra 68c er et areal der blev ryddet og planeret med henblik på at etablere en skovlegeplads med borde og bænke. Der skete i den forbindelse en kraftig fremspiring af rødknæ på arealet, som er værtsplante for sommerfuglens æg og larver.. Ildfuglen er ikke fundet siden, og må forventes at være forsvundet igen. En langt større bestand af arten har siden etableret sig fast ved Bøtødiget og Gedesby ved sydenden af Falster.

Der findes sort hugorm i Listrup Lyng. Enheden vil løbende vurdere om der kan laves forbedringer for at tilgodese levesteder for hugorm.

I Bangsebro, blev der i 2006 lavet en vellykket genslyngning af Snedkerbækken, således at den igen løber i sit oprindelige forløb, gennem skoven. Området ved Bangsebrohus ved den gamle teglværksgrund, er der et ønske om at udvide skovgræsningen, på et område med egekultur, mose samt et mindre område med urørt skov, efter de enkelte kulturer bliver afviklet. Området har en god naturværdi og har en stor rekreativ benyttelse.

I Sdr. Kohave er de største naturværdier forbundet med den bræmme af urørt skov der ligger langs med Tingsted Å ved den sydlige og østlige kant. På den østlige side danner ”Ravnstrup Enge” en fin overgang til Ravnstrup skov, og de mere bynære arealer ved Nykøbing.

Ved tidligere besigtigelser er der i Bangsebro Skov fundet planterne skovbyg, tandrod, jordbær-potentil, tyndakset gøgeurt og den gullistede skælrod (snylteplante), mens der i Sdr. Kohave bl.a. også skulle kunne findes følgende; skov-hullæbe, ægbladet fliglæbe, guldnælde og fladkravet kodriver.

Der findes en række spredte forekomster af bjørneklo langs med Tingsted Å, særligt langs med ejer grænsen mod nord, ved Krabbes Mose og Listrup Lyng.

Der findes betydelige bestande af Japansk pileurt omkring en række ejendomme og tidligere skovløberhuse. Særligt i afdeling 3b og 18 d.

Plejen af naturområderne i den kommende periode fremgår af naturregistreringstabellen.

2.6 Kulturmiljø

Det mest kendte fortidsminde i Hannenov skov er dige anlægget ”Falsters Virke” også kaldet ”Virketvolden”. Det er en ca. 1500 meter lang forsvarsvold, egentlig flere parallelt løbende volde, hvorfra falstringerne udstod vendernes belejring i år 1158. Ved den nordligste indgang til voldarealet er der en mindesten for Falsters Virke. Fortidsmindet har både en stor lokal og national værdi, og der er en betydelig interesse i at det plejes hensigtsmæssigt. I 2014 er der lavet en større indsats for at sikre adgangen til og formidlingen af området. Voldene plejes ved både afgræsning og manuel/maskinel slåning. Særligt laves en indsats for at begrænse udbredelse af ørnebregne på voldene.

I Hannenov skov ligger der et stort solidt jorddige med udvendig grøft, som omkranser ”Bjerregaards planteskole”. Derudover ligger langdyssen ”Stensehøj” under bøgene, der hjælper med at bortskygge uønsket opvækst. Desuden står der en mindesten for statens tilbagekøb af skoven i år 1791.

I Ovstrup skov findes der 59 bronzealderhøje, 3 langdysser, 1 mindesten ”Bjerregårdsstenen”, højryggede agre, 2 rektangulære stensætninger samt et stensat væld ”Skadekilde”.

Der, hvor koncentrationen af bronzealderhøje er størst, ligger der op mod 50 høje fordelt i to klynger. I den vestlige del af Ovstrup skov kan man se to steder med højryggede agre, i afd. 15 litra a samt afd. 11 litra a. De befinder sig begge i bøgeskov, som skygger uønsket opvækst væk.

I Bangsebro skov ligger der 11 høje, alle beliggende i skov. Der er enkelte, der har skader efter vindfælder, samt en del, hvor der skal forebygges mod stormfælder. Derudover er der en del slørende opvækst og selvforyngelse på en del af højene. Seks af højene, der ligger samlet, kaldes Snedkerhøjene. De plejes med får og ved hjælp fra skyggende træer.

I Sønder Kohave findes der en langdysse og en dysse. De er begge beliggende i skov, hvor træerne skygger uønsket opvækst væk.

Der er en række gamle bosteder i skovene.

2.7 Friluftsliv

De offentlige skove omkring Nykøbing er enten meget bynære (Bangsebro og Kohave) eller delvist bynære (Ovstrup og Hannenov), og de bruges alle meget af offentligheden.

De øvrige skove på Falster er privatejede og rummer store jagtinteresser. Der er derfor betydelig ringere adgangs- og aktivitetsmuligheder for offentligheden i disse skove.

Det betyder, at skovene ved Nykøbing, som de eneste offentlige skove på egnen, spiller en særlig rolle som natur- og rekreationstilbud til offentligheden.

Brugerne er i høj grad lokale borgere, men f.eks. i forbindelse med Hannenov hestelaugets aktiviteter i Hannenov og Ovstrup skove kommer der også en del ikke-lokale brugere i skovene.

Af de to mest bynære skove er Bangsebro Skov nord for byen den mest besøgte. Her findes picnicområde med bålhus, hundeskov, faste orienteringsløbsposter, rollespillere, skoleskovsaftale, og skoven rummer en del af Motionsslangen – en maraton-løberute rundt om Nykøbing by, som passerer igennem både de offentlige skove, kommunale arealer og 3 private skovejendomme.

Den anden bynære skov, Sdr. Kohave syd for byen, ligger tæt ved Nykøbing Zoo, og mange brugere – herunder ikke mindst børnehaver - går ind i skoven via indgangen ved siden af zoo. Børnehaverne i sydbyen bruger i høj grad skoven, og har i perioder en aftale om etablering af faste tilholdssteder i skoven med bålplads og siddepladser m.v.

Et af enhedens Sundhedsspor er placeret i Sdr. Kohave.

Hannenov og Ovstrup skove er beliggende så tæt ved hinanden, at de af offentligheden oftest opfattes som én skov. De to skove udgør enhedens største sammenhængende skovkompleks, og afstanden til Nykøbing by er kun ca. 8 km.

Skovene er præget af Tingsted Å, som passerer imellem skovene med åbne engarealer på begge sider af åløbet, ligesom de lave arealer i forbindelse med åen og engene rummer attraktive naturkvaliteter for publikum, herunder især det tidligere tørvegravningsområde Listrup Lyng. Ligeledes tilbyder skovenes meget afvekslende natur - fra magre, lyngbevoksede områder til frodig østdansk løvskov – særlige naturoplevelser til publikum.

De to skove rummer mange friluftsfaciliteter: Forskellige typer af rideruter, rasteplads for ryttere med pausefold og toilet, festplads, parkeringsplads til hestetrailere, primitiv overnatningsplads med sheltere, toilet og overnatningsfold til heste, indhegnet hundeskov, hundetræningsområde, frit fiskeri og picnicplads i Listrup Lyng, lejrplads, motionsplads, kørestolsegnet natursti, maraton motionsruten ”Motionsslangen”, Munkeruten, cykelruten København-Berlin samt et ”grønt forsamlingshus” og en naturbørnehave som begge har til huse i Naturstyrelsens bygninger men drives af Guldborgsund kommune.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Listrup Lyng og parkeringspladsen ved Horreby Lynger en del af Natura 2000 område nr. 175 ”Horeby Lyng og Listrup Lyng”. Natura 2000-området består af EF-habitatområde nr. 154. 

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

I Ovstrup og Hannenov Skove er knap 100 ha beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Størstedelen af de §3-beskyttede arealer er græsningsenge langs med Tingsted Å i Borremosen. Derud over er der en række mindre søer og moser der er beskyttet.

I Bangsebro og Sdr. Kohave er der registrer tæt ved 20 ha., mest skovbevoksede moser.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Nykøbing skovene ligger alle i landzone.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Styrelsen ejer p-pladsen ved Horreby Lyng, som er omfattet af fredningen ”Horeby Lyng”, reg.nr. 02704.00, OFN-kendelse af 06/03 1981. Fredningen sikrer bl.a. etablering af en parkerings-plads på arealet for at tilgodese offentlighedens adgang til mosen.

Link til fredningen Horeby Lyng 02704.00

Der er ingen vildtreservater inden for afgrænsningen af området.

3.5 Drikkevandsinteresse

Hannenov og Ovstrup skovene ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Sdr. Kohave og Bangsebro i område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Områderne er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

De nuværende udpegninger i henhold til Naturskovsstrategien er sammenfattet i nedenstående skema. Arealer udlagt til plukhugst er ikke medtaget i nedenstående oversigt, da denne driftsform er en del af den naturnære skovdrift. Omfanget af arealer udlagt til plukhugst i henhold til Naturskovsstrategien fremgår af kortet over særlig beskyttet skov i afsnit 2.4

Naturskovsstrategi:

3 litra med plukhugst

Tabel: Oversigt over udpegede naturskovarealer

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Frøavl og forsøg:

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger